Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Alexa Hamilton bor sammen med sin 17-årige datter, Savannah, i New York. For 11 år siden blev Alexa skilt fra Savannahs far, Tom, efter han havde haft en affære med en anden kvinde. Alexa prøver stadig at lægge sin ulykkelige fortid bag sig, men da Savannah pludselig begynder at modtage anonyme trusselsbreve, har Alexa intet andet valg, end at bede Tom om hjælp. For første gang siden hun forlod den mand, der knuste hendes hjerte, står hun nu ansigt til ansigt med ham igen. Tom Beaumont har ikke været lykkelig siden bruddet med Alexa. Hans nye hustru har aldrig ville anerkende Savannahs eksistens, og indtil nu har Tom ikke været mand nok til at sige hende imod. Men da Alexa så inderligt beder ham om at bringe deres datter i sikkerhed i hans hjem i Charleston, indvilliger han selvfølgelig. Men det, han havde håbet ville hjælpe ham til at vinde Alexa tilbage, sender hende i stedet i armene på en anden mand ...
Kridt skoene! Sådan lød Ellen Bentzens motto gennem alle hendes 100 år. Danskerne lærte hende at kende i en række populære tv-udsendelser, og ingen kunne stifte bekendtsakb med Ellen i Pilehuset uden at blive inspireret af hendes livslyst. Tv-vært Puk Elgård mødte Ellen første gang i 2005, da de sammen rejste til Alaska. I tiden op til Ellens død i januar 2009 mødtes de til en række sjove, rørende og alvorlige samtaler om Ellens lange liv - fra barndommen på Frederiksberg til alderdommen i butlerens selskab, Undervejs fandt hun den eneste ene og mistede ham igen, rejste verden rundt og oplevede to verdenskrige. Ellens ukuelighed kan lære os alle at se lidt lysere på de udfordringer, tilværlesen byder os.Portræt af Ellen Bentzen (1908-2009) fra Pilehuset. Om barndommen på Frederiksberg, om Oluf, hendes livs kærlighed og mand gennem 60 år, om børnene, arbejdslivet og hemmeligheden bag at blive 100 år
Året er 892, og Kong Alfred af Wessex er ved meget dårligt helbred. Hans tronarving, Edward, er fast besluttet på at fremstå som en stærk tronarving, men inderst inde er han fuld af frygt. Det får Danskerne til at lugte sejr, og Harald Blodhår sætter sejl mod England med over to hundrede skibe fyldt med sultne Vikinger. Men Uhtred viser sit værd og får narret Harald, og Vikingerne lider et af deres største nederlag. For Uhtred bliver sejrens sødme hurtigt overskygget, da han i raseri brækker nakken på broder Godwin. Kong Alfred forlanger, at Uhtred som bod skal aflægge troskabsed til Edward, men det nægter Uhtred og slutter sig i stedet til Vikingerne. Men igen spiller skæbnen Uhtred et puds, for da det rygtes, at Danskerne og vikingerne pønser på at erobre hele England, bliver Uhtred kontaktet af Æthelflaed, der trygler ham om hjælp."Det er en fantastisk velfortalt krønike, og der er alle muligheder for, at læserne kan se hele filmen på det indre lærred. Man kan fornemme, føle og opleve med Uthred. At man ved siden af en læseoplevelse af den mere sublime slags også bliver klogere på vores forfædre, de smarte fyre, der kunne bygge skibe, sejle dem og flytte ind og klare sig på den anden side af Nordsøen, det er ikke så ringe endda!" - LitteratursidenBernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.
Iranske præster har udsat en dusør på 4 millioner dollars til den, der fuldfører deres fatwa, en dødsdom - over den internationalt kendte forfatter Sara Santanda. Hun bliver inviteret til København af et dansk dagblad og forfatterorganisationen PEN, og kriminalbetjent Per Toftlund fra efterretningstjenesten bliver sat på beskyttelsesopgaven. En politiker i Folketinget laver en handel med konsekvenser. Og et sted i det tidligere Jugoslavien indgår en ung mand kontrakt om et mord. Manden er Vuk. Han er den serbiske dansker. Lydbogen er indlæst af Henning Palner.
Nogen vil betale fire millioner kroner for at få dræbt Karin Sommer, og selv den hårdkogte lejemorder undrer sig over, hvordan en midaldrende, ukendt provinsjournalists død kan være så meget værd.Flere må lade livet, da lejemorderen for alvor tager fat.Hvad foregår der? Hvem er Karin Sommer egentlig, og hvad er motivet?To kvinders skæbnesvangre møde hen mod slutningen af Anden Verdenskrig viser sig at have en afgørende betydning. Det samme gør en østtysk videnskabsmands livslange forskning i effektive bedøvelsesmidler.I højt tempo samles brikkerne til en forståelse. Brikker fra nutid og fortid, fra Danmark, Tyskland og den aktuelle, højspændte situation med krigen i Irak og den internationalt proklamerede kamp mod terror.Tredje selvstændige krimi i serien om Karin Sommer.
En sommernat i farvandet ud for Orø. En håndfuld mænd i våddragter læsser tunge lærredssække ud over rælingen på et stort sejlskib og ned i fem ventende gummibåde.Sækkenes indhold er et trecifret millionbeløb værd. Inden længe er en af mændene død, hovedet knust med et jernstang. En anden vil være lammet af frygt, overbevist om at de kinesiske triader vil myrde ham. Operationens bagmand befinder sig under varmere himmelstrøg. Han ved, at et enkelt fejltrin er nok til, at politiet får færten af hans planer ... NARKO er den sande historie om opklaringen af den største narkotikasag i Danmarkshistorien."Undervejs tænkte jeg flere gange, at man sgu ikke behøver læse kriminalromaner, når man dykker ned i en sag som den her ..."- Kriminalinspektør Ole Wagner
Familierne Courtney og Ballantyne, som vi kender fra Wilbur Smiths to store familiesagaer, mødes i en roman, der udspiller sig under borgerkrigen i Sudan 1884, hvor det årtier lange og uhyggeligt brutale egyptiske overherredømme har resulteret i en blodig opstand.Den engelske befolkning kommer vældigt i klemme under belejringen af hovedstaden Khartoum. Her er forretningsmanden Ryder Courtney fanget, efter det er mislykkedes for ham at redde byens britiske indbyggere ud af den belejrede by. Midt i dette kaos møder Courtney den brave soldat Penrod Ballantyne og den britiske konsul David Benbrook, der er plaget af bekymring for sine tre smukke døtre, småpigerne Amber og Saffron og den 17-årige Rebecca, som både Ballantyne og Courtney forelsker sig i.Men Ballantyne, Courtney og Benbrook må kæmpe med næb og kløer for at overleve i den belejrede by og for at bringe Rebecca og hendes små søstre i sikkerhed.
I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.
Preben Mørkbak, der brød igennem med det store vikingeepos om Erik den Røde, er nu klar med en lige så stort anlagt historisk roman om Sven Tveskæg - Danernes sidste viking.Det er fortællingen om den viking, der senere blev dansk konge efter en magtkamp med faderen, Harald blåtand (som han myrdede!), og grundlagde Danmark. Han indtog dele af Norge og Sverige og hele England, hvor han i 1013 - året før sin død - blev anerkendt som kongen over alle engelske.Romanen er resultatet af flere års research og må betragtes som det første opgør med den historie-opfattelse, ifølge hvilken Sven Tveskæg kun var en brutal parentes i dansk og nordeuropæisk historie. Romanen påviser således, at den verdensberømte Jellinge-sten ikke er den granit værd, runerne er ristet i."En moderne kæmpekrønike om Sven Tveskæg og en blodig nyfortolkning af historien om Danmarks tilblivelse." - Litteratursiden
Wilbur Smiths to mest magtfulde familier mødes igen i denne længeventede selvstændige fortsættelse til bestselleren Solens sejr.Penrod Ballantyne og hans forlovede, Amber Benbrook, går gennem Cairos gader i 1888. De er lykkelige og opfyldt af drømme om deres fælles fremtid, men drømmene knuses, da en jaloux ekskæreste kommer imellem dem.Amber rejser til Abessinien sammen med sin tvillingesøster, Saffron, og hendes eventyrlystne mand, Ryder Courtney, på jagt efter lykken. De begiver sig ud på en farefuld færd til Addis Ababa, hvor de bydes velkommen af den magtfulde hersker Menelik II, Kongernes konge. Men Italien har planer for Abessinien, og der florerer rygter om en invasion. Tilbage i Cairo søger en knust Penrod trøst i byens opiumhuler. Han reddes af sin gamle ven, Lorenzo, som nu er i den italienske hær, og da Lorenzo tilbyder ham at slutte sig til den militære indsats, slår Penrod til.En storm er på vej, og Penrod og Amber befinder sig på hver deres side af invasionen - kan de nogensinde finde deres vej tilbage til hinanden mod alle disse odds?
Den anerkendte vinskribent Henrik Oldenburg er portvinens grand old man. I verdens største bog om den ældgamle drik beskrives og bedømmes mere end 1800 portvine. Desuden gennemgår bogen portvinens mange typer, årgange og fascinerende historie. En gennemført guide til portvinens verden til allersidste dråbe.Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.
I mange år mente man, at Harald Blåtand blev begravet i Roskildes første kirke, for sådan havde historikeren Adam af Bremen beskrevet det for over 900 år siden. Men Adams skildring var ren propaganda, der skulle sikre de tyske ærkebisper i Hamborg-Bremen retten til fortsat at udpege biskopper. Historiker Niels Lund optrevler den gamle fortælling om Harald Blåtands liv og død og gør rede for, hvad der er op og ned i den ældgamle skrøne.Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.
"Mørkeland" er Niels Kraus-Kjærs uafhængige fortsættelse af den filmatiserede bestseller-roman "Kongekabale".Mistanke om svindel på højeste plan viser sig at trække tråde langt ind i det danske demokrati. En ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdes, dagen før der udskrives folketingsvalg. Journalisten Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde er endt på kontanthjælp, sendes af Jobcenteret i virksomhedspraktik på Dagbladet og begynder at skrive om mordet. Den unge fuldmægtig havde angiveligt fået færten af et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant kommer Ulrik Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der med alle midler synes parate til at forsvare samfundet mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag.Ligesom "Kongekabale" bevæger "Mørkeland" sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver aktuelle politiske dilemmaer, ligesom den trækker den faktuelle historie om Firmaet – en privat efterretningstjeneste i Danmark dannet efter Anden Verdenskrig og angiveligt lukket ned i 1960‘erne – ind i en nutidig sammenhæng.Niels Krause-Kjær (1963) er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Tidligere har han blandt andet været journalist på Jyllands-Posten og pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe.
Året er 1963. Det år hvor præsident Kennedy blev myrdet i Dallas. Det er slut med uskylden og begyndelsen på en ny tid. Verdens dæmoner har frit spil ... Heldigvis kan Slim MacKenzie, der er tilknyttet et omrejsende tivoli, se dæmonerne, og han gør alt, hvad han kan for at gøre det af med dem.Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.
HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand. Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv.Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet.
Den stjålne vej er Anne Cathrine Riebnitzsky´s første roman om uafhængige kvinder, voldtægter og gidseltagninger under krigen i Afghanistan. Den stjålne vej omhandler de tre afghanske skæbner Malika, Khan og Javeed. Det er en historie om Malika, den stolte afghanske kvinde, der er forkæmper for kvinderettigheder, hemmelig lærerinde for de lokale kvinder og gift med en velstillet forretningsmand. Malika´s mand har netop fundet sin anden kone på kun 13 år. Malika øjner hendes og den misbrugte gadedreng Javeeds skæbne som en chance for at vise verden et eksempel på hvad der reelt foregår under krigen i Afghanistan.
I dag er kropsfiksering og fokus på udseende større end nogensinde. Mange kvinder lider af lavt selvværd og ved ikke, hvordan deres egen krop fungerer. Det betyder, at de ikke fuldt ud kan nyde deres sexliv. "Kvindens nydelse" gør op med stereotype kvindebilleder og viser kvinden og manden forskellige veje til et endnu bedre sexliv.Kvindens nydelse 1: Frigør din evne til at få orgasme er den første bog i serien.Læs også:Kvindens nydelse 2: Væk kvindens lystKvindens nydelse 3: Fra sexobjekt til sexsubjektKvindens nydelse 4: Kærlighedens sprog - forskellige former for berøringKvindens nydelse 5: Kærlighedens sprog - nydelsens rigeKvindens nydelse 6: At være orgastisk - nyd mereKvindens nydelse 7: Kærlighedens sprog - erotiske kærtegnKvindens nydelse 8: At orgasmere med en mandYlva Franzén er magister i filosofi og har tidligere arbejdet som lærer og undervist i svensk, engelsk og parforholdstemaer. Ylva har siden 1995 holdt orgasmekurser for kvinder, kurser for par og kurser for mænd og kvinder. Hun er først og fremmest inspireret af taoistisk og tantrisk kærlighedsfilosofi, og desuden ny amerikansk sexterapi, moderne hjerneforskning samt ernæringslære.
I næsten et halvt år – fra den 4. december 1994 til den 29. maj 1995 – måtte lærere og elever på Seden Skole leve med visheden om, at en eller anden flere pyromaner systematisk satte ild på skolen. Sideløbende hermed blev skoleinspektøren og viceskoleinspektøren udsat for psykisk terror i form af trussels- og afpresningsbreve med instrukser om at betale for at undgå yderligere brandstiftelser på skolen.Frygten bredte sig til beboere og forretningsdrivende i skolens nærhed.
"Det skjulte menneske" er en introduktion til teosofiens ældgamle visdom. Den henvender sig til den voksende gruppe af mennesker, der ønsker at opnå en dybere indsigt i sig selv, verden og livet og udforske den åndelige dimension af tilværelsen. Bogen er lettilgængelig og kan læses af folk, der ikke på forhånd er bekendt med teosofien.Bogen fokuserer på:De syv plan, ånd og materie, reinkarnation, karma, dharma, chakraernes anatomi, clairvoyance, auraernes natur, kundalinikraften, dødsprocessen og fødslen.
Johan Boje, betjent hos Midt-og Vestjyllands Politi, bliver påkørt og dræbt af en flugtbilist foran sit hjem en sen aften i marts. Hans chef, Axel Borg, er en af de første på gerningsstedet, og det går hurtigt op for ham, at det drejer sig om et yderst brutalt drab. Johan Bojes søn på ni år påstår, at han så bilen, og at det var en betjent, der sad bag rattet. Er det bare drengens livlige fantasi? Da et overvågningskamera på en tankstation bekræfter sønnens påstand, bliver Rolando Benito, efterforsker hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, sat på sagen. Hvem af Johan Bojes kolleger havde motiv til det bestialske drab?
Liv Løkke er kassedame i Netto i Paderup. Hun hader byen, sig selv, sit arbejde og trivielle liv og behøver knap nok at se på de handlende for at vide, hvem de er. Hun kender de fleste i nabolaget og deres indkøbsvaner. Men en dag må hun alligevel se op på en kunde, da han køber en vare, der minder hende om fortiden og den skæbnesvangre dag, da hun reddede sin bror ud af deres brændende hus efter en gaseksplosion, og hendes mor omkom i flammerne. Det er ham. Hendes mors elsker. Han påstår, at han er ved at have beviser på, at hendes mors død ikke var en ulykke.
Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, dækker sagen med betjenten fra Silkeborg, som tilsyneladende er påkørt og dræbt af en kollega foran sit hjem, men hun får større interesse i en brandulykke, som han tilsyneladende efterforskede i al hemmelighed. Hun begynder at kigge nærmere på den. Hvorfor havde Johan Boje så stor interesse i den sag, at han ikke bare kunne acceptere, at den var opklaret som en hændelig gasulykke?
Magten i politik findes først og fremmest i lukkede rum, hvor kun de færreste kommer ind, og meget lidt slipper ud.BAG MAGTEN er en indføring i, hvordan det politiske system er bygget op, og hvordan det fungerer og kan opleves i praksis. Bogen er inddelt i tre dele: at vinde magten, at bruge magten og at holde på magten."Alle, der interesserer sig for politik, skylder Søren Lippert en stor tak for at have skrevet denne bog. Det er en vigtig bog om politisk kommunikation, der giver læseren en indsigtsfuld beskrivelse af magten i det danske demokrati. BAG MAGTEN kombinerer efter amerikansk forbillede personlige erfaringer med kvalificeret analyse. En fornøjelse at læse."– RASMUS KLEIS NIELSEN, FORSKNINGSLEDER VED REUTERS INSTITUTE FOR THE STUDY OF JOURNALISM PÅ UNIVERSITY OF OXFORD.
Lær at lave verdens bedste hotdogs helt fra bunden, og nyd smagen af saftige hjemmestoppede pølser direkte fra grillen. Eller gå et skridt videre til italienske salumi og nduja, franske saucissons secs, spanske chorizos eller øl- og spegepølser fra hjemlige, sønderjyske himmelstrøg.MEYERS PØLSEMAGERI giver dig mulighed for at prøve kræfter med dette gamle og specialiserede madhåndværki dit eget køkken. Bogen rummer 80 opskrifter fulde af velsmag og alle de tips og tricks, der skal til for atstyre kødhakker, pølsestopper, grill og pande med sikker hånd.Claus Meyer har skrevet bogens forord, og resten af vejen er du i godt og sikkert selskab med Erik Lautrup-Nielsen, manden bag de populære pølsekurser i Meyers Madhus.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Årets frækkeste læseoplevelseI APRIL flytter Mia ind hos Mason "Mace" Murphy, som er en af stjernespillerne i baseballklubben Boston Red Sox. Mason er talentfuld, flot, muskuløs og … drønhamrende arrogant. Mia sværger, at hun vil modstå fristelsen denne gang – men vil det alligevel lykkes Mason at trænge igennem hendes forsvarsværker i løbet af den måned, de har sammen?Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme – men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid.CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, der alle er opkaldt efter årets måneder. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Følg Mias rejse her.AUDREY CARLAN er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier, der kan få din e-bogslæser til at smelte. Hendes erotiske romanceserie om Mia Saunders har solgt over 2 millioner eksemplarer på rekordtid i USA alene og har ligget på bestsellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal.
For ti år siden rejste forfatteren Sissel-Jo Gazan til Berlin for at bo og arbejde der et par måneder. Med sig havde hun en ufærdig roman, et knust hjerte og sin lille datter. Tiden gik, og hun fik aldrig lyst at tage hjem igen. Nu bor hun med sine tre børn og sin australske mand midt i Berlin. I VI ELSKER BERLIN deler hun sine yndlingssteder, sine hemmelige tips og en håndfuld berlinske venner med læseren. Kvarter for kvarter viser hun rundt og anbefaler butikker, cafeer, museer, negleklinikker, biblioteker, tadsjikistanske tesaloner, legepladser og alt hvad hjertet ellers kan begære. Bogen er illustreret med fotos af bl.a. den tyske fotograf Joachim Gern.
Hvad er risikofyldt leg, og hvordan kan den kategoriseres og identificeres i børns leg? Hvad viser forskningen om børns oplevelse af at involvere sig i risikofyldt leg, og hvad kan børn lære af denne form for leg? Hvordan skaber man gode rammer for den risikofyldte leg, og hvordan kan pædagoger forholde sig til, at børn tager risiko i legen? Disse spørgsmål besvarer Ellen Beate Hansen Sandseter i denne single med afsæt i aktuel forskning i emnet."Udviklingen går i retning af at gøre børns opvækst så tryg og bekvem som muligt, og vi glemmer måske, at et vigtigt element for den optimale stimulering og udvikling af børn også er, at de får mulighed for at nærme sig det usikre og spændende." – uddrag fra bogenEllen Beate Hansen Sandseter er førsteamanuensis i fysisk aktivitet og helse ved Dronning Mauds Minne Høgskole.‘Boblende glæde og et sug i maven – risikofyldt leg i daginstitutionen’ er en digital single baseret på et uddrag af bogen ‘Vildt og farligt – om børns og unges bevægelsesleg’, Akademisk forlag 2015.
Efter Hornblowers skib Sutherland blev skudt i sænk af franskmændene, blev han og hans besætning taget som krigsfanger. Nu er han på vej til Paris med to af sine bedste mænd, og ingen af dem har i sinde at lade franskmændene bestemme deres skæbne. Da fangevognen kører fast i en snestorm, ser de tre mænd deres snit til at stikke af. Hornblower ved, at han først er i sikkerhed, når han er hjemme i England, men han aner ikke, hvilken tragedie der venter ham, hvis han når frem.Andet bind af "Kommandør Hornblower" er ottende bog i seriens indre kronologi.Serien om den engelske søofficer kaptajn Hornblower tager os med tilbage til Napoleonskrigene og fortæller historien om den søsyge matros, der ender med at blive en vaskeægte søhelt i den engelske flåde. Bøgerne er blevet filmatiseret flere gange og har opnået stor popularitet verden over.C.S. Forester (1899-1966) var pseudonymet for den britiske forfatter Cecil Louis Throughton Smith, der blev kendt for sine fortællinger om krig til søs. Hans bogserie om den royale søofficer Horatio Hornblower blev oversat til en lang række sprog og gjorde ham meget populær. I 1951 blev hans bog "The African Queen" filmatiseret med Katherine Hepburn og Humphrey Bogart i hovedrollerne.
Tolv humoristiske historier om en ung dansk lærers oplevelser på et udsted i Umanak-distriktet.Forfatteren og skuespilleren Flemming Jensen meddeler følgende biografiske oplysninger: Født 1948 i Tappernøje. Student fra Holte Gymnasium. Læreruddannet på Jonstrup Statsseminarium. Ophold i Grønland fra 1973 til 1975. Debuterede som forfatter med denne bog (som han finder har mange lighedspunkter med "Krig og fred" - når bortses fra omfang, form og indhold) i 1975, og som skuespiller i "Rottefælden" i Svendborg i 1979. Videre oplyser Flemming Jensen: at han aldrig har været medlem af bestyrelsen for nogen grundejerforening, at han vejer ti kilo for meget men er rimeligt omgængelig - og at han ellers har brugt de sidste fem år på at forsøge at lære sin hund at hente en pind."Denne bog er så sjov, at man beklager, at den er så lille - Så man læser den hurtigt en gang til med samme festlige resultat." - Kjeld Rask Terkilsen. Berlingske Tidende"Hvad sker der dog ikke i denne herlige bog. Flemming Jensen bør indstilles til humoristlegatet." - Ulf Gudmundsen, Vestkysten"Som gammel Grønlandstelegrafist grinede jeg som en sindssyg ad historien om, hvordan forfatteren vil sende sin mor et lykønskningstelegram:" - Franz Berliner, Politiken"En serie forrygende morsomme beretninger om oplevelser i Nunarqarfik blandt fangere og andet godfolk. Den er meget, meget morsom." - Jyllands-Posten.
Gregory Moxley er en vaskeægte ægteskabssvindler. Igen og igen gifter han sig med intetanende kvinder, stjæler alt, hvad de ejer – og forsvinder så, blot for at dukke op et andet sted under et nyt falsk navn, når han har udset sig endnu et offer.Men pludselig findes Moxley myrdet … Den smukke Rhoda er blot en af mange kvinder, han har bedraget, men det er hende, der bliver anklaget for mordet.Hun opsøger Perry Mason og bedyrer over for ham, at hun er uskyldig i anklagerne. Mason tror hende og indvilliger i at føre hendes sag.Men der venter Mason en overraskelse: I retssalen opdager han, at selv med truslen om den elektriske stol hængende over hovedet, er det umuligt for hans klient at tale sandt!Erle Stanley Gardner (1889-1970) amerikansk jurist og krimiforfatter. Han var enormt produktiv – skrev bl.a. omkring firs romaner om forsvarsadvokaten Perry Mason og hans effektive sekretær Della Street. Gardner blev født i Massachusetts, men boede det meste af sit liv i Californien. Hans romaner og noveller om Perry Mason fik et omfattende publikum og gav stof til film, tv-serier og radiospil.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.