We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Morten Korch
    £6.99 - 9.99

    Siden den gamle Knud Stillebæk jog sin adoptivsøn Søren på porten, fordi denne giftede sig mod hans vilje, har der hersket ufred mellem de to grene af slægten. Claus og Kirsten Stillebæk har drevet gården i mange år, men Claus har bitre hemmeligheder for sin kone, og også den ondskabsfulde faster Jette kaster sorte skygger over deres liv. Søren selv er blevet en bitter mand, der ikke kan glemme de hårde ord, gamle Knud kastede efter ham. For den unge generation går det ikke meget bedre, for både Sørens Ole og Claus‘ Knud har forelsket sig i degnens smukke datter, Bodil. Hvad er det for en hemmelighed, Claus og Jette bærer på? Og vil det lykkes Ole og Knud at bryde den forbandelse, der synes at hvile over slægten?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • by Katrine Engberg
    £9.99 - 8.49

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • by Bernard Minier
    £10.99 - 14.99

    I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjerglandskab folder en mørk historie om hævn sig ud. I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af. Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtig klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan ikke være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord ... "Velfungerende krimi med en snigende ondskab, der får spændingen til at stige til rædsel. Kan anbefales til læsere af Pierre Lemaitres Alex samt skandinaviske krimier." – Booklist "Original. Man er garanteret spænding … og kuldegysninger." – Elle "Miniers udførelse matcher hans ubestridelige dygtighed." - Publisher’s Weekly

  • by Audrey Carlan
    £5.99 - 7.99

    Ny måned – ny by – ny mandMia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme – men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid.I JANUAR går turen til Los Angeles. Her har Mias første klient, den charmerende surfer og manuskriptforfatter Wes Channing, brug for en date til en række events i Hollywood. Mia og Wes bliver straks gode venner og oplever en seksuel kemi, der får jorden til at ryste under dem. Men selvfølgelig skal de ikke forelske sig i hinanden, for kærlighed er ikke en del af kontrakten – og Mia har en mission, der skal fuldføres.CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, der alle er opkaldt efter årets måneder. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Rejsen begynder her.AUDREY CARLAN er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier, der kan få din e-bogslæser til at smelte. Hendes serie om Mia Saunders har solgt over 2 millioner eksemplarer på rekordtid i USA alene og har ligget på bestsellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal.

  • by Morten Korch
    £6.99 - 10.49

    Doktor Svend Ryge vender efter 20 år i Afrika hjem til den lille, idylliske købstad, hvor han tidligere havde arbejdet under den anerkendte professor Trolle. Professor Trolle havde i sin tid oprettet byens stolthed, Trolle-Stiftelsen, og dedikeret sit liv til at finde kuren mod sukkersyge. Men det er gået ned ad bakke for stiftelsen og familien Trolle siden professor Trolles død, så da Margrethe Trolle, professorens datter og den eneste kvinde Svend nogen sinde har elsket, beder ham om hans hjælp, siger han straks ja. Det rygtes hurtigt i byen, at Svend er kommet hjem, men rygterne siger også noget andet; at han har hjembragt en stor, blå diamant fra Afrika, der vil redde stiftelsen og Trolles opfindelser. Men sådanne rygter er farlige… Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • by Wilbur Smith
    £12.49 - 14.99

    Den unge Hal Courteney er vildt betaget af den smukke og farlige Katinka, som er gift med Sydafrikas kommende guvernør. Hun burde være i Hals magt, for Hals far, englænderen Sir Francis Courteney, har ombragt det hollandske skib, som førte guvernøren og hende til Sydafrika, så de er nu hans gidsler. Men Katinka er langt fra en skræmt kvinde. Hun forfølger Hal, og han er som et lam i hendes hænder.Og da Hal og hans far og hele besætningen på det engelske skib ender i fængsel i Kap det Gode Håb, er det da heller ikke Katinka, der hjælper ham. Det er derimod den smukke Sukeena, der er slave hos Katinka. Hun finder på en måde at komme i kontakt med fangerne på - hendes egen bror er iblandt dem. Og da det en dag lykkes dem at flygte, flygter hun med dem, og Katinka får sin velfortjente straf.Men der er lang vej tilbage til det sted på kysten, hvor Hals far gemte guldskatten fra det hollandske skib. Og der er mange fjender, der vil udrydde dem.

  • by Wilbur Smith
    £12.49 - 14.99

    Da Hal Courtney stævner ud med to skibe fra England for at tilintetgøre de frække pirater, der ombringer East India Company’s skibe i begyndelsen af 1700-tallet, aner han ikke, at det skal blive den mest skæbnesvangre rejse, han nogen sinde har foretaget.Han har sine tre sønner, Tom, Guy og Dorian, med om bord. Men snart må han sende Guy videre med et af skibene, for at han kan eskortere familien Beatty til Bombay. Guy har forelsket sig i datteren Caroline Beatty, men Tom og hun har haft et heftigt forhold om bord. Derfor er Guy rasende på Tom og glad, da deres veje skilles.Hal lægger nu alle fælder ud for at opspore piraterne, men de er klogere end som så. De har allerede spioner ude, der finder ud af, at Hal er efter dem. Men Hal er overmodig og tager kampen op. Med katastrofale følger ...

  • by Merete Brudholm
    £8.49

    At forstå det, man læser, så det opleves som noget, der giver mening eller det modsatte, er hovedtemaet i Læseforståelse – hvorfor og hvordan?Læseforståelse – hvorfor og hvordan? præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning, dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur.OM FORFATTERENMerete Brudholm er uddannet cand.pæd. og lærebogsforfatter til danskmaterialer til folkeskolen.

  • by Preben Kok
    £10.49

    Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.»Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise.«- Marie Tetzlaff, Politiken»Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt.« - 6 stjerner, Sissel Jo-Gazan i Femina»Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse ´Skæld ud på Gud´«- Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad»en tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!«- Josua Christensen, Udfordringen»Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise.«- Lektørudtalelse

  • by Lone Theils
    £5.99 - 7.49

    Den berømte digter Manash Ishmail er under sin flugt fra Iran til Danmark blevet adskilt fra sin kone Amina, der nu er som sunket i jorden, og han beder Globalts London-korrespondent Nora Sand om hjælp. Jagten på Amina sender Nora til skjulte steder, hvor illegale flygtninge gemmer sig i evig frygt for myndighederne. Nora bliver til fare for sig selv, kastet ind i en verden, hvor nogle menneskeliv er meget mindre værd end andre. Den blå digters kone er andet bind i Lone Theils’ krimi-serie om Nora Sand, der begyndte med "Pigerne fra Englandsbåden" og er solgt til udgivelse i 14 lande..

  • by Mette Holm & Pia Damsgaard Bach
    £14.99

    "Elsker mig for evigt" giver singlekvinder 12 letforståelige psykologiske redskaber og personlige beretninger fra stærke singler som inspiration til et lækkert singleliv med mere livskvalitet, glæde og mod.Bogen handler ikke om at finde en kæreste, men om hvordan singlekvinder lærer at elske sig selv og være mere sig selv. Og på den måde handler den alligevel om at finde en kæreste. For med den nye, frie livsstil, som denne bog vil inspirere og give værktøjerne til at leve, vil mændene også kigge mere.En smilende og livsglad singlekvinde med masser af interesser, venner, planer og lyst til livet, som klarer sig fremragende uden en mand, virker nemlig bare så vanvittigt mere tiltrækkende end den desperate sofakartoffel, der spiser endnu en pose slik, mens hun ser nok en genudsendelse af ´De unge mødre´ og venter på, at en mand kommer og redder hende fra det "usle" singleliv.Hvorfor er der brug for denne bog? Ca. 1,6 mio. danskere bor alene, og der er flere singler end nogensinde før både i Danmark og resten af verden, men mange - især kvinder - er ulykkelige, fordi de går og drømmer om en mand, men glemmer, at singlelivet også kan være et fantastisk liv, hvis man finder ud af at leve det. Og tør leve det fuldt ud.Efter hvert af de 12 kapitler fortæller 12 seje kvinder om deres erfaringer med at være singler. Om nedturene og opturene. Bl.a. fortæller realitystjernen Susan K. Nielsen kendt fra Paradise Hotel, den kendte sexolog Katrine Berling og undertøjsmodel Sabina Rocchin om deres erfaringer med singlelivet. Fælles for de tre og de andre kvinder i bogen er, at de har fundet frem til, at en kæreste er en ekstra godbid i deres liv - ikke hele deres liv. Desuden fortæller Signe Fjord fra selvvalgtsinglemor om at blive solomor med en sæddonor - et valg flere singlekvinder i dag tager.OM FORFATTERNEBogens 12 kapitler er baseret på psykolog Mette Holms faglige viden og erfaringer med at behandle ulykkelige singlekvinder i sit terapirum. Mette Holm er en flittigt brugt ekspert og klummeskribent i magasiner og dagblade, ligesom hun er vært på TV-programmet ´Indre og ydre skønhed´ på DK4.Pia Damsgaard Bach er journalist og kvinden bag livsstilsmagasinet for singler, SingleSpot, ligesom hun er klummeskribent om singleliv hos Alt for Damerne, BT mm. Hun har selv været single i 8 år, og er gået fra at være ulykkelig og kærestehungrende til glad single. Igennem bogen krydrer Pia Damsgaard Bach teorien med anekdoter og erfaringer fra sin egen rejse mod et godt liv som single.ANMELDERNE SKREV"Denne lille "håndbog" kan med stor gavn bruges af alle, læseren behøver ikke være single for at få udbytte af værktøjer og beretninger - for hovedbudskabet er Elsk dig selv (…) mange vil have glæde af at læse den, og få både chok og grin, og frem for alt skaber bogen eftertanke. Læs den som hjælp til selvhjælp, læs den fordi dens budskab er yderst vigtigt, for faktum er jo, at du kan ikke elske andre, hvis du ikke elsker dig selv!"- 4 hjerter, Bognørdens Bogforum"»Elsker mig for evigt« viser, hvor snævert mange af os definerer det vellykkede liv, og hvor uvillige vi er til at acceptere et liv uden en mand som parforholdsvovse."- Berlingske

  • by Wilbur Smith
    £10.99 - 14.99

    Isabella Courtney er i et grusomt dilemma: Skal hun forråde sin familie og sit land for at redde sin søn og sin elskede - eller skal hun fortælle sin familie alt på bekostning af de to?Isabellas elskede Ramon arbejder for Cuba og Sovjetunionen under navnet Den Gyldne Ræv. Han tvinger Isabella ud i den ene forfærdelige opgave efter den anden med det uhyggelige formål at få kontrol over et nyt frygteligt våben, som Sydafrika er kommet i besiddelse af.Men han gør regning uden en vis del af Courtney-familien.

  • by Wilbur Smith
    £10.99 - 14.99

    Tara Courtney er et produkt af sit land. Hvid og opvokset i en rig og magtfuld familie, men med en følelse af, at de sorte i Sydafrika bliver uretfærdigt behandlet.Det må føre til, at hun tager stilling - og hun vælger at støtte de sorte, ikke mindst fordi hun forelsker sig i Moses Gama, en af de sorte ledere. Men denne kærlighedshistorie bliver katastrofal for dem begge ...

  • by Chad Robertson
    £16.49

    Mesterbageren Chad Robertson viser gennem en letforståelig tekst og masser af billeder, hvordan han laver de brød, der har givet ham kultstatus og har fået brødentusiaster fra hele verden til at drage til San Francisco for at besøge hans legendariske Tartine Bakery. Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød,jeg nogensinde har smagt.– Claus Meyer

  • by Birgit Reimer & Maria Juhl Jakobsen
    £5.99

    Stauder for alle! Birgit og Maria er vilde med stauder. De viser i denne bog, hvor nemt det er at arbejde med stauder, og hvilke muligheder det kan give dig i din have. I bogens første del ´Bedopskrifter´ finder du 32 forskellige bede, du kan vælge imellem, f.eks.: – Apotekerbed – Barbies bed – Bed i kenzofarver – Miniprærie – Måneskinsbed – Det helt sikre bed Lad dig inspirere af forfatternes bedopskrifter til at skabe dine egne smukke staudebede. Begynd med et lille staudebed på 1 x 1 meter – du kan altid planlægge at udvide til et eller flere staudebede i større målestok. I bogens anden del ´Staudeskole´ får du bl.a. nyttig viden om, hvordan du planlægger et staudebed, hvordan du køber stauder, hvordan du planter dine stauder og passer dem. Og du får samtidig gode råd og grundig vejledning, så du undgår at begå dyre fejl. Birgit Reimer, der er tidligere folkeskolelærer, ejer Caroline Mathildestiens Staudeplanteskole. Maria Juhl Jakobsen er uddannet landskabsarkitekt fra Landbohøjskolen og har arbejdet på staudeplanteskolen i flere år.

  • by Mich Vraa
    £8.49 - 12.99

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • by Camilla Grebe
    £8.49 - 12.99

    NÅR ISEN BRISTER er en psykologisk spændingsroman, der er både spændende, skræmmende og overraskende. Forfatteren leger med perspektivet og læserens forventninger, og intet står klart før til allersidst. Emma har en elsker; en elsker, som er alt det, hun har drømt om … og lidt til. Der er bare det lille problem, at han er direktør i den tøjkæde, hvor hun arbejder, og dermed hendes øverste chef. En smule upraktisk, men samtidig også lidt spændende og hemmeligt. Efter deres forlovelse forsvinder han dog sporløst, og kort tid efter findes en ung kvinde bestialsk myrdet og lemlæstet i hans mondæne villa i en forstad til Stockholm. Peter Lindgren, rutineret efterforsker hos kriminalpolitiet, får hjælp af adfærdspsykologen Hanne Lagerlind til at opklare mordet, som har tydelige ligheder med en ti år gammel uopklaret sag. Sammen søger de to efter svar i fortiden, hvilket også får dem til at mindes det forhold, de en gang havde. Hvem er den myrdede kvinde? Har forbrydelsen forbindelse til den ti år gamle mordsag? Hvorfor forsvandt elskeren fra hovedkontoret, og hvorfor er kærligheden ofte så uforudsigelig?

  • by Guillaume Musso
    £8.49 - 14.99

    "Mussos romaner er pageturnere. Når man først er begyndt at læse, kan man ikke lægge dem fra sig igen. Opkald fra en engel starter som en romantisk komedie, men udvikler sig så til en hæsblæsende thriller." – Europe 1, Cafe CultureI JFK-lufthavnen i New York støder en kvinde og en mand sammen, så de taber alt, hvad de har i hænderne. Madeline og Jonathan har aldrig mødt hinanden før. Undskyldende og frustrerede samler de deres ting op fra gulvet, og i forvirringen får de forbyttet deres mobiltelefoner. Da de opdager fejlen, er de 10.000 kilometer fra hinanden. Hun er blomsterhandler i Paris, og han er restaurationsejer i San Francisco.Inden de får aftalt at få sendt telefonerne til rette ejermand, kan de ikke modstå fristelsen og begynder hver især nysgerrigt at undersøge indholdet på den andens telefon. Utilgiveligt af begge, men langsomt bliver de mere og mere optaget af at snage i hinandens liv, hvilket fører til en uventet opdagelse: Deres skæbner er forbundet af en hemmelighed, de begge troede var mørklagt for altid …

  • by Leif Davidsen
    £14.99 - 16.49

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

  • by Jeffrey Archer
    £8.49 - 12.99

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • by Michael Katz Krefeld
    £8.49 - 10.49

    Ondskaben kender ingen grænser.Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

  • by Thomas Korsgaard
    £12.49 - 14.99

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

  • by Wilbur Smith
    £8.49 - 14.99

    Oprørsstyrker planlægger et terrorangreb mod en af Bannock Oils olieplatforme i havet ud for Angola, og Johnny Congo, den psykopatiske morder, der myrede Hectors hustru, er flygtet fra det topsikrede fængsel, som Hector fik ham anbragt i. Den tidligere major i SAS, Hector Cross er i et stort dilemma: Hector ved, at Johnny er ude på at tage hævn, og derfor skal han stoppes, men samtidig ved Hector også, at et angreb mod olieplatformen kan katastrofale følger, så hvem skal han vælge at gå efter? Da Hector for underretninger om, at Johnny har slået sig sammen med terroristerne, er valget let. Hector samler en styrke af mænd og begiver sig til Angola og det endelige opgør. Tredje, selvstændige fortsættelse af "Afrikas horn" og "En ond cirkel".

  • by Jesper Juul
    £9.99

    Det er tvingende nødvendigt for børn at have forældre, der kærligt varetager deres førerrolle i familien. Som tager ansvar for relationen, skaber tillid, og som træffer beslutninger på familiens vegne – både de populære og de ikke populære.Jesper Juul er fornuftens faste, men absolut kærlige stemme. Han gør os klogere på os selv og på, hvad der skal til for at blive mere autentiske forældre, som ikke krænker vores børns personlige integritet, men som tager bestik af egne følelser og personlige grænser.Den erfarne familieterapeut indgiver mødre og fædre mod til at udvikle en moderne autoritetsforståelse, som alle vokser ved: det lille barn, teenageren og ikke mindst forældrene selv.Jesper Juul (f. 1948) er lærer, idehistoriker, familieterapeut og forfatter til flere bøger om familien skrevet til fagfolk og forældre.Jesper Juul grundlagde i 1979 The Kempler Institute of Scandinavia sammen med den amerikanske psykiater og familieterapeutiske pioner Walter Kempler MD, børnepsykiateren Mogens A. Lund og lektor Lis Keiser. Jesper Juul ledede Kempler Instituttet frem til 2005 og stiftede derefter det internationale, folkeoplysende projekt FamilyLab Association, som nu er aktivt i mere end 20 lande verden over.Jesper Juuls bøger er oversat til mange sprog. Den mest velkendte er "Dit kompetente barn", som er udkommet i 18 lande,

  • by Christina Copty
    £9.99

    Er dit parforhold præget af op- og nedture, og oplever du, at mållinjen for lykke konstant flytter sig uden for din rækkevidde?Er din partners tanker og følelser sort-hvide, og ser han sig selv som den, der altid har ret, selvom det er på bekostning af dig?Behandler han dig skiftevis som prinsesse eller fjende? Og føler du dig ofte forvirret over, at du oplever jeres parforhold markant anderledes, end han gør? Så lever du sandsynligvis i et forhold med en narcissistisk mand.I 'Den svære kærlighed' tager psykoterapeut Christina Copty dig i hånden, og guider dig igennem faldgruberne i det narcissistiske parforhold, og giver dig indblik i den narcissistiske mands tanker og følelser, så du kan navigere i de modstridende signaler, du modtager.Du får indsigt i narcissistens opvækst, og hvad der motiverer ham, og du lærer hvilke kampe, der er værd at tage, og hvilke, der på forhånd er tabte. Igennem hele bogen får du også redskaber og gode råd . Og ikke mindst en forklaring på, hvad det er, der gør, at du falder for denne type mand.Christina Copty er uddannet psykoterapeut og cand.mag. i arabiske sprog og kultur. Som psykoterapeut har Christina Copty specialiseret sig inden for destruktive forhold, og i 2016 udkom hendes bog "Den svære kærlighed. Om narcissisme og parforhold" om netop dette emne.

  • by Carlos Ruiz Zafón
    £8.49 - 14.99

  • by Anne Mette Hancock
    £9.99 - 8.49

    Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

  • - om narcissisme og parforhold
    by Christina Copty
    £12.49

    Er dit parforhold præget af op- og nedture, og oplever du, at mållinjen for lykke konstant flytter sig udenfor din rækkevidde? Er din partners tanker og følelser sort-hvide, og ser han sig selv som den, der altid har ret, selvom det er på bekostning af dig? Behandler han dig skiftevis som prinsesse eller fjende? Og føler du dig ofte forvirret over, at du oplever jeres parforhold markant anderledes, end han gør? Så lever du sandsynligvis i et forhold med en narcissistisk mand. I "Den svære kærlighed" tager psykoterapeut Christina Copty dig i hånden og guider dig igennem faldgruberne i det narcissistiske parforhold. Du får indblik i den narcissistiske mands tanker og følelser, så du kan navigere i de modstridende signaler, du modtager. Du får indsigt i narcissistens opvækst, og hvad der motiverer ham, og du lærer hvilke kampe, der er værd at tage, og hvilke, der på forhånd er tabte. Igennem hele bogen får du også redskaber og gode råd . Og ikke mindst en forklaring på, hvad det er, der gør, at du falder for denne type mand.

  • by Jeffrey Archer
    £8.49 - 12.99

    Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator

  • by Knut Iversen
    £18.99

    Bogen er en uundværlig guide for alle lystsejlere, og den nye udgave er gennemgribende opdateret og dækker danske, tyske, svenske og et udsnit af polske lystbådehavne – i alt over 1000 havne. Ved alle havne er der detaljerede havneplaner med angivelse af vanddybder samt middelhøjvande og middellavvande. Der er besejlingsvejledninger, havnenes faciliteter er tegnet ind på kortene og vist i piktogrammer, og web-adresser og mail-adresser samt evt. mulighed for online-booking er angivet. Nærliggende seværdigheder er ligeledes beskrevet.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.