Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Dagens familier står i den situation, at de ikke bare kan overtage tidligere generationers normer for samliv og børneopdragelse. Både parforholdet og opdragelsen skal opfindes forfra. Familieterapeuten Jesper Juul giver her sin vurdering af hvilke værdier en familie skal forholde sig til for at have bedre mulighed for at lykkes. Vi kan ikke leve tilfredsstillende, hvis vi lever efter den mindste modstands princip eller må bede andre om råd og vejledning, hver eneste gang vi står over for en ny konflikt eller et nyt problem. Det er ikke desto mindre, hvad flere og flere forældre forsøger. De lever livet sammen med børn og unge så at sige fra konflikt til konflikt og forestiller sig, at der findes løsninger, som er præcist tilpasset f.eks. soveproblemer, spiseproblemer, morgensituationen, skoletræthed, alkoholforbrug, spisevaner osv. Det gør der ikke! Der findes derimod nogle overordnede principper og værdier, som kan vejlede os i retning af individuelle løsninger. Disse værdier er ligeværdighed, integritet, autenticitet og ansvarlighed som Jesper Juul fremhæver som grundlaget for et vellykket familieliv, der udfolder sig i et fællesskab under de voksnes lederskab.Jesper Juul (1948-2019) var én af de mest anerkendte familieterapeuter i Danmark og hans bøger om børn og familieliv fik stor indflydelse på området, også internationalt. Han var inspireret af den amerikanske børnepsykiater Walter Kempler og var med til at grundlægge uddannelsesstedet Kempler Instituttet i 1979 i Odder.
Ny udgave af Joakim Jakobsens klassiker om verdens største cykelløb. Opdateret til og med Tour'en 2021, hvor danske Jonas Vingegaard blev en sensationel nummer to.Det er den ultimative fortælling om, hvordan verdens bedste cykelryttere gennem mere end 100 år har presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker.Fås også i illustreret udgave i stort format, som indeholder til og med 2020-Tour'en.
John Faxe Jensen bragede sig ind i dansk fodboldhistorie med et kraftfuldt højrebensskud til 1-0 mod Tyskland i EM-finalen i 1992. Men hans karriere bød på meget, meget mere end det.FAXE - DEN RAMTE JEG SGU LIGE I RØVEN er fortællingen om mere end 30 år i professionel fodbold: Ni danske mesterskaber med Brøndby IF og et overraskende mesterskab med Herfølge IF, Årets Spiller i Danmark i 1987, Årets Pokalfighter i 1998 og Årets Træner i 2000. Dertil kom hårde lærepenge i Bundesligaen for Hamburger SV, kultspiller, FA Cup- og Europa Cup-vinder i Arsenal, trænerduo med Michael Laudrup, ansvarlig for Vikarlandsholdet i 2018 - og selvfølgelig landsholdsspiller i 10 år for Danmark.Bogen er ren fodboldnostalgi og tager læseren med tilbage til en tid, hvor selv de professionelle spillere kunne drikke en øl efter kamp, hvor der var mere plads til sjov og spas end i dag - og hvor spillerne rejste sig og kæmpede videre efter en hård tackling.FAXE - DEN RAMTE JEG SGU LIGE I RØVEN er rigt illustreret med forord af Peter Schmeichel, interviews med bl.a. Michael Laudrup og Steve Bould - og en helt særlig hilsen fra forsvarslegenden Tony Adams.
De to privatdetektiver Sean King og Michelle Maxwell, tidligere Secret Service-agenter, vender i denne roman tilbage for fuld udblæsning. Michelle ligger på hospitalet efter et bizart selvmordsforsøg og slås med sine indre dæmoner. Sean påtager sig en utaknemlig opgave, hvor han skal efterforske mordet på en videnskabsmand, der arbejdede for CIA på en hemmelig base. Langsomt afdækker Sean en hemmelig verden, der består af elite-matematikere, fysikere, krigshelte, spioner og dødbringende agenter. En tilsyneladende autistisk piges usædvanlige evner til at brække koder spiller en vigtig rolle. Snart ved Sean for meget og kommer selv i skudlinjen.
En mørk nat i maj 1944, en måned før D-dag, ligger den amerikanske agent Craig Osbourne i havet ud for den engelske kyst. Da en tysk båd dukker op ud af tågen og sætter kursen direkte mod ham, er han sikker på, at det er slut med hans indsats i krigen – og formodentlig også med hans liv.Men i stedet bliver Craig taget med til Cold Harbour, den hemmelige base ved Kanalen, hvorfra de allierede gennemfører overvågnings- og redningsaktioner ved hjælp af erobret tysk krigsmateriel og engelske soldater i tyske uniformer, og nu får han pludselig en helt ny mission i krigen…Jack Higgins er pseudonym for den britiske forfatter Harry Patterson (f. 1929), som har skrevet en lang række krimier og spændingsromaner. Hans gennembrudsroman, "Ørnen er landet" fra 1975, blev oversat til mange fremmedsprog og solgte over 50 millioner eksemplarer verden over. Siden er det blevet til dusinvis af bøger og flere filmatiseringer, og Jack Higgins er anerkendt som en af det tyvende århundredes allerstørste krimiforfattere.
Året er 1987, og efterretningsagent Bernard Samson står midt i problemer af en helt anden størrelse, end dem han normalt beskæftiger sig med: nemlig de ægteskabelige af slagsen. Oveni i disse problemer dukker der en sag op om Samsons svogers forsvinden – et mysterium om mere end blot den enkelte person. Sagen omhandler nemlig den forsvundne svogers rolle i magtspillet mellem øst og vest.Len Deighton (f. 1929) er en britisk forfatter, der især er kendt for sine spionromaner. Han bliver sædvanligvis anset som en af sin tids tre bedste spionromanforfattere (iblandt forfatterne Ian Fleming og John le Carré). Deighton fik sin litterære romandebut med værket "Lynaktion Ipcress" i 1962, og romanen blev senere filmatiseret. Udover sin forfattergerning er Deighton en anerkendt militærhistoriker, kogebogsforfatter og illustrator.Serien om efterretningsagenten Bernard Samson foregår i et uropræget politisk miljø årtier efter anden verdenskrig, hvor konflikterne mellem øst og vest stadig ulmer, og forholdet mellem det to politiske stormagter konstant bliver sat på prøve.
Den unge fyrst Mysjkin vender hjem til Rusland efter at have tilbragt det meste af sit liv i behandling for epilepsi på et sanatorium i Alperne. Den unge mand er ren godhed og tilgivelse, ja, alt hvad man kan ønske af et menneske. Men den slags værdier er ikke i højsæde i 1800-tallets Sankt Petersborg. Hans barnlige uskyld er lige så kompromisløs som den verden, der prøver at mane den i jorden, og hans godtroenhed bliver udnyttet af rig og fattig, ven og fjende, til det til sidst er svært at se forskel.Erna Juel Hansen har oversat romanen, der i denne udgave er nyrevideret og gennemredigeret til moderne retskrivning.
Konfekt hører især julen til - men kan sagtens spises hele året.Konfekt er lavet af de sødeste sager som marcipan, nougat, chokolade, nødder og tørret frugt. I bogen finder du både opskrifter på den helt klassiske konfekt, knas og juleslik, men også ny inspiration til at lave små lækkerier med hele familien. Her er opskriften på hjemmelavet marcipan, både med mandler, pistacie, og valnødder, chokolader, kandiserede appelsinskal og syltede ingefær, pebermyntepletter, fudge og karameller, fransk nougat, trøfler og meget, meget mere.
Svensk tango udspiller sig i Chile, Sverige og i de finske skove og er historien om to familiers skæbne fortalt over en periode på 40 år; det er fortællingen om at være tvunget til at forlade sit hjemland, om livet i eksil og om de store menneskelige omkostninger det har at sige sin mening og kæmpe for det, man tror på.Salomé de Ribeiro lever et fredeligt liv i Santiago, Chile med sine tre børn og sin elskede mand, Octavio, der er filmstjerne og digter. Men lykken splintres, da Octavio pludselig befinder sig på den forkerte politiske side. Han er en af præsident Allendes trofaste socialistiske støtter, men da general Pinochet tager magten ved et blodigt militærkup i 1974, bliver det farligt. Salomé betaler en høj pris for sin mands kritik af det nye regime, og hun bliver kidnappet og tortureret. Da det endelig lykkes Octavio at befri hende, må familien flygte over hals og hoved og opgive deres fædreland.I Sverige får de politisk asyl og møder en anden udlændingefamilie, hvis venskab får stor betydning for dem. Men for Salomé er vejen tilbage til kærligheden og tilliden brolagt med hemmeligheder og smertefulde minder og bevidstheden om, at de aldrig igen kan komme hjem."En hjerteskærende historie om at miste og elske." - Library Journal
En fiskekutter fanger en dukke i sit net. Dukken har ligget lang tid i vandet og er fuld af tang. Alligevel tager en kvinde om bord på båden den med hjem til sin datter, som længe har ønsket sig en dukke.Fem år senere finder man resterne af et menneskeskelet på havets dyb. Skelettet er i ekstrem dårlig forfatning og identifikation er næsten umulig. I et land, hvor alle kender hinanden, er det svært at forestille sig, at der er tale om en forsvundet person. Samtidig med at mysteriet om det uidentificerede lig vokser, kaster Huldar sig ind i udredningen af mordet på en hjemløs narkoman, og Freyja efterforsker en sag om børnemishandling på et børnehjem. De tre sager bindes sammen af et enkelt vidne, som desværre er forsvundet: Den lille pige, der ønskede sig en dukke fem år tidligere ..."Dukken" er femte selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja.Yrsa Sigurdardóttir er prisbelønnet islandsk forfatter. Hun skriver krimier, thrillers og børnebøger, og hendes bøger er oversat til 25 sprog. Hun bor i Reykjavik, hvor hun ved siden af sit forfatterskab har en karriere som civilingeniør.
Hvad er angst? Hvor kommer den fra? Hvad sker der i hjernen og i kroppen, når angsten kommer buldrende? Hvordan tackler man bedst angsten? Psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen besvarer med hjælp fra en række eksperter de vigtigste spørgsmål om angst – med særlig fokus på børn og unge. Desuden fortæller både børn, unge og voksne deres egne historier: om mødet med angsten, om skolevægring og om forskellige former for behandling og terapi.Det er naturligt at føle angst, men når den tager overhånd, kan den være invaliderende. Heldigvis er der håb, for jo mere vi ved om angst, jo bedre bliver vi også til at hjælpe de angstramte og familier, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen.Peter Lund Madsen (f. 1960) er speciallæge i psykiatri, hjerneforsker og foredragsholder og har skrevet flere bøger om hjernen, blandt andet "Frihedens pris – En kort historie om menneskehjernen" og "Dr. Zukaroffs Testamente". Han er desuden en af landets fornemmeste formidlere af naturvidenskab, bl.a. siden 2013 som vært for det ugentlige radioprogram Hjernekassen på P1. Han har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. Mogens Fog Prisen, Niels A. Lassen Prisen, Rosenkjærprisen og Modersmål-Prisen.
Året er 1949. Aloysius Archer er en direkte og ærlig mand, krigsveteran fra Anden Verdenskrig. Han er netop kommet ud på prøveløsladelse, efter at have været fængslet for en forbrydelse, han ikke begik.Med en lang liste over ting han skal, og en endnu længere over dem, han skal undgå, begynder Archer sit nye liv i den lille by Poca. Han får hurtigt et job som gældsindriver for byens største forretningsmand, men jobbet viser sig ikke at være så ligetil, som det ser ud.Da et mord bliver begået, falder mistanken på den tidligere straffede Archer, og han indser, han må bruge al sin snilde til at finde den virkelige morder, inden han bliver sendt tilbage i fængsel.
Den unge englænder Jean Paget var krigsfange i Sydøstasien under Anden Verdenskrig. Da hun efter krigen arver en betydelig sum penge, beslutter hun at bruge en del af dem på at bygge en brønd til kvinderne i den landsby, hvor hun tilbragte en stor del af krigen. Hendes rejse ender i Australien på jagt efter soldaten Joe Harman, som hun troede var død af den straf, han fik for at hjælpe hende og hendes medfanger med at holde sig i live.Mødet med Australien bliver også mødet med den primitive by Willstown i den australske outback, og her bliver Jean et friskt pust, der snart får forandringens vinde til at røre på sig.Nevil Shute (1899-1960) var en britisk forfatter og flyingeniør. En del af hans romaner handler om tiden under og efter Anden Verdenskrig og er præget af troen på et kommende stærkt Commonwealth. Nevil Shute levede de sidste ti år af sit liv i Australien.
Amanda Gormans digt "Bjerget vi bestiger" var på mange måder skelsættende, da det blev fremført i 2021 til USA's præsident Joe Bidens indvielse. Ikke blot for at være skrevet og oplæst af en ung afroamerikansk kvindelig aktivist og digter, men også for at tale direkte om retfærdighed og sammenhold i en tid, hvor det amerikanske samfund så historisk stor polarisering og konflikt. "Bjerget vi bestiger" har modtaget international ros fra både kritikere og berømte personligheder, som Barack Obama og Oprah Winfrey, som også har skrevet forordet til denne udgave.Amanda Gorman (1998) er amerikansk digter og aktivist. I 2021 læste Gorman sit digt The Hill We Climb til indvielsen af Præsident Joe Biden – på daværende tidspunkt var hun den yngste person, som har talt til en præsidents indvielse i USA. Hun udgav digtsamlingen The One for Whom Food Is Not Enough i 2015 og har udgivet flere bedst sælgende værker. Gorman fik, som den første, titlen som National Youth Poet Laureate.
Blodet glimter i eftermiddagssolen på Store Torv i Aarhus. På brostenene ligger to næsten nøgne dyreaktivister fra organisationen We Protect Animals (WPA). De blodige kroppe skal symbolisere slagtede grise eller flåede mink. Men ikke alt blodet er teaterblod – de to unge aktivister spiller ikke kun døde, og en tredje aktivist er kørt bevidstløs til hospitalet. Hvordan er det lykkedes at dræbe aktivisterne midt i en aktion med opmærksomhed fra tilskuere og presse? Og hvem har ønsket at slå dem ihjel? Det bliver en svær gåde at løse for politikommissær Rolando Benito og hans team – Rolando bliver kastet ud i udfordringer, som sætter hans eget liv på spil.Anne Larsen arbejder som undercoverjournalist for Media House Denmark, som har sat hende til at infiltrere WPA. Anne kommer for tæt på begivenhederne, da hun deltager i aktionen på Store Torv og overværer noget, der sætter hende selv og hendes omgangskreds i fare. For WPA er med tiden begyndt at tage kriminelle midler i brug for at fremme deres budskab, og det er ikke alle, der har den samme dagsorden ..."Veganeren" er fjortende bind i krimiserien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen.Inger Gammelgaard Madsen er uddannet grafisk designer. Hendes populære krimiserie om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tyskland.
En tømmermandsramt morgen efter karnevallet i Köln får Gereon Rath et alvorligt telefonopkald fra Berlin. En hjemløs veteran findes død på togsporene ved Nollendorfplatz station, og Rath bringes ind for at opklare sagen.Rath ankommer til Berlin da Rigsdagen brænder ned, og nazisternes greb strammes for alvor om Tyskland. Også blandt Rath og Charly Ritters kolleger er der politiske stridigheder. Men på trods af bogafbrændinger og marcher i gaderne, må politiets arbejde gøres og retfærdigheden ske fyldest.Femte bind i Volker Kutschers forrygende serie om politiefterforsker Gereon Rath, der opklarer forbrydelser i mellemkrigstidens Tyskland. Det er både hårdkogt spænding og et levende, historisk portræt af storbyen Berlin i 1930'erne.
Den tidligere forhørsleder Thorkild Aske bliver nødt til at vende tilbage til sine rødder på Island, hvor hans far, den karismatiske miljøaktivist Ulfur, er uhelbredeligt syg af kræft. Desuden sidder Ulfur i fængsel, dømt for drabet på sin unge kæreste. Thorkild og søsteren Liz tager turen til sagaøen for at tage afsked med deres far. Faren hævder, at han er uskyldig dømt, og Thorkild og Liz vikles snart ind i sagen, som afslører nye sandheder om deres egen familiehistorie og klimaforkæmpernes mørke hemmeligheder. For at trænge tilbunds i sagen, tager Thorkild og Liz rundt på øen og deres rejse bliver en farlig og dramatisk færd, både for dem, men også for de mennesker, den involverer.
En unik samling af Peter Poulsens bedste digte i anledning af hans 80 års fødselsdag. 99 digte af Peter Poulsen indeholder både de samfundsrevsende, de jazzede, de mærkelige og de smukke digte fra Peter Poulsens hånd. Morten Søndergaard og Thomas Boberg har udvalgt digtene og beskriver i bogens forord samlingen således: "Der er musik, der er hvidvin, der er humor og der er en særlig Poulsensk stemmeføring og kadence. Det er et langt liv, som her indfanges i en koncentreret dråbe af det hav af poesi, som Peter Poulsen gennem tiden har skrevet."
Det er ved at være jul. Nissefar tror ikke, børn ved, hvad nissedrillerier er for noget. Derfor sender han Nissegrå, Nisserød og Nisseline hen i en skoleklasse for at drille eleverne. De tre nisser finder på alverdens sjove drillerier for at lære børnene, hvad nissedrillerier er."Skolenisserne" er delt op i 16 afsnit, så der kan læses et afsnit højt hver skoledag i december op til jul. Historierne er hyggelige og velegnet til højtlæsning.Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen "Ferdinand og Eske" og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).
Da Sally vågner, har hun det skidt. Lidt skidt i hvert fald. Sallys far er helt sikker på, at hun ikke er rigtigt syg og sender hende i skole alligevel. Men da Sally kommer hjem, ligger far på sofaen og har det noget så forfærdeligt. Han har nemlig fået mandeinfluenza, som vistnok er værre end alle mulige andre sygdomme. Siger Sallys far i hvert fald.Sallys far har mandeinfluenza er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.Fra ca. 4 år.Andre titler i serien:Sallys far fede ferieSallys far gider ikke være voksenDengang Sallys far var drengSallys far banderSallys far er sygt pinligSallys far er langt ude i skoven Sallys far kringler julen.Sallys far er en dårlig taber
Forfatterens personlige beretning om sit forsøg på at få stillet en diagnose på sine ukontrollable rystelser, der starter under en mindetale, hun holder for sin afdøde far. Sygehistorien iblandes en neurovidenskabelig, litterær og filosofisk analyse af forholdet mellem krop og sind og af hvordan sygdom kan gå ind i vores identitetsopfattelse.
Kryddersnaps er en almanak over kryddersnapseåret, som gør det nemt og overskueligt at følge med i, hvornår de forskellige snapseurter er i sæson. Bogen indeholder opskrifter med klassiske snapseurter som f.eks. porse, pil, slåen og enebær samt nye spændende opskrifter med bl.a. skovmærke, tranebær, rabarberrod og hyben. I de fleste af opskrifterne anvendes udtræk af kun én urt, i et par enkelte bruges flere. Alle planterne kan nemt findes i naturen. Få gode råd om valg af alkohol, fremstillingen af essens, sødnig og fortyndning. Læs snapseurternes kendetegn, indsamlingssteder, plukkesæsoner og naturmedicinske egenskaber.
"Fodbold-VM Italien ‘90" er et omfattende værk om international landsholdsfodbold op til og under VM i Italien 1990. Sportsjournalist Per Høyer Hansen giver et detaljeret indblik i både kvalifikationskampene og slutspillet. Samtidig er hans bog en miniverdenshistorie, som fortæller om de kulturelle, økonomiske og politiske forhold i de enkelte fodboldnationer.Per Høyer Hansen (1941-2001) var en dansk sportsjournalist, hvis hovedinteresse lå indenfor fodboldsporten. Han begyndte sin karriere hos Ritzau og fortsatte derefter til Information og endelig til TIPS-bladet. Han skrev desuden en lang række bøger om fodboldens store mesterskaber. Per Høyer Hansen modtog Publicistprisen i 1985 og sportsjournalisternes pris "Den Gyldne Pen" i 1992.
"Få det bedre med Gotvedgymnastik" er en podcastserie med ti programmer for dig, der gerne vil arbejde med din krops naturlige bevægelser og få mere styrke, bevægelighed og indre ro. Den daglige træning med Gotvedgymnastik giver dig kropslig næring og energi til hverdagen. Uanset om du har brug for at få pulsen op, trække vejret dybere, afspænde musklerne eller tackle rejsningsproblemer og inkontinens, så står Gotvedinstituttets erfarne bevægelsespædagoger Søren Ekman og Henriette Bolt klar til at hjælpe dig. Hvert program har sit eget fokus, men tilsammen arbejdes hele kroppen igennem fra top til tå.Dette program er for dig, der gerne vil have en bedre balance. Det kan være, du nemt bliver rundtosset, har svært ved at tage sokker på, når du står på et ben, eller føler dig usikker på benene, når du kører med bus eller tog. Gotvedinstituttets direktør Søren Ekman tager dig pædagogisk ved hånden og guider i enkle øvelser, der styrker de muskler og sanser, der har med balancen at gøre. Det er en god idé at starte programmet på bare tæer. God fornøjelse med træningen!Med udgangspunkt i den legendariske bevægelsespædagog Helle Gotveds grundlæggende principper, arbejder Gotvedinstituttet fortsat med at udvikle, styrke og forbedre studiet i bevægelse. I dag deltager tusindvis af mennesker på instituttets populære gymnastikhold, lærer om kroppen på instituttets mange kurser, finder fællesskab på instituttets gymnastikrejser eller bliver uddannet som bevægelsespædagog på instituttets toårige uddannelse.Søren Ekman og Henriette Bolt har været i Gotvedinstituttets ledelse siden 1995, og de virker desuden begge som undervisere og foredragsholdere.
"Få det bedre med Gotvedgymnastik" er en podcastserie med ti programmer for dig, der gerne vil arbejde med din krops naturlige bevægelser og få mere styrke, bevægelighed og indre ro. Den daglige træning med Gotvedgymnastik giver dig kropslig næring og energi til hverdagen. Uanset om du har brug for at få pulsen op, trække vejret dybere, afspænde musklerne eller tackle rejsningsproblemer og inkontinens, så står Gotvedinstituttets erfarne bevægelsespædagoger Søren Ekman og Henriette Bolt klar til at hjælpe dig. Hvert program har sit eget fokus, men tilsammen arbejdes hele kroppen igennem fra top til tå."Som vi trækker vejret, har vi det", sådan sagde Helle Gotved, og ordene gælder endnu. For hvis du spænder unødigt i kroppen, så vil det også påvirke vejrtrækningen. Dette program hjælper dig til at få en tydeligere fornemmelse for din vejrtrækning, så du kan komme til at trække vejret bedre. Gotvedinstituttets direktør Søren Ekman guider dig i øvelser der kan give din vejrtrækning bedre plads og muligheder. Med en lille indsats dagligt, vil vejrtrækning hurtigt forbedres, og det gavner hele dit legeme. God fornøjelse med træningen!Med udgangspunkt i den legendariske bevægelsespædagog Helle Gotveds grundlæggende principper, arbejder Gotvedinstituttet fortsat med at udvikle, styrke og forbedre studiet i bevægelse. I dag deltager tusindvis af mennesker på instituttets populære gymnastikhold, lærer om kroppen på instituttets mange kurser, finder fællesskab på instituttets gymnastikrejser eller bliver uddannet som bevægelsespædagog på instituttets toårige uddannelse.Søren Ekman og Henriette Bolt har været i Gotvedinstituttets ledelse siden 1995, og de virker desuden begge som undervisere og foredragsholdere.
"Få det bedre med Gotvedgymnastik" er en podcastserie med ti programmer for dig, der gerne vil arbejde med din krops naturlige bevægelser og få mere styrke, bevægelighed og indre ro. Den daglige træning med Gotvedgymnastik giver dig kropslig næring og energi til hverdagen. Uanset om du har brug for at få pulsen op, trække vejret dybere, afspænde musklerne eller tackle rejsningsproblemer og inkontinens, så står Gotvedinstituttets erfarne bevægelsespædagoger Søren Ekman og Henriette Bolt klar til at hjælpe dig. Hvert program har sit eget fokus, men tilsammen arbejdes hele kroppen igennem fra top til tå.I dette program guider Gotvedinstituttets uddannelsesleder Henriette Bolt dig i øvelser, som styrker fødderne. Fødderne er kroppens fundament, og de skal bære dig igennem hele livet. Derfor er de værd at pleje! Svage led og muskler i fødderne kan give skævheder og gener i hele kroppen, men med et par enkle øvelser dagligt, vil du hurtigt opnå forbedringer. Programmet varer ti minutter, og det kan udføres stående og siddende. God fornøjelse med træningen!Med udgangspunkt i den legendariske bevægelsespædagog Helle Gotveds grundlæggende principper, arbejder Gotvedinstituttet fortsat med at udvikle, styrke og forbedre studiet i bevægelse. I dag deltager tusindvis af mennesker på instituttets populære gymnastikhold, lærer om kroppen på instituttets mange kurser, finder fællesskab på instituttets gymnastikrejser eller bliver uddannet som bevægelsespædagog på instituttets toårige uddannelse.Søren Ekman og Henriette Bolt har været i Gotvedinstituttets ledelse siden 1995, og de virker desuden begge som undervisere og foredragsholdere.
"Få det bedre med Gotvedgymnastik" er en podcastserie med ti programmer for dig, der gerne vil arbejde med din krops naturlige bevægelser og få mere styrke, bevægelighed og indre ro. Den daglige træning med Gotvedgymnastik giver dig kropslig næring og energi til hverdagen. Uanset om du har brug for at få pulsen op, trække vejret dybere, afspænde musklerne eller tackle rejsningsproblemer og inkontinens, så står Gotvedinstituttets erfarne bevægelsespædagoger Søren Ekman og Henriette Bolt klar til at hjælpe dig. Hvert program har sit eget fokus, men tilsammen arbejdes hele kroppen igennem fra top til tå.I dette program kommer pulsen op, og du får gang i alle kroppens store muskelgrupper til lyden af glad musik. Formålet er at give dig mulighed for at klare den daglige træning på kun tyve minutter uden at gå på kompromis med bevægelseskvaliteten. Gotvedinstituttets direktør Søren Ekman guider dig først roligt i gang, så stiger intensiteten, hvorefter programmet roligt rundes af med strækøvelser. Det kan godt være, du skal prøve programmet et par gange før du er helt sikker på bevægelserne. Du skal have god plads omkring dig og kan få brug for en måtte. God fornøjelse med træningen!Med udgangspunkt i den legendariske bevægelsespædagog Helle Gotveds grundlæggende principper, arbejder Gotvedinstituttet fortsat med at udvikle, styrke og forbedre studiet i bevægelse. I dag deltager tusindvis af mennesker på instituttets populære gymnastikhold, lærer om kroppen på instituttets mange kurser, finder fællesskab på instituttets gymnastikrejser eller bliver uddannet som bevægelsespædagog på instituttets toårige uddannelse.Søren Ekman og Henriette Bolt har været i Gotvedinstituttets ledelse siden 1995, og de virker desuden begge som undervisere og foredragsholdere.
Ole har længe været en god ven af koglefolket og de andre levende væsner der findes i skoven, tæt på hvor han bor. Men mens han er væk på sommerferie, sker der nogle dramatiske ting i skoven. Fyrrefolket og koglefolket kan ikke enes og ender med at går i krig med hinanden. Naturens harmoni er i fare, og Ole må igen træde til og forsøge at genoprette freden og venskabet mellem de forskellige folk."Koglekrigen" er fjerde og sidste bind i Poul Dyrhauges populære børnebogsserie om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner – koglefolket, fyrrefolket og lærkefolket. Bøgerne i serien kan både læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Ude i den store skov findes der mange forskellige folkeslag. Der er lærkefolk, fyrrefolk og koglefolk, og det er ikke altid nemt for dem at blive enige. Heldigvis kan otteårige Ole tale med skovens folk, og han forsøger at få dem til at slutte fred.De fire bøger i Poul Dyrhauges serie om Ole og koglefolket udkom i 1980‘erne og vandt stor popularitet. De er senere blevet genoptrykt flere gange.Den danske forfatter Poul Dyrhauge (1916-1988) står bag en lang række herlige børnebøger om forholdet mellem mennesker og andre levende væsner i naturen. Han kendes især for børnebogsserien om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner – koglefolket, lærkefolket og lærkefolket.
Den 20. Juli 2019 er det 50 år siden, Apollo 11 landede på Månen, og det blev samtidig kulminationen på det rumkapløb, der havde varet et helt årti. I fem spændende artikler om den første månelanding, forberedelserne, rumkapløbet, de seks månerejser og fremtidens rumfart fejrer astronomerne Helle og Henrik Stub 50-året for månelandingen.Helle (f. 1946) og Henrik (f. 1944) Stub er begge uddannet cand. scient. i astronomi, fysik og matematik fra Københavns Universitet. De har gennem mange år formidlet rumfart og astronomi i blandt andet radio, TV, bøger, tidsskrifter og foredrag.
"Rivalerne" fortæller om tre engelske mænd, der alle har én ting til fælles: De vil for enhver pris være premiereminister. De tre mænd er ikke bare hinandens rivaler, de er også hinandens modsætninger. De kommer fra hver sit trin af den sociale rangstige og har vidt forskellige idealer og forudsætninger. Vi følger deres 30 år lange kamp for at nå toppen, ser de ofre, de gør for at komme frem, og hvad de er villige til at udsætte sig selv og andre for for at nå deres mål – og hvordan deres fejltrin hele tiden truer med at indhente dem."Jeffrey Archers hidtil bedste roman. Denne dynamiske bog giver sensationelle indblik i Downing Streets, Buckingham Palace‘ og Westminsters kulisser." – Daily Mail"Utrolig spændende. Romanen er en dreven, velinformeret og realistisk skildring af engelsk politiks dunklere veje." – Financial Times"En forrygende bestseller..." – The GuardianJeffrey Archer (f. 1940) er en engelsk forfatter, der primært er kendt for sine mange spændingsromaner, som har solgt over 250 millioner eksemplarer verden over. Udover sine spændingsromaner har Archer også udgivet noveller, fængselsdagbøger og børne- og ungdomslitteratur. Ved siden af sin forfatterkarriere har Archer været aktiv inden for engelsk politik og blandt andet været næstformand for det Konservative Parti (1985-86). Efter en sag om mened måtte Archer afsone en fængselsdom i 2001-03. Om det ophold udgav han tre bøger.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.