Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Digte om tilværelsens store spørgsmål - livet og døden, kunsten og kærligheden, ensomheden og samhørigheden - altid med det karakteristiske Guðmundssonske glimt i øjet og en smittende kærlighed til de skæve eksistenser, der gerne bebor forfatterskabets labyrintiske landkort. Smukt illustreret med litografier af den islandske billedkunstner Tryggvi Ólafsson, der som en nordisk Matisse inviterer til en fest for øjet, hvor klipper, hvaler, fugle og fisk blander sig med bylivets hverdagsgenstande. Einar Már Guðmundsson har bl.a. modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og Det Svenske Akademis Nordiske Pris. Det omfattende forfatterskab, der spænder over romaner, digte, noveller, essays og en enkelt poetik, er ikke blot oversat til alle de europæiske hovedsprog, men også til kinesisk og arabisk.
Jørn Jønke Nielsens satiriske roman fortæller den sjove og besynderlige historie om elgen Helge. Da det store dyr giver sig til at hærge i Sverige, begynder panikken hurtigt at brede sig. Myndighederne udlover en stor dusør på elgens hoved – død eller levende, bare den bliver fanget! Det sætter en vild jagt i gang på elgen Helge, der ikke selv aner, hvad den er landet i!Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.
"Den norske krimidebutant Heine Bakkeid har taget hjemlandets læsere og kritikere med snestorm. Hans skrivestil er blevet sammenlignet med krimistjernen Jo Nesbøs, hvilket nu er helt forkert. For Bakkeid skriver bedre." - Ekstra Bladet // 5 stjerner Thorkild Aske har afsonet en fængslesdom i Stavanger og bærer rundt med både fysiske og psykiske ar fra fortiden og et misbrug af psykofarmaka. Meget modvilligt indvilliger han i at hjælpe den berømte krimiforfatter Milla Lind med research til hendes næste bog. Den bygger på en virkelig hændelse, hvor to piger på mystisk vis forsvandt fra et børnehjem. Milla Linds forrige konsulent, som også var politimand, blev dræbt under sin research for forfatteren, og der går ikke lang tid, før Aske fornemmer, at der ligger noget helt andet bag historien om de to piger, Milla Linds rolle og hans forgængers død, end han oprindeligt antog. Mød mig i paradis er anden bog i serien om den tidligere forhørsleder Thorkild Aske. Om første bog Jeg vil savne dig i morgen skrev de danske anmeldere blandt andet: ***** "En særlig stemning af forrevet ensomhed står frem i Heine Bakkeids "Jeg vil savne dig i morgen" og tilfører bogen i den ellers velkendte krimigenre noget helt nyt og ekstremt læseværdigt." - Femina ***** "Den norske krimidebutant Heine Bakkeid har taget hjemlandets læsere og kritikere med snestorm. Hans skrivestil er blevet sammenlignet med krimistjernen Jo Nesbøs, hvilket nu er helt forkert. For Bakkeid skriver bedre." - Ekstra Bladet ***** "Fremragende" - Søndag
Hatch Harrison, en antikvitetshandler fra det sydlige Californien, er involveret i en trafikulykke og bliver genoplivet efter at have været erklæret klinisk død. På mystisk vis blandes hans bevidsthed sammen med en anden ung mands – en psykotisk lystmorder, der kalder sig selv Vassago ...Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.
Charles Waterston har alt: En hustru, som han elsker og en spændende karriere som arkitekt i London. Det kommer derfor som et chok for ham, da hans elskede finder en anden, og han selv bliver forflyttet til firmaets hovedkontor i New York.Ved juletid rejser Charles på skiferie til Vermont, men en snestorm tvinger ham til at søge ly hos en ældre kvinde. Det viser sig, at kvinden ejer et luksuriøst lille palæ inde i skoven. Charles lejer på stedet palæet og flytter ind. Palæet blev bygget til en engelsk kvinde, Sarah Ferguson, som hævdes at gå igen. Charles bliver grebet af historien om Sarahs liv og i sin søgen efter oplysninger om hende, møder han den smukke og kølige Francesca. Deres forhold er stærkt påvirket af Sarah Ferguson og deres fortid med ulykkelige forhold.Kan Charles og Francesca få en fremtid sammen?Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.
Præsten Monica trænger til et afbræk fra en opslidende hverdag og besøger en gammel bekendt i Guatemala, hvor hun løber ind i både en børnehjemspige og en mafioso. Uanset hvor meget hun slapper af, får hun hele tiden sat gang i andre menneskers livsvalg. Hjemme i Danmark går hendes veninde, forsvarsadvokaten Beate, på jagt med bue og pil. Men Beate har ikke kunnet skyde rådyr, siden hendes mand døde i en tragisk bilulykke. Barndomsvennerne Marcus og Benjamin har hver sine problemer med kærligheden og med den hash, de skal have fordelt på Djursland. Politimanden Hans har fået en teenagedatter i huset og selv om kvindekønnet giver problemer, får han alligevel hjertebanken, når Beate dukker op. Og hans gode ven, skytten Henning, har en særegen forståelse af, hvordan man plejer en bestand. ORKANSÆSONEN OG STILHEDEN er en historie om de valg, vi træffer og hvordan de påvirker os selv og andre mennesker. En roman om tro, retfærdighed, selvtægt, kærlighed, sorg, forelskelser, drab og tilgivelse.
Kriminaliteten afspejler samfundsudviklingen, og politiets metoder må indrette sig efter den. Da Smukke Carola blev myrdet i 1916, havde Højesteret netop godkendt fingeraftrykket som bevis. Hvor motiverne til alvorlig kriminalitet tidligere kunne tage sig enklere ud, har de op igennem 1980‘erne og 1990‘erne – også i Danmark – været inspireret af eksempelvis politisk terror, voldelige bandekonflikter, narkohandel, cyberkriminalitet og kulturelle og etniske sammenstød. Det har tvunget politiet til at gå nye veje, for eksempel med såkaldte DNA-profilanalyse og psykologiske portrætter. Alligevel kan det i et samfund som det danske, der er et af verdens mindst voldelige og mest finmaskede, ske, at en gerningsmand slipper fra at begå en forbrydelse. "Danske mordgåder" beskæftiger sig med 20 af den slags sager, fordelt over det meste af 1900-tallet.Ole Schierbeck (f. 1938) er en dansk journalist, oversætter og forfatter. Han har været journalist for dagbladet Politiken i en lang årrække og står desuden bag flere dokumentariske bøger om kriminalitet.
Danielle Steels roman "Signetringen" tager sin begyndelse i 1930‘ernes Berlin. Den smukke Kassandra, som er gift og har to børn, Ariana og Gerhard, med den stenrige Walmar von Gotthard, forelsker sig hovedkulds i den jødiske forfatter Dolff Sterne. Sammen oplever de en stormende, men kort lykke, som Gestapo gør en brat ende på. Dolff bliver dræbt, og Kassandra tager sit eget liv.Flere år senere, under krigen, bliver den nu 16-årige Gerhard indkaldt til hæren. Men Walmar, som hele tiden har været modstander af nazismen, bringer ham illegalt over grænsen til Schweiz. Ariana hentes af Gestapo og krydsforhøres om sit kendskab til flugten. Med sig har hun moderens diamantsignetring – en ring, som har været i familiens besiddelse i generationer, og som langt senere kommer til at spille en afgørende rolle i Arianas tilværelse.Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.
Da orkanen Ophelia rammer New York, knyttes seks menneskers skæbner sammen i deres fælles kamp for at overleve de oversvømmelser, orkanen efterlader sig. Ellen og hendes 74-årige mor er fanget midt i evakueringszonen og må trodse oversvømmelserne for at kæmpe sig hen til et af de krisecentre, hvor tusinder har søgt tilflugt. Her møder de bankmanden Charles, som desperat leder efter sine unge døtre. De studerende Peter og Ben ser orkanen som en kærkommen mulighed for eventyr, men må snart sande, at deres lurvede lejlighed ikke tilbyder sikkerhed midt i orkanens øje. Samtidig kæmper lægen Juliette for at redde liv på skadestuen, da hospitalets generator går ned.
I den fattige italienske region Calabrien har en landsbys befolkning ønsket, at en afdød ophøjes til helgen. Derfor sender Vatikanet en lærd og fornem monsignore ud for at se tingene an og vurdere situationen. Men kort efter ankomsten viser det sig, at landsbyen ikke er så uskyldsren som først troet. Alle har noget at skjule, og ingen ønsker, at deres hemmeligheder nogensinde ser dagens lys.Den australske forfatter Morris L. West (1916-1999) voksede op i Melbourne som den yngste af seks børn. Som 14-årig blev han en del af en munkeorden. Her blev han i knap 12 år, men aftenen før han skulle afgive sine sidste løfter, besluttede han sig for, at han havde brug for at opleve resten af verden – og han forlod munkeordenens trygge rammer. Han blev gift i 1941 og påbegyndte herefter så småt sin forfatterkarriere. Hans første værk, "Moon in My Pocket" (1942) udgav han under pseudonymet Julian Morris. I 1953 forlod han sin familie og påbegyndte en nomadetilværelse som forfatter i et nyt kærlighedsforhold. West begyndte for alvor at fokusere på forfattergerningen og af hans mest bemærkelsesværdige romaner bør nævnes "The Devil‘s Advocate" (1959) og "The Shoes of the Fisherman" (1963). Wests romaner var kendt for at beskæftige sig med international politik og den katolske kirkes rolle i internationale forhold.
Kriminalassistent Ancher bliver sendt ud på noget af en opgave. En kvindelig journalist findes myrdet i sin vogn på vej til middag med venner og bekendte, som muligvis har noget at skjule. Derfor må den hærdede og erfarne kriminalassistent tage alternative midler i brug, og det er ikke altid noget, som ledelsen er helt glad for.Torben Nielsen (1918-1985) var en dansk forfatter, der udgav bøger i flere forskellige genrer. Nielsen fik sin litterære debut med bogen "Gry. Historien om et pindsvin", som udkom i 1970. Herefter udgav han både børnebøger såvel som krimier. Blandt andet modtog han Poe-klubbens Berenicepris for årets bedste krimi for bogen "Nitten røde roser" (1973). Nielsens kriminalromaner var kendt for deres realistiske islæt, som havde rod i Nielsens arbejde inden for politiet i mere end to årtier.Torben Nielsens krimiserie følger den erfarne kriminalassistent Ancher, der i sit arbejde bliver sat til at opklare den ene mystiske forbrydelse efter den anden – ens for alle sagerne, uanset hvad det drejer sig om, er, at Ancher aldrig giver op, og selv når kollegaerne er klar til at henlægge en sag, helmer Ancher ikke før den skyldige er fundet og retfærdigheden sket fyldest.
Da Franz Rasch og Joseph Conway flygtede til Irland, var de sikre på, at den hemmelige liste ville skaffe dem en indtægt på mange hundrede tusinde pund. Men en enkelt fejltagelse førte til, at de blev kastet ud i en aktion, som de kun havde minimale chancer for at overleve.Duncan Kyle er pseudonym for den engelske forfatter John Franklin Broxholm (1930-2001), som udmærkede sig inden for thrillergenren. Efter sin debutroman, "Efter præsidentens ordre" (originaltitel "A Cage of Ice"), i 1971 udgav Duncan Kyle yderligere 14 bøger, som vandt stor popularitet og blev oversat til flere forskellige sprog.
Da Mads og Mettes far, som er købmand og borgmester i Gammelby, overvejer at aflyse julen i byen, må de to børn straks finde på en plan for at undgå, at det sker! De slår sig sammen med nisserne, Nissefar og Nissemor, og sammen laver de fire spas og løjer gennem hele december måned for at overbevise Mads og Mettes far om, at det også skal blive jul i år.Bogen er baseret på det originale manuskript til tv-julekalenderen af samme navn, som blev sendt første gang på DR i 1979.Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.Franz Berliner (1930-2014) har skrevet både voksen- og børnebøger. Han er medforfatter til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979. Mange af Berliners værker er inspireret af de sagn, han hørte, mens han arbejdede som radiotelegraf i Grønland. Sammen med sin kone, Bibi Berliner (f. 1931), har han endvidere skrevet en række socialrealistiske ungdomsromaner.Jørn Birkeholm (f. 1937) har skrevet en lang række populære børnebøger. Han er medforfatter til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979. Ved siden af sit virke som forfatter har Birkeholm blandt andet arbejdet som skoleinspektør og musiker.
"Guds blinde øje" er Jakob Bech Nygaards mest kendte værk. Det er historien om den forældreløse Anne, der sendes til børnehjemmet Ravnsborg. Her lever hun og de andre forsvarsløse småpiger et fortvivlet liv under den sadistiske forstanderinde frøken Edelburg. I Annes skæbne ligger kimen til tusindvis af senere kvinders oprør, og romanens stadige aktualitet er slående. En klassiker!Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 Statens livsvarige ydelse."Guds blinde øje" bliver efterfulgt af romanen "Du blev træl".
Fire unge kvinder flytter sammen i en lejlighed i hjertet af New York, og selv om de er meget forskellige, bliver de hurtigt hjerteveninder og hjælper hinanden gennem livets op- og nedture med kærestesorger, skuffelser, tragedier og store familiedramaer. Men som tiden går, bliver de hver især stillet over for nye og udfordrende muligheder i livet og må indse, at de alle med tiden vil flytte væk fra det sted, hvor deres drømme begyndte.
En sommeraften i 1981 forsvandt en 16-årig pige fra Hevring, og hun blev 3 dage senere fundet død i Løvenholmskoven delvist afklædt. Hun var kvalt i et reb fastgjort til et træ, og hun var delvis tildækket af kvas fra skovbunden. Næsten på 2 års dagen blev drabsmanden anholdt. Det var en række af små detaljer, der afslørede ham.
Levemanden Fileas Fogg indgår et væddemål om, hvorvidt det er muligt at rejse Jorden rundt på kun 80 dage. Med sig har han sin trofaste tjener Passepartout, og de to herrer får virkelig deres sag for, hvis Fogg skal vinde. Rejsen foregår til lands, til vands og på elefantryg, og vilde eventyr og overhængende farer truer Foggs sejr…Den franske forfatter Jules Verne (1828-1905) er ofte blevet kaldt science fiction-romanens forgænger. I sine romaner lod han sig inspirere af den moderne videnskabs landvindinger og nyeste fremskridt, og dette resulterede i bøger om rumfart, undervandsbåde og andre teknologiske bedrifter, der først lod sig realisere i virkeligheden flere årtier senere. Jules Vernes er en af de mest oversatte forfattere i hele verden, og hans romaner henvender sig til børn såvel som voksne.
Søsyg i München er historien om en ung mand, der rejser fra sin fødeø Island for at slå sig ned i München for at studere malerkunst på Kunstakademiet. Han ved intet om byen, dens indbyggere, deres skikke og kultur. Han er syg af generthed, og følelsen af at være fremmed er ved at gøre det af med ham. Men langsomt får han arbejdet sig ind på et nyt liv i en ny by, og til hans store overraskelse viser det sig, at han har et meget mærkeligt talent. Hallgrímur Helgasons romanhelt er ligesom sin forfatter: skæv, fuld af humor og vidunderligt adfærdsvanskelig.
Geoffrey Chaucers "Canterbury-fortællingerne" hører til blandt de vigtigste værker i klassisk engelsk litteratur. En gruppe pilgrimme fra alle samfundslag rejser i slutningen af 1300-tallet fra London til Thomas Beckets grav i Canterbury. Undervejs får de tiden til at gå med at fortælle historier.
Den kloge og følsomme dreng Ernst vokser op i Sønderjyllands grænseland i 1930’erne. Hans familie er tysksindet og nærer stor beundring for Hitler og de nazistiske idealer. Også Ernst er fascineret af manden, der har magten i Tyskland – men han oplever samtidig, at han må skjule sin fascination for naboer og kammerater, som langt fra deler familiens synspunkter.Det fører til en splittelse mellem det danske og det tyske, som kommer til at forfølge Ernst gennem hele livet. Især faderens tidlige død lader ham tilbage med en stor mængde ubesvarede spørgsmål, som han fra da af selv må kæmpe med."Grænseland" er den sønderjyske forfatter Gynther Hansens beretning om Ernst, der vokser op i en tysksindet, og dermed Hitler-venlig, familie i tiden før og under Anden Verdenskrig, og om de konsekvenser splittelsen mellem det tyske og det danske får for ham senere i livet. "Grænseland" består af tre bind: "Hitler, min far og mig", "Soldaterne" og "Danskerne".Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.
Gregers og Grethe Dirckinck-Holmfelds bog tager dig med om bag Københavns kulisser og fortæller byens spændende historie sted for sted. Med anekdoter fra byens historie guider bogen dig rundt mellem de mange seværdigheder – også dem du ikke vidste fandtes. Oplev en helt ny og eventyrlig side af hovedstaden med denne festlige og anderledes guidebog!Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.
Grethe F. Rostbølls bog om Karen Blixen går i dybden med den store forfatters 35 fortællinger og ser på deres forhold til datidens kønsmoral og -rolleopfattelse. Bogen tager også fat på tidsløse begreber som skæbnebegrebet, maskemotivet, den stedfortrædende lidelse, den sekulære livsposition og kunstens komplicerede forhold til virkeligheden.Grethe F. Rostbøll (f. 1941) er en dansk forfatter og politiker. Hun er uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om både Lord Byron og Karen Blixen samt bøger om børneopdragelse.
Alex Nash er politibetjent i Willow Bay, og selvom udgangspunktet er den amerikanske vestkyst, inviterer Alex Nash ikke blot inden for på politistationen med den smukke udsigt til Golden Gate Bridge. Ved Alex Nashs ufrivillige mellemkomst kommer vi nemlig på en hæsblæsende og verdensomspændende rejse. Både fysisk og historisk. Hverken politistation, hverdag eller Alex Nash bliver helt de samme igen efter et opkald fra den danske ambassade i San Francisco. Alex Nash har arvet en kunstgenstand fra en fjern slægtning, som han ikke kendte eksistensen af. I Nash’ øjne ligner det umiddelbart et påskeæg. Det er det ikke. Æggets oprindelse bringer os tilbage til det tidlige 1900-tals St. Petersborg og den verdensberømte juvelér, Carl Fabergé, og blive omdrejningspunktet for den parallelle fortælling, der dækker over en dyb hemmelighed. Historien kaster et nyt lys på Rasputin, Tsaren og Lenins Rusland, Det tredje rige og efterkrigstidens Danmark. Hvorfor dukker ægget op i San Francisco? Er det i det hele taget originalen? Og hvad forbinder en ærkeamerikansk politimand i skikkelse af Alex Nash til det kunst- og verdenshistoriske tilbageblik?Nicole W. Fox, f. 1963, er opvokset nær Bristol i Storbritannien. Hun bor i dag i Hejls syd for Kolding. Hun er uddannet engelsk korrespondent ved Røde Kors og har efterfølgende arbejdet mange år indenfor modebranchen. Fabergés Hemmelighed er hendes debutroman og første del af en spændingsserie med politimanden Alex Nash som gennemgåede figur.
Erindringer fra Katja K's liv som en af de største danske pornoskuespillere fra 1990'erne, og hendes oplevelser som skuespiller i USA. Det er samtidig et unikt indblik i pornobranchen - og hvad der fik hende til at stoppe sin karriere. Henrik List (f. 1965) er en dansk forfatter og journalist, der har skrevet både fag- og skønlitteratur. List fik sin litterære debut i 1984 med "Udbrud", og har primært beskæftiget sig til sub- og ungdomskultur, og arbejdet som kulturjournalist for Berlingske Tidende.
Donald Trump havde kun været præsident i få timer, før han begyndte at udstede sine kontroversielle dekreter og behandle medierne som en flok uartige skolebørn. Men hvad er historien egentlig om USA's 45. præsident? TRUMP BAG FACADEN er den mest dybdegående beskrivelse af Donald Trumps liv frem til hans forbløffende valg som amerikansk præsident. Bogen er baseret på research foretaget af tyve journalister, to faktatjekkere og tre redaktører fra Washington Post. "Selvom bogens tilgang er afbalanceret og retfærdig, vil resultatet efterlade læseren rystet og bange." Sunday Times
Et stærkt portræt af en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv. Oluffa Dahlerup Brandt (1851-1945) var en klog og uforfærdet kvinde, der igennem mange årtier formåede at sætte et markant aftryk på den verden, hun var en del af. Oluffa var den ligeværdige hustru til Søren Christian Brandt, grundlæggeren af Odenses store virksomhed Brandts Klædefabrik, i dag kulturhuset Brandts. Ved mandens tidlige død i 1905 overtog Oluffa en stor del af aktierne og styrede fabrikken videre med sikker hånd, samtidig med at hun brugte en stor del af sin velstand på, hvad man i dag ville kalde Corporate Social Responsibility, og på Odenses fattige. Men Oluffas historie begynder med hendes opvækst i det ludfattige fiskerleje Tórshavn på Færøerne, hvor hendes far var dansk amtmand, og hvor han som formand for det genåbnede lagting blev en del af et vældigt politisk drama med revolutionære færinger, magtfulde præster og en befolkning, der langsomt dukkede frem af tørverøg, klipfisk og århundreders isolation.
I "Glade dage i Kronprinsessegade" fortsætter Benjamin Jacobsen sin humoristiske fortælling om en familie i det danske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. Benjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958. "Befriende. En menage uden lige og en perlekæde af lystige indfald. Den rene vederkvægelse." -Bris, BT "Benjamin Jacobsens fiktive erindringer fra Christian IX’s København er fulde af barokke episoder, skalkestykker og skarnstreger. Benjamin Jacobsen er en sjovskribent og hans bog vil være guf for grinebidere."
Tidligere faldskærmsjæger i Fremmedlegionen, Brian Lange, fortæller om sine 15 år i den legendariske enhed. Vi hører den personlige beretning om drengen fra Haderslev, der drømmer om at blive elitesoldat. Bogen beskriver både det krævende optagelsesforløb, øvelser og flere af de mange missioner, som forfatteren har deltaget i rundt omkring i verden. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Kasper Søegaard.
Dommer Di bliver tilkaldt i forbindelse med opklaringen af et giftmord. Sagen viser sig dog at være langt mere kompliceret end som så, da den har forbindelse med et andet mord et godt stykke derfra, et 100 år gammelt perletyveri og ikke mindst en mystisk flodgudinde.
Ginny Carter har en succesfuld karriere inden for nyhedsverdenen, er gift med en anerkendt nyhedsvært og er mor til en vidunderlig søn. Men da den lille familie kommer ud for en billulykke, som kun Ginny overlever, styrter hele hendes verden i grus. 3 år senere, på datoen for ulykken, står Ginny på en bro. Hun har besluttet, at hun vil gøre en ende på sit sorgfulde liv, men netop da hun skal til at kaste sig ud, bliver forstyrret af den 13-årige Blue Williams, der er hjemløs og helt alene. Ginny beslutter sig for at tage sig af Blue, og de udvikler et helt specielt bånd til hinanden. Men så opdager Ginny, at Blue gemmer på en chokerende hemmelighed, der truer med at ødelægge deres venskab og sende dem begge tilbage i mørket.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.