Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Demelzas bror manglede altid penge, så da han fik chancen for at leje sit gamle herresæde ud, gør han det med henrykkelse. Men hvad med hans yndige søster Demelza. For jarlen af Trevarnons rygte med hensyn til kvinder var så dårligt, at han ikke turde udsætte sin uskyldige, unge søster for et møde med den charmerende levemand. Alligevel kom jarlen til at træffe den hjertevarme, unge pige ...
Ved sin fars død bliver den unge grevinde Marie Teresa uhyre rig, og desuden er hun udset til at blive gift med markis de Montereau, som hun ikke har set, siden hun var barn. Men hvorfor skulle hun gifte sig med denne forlystelsessyge mand? For at træffe markisen uden at afsløre sin identitet, begiver den unge grevinde sig ud på et spændende eventyr, der bliver til en farlig maskerade, da hun vækker prins Ludvig Napoleons lidenskabelige interesse …
Skye Standish er ung, smuk og meget rig. Hendes store drøm har altid været at udforske den sydamerikanske stat Mariposa, hvor hendes bedstemor har boet i sin ungdom. Nu har hun chancen, men til hendes irritation forsøger hendes fætter, diplomaten Jimmy Donaldson, at forhindre det. Han advarer hende mod skjulte farer og påpeger, at landet altid er på randen af en revolution og derfor usikkert at besøge. Men hun er stædig, og da Jimmy er nødt til at forlade hende, tager hun omgående afsted på sightseeing langt ind i landet. For langt ind ... da El Diablo – Mariposas frygtede guerillaleder – inviterer hende på besøg i sin lejr, kan hun ikke undslå sig; der er 14 mand imod hende, og hun er alene ...
Den smukke Aria Milborne har været vidne til, at hendes far har formøblet hele familieformuen på et liv i vild luksus, og derfor har hun kun foragt til overs for overklassen. Ved sin død efterlader hendes far ikke ret meget andet end gæld til Aria og hendes bror, og derfor beslutter hun at finde et job. Og inden hun har set sig om, er hun blevet ansat som sekretær for netop den type mand, hun foragter - den kendte polospiller og mangemillionær, Dart Huron ...
Candida Walcotts far er død, og det eneste hun ejer er hingsten Pegasus, som hun har haft, fra den var føl. Hun er nødt til at sælge det smukke dyr, som hun elsker over alt i verden, så da Major Hooper, indehaver af en lejestald i London, giver hende et bud på den og tilbyder at ansætte hende som træner, slår hun til. Hvad hun ikke ved, er, at Major Hooper har særlige planer med hende og Pegasus. Det elegante par – den hvidklædte skønhed på den sorte hingst – vækker furore i Hyde Park, og Lord Manville – ikke uden grund kaldet Hjerteknuseren – køber hingsten på den betingelse, at Candida følger med ...
Markis'en af Ruckley var oprørt. Han havde været på en mislykket frierfærd, var blevet afvist af den kvinde, som det af alle ville være mest fornuftigt at gifte sig med. Hendes jord stødte op til hans, så deres fædres drøm om at få slået de to godser sammen kunne have været blevet opfyldt. Og alligevel ... Han vidste ikke, om han skulle føle sig slået eller lettet. Han kørte sine heste vildt og ansvarsløst hjemad, og pludselig så han en ung kvinde på vejen foran sig. Han råbte til hende. Prøvede at køre udenom. Men hun blev ramt af et vognhjul ...Barbara Cartland (1901-2000) var den mest produktive forfatter i det 20. århundrede. I alt blev det til over 650 bøger fra Cartlands romantiske hånd. Hun er oversat til 38 sprog, og med mere end 1 milliard solgte bøger på verdensplan er der ingen tvivl om, at Barbara Cartland er en af verdens største romantikere.Cartlands bøger foregår i de finere engelske kredse og blandt eksotiske sigøjnere. Kærligheden er lidenskabelig mellem de passionerede helte og smukke heltinder, men gang på gang sættes den på prøve. Dog er sand kærlighed altid stærkest, og der er intet, den ikke kan overvinde.
Da Sallys tante dør, bliver hun nødt til at tage afsked med det stille liv i de walisiske bjerge og flytte til London for at bo hos sin mor, den berømte og smukke skuespillerinde, Lynn Lystell. Denne står for at skulle giftes og er derfor ikke særlig begejstret for situationen. Hun gør, hvad hun kan for også at få sin datter gift hurtigst muligt – og inden Sally ved af det, er hun på vej til sit bryllup med en ung mand, hun dårligt nok kender.
Søstrene Letty og Dorinda voksede op på en forarmet engelsk herregård. Letty var billedskøn, men utrolig barnlig, Dorinda lynende intelligent, men hendes ansigt og krop var dækket af eksem, som lægerne havde opgivet. En dag fandt deres far en velhavende mand til Letty i det fjerne Østen. Modvilligt accepterede hun at gifte sig med ham for at rede familiens økonomi, men som afrejsen nærmede sig, blev hun mere og mere skrækslagen ved tanken om giftemålet. Kun fordi Dorinda indvilligede i at følge med på rejsen, lykkedes det at få hende ombord på skibet, men også under rejsen måtte Dorinda kæmpe med hendes angst, som tog til, efterhånden som de nærmede sig målet.
Det blev kun til et flygtigt møde mellem Orelia og den blaserte, elegante unge mand på landsbyens grønne fælled, men det endte med et kys, som hun ikke kunne glemme. Allermindst, da hun opdagede, at han var den berygtede Markis af Ryde og forlovet med hendes smukke kusine, Caroline. Værre blev det, da Orelia forstod, at der udelukkende var tale om et fornuftsægteskab fra begge sider. Caroline interesserede sig for andre mænd, og Markis’en tilstod over for Orelia, at han heller ikke havde glemt deres første kys. Men kunne de få sig til at svigte og ydmyge Caroline, som de begge holdt af?
MINE FÆDRES HUS er en samlet udgave af debut-trilogien En fortælling hvoraf man får et smukt ansigt, Vorherres rævefælde og Det første af altings fest, og er drengen Agojaraqs muntre fortælling sit barndomshjem nord for polarcirklen, der er af en broget flok mennesker, der blandt andet tæller fædrene Pete og Jeobald, et par onkler og eskimokvinden Aviaja."En festlig beretning fra det nordcanadiske pelsjægerland. Den er fuld af høje flyvende skrøner om hjemmebrænding og hundetyverier, slagsmål, fester og elskov."– Berlingske
Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeJørn Riels grønlandske skrøner:Den kolde jomfru og andre skrønerEn arktisk safari og andre skrønerEn underlig duel og andre skrønerHelvedespræsten og andre skrønerRejsen til Nanga – en usædvanlig lang skrøneEn lodret løgn og andre skrønerSignalkanonen og andre skrønerHaldurs ballader og andre skrønerCirkulæret og andre skrønerForliset og andre skrønerDen pjaltede mand og andre skrønerDenne lydbog er en genudgivelse af en tidligere indlæsning og konverteret fra bånd.
New York. London. Milano. Paris. Modeuge i alle fire byer. En måned med endeløse interviews, ekstravagante fester og mest af alt - konstant arbejde. Midt i kaosset trives amerikanske Timmie O’Neill, hvis internationale modeimperium Timmie O nyder stor succes. Hun er vellidt og kendt for at tage chancer i sit professionelle liv, men når det kommer til kærligheden, lukker hun sjældent nogen ind i sit hjerte. En dag slår lynet alligevel ned. Det sker under modeugen i Paris, hvor en betagende franskmand kommer ind i Timmies liv, da hun pludselig bliver syg. Til at starte med er Jean-Charles Vernier bare hendes læge, men langsomt bliver de fortrolige og fortsætter med at holde kontakten, efter hun er rejst hjem til Los Angeles. De har begge alt for travlt med deres respektive karriere, men de kan alligevel ikke helt ignorere det voksende venskab og den kemi, de har mellem sig, når de indimellem mødes. VED FØRSTE BLIK handler om frygten for at miste kontrollen og blive såret. Om at tage chancer, når muligheden viser sig, og byde kærligheden velkommen.
350 rammende, kloge, sjove og eftertænksomme citater fra Dronning Margrethe 2. om emner som Christiania, Fellini, gravhunde, indvandring, kvindesagen, laksko, narkotika, meditation, seksuel frihed, sport, teknologi og vindmøller. ***"Når jeg sammenligner med, hvad mine kolleger udsættes for i udlandet, så synes jeg, vi bor to numre fra Paradiset!""Det er ikke muligt at udvikle sig til et helt menneske, hvis man skal leve i en stue med kun tre vægge.""Man ville ikke dø af min mad, men jeg er ikke sikker på, at man ville overleve min kørsel.""Alle ønsker sig vel indimellem at være en flue på væggen. Forudsat altså, at der ikke kommer nogen og basker til en."
En berømt, ældre dansk kunstner har angiveligt brugt mindreårige thaipiger som modeller på Gauguin-inspirerede nøgenfotos til sin kommende udstilling på Statens Museum for Kunst.’Sexskandalen’ eksploderer i de hjemlige medier, mens kunstneren går under jorden i sit thailandske eksil, nær den syndige badeby Pattaya. Skarpt forfulgt af to meget forskellige danske journalister, der på hver deres måde forsøger at holde hovedet koldt i en dampende varm, tropisk noir-kulisse fuld af korrupte politifolk, sociale kontraster, buddhistisk mystik og seksuelle fristelser …SOLEN SKINNER ALDRIG PÅ EN GO-GO BAR er en hårdkogt, satirisk roman om mænd i krise, medier i selvsving og middelklasse på udebane. I et globaliseret årti, hvor det hvide Vestens moralske og politiske korrekthed har svært ved at matche den virkelige verden under fremmede himmelstrøg.******- Femina*****- Alt for damerne
Før vi begynder, er der noget jeg gerne vil have på plads.Jeg vil bede dig om tre ting.For det første:Lad dig ikke intimidere af noget, du læser i denne bog.For det andet:Smid dine hæmninger her.For det tredje, det allervigtigste:Alt hvad du ser og hører, bliver mellem os …Juliette-selskabet er et hemmeligt selskab, hvor verdens magthavere mødes for at koble af og dyrke sex. Dette selskab er så hemmeligt, at kun ganske få kender til dets eksistens. Catherine læser filmvidenskab og er kæreste med Jack.En aften tager hun i byen med veninden Anna. Hun møder en tilfældig mand, og i stedet for at afvise ham, tager hun imod hans tilnærmelser, og spillet er i gang. Da Anna introducerer Catherine til Juliette-selskabet, er der ingen vej tilbage …Tag med Sasha Grey ind i Juliette-selskabet, hvor alt kan ske.
Der drikkes lystigt i det danske samfund, og det, som er en glæde for de mange, er et mareridt for dem, der udvikler sygdommen alkoholisme. Afhængigheden af alkohol kommer som en tyv om natten. Det er en både dæmonisk og demokratisk lidelse, som kan ramme hvor som helst og når som helst. Det er, som Ole Michelsen skriver, den eneste dødelige sygdom, som begynder morsomt. Den første fase er fest og farver og et ganske normalt udtryk for, at man deler det øvrige samfunds glæde ved alkohol som en næsten nødvendig ingrediens i danskernes måde at være sammen på. En dag - og ingen ved hvornår - overtager alkoholen styringen, og så begynder den destruktive fase, hvor et liv smuldrer hurtigt eller langsomt. Ole Michelsen har anbragt sig selv i bogens hovedrolle, mens de øvrige personer er fiktive. Han fortæller usminket og selvironisk om sin kamp for at blive helbredt, om sit smertefulde selvopgør og om, hvordan h an fik sluttet fred med sin indre, altid alkoholkrævende dæmon.Bogen er indtalt af forfatteren.Nuanceret, rystende ærlig - og underholdende - bog - Berlingske Tidende
OWEN MEANY er navnet på en lille bitte dreng fra provinsbyen Gravesend i New Hampshire. Han er i besiddelse af en skarp intelligens, stor autoritet og en bemærkelsesværdig skinger stemme. I en baseballkamp slår han som 11-årig en skæv bold, der rammer og dræber hans bedste vens mor. Men Owen Meany tror ikke på tilfældigheder, han mener, at han nu er Guds redskab. John Weelright er Owens bedste ven, og det er ham, der fortæller historien om de to drenges hjertegribende og groteske opvækst."Man ler, så tårerne triller … vittigt, smukt og inderligt skrevet."– Jyllands-Posten
Et krydstogtskib er strandet i Antarktis omgivet af dødsensfarlige isbjerge og med 600 skrækslagne passagerer, der klynger sig til redningsbådene i det iskolde hav. Nicholas Berg, der netop har oprettet et bjergningsselskab, satser alt på at være det første redningsskib, der når frem til det havererede skib dermed sikre sig den enorme sum for bjergningen. Men Nicholas opdager, at økonomisk grådighed kan resultere i uoverskuelige miljøkatastrofer, og selv om han gerne vil tjene penge, kan han ikke se passivt til, da han opdager, hvad der sker omkring ham …
Olivia Grayson er en succesfuld forretningskvinde, som har kæmpet hårdt for at få sit møbel- og indretningsimperium op at køre. Hun har ofret meget for firmaets skyld og har ikke været en stor del af sine børns hverdag, da de var små. For at kompensere for sit meget fravær i familien planlægger Olivia hvert år en ferie for alle, og denne sommer har hun arrangeret en drømmetur til Middelhavet om bord på en luksusyacht. Hendes yngste datter Cassie, som er musikproducer bosiddende i London, takker nej som alle de øvrige år. Den ældste datter Liz er aldrig trådt ud af sin mors skygge og forsøger at indfri sin drøm om at blive forfatter. Begge Olivias sønner, John og Philip, arbejder i firmaet, selv om begges hustruer ville ønske, de ikke gjorde. Med den franske riviera som smuk baggrund burde det blive årtiets bedste ferie, når Olivia samler børn, svigerbørn og børnebørn, men snart er luften fuld af bebrejdelser og misforståelser, inden alle kan rejse hjem derfra klogere på dem selv og deres nærmeste.
Da Brigitte Nicolsons kæreste gennem seks år pludselig slår op med hende, og hun samtidig mister sit job på grund af besparelser, har hun ingen anelse om, hvad hun skal med sit liv. Hun beslutter sig for at rejse til New York og besøge sin mor, Marguerite.Marguerites store interesse er slægtsforskning, men hun har kun været i stand til at spore familien tilbage til 1850, og derfor beder hun Brigitte om hjælp. Snart er Brigitte og fuldstændig opslugt af at udforske familiens stamtræ, og det viser sig, at hun nedstammer fra ingen mindre end en fransk markis og en Sioux-indianer.
Den unge, engelske læge Robyn Ballantyne søger at hjælpe negrene i den afrikanske landsby, hvor hun bor sammen med sin familie. Men samtidig må hun kæmpe med sine stærke følelser for slavehandleren Mungo St. John. Hendes bror, Zouga, har slet ikke samme moralske skrupler som sin søster. Han og hans to sønner opbygger et afrikansk imperium på diamanthandel og elfenben. De lader hånt om medmenneskelighed og helmer ikke, før de har fået, hvad de vil have: Om det så splitter en hel stamme af stolte krigere, der tappert forsvarer sig mod overmagten. "Aldrig tidligere har Wilbur Smiths kærlighed til og forståelse for det sydlige Afrikas historie fået bedre udtryk end i denne dramatiske beretning om kolonifolkets egoisme og skånselsløse hærgen i et land, hvis befolkning i bedste fald blev behandlet med ligegyldighed." - Vestkysten
Eventyrere, pirater og spekulanter - alle jagter de land og rigdomme i et Afrika, der snart er gennemsøgt på kryds og tværs af den hvide mand. Familien Ballantyne har allerede været i Afrika i et par generationer og har tjent store formuer. Familien tæller både helte og skurke blandt sine medlemmer, som også har dannet stærke venskabsbånd med sorte familier. Men alt dette smuldrer, og venner bliver til dødsfjender, i det oprør negrene indleder for at erobre det tabte land tilbage. Et oprør der kulminerer i den ny nation Zimbabwes fødsel, men som også viser, at loyalitet og kærlighed kan overleve trods brutalitet og umenneskelighed. Falkene vender tilbage er et farverig og stærk roman fra det Afrika, som Wilbur Smith formår at skildre som ingen anden. Wilbur Smith er født i Zimbabwe (det tidligere Rhodesia) i 1933. Han er britisk statsborger og vidt berejst. Han har udgivet over 30 bøger, der i gennemsnit hver har solgt over tre millioner eksemplarer. Wilbur Smith er hjemme i sit stof, hvad enten han skriver om de sorte radikale, de hvide afrikanere eller om stammetraditioner i Afrika. Han er kendt for sin utroligt omhyggelige research og for sine medrivende naturbeskrivelser.
Allerede som 39-årig er Tallie Jones en Hollywood-legende. Hun er meget passioneret omkring sit job som filminstruktør, og hendes produktioner vinder igen og igen anmeldernes og publikums ros. Hun har bevaret jordforbindelsen i Los Angeles og det gode forhold til både sin teenagedatter og sin aldrende far og har et sundt samarbejde med Hunter Lloyd, sin elsker og medproducer. I kredsen af nære venner er også Brigitte Parker, hendes personlige assistent, som hun har kendt siden filmskolen. Da Tallie er i gang med at instruere det mest ambitiøse filmprojekt, hun endnu har givet sig i kast med, er der flere små ting, der begynder at forstyrre hendes velorganiserede verden. Hendes økonomi vakler, da det viser sig, at nogen tæt på hende har brugt enorme summer af hendes formue uden hendes vidende. Pludselig bliver Tallie hvirvlet ind i en masse drama, som viser bagsiden af at være rig og berømt, og hun må indgå i et farligt spil for at redde sit gode navn.
Bruce Curry er lejesoldat, kaptajn i Katangas hær, en bitter mand uden flere forventninger til livet. Sammen med sine mænd drager han dybt ind i hjertet af den afrikanske jungle - officielt for at undsætte befolkningen i en lille mineby, uofficielt for at hente en værdifuld ladning diamanter.I en ildevarslende atmosfære af ondskab udvikler ekspeditionen sig til en mareridtsagtig kamp mod Afrikas vilde natur, morderbander og kannibaler, kun forsødet af mødet med den unge kvinde Shermaine, der bliver hans skæbne.
Drømmen om at nå toppen af Mount Everest og få den store, livsfarlige oplevelse er stærk hos mange mennesker. Og nogle er villige til at betale store beløb for at nå deres drømmes mål – drømme der kan blive til mareridt, hvis ulykken slår ned.OP I DET BLÅ er beretningen om et katastrofalt topforsøg den 10. maj 1996, der sendte chokbølger gennem de internationale medierJon Krakauer, der selv var med den dag, fortæller om alle tragediens faser: rivaliseringen mellem guiderne, de mange misforståelser, medieshowet, og ikke mindst den uforberedte turists hjælpeløshed.
Den unge Jon er på rejse efter mening og identitet i 1970’ernes Danmark, det overvågede DDR og i 80’ernes New York. En mangfoldig roman med et mylder af skikkelser og historier fra både europæisk og amerikansk samtid og fortid."Stig Dalager har realiseret det umulige med denne bog" - Peter Poulsen, Politiken
Fjodor Dostojevskijs roman "Nihilister" eller som den også hedder "De besatte" (1872) er Dostojevskijs mest omfattende opgør med nihilismen. Værket er komplekst og flerfacetteret: det er udtalt samtidspolitisk og udfolder sideløbende eksistentielle, filosofiske diskussioner, og lige så vel som romanen bærer præg af komisk parodi, fremstår den som en mørk og jagende tragedie.
Efter en vellykket hjerteoperation begynder toogfirsårige Poul Martin at udforske sit liv, som han nu har fået mulighed for at beholde lidt længere.Især indfanges han af venskabet med Eduard - klassekammeraten fra 1920'ernes rige borgerskab - som forekommer ham lige så uigennemskuelig i dag som dengang.Mere end et halvt århundrede tidligere var de hinandens bedste venner, tilsyneladende forenet i et ungdomsoprør mod tidens etablerede værdier, men da Poul Martin stifter familie, og Eduard vender hjem efter flere års ophold i de franske tropekolonier, begynder venskabet at slå revner.Fra sin hospitalsseng rejser Poul Martin ind og ud af fortiden, mens han forsøger at gennemskue begivenhederne og også at opspore Eduard for at gense ham en sidste gang."Så klart og gribende, at man føler, det er to mennesker, han selv har mødt ... et fuldkomment greb om fortællingen." – P1, Kulturnyt"Det er en flot og grandios roman." – Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen"Jungersen er en blændende god skribent ... Får læseren til at klæbe ved bogen, indtil sidste side er vendt."– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende"Man kan kun være imponeret over Christian Jungersens indlevelsesevne og sans for raffineret psykologisk spil og udmarvende relationer mellem mennesker ..." – Anne Wegener, Information"Stilistisk veludviklet, elegant opbygget og med en historie, der langsomt stiger i styrke ..." – Louise Puck, Kristeligt Dagblad(5 stjerner)"Et forrygende indblik i en gammel mands grundholdning, livsvilkår og psyke." – Holger Ruppert, B.T.Christian Jungersen (f. 1962) debuterede i 1999 med Krat, som blev tildelt Debutantprisen og nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. I 2004 fulgte Undtagelsen, som blev belønnet med De Gyldne Laurbær.
""Jeg vil hjem. jeg vil hjem. Almægtige Fader i Himlen, hjælp mig!" bønfaldt Fifa. Hun lukkede øjnene, faldt på knæ i det våde græs, foldede hænderne og bad. Det hjælp, kunne hun mærke. Gud hørte hende, gav hende mod og styrke. Hun skulle nok finde hjem. Ligulf sad sikkert i sin stol ved ilden og ventede på hende. Han ville frelse hende fra den onde drøm." Fifa har forladt klosterets trygge verden og er genforenet med sine forældre, Sara og Ligulf. Dværgen Turold har frigivet Ligulf fra sit fangenskab, men det bliver en kortvarig frihed. Biskop Odo har nemlig andre planer med Ligulf, og snart er den lilel familie på flugt, skarpt forfulgt af blodtørstige normanniske soldater.FLUGTEN FRA KLOSTERET er den anden bog i den store fortælling, som begynder med den prisbelønnede DVÆRGEN FRA NORMANDIET og afsluttes med KONGENS DØD."Jeg kan godt fortælle dig, at mit hjerte sad oppe i halsen flere gange, mens jeg læste bogen... Flugten fra klosteret er en spændende, gribende og barsk fortælling, som sender dig direkte tilbage til England i slutningen af det 11. århundrede." - Fortællingen.dk"Kan give enhver med middelalderhistoriske interesser julelys i øjnene" - Politiken"En velskrevet, spændende og historisk faktarig fortsættelse af Dværgen fra Normandiet ... Flot fortalt historie." - Dansk BiblioteksCenter(Fem stjerner) - SaxoLars-Henrik Olsen (f. 1946) er uddannet zoolog fra Københavns Universitet og forfatter til mere end 100 bøger. Heraf flere bestsellere, bl.a. serien om Erik Menneskesøn, Sagaen om Svend Pindehugger og Dværgen fra Normandiet. Lars-Henrik Olsen har bl.a. modtaget priser som Kulturministeriets Børnebogspris og Den Nordiske Børnebogpris.
MOGENS OG MAHMOUD er historien om et utilsigtet venskab.Hvad nu hvis en dansk muslim med mellemøstlige rødder pludselig var nødt til at have sin pæredanske chef boende i sin lejlighed på 7.sal i Avedøre?Mahmoud er IT-nørd, Mogens er revisor med slips i neutral farve. Hertil kommer en lidt firkantet fiskeeksportør fra Hirtshals og hans medbragte kone samt en ung kvindelig fysioterapeut, en columnist og ikke mindst imamen fra Brønshhøj. Med dette brogede persongalleri samlet i den lille lejlighed på 7.sal er der lagt på til en politisk komedie, som også viser sig at være en varm kærlighedshistorie.MOGENS OG MAHMOUD er en menneskelig fortælling om, at vi uanset tro, tradition og kultur er lige så ens, som vi er forskellige.Flemming Jensen, født 1948, er forfatter og skuespiller. Debuterede med VEJLEDNING I SÆLFANGST og har ved siden af sit humoristiske virke forfulgt en mere samfundsengageret linje.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.