Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
‘Særligt sensitiv‘ er introduktion og guide til det at være særligt sensitiv. Ulla Hinge Thomsen fandt ud af, at hun ikke var mere sart eller nærtagende end andre, selvom hun hurtigere blev træt af det åbne kontorlandskab og høje lyde - hun er bare særligt sensitiv. Der er mange danskere, der som hende oplever, at deres nervesystem er mere følsom og påvirkeligt end andres. Dette kan sagtens være en stor styrke, og i denne bog vejleder Ulla Hinge Thomsen i, hvordan man kan få det bedste ud af sin stærke sensitivitet. I denne bog får du gode, konkrete råd til hvordan du som særligt sensitiv kan forholde dig i din hverdag, dit arbejdsliv og i dine relationer.Ulla Hinge Thomsen (født 1971) er en dansk forfatter og journalist. Før hun startede sin forfatterkarriere, har hun arbejdet på flere danske magasiner som Liv, Vores Børn og Vores Børn Junior.
Første gang FBI-agenten John O’Hara møder Nora Sinclair, ser han afspejlingen af den perfekte kvinde. Hun er smuk, succesfuld, intelligent og hamrende sexet. Hun er enhver mands drøm – og hans værste mareridt.Nora Sinclair har i løbet af de sidste par år på uhyggeligste vis tjent rigtig mange penge, som hun har formået at skjule på en hemmelig konto på Cayman Island. John O’Hara bliver sat på sagen og går undercover som forsikringsmanden Craig, der skal lokke oplysninger ud af hende. Men Nora er professionel og gemmer på andre, langt mørkere hemmeligheder end den ene – for hvor kommer pengene fra?O’Hara kommer tættere og tættere på sandheden om Nora, men vil han være i stand til at stoppe, mens legen er god – og vil hun?James Patterson (f. 1947) er en amerikansk forfatter, der står bag et væld af spændende krimier og thrillere, hvoraf et par er blevet filmatiseret. James Pattersons bøger er blevet oversat til flere sprog og har opnået stor succes over hele verden.
Alle børn er født kloge. Spædbarnet har en unik evne til at sanse stemninger og følelser i omgivelserne. Det lille barn kan, som de fleste ved, også sagtens give lyd fra sig. Særligt når der skal dækkes et behov eller to. Men faktisk er spædbarnets kommunikation langt mere sofistikeret end man skulle tro."Født klog" er en guide til forældre og fagpersoner i spædbarnskommunikation. Bogen er en indføring i spædbarnets tegn og signaler, kropssprog og lyde, og kan samtidig fungere som en inspirationskilde til at lære, hvordan man fører en ligeværdig samtale med det helt lille barn.Lena Dyhrberg er en dansk forfatter, sundhedsplejerske og familievejleder. Hun har mere end 25 års erfaring med at vejlede forældre og hjælpe børnefamilier til at få en bedre hverdag med mere forståelse og anerkendelse.
"Andreas, inden du pakker op, skal du vide en ting: I vores familie betyder det rent faktisk noget at træde ind i de voksnes rækker. Det, der sker nu, er sket for alle drengene i min familie på deres konfirmationsdag. Jeg håber meget, du vil følge traditionen og gøre mig stolt," sagde far og så på mig, som han aldrig havde set på mig før. Med en blanding af respekt og nervøs forventning.Andreas kommer i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sine forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.HITMAN er en hæsblæsende serie, spækket med hævntørst, tempo og moralske dilemmaer, og du bliver konstant udfordret som læser: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?
JAGTEN PÅ FRIHED er William Kvists åbenhjertige beretning om livet på fodboldens førsteklasse godt og ondt. Selv om han er en af de mest rutinerede på det danske landshold, har spillet i både Bundesligaen og Premier League og i dag er anfører i FCK, har han undervejs mange gange overvejet, om han overhovedet passede ind i en verden med store lønninger, koleriske trænere, dyre spilleragenter og machokulturer. William Kvist har altid gjort tingene anderledes og omgivet sig med mentaltrænere, kostvejledere og behandlere. I bogen tager han læseren med ind sin verden og deler ud af opskriften på, hvordan han har arbejdet med at optimere sig selv - både som fodboldspiller og menneske - når han skulle finde sin plads i den store fodboldmaskine. Samtidig inviterer han ind i en ellers lukket verden og fortæller ærligt om store nedture og tvivl, beretter om vigtige sejre og mødet med nogle af verdens bedste fodboldspillere.
Den mand, der opsøger Aage Krarup Nielsen og tryllebinder den ellers så erfarne eventyrer med sin tragiske historie, ønsker at forblive anonym. I stedet lærer vi ham at kende som straffefange nr. 44.792. For det er det, han er blevet. Straffefange i Guyana, offer for et middelalderligt og fanatisk straffesystem. Han tog fra Danmark som en glad håndværker med udlængsel og mod på livet, men efter et ophold i fremmedlegionen og en forståelig flugt derfra blev han bogstaveligt talt lænket til Guyanas galejer og dømt til at slide sig op i årevis. Hans historie er fyldt med galgenhumor og tragedie og dog fuldstændigt blottet for selvmedlidenhed og had.Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.
Under isen i en gammel robåd, der er drevet ind til bredden i Norsminde Fjord, findes en død teenagepige. Pigen viser sig at være Iris Bøgh Lykkegaard fra Malling, som har været forsvundet i over to måneder. Hun forsvandt efter en bytur til Aarhus, hvor hun fejrede sin 16-års fødselsdag sammen med veninderne. På isen over den døde pige ligger der blomster. Blå iris. Er det drabsmanden, som har lagt dem der? Hvorfor er den unge, populære pige med de særligt smukke, blå øjne blevet tortureret, brutalt myrdet og efterladt i båden?Det bliver Rolando Benitos første svære sag som ny politikommissær hos Østjyllands Politi, hvor han samtidig må kæmpe med kollegers mistillid efter hans år som efterforsker i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der kan være flere motiver til drabet på Iris. Langsomt afsløres mere og mere af hendes liv, og intet er, som det ser ud til at være. Men drabsmanden er tættere på, end Rolando er klar over. Kan han beskytte dem, han elsker?INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).
Ida er i dag er en kvinde med humor, overskud og energi. En kvinde, der kan sige: "Sommetider er glæden ved at slå mig omkuld!" En dokumentarisk roman, der i suveræn sproglig stil giver et enestående indblik i et kvindesind i et psykisk grænseland. Glaspigen fik forrygende anmeldelser ved udgivelsen: "...en bog, som jeg vil benytte enhver lejlighed til at anbefale min kollegaer at læse." (Bente Pedersen i Oraklet, Psykiatriske Sygeplejerskers Blad) "Karin Dyhrs dokumentarroman om incest er næsten umulig at lægge fra sig... At hun er kommet ud på den anden side virker næsten som et mirakel. At hun har kunnet skrive en bog om forløbet er næsten lige så mirakuløst."(Edel Hildebrandt i Politiken) Karin A. Dyhr (f. 1947) er uddannet musikpædagog og musikterapeut og har arbejdet med handicappede børn i 8 år. Aktiv i flygtningearbejde. Freelance foredragsholder. Karin Dyhr er tidligere psykiatrisk patient og har været indlagt over 70 gange gennem 17 år i det danske behandlingssystem. Marianne Holmen (f. 1946) er Cand. mag. i engelsk og dansk, ordbogsredaktør, lærebogsforfatter og alternativ behandler.
Gad vide, hvad det lille, ufødte barn tænker, mens det ligger i sin mors mave? Det giver Willy Breinholst svaret på med den humoristiske graviditets-bog "Kunsten at blive mor", der følger barnet fra det lykkes det at lægge beslag på et lille, handy 1-rums lejemål til det efter ni måneder bliver presset ud i verden udenfor.Den danske forfatter Willy Breinholst (1918-2009) har skrevet en lang række humoristiske bøger og står desuden bag to af filmmanuskripterne til "Mig og min lillebror" fra sidst i 1960‘erne. Willy Breinholsts bøger er udgivet i 100 lande, oversat til utallige sprog og solgt i over 70 millioner eksemplarer.
"Anais" er den todelte historie om to generationer af en familie. I første del følges den prostituerede Joeleen, der til et særligt julearrangement på hendes arbejde, The Lust Cave, bliver bedt om at underholde en herre hele natten – og det bliver en nat, der vender op og ned på Joeleens tilværelse.Anden del følger Joeleens datter, Anais, og hendes liv i medgang og modgang – fyldt med kærlighed, forelskelse, affærer, sex og uudslukkeligt begær.Camille Bech (f. 1963) er en kendt forfatter inden for erotisk litteratur. Udover "Anais" har hun blandt andet udgivet titlerne "Advokaten" (2015) og "Jul med Joeleen" (2017).
Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet om Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.
Amerika blev det forjættede land for Joe Crown, den tyske indvandrer, der nu er hovedrig brygger i Chicago.Vi er i begyndelsen af 1900-tallet, og Crown erfarer til sin store fortrydelse, at ingen af hans nu voksne børn har valgt at følge hans ambitioner.Datteren Fritzi vælger skuespillet mod sin faders vilje. Sønnen Carl må forlade det fornemme Princeton University. Nevøen Paul, der hører med til klanen, bliver filmfotograf og kæmper mod social uretfærdighed.Fælles for dem er, at de lever et aktivt og omtumlet liv.Fritzi gør sin entre i Hollywood og møder Charlie Chaplin og andre store navne. Carl fører et omflakkende liv, bliver ansat hos Henry Ford og bliver senere pilot. Paul vinder berømmelse, da han som fotograf dækker revolutionen i Mexico. Og kærligheden? Alle oplever store skuffelser, men også store glæder. Endnu ved ingen, at lige om hjørnet lurer katastrofen, der vil forandre alt: Første Verdenskrig.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der er bedst kendt for sine historiske romaner. Igennem 1950’erne fik Jakes udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.
"Kama Sutra" er en gammel hinduistisk tekst, der omhandler seksuel adfærd og nydelse. Set med vestlige øjne opfattes "Kama Sutra" af mange i dag som en slags sexmanual, men den er meget mere end det; "Kama Sutra" er en guide til det gode liv, og udover den meget kendte beskrivelse af samlejestillinger kommer teksten også ind på kærlighedens natur, ægteskabet, familielivet og meget andet, der har forbindelse til nydelsen.Vatsyayana er navnet på en indisk filosof, som angiveligt levede i Indien omkring 2. århundrede e.Kr. Han er kendt som forfatteren bag det klassiske hinduistiske elskovsskrift "Kama Sutra".
De fire mænd, kvinden og barnet er vidt forskellige. Men de har en mystisk og skræmmende oplevelse til fælles, som terroriserer deres liv med uforklarlige psykiske mareridt – også om dagen.Hvad skete der egentlig? Hver gang de prøver at huske, sker der en slags kortslutning i hjernen. De er blevet hjernevasket. Og to af dem har fået overnaturlige evner.På et øde beliggende motel forsøger de seks at finde sandheden. Det var noget med et giftigt udslip – vistnok. Eller var det i virkeligheden noget helt andet?I hvert fald var der tale om militære hemmeligheder. Derfor blev de hjernevasket. Og derfor skal de nu dø. Medmindre det lykkes at forpurre den djævelske plan, som for evigt skal begrave sandheden – og de seks vidner.Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) har udgivet bøger i mere end 50 år og er en de mest produktive og bedst sælgende amerikanske forfattere i nyere tid. Koontz fik sin litterære debut i 1965 med novellen "The Kittens" (udgivet på dansk under titlen "Killinger" i 1988), og han har herefter udgivet mere end 80 bøger i forskellige genrer og formater. Koontz er primært kendt for sine spændings- og gyserromaner ofte med islæt af det overnaturlige, men han har også udgivet andre genrer, og til disse genreskift har han ofte benyttet sig af pseudonymer (eksempelvis Deanna Dwyer, John Hill, Leigh Nichols og Richard Paige).
Året er 1943 og anden verdenskrig er i en afgørende fase. På en amerikansk luftbase i Østengland står regnen ned i stride strømme. Alligevel står en gruppe jagerpiloter og venter determineret ved deres maskiner. De venter på en ordre, der skal sende dem afsted - op blandt skyerne og dybt ind i krigen.Len Deighton (f. 1929) er en britisk forfatter, der især er kendt for sine spionromaner. Han bliver sædvanligvis anset som en af sin tids tre bedste spionromanforfattere (iblandt forfatterne Ian Fleming og John le Carré). Deighton fik sin litterære romandebut med værket "Lynaktion Ipcress" i 1962, og romanen blev senere filmatiseret. Udover sin forfattergerning er Deighton en anerkendt militærhistoriker, kogebogsforfatter og illustrator.
Patrick Armstrong er endelig hjemvendt efter en seks ugers tur til de arktiske farvande i en atomdreven ubåd. Men freden er kortvarig, for allerede da han vender hjem til London, begynder mystiske ting at ske omkring ham. På vej ud af sin lejlighed, bliver han grebet af to mænd, der tvinger ham ind i en taxa og kører ham bort. Det bliver startskuddet på en række dramatiske begivenheder involverende både den russiske Ishavsflåde, NATOs ubåde og en stor mængde dobbeltspil.Len Deighton (f. 1929) er en britisk forfatter, der især er kendt for sine spionromaner. Han bliver sædvanligvis anset som en af sin tids tre bedste spionromanforfattere (iblandt forfatterne Ian Fleming og John le Carré). Deighton fik sin litterære romandebut med værket "Lynaktion Ipcress" i 1962, og romanen blev senere filmatiseret. Udover sin forfattergerning er Deighton en anerkendt militærhistoriker, kogebogsforfatter og illustrator.
""Fagre nye verden", Aldous Huxleys roman fra 1932, er en af de få bøger som næsten alle kender, - i hvert fald titlen. "Fagre nye verden" er blevet en normal betegnelse for et teknisk avanceret fremtidssamfund, hvori menneskets frihed umærkeligt er afskaffet. Da handlingen i romanen er henlagt til år "632 efter Ford", dvs. til ca. 2500, gav Huxley verden rigelig tid til at besinde sig og søge en anden kurs. Men da Huxley i 1958 tog sit fremtidsperspektiv op til fornyet overvejelse, måtte han konstatere at fremtiden allerede var begyndt, og at tiden til at forebygge denne fremtid altså var knap." – Introduktion af Villy Sørensen"Gensyn med fagre nye verden" er Aldous Huxleys fremtidssamfund set i lyset af 2. verdenskrigs rædsler og de enorme tekniske fremskridt – værst af alle, atombomben – som krigen havde vist mulige. Pludselig var frygten for den "fagre nye verden" kommet tættere på, da det ikke længere bare var ens fjerne efterkommere, der risikerede at blive udsat for den snigende frihedsberøvelse, men ens egen livsførelse var på spil.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.
Midt i en blomstrende karriere som redaktør på mandemagasinet M! blev Dennis Christiansen nødt til at tage tre måneders barselsorlov. De tre måneder kom til at ændre hans liv og ikke mindst hans prioriteringer. "Far alene hjemme" fortæller historien om, hvorfor og hvordan det endte med, at han sagde sit job op for at kunne bruge mere tid sammen med sin søn."Far alene hjemme" er illustreret og skrevet med et glimt i øjet. Samtidig takler bogen de mere praktiske sider af det at være far på barsel: Hvordan underholder man sådan en lille bebs? Hvor bliver ens egen maskulinitet af, når man er omgivet af ammende mødre til babyrytmik? Og hvad sker der med sexlivet, når først ungen er sat i verden?Dennis Christiansen var i en årrække chefredaktør på mandebladet M! Efter sin barselsorlov valgte han at skifte job og arbejder i dag som selvstændig tekstforfatter og konceptudvikler med speciale i mænd.
J.P. Jacobsen fik sin litterære debut med novellen "Mogens" i et månedsskrift i 1872, og novellen var med til at slå Jacobsen fast som en af 1800-tallets store litterære stemmer. Udover "Mogens" består novellesamlingen af fem andre noveller: "Et skud i tågen", "To verdener", "Fra skitsebogen", " Pesten i Bergamo" og "Fru Fønss".J.P. Jacobsen (1847-1885) var en dansk forfatter, der trods sin korte levetid formåede at bidrage til den europæiske digtning. Kort opremset består Jacobsens litterære arbejde af to romaner ("Fru Marie Grubbe" fra 1876 og "Niels Lyhne" fra 1880), en novellesamling ("Mogens og andre noveller" fra 1882) og et mindre antal digte. Jacobsen var født i Thisted, men rejste til København for at tage sin studentereksamen og efterfølgende studere botanik ved universitetet.
Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.Dertil kom, at offeret var dansk direktør for en international koncern inden for parfumeindustrien, og drabet blev forøvet en stille morgen i haven til offerets villa, Hyrdevej nr. 8 i Hellerup.
Journalist ved TV2 Østjylland Anne Larsen tager med en gruppe unge til demonstration mod asylstramninger, og efterfølgende begynder hun at modtage anonyme tips om forestående terrorangreb i Århus. Terrortruslen i Danmark har nået nye højder og PET, Østjyllands Politi og DUP er tvunget til at arbejde tættere sammen for at forhindre kommende angreb.Umiddelbart ser terrortruslerne ikke ud til at have forbindelse til de mange uforklarlige kidnapninger af babyer i Århus-området, men som sagerne skrider frem, viser de sig at være forbundet på en overraskende og uhyggelig måde.Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Inger Gammelgaard Madsen har oprindeligt en baggrund som grafisk designer. Hun debuterede som forfatter med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Blodregn" (2016).
I perioden 1994 til 1997 oplevede de nordiske lande et så massivt kriminalitetsproblem, at man ikke i nyere tid har set noget lignende.Vi taler her om det, der i offentligheden er blevet kendt som "Den store Nordiske Rockerkrig", og som primært drejede sig om en meget kraftig styrkeprøve imellem rockergrupperne Hells Angels og Bandidos.Styrkeprøven resulterede i 11 drab og 74 drabsforsøg, hvorunder omkring 100 mennesker ud over de dræbte blev mere eller mindre lemlæstede.Alle de nordiske regeringer og parlamenter så med megen stor alvor på problemet, og der er taget skridt til et endnu stærkere nordisk politisamarbejde, dels for at standes "krigshandlingerne" og dels for at dæmme op for den meget massive mere traditionelt betonet grove kriminalitet, man erfaringsmæssigt ser i rockermiljøet.
Da Josie og Matthew har forladt hver sin ægtefælle og giftet sig med hinanden, begynder et mareridt, fremkaldt af invaliderede følelser hos de sammenbragte børn, de forladte ægtefæller og deres misbilligende familie.Josie forlader Tom, og hver især forsøger de at stifte nye familier. I Josies nye familie er der 4 børn; hendes egen søn Rufus på 8 år og mandens 3 børn i alderen 10-15 år. Hans børn er mopsede og smaskirriterende og mildest talt ikke samarbejdsvillige; de er jaloux på Josie og ekstremt loyale over for deres mor, som jo er blevet svigtet efter deres mening.Tom træffer en kvinde, som han vil gifte sig med, en kvinde som Rufus med det samme fatter stor tillid til. Toms voksne datter fra forrige ægteskab, gør derimod hvad hun kan for at forpurre de planer. Den ene familie klarer sig igennem genvordighederne, mens den anden må opgive, fordi modsætningerne er for store. Myten siger onde stedmødre, passive stedfædre og provokerende stedbørn, men så unuanceret er det jo sjældent, hvilket med al ønskelig tydelighed kommer frem i Andre folks børn.PRESSEN SKREV"Det er gribende læsning," ALT for damerne"Med en venlig og kompetent hånd ryster Trollope gulvtæpperne og genner skeletterne ud af skabene hos sine elskelige, anstændige og skrupforvirrede hverdagshelte, der er netop så velgørende normale, at de fleste læsere vil have let ved at sætte sig i deres sted." - Weekendavisen"Snittet er dybt og skarpt ... Med sin særlige ‘domestic realism’ er Joanne Trollope i stand til at vise, hvordan mennesker i alle aldre reagerer på samme situation." - Politiken"Her er bogen, som alle stedmødre, børn fra forliste ægteskaber, stedfædre og alle andre kan bruge som en bibel og se, hvordan man ikke skal optræde overfor hinanden ... en klog bog." - B.T."... jeg vil ikke tøve med at kalde Andre folks børn den bedste af dem alle. Den er ikke kun underholdende og velskrevet, den er også yderst vedkommende i sin beskrivelse af alle de komplikationer og følelsesmæssige forviklinger, der kan opstå i sammenbragte familier." - Lektør Lone Krøgh
Der bliver en farlig ballade på Egeborg Kostskole, da både Karen og Puk vil være bedste veninde med Annelise. Men til en høstfest beskyldes Karen og Annelise begge to for at have stjålet et kostbart smykke – mon Puk kan hjælpe dem ud af kattepinen?"Puk på nye eventyr" er nummer 4 i serien om Puk.
Kan mesterrod slå influenza ned?Kan galtetand give dig appetitten tilbage?Virker hjertensfryd mod migræne? Én ting er at finde ud af, hvilke urter der virker, noget andet er at finde ud af, hvor de gror, hvordan de tørres, og hvilke mængder de skal tages i. "Urtemedicinens ABC" hjælper dig godt på vej i urtemedicinens spændende verden. Bogen giver en lang række urtemedicinske opskrifter og fortæller om de rigtige fremgangsmåder, hvor man finder de nødvendige planter, og hvordan man tørrer dem.Tabita Wulff er en dansk forfatter og journalist, som er kendt for sit meget store fokus på blandt andet helse og urtemedicin. Hun har udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer om emner så forskellige som rygestop, naturmedicin og cirkushistorier.
Liv Løkke har mareridt efter at have fået rippet op i fortiden og brandulykken. Hun bliver kontaktet af Anne Larsen. Journalisten har også besøgt hendes bror, og hun er så nysgerrig efter, hvad hun ville ham, at hun modstræbende indvilliger i at mødes med hende på en café i Randers. Men journalistens beskyldninger gør hende så rasende, at hun forlader caféen i vrede. Da hun på en af Ekstra Bladets spisesedler ser, at Johan Bojes søn skulle have set flugtbilisten, kører hun til Johan Bojes hus og møder sønnen ved sin fars mindeplads foran huset.
Den uafhængige Politiklagemyndighed er på bar bund, men afhøringer af både kolleger og Johan Bojes hustru overbeviser Rolando Benito om, at betjenten ikke var en tro ægtemand, og at drabet måske har helt andre motiver end dem, de arbejder ud fra. De afhører Johan Bojes søn, Lukas, som har været tættere på drabet på sin far end først antaget. Efterforskningen tager en ny drejning. Anne Larsen opsøger Rolando. Hun fortæller ham, hvad hun har fundet ud af, og hendes mistanke om, at Johan Bojes interesse i brandulykken måske var af personlig karakter mere end politimæssig.
Kim ser et lille fly styrte ned på en mark. En flok badetyve huserer på nordkysten og stjæler fra både biler og badegæster på stranden. Brille opfinder en såkaldt tracer som han indbygger i Eriks fars transistorradio, som så kort tid efter bliver stjålet fra Eriks fars bil. Det samme gør Kims onkels manuskript til endnu en bog om edderkopper, som Kim skulle sende fra posthuset. Kim får hjælp af den flinke pilot fra flystyrtet i starten af bogen og de overflyver nordskysten med Brilles tracer og det hele ender godt.Bengt Janus Nielsen (1921-1988) var en dansk forfatter, som var aktiv under flere pseudonymer. Som Jens K. Holm udgav han Kim-bøgerne, der blev til en engelsksproget tv-serie i 26 afsnit. Hans kriminalroman Døden kommer til middag, udgivet under pseudonymet Peter Sander, blev filmatiseret under samme navn af Erik Balling, og under pseudonymet Britta Munk skrev han de 16 Hanne-bøger.
Efter arbejdet med et tv-indslag om åbning af en kunstudstilling i Randers beslutter Anne Larsen at besøge Liv Løkke og hendes bror. Da hun ankommer til Livs adresse, ser hun, at døren står åben til hendes lejlighed og er bange for, at der er sket hende noget. Liv er der ikke, men Anne får bekræftet sin frygtelige mistanke. Nu går jagten ind på at finde gerningsmanden og forhindre flere drab. Det bliver en nervepirrende udfordring for både Anne Larsen, Rolando Benito og hans kollega.
Denne bog er til dig, der til daglig sidder i en stilling, hvor arbejdsopgaverne løses afhængigt af andres indsats, input og ansvarsfølelse.Du er en af de mange tusinde ledere uden formelt personaleansvar i private og offentlige virksomheder og organisationer, som har brug for mere viden om relevante værktøjer og ledelsesdiscipliner til brug for den daglige ledelsespraksis.Du kan for eksempel være teamleder, projektleder, koordinator, faglig leder, kvalitetschef, HR-konsulent, direktionsassistent, intern konsulent eller lignende. Men uanset din stillingsbetegnelse befinder du dig ofte i et krydspres mellem ledelsen og kollegerne, og kommunikation er et af dine vigtigste ledelsesværktøjer.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.