We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 22%
    by Helene Tursten
    £6.99 - 12.99

    Da luften går ud af IT-boblen i slutningen af 1990'erne, er det ikke kun drømmen om hurtige, store penge der dør. I Göteborgs mondæne rigmandsmiljø findes tre mænd brutalt likviderede. Alle tre ofre er skudt i hovedet på klos hold, herudover er det svært at få øje på en sammenhæng.Efterforskning fører Irene Huss og hendes kolleger ind i en jetset-verden med flotte strandvejsvillaer, dyre lejligheder i de store metropoler og med uigennemsigtige økonomiske transaktioner. Det er en verden af karriereryttere der ikke skåner nogen eller noget i jagten på profit, og hvor alt tilsyneladende kan købes for penge...Helene Tursten er en af de mest læste svenske krimiforfattere. Guldkalven er femte selvstændige bog i serien med kriminalinspektør Irene Huss. De foregående er Den knuste tanghest (2001), Tatoveret torso (2002), Nattevagt (2003) og Glasdjævlen (2004).

  • Save 25%
    by Jette Skeem
    £16.49

    Vores mission er at løse opgaven. Der er ikke noget, der hedder at trække sig eller give op. Vi bliver ved, til vi har løst pgaven.Opgaveløsningen er afgørende i Forsvaret. Og da det er mennesker, der løser opgaver, er lederens indsats rettet mod at give sine medarbejdere de redskaber, de har brug for. Hele ledelsesstrukturen understøtter, at alle i hierarkiet har handlekraft til at løse de opgaver, de står over for. For er de ikke klædt på til at handle, kan det koste liv.Giv agt! deler ud af de ledelsesredskaber, lederen i Forsvaret bliver trænet i, og du får et grundigt indblik i, hvad en leder i Forsvaret kan og gør. Bogen er fyldt med ledelsesredskaber, du let kan anvende og implementere i din hverdag som leder. Du kan blandt andet læse om redskaber som briefing, feedback, 1/3-reglen, 5-punktsbefaling samt leder- og medarbejderudviklingsredskaber.Derudover får du inspiration til og gode råd om, hvordan du passer godt på dine medarbejdere både i den almindelige hverdag, og når hverdagen byder på kriser og stress.Giv agt! byder også på spændende interview med nuværende samt tidligere officerer, der nu arbejder i det civile. De trækker en masse lærdom og inspiration ud af deres erfaringer fra Forsvaret for at dele det med ledere i danske virksomheder og organisationer.

  • Save 13%
    by Josefine Ottesen
    £6.99

    Hør fire fortryllende historier fra 1001 nats eventyr i Josefine Ottensens sprudlende gendigtning.Farizade med rosensmiletIbenholtshestenAladdinAli Baba

  • Save 23%
    by Henrik Ørholst
    £8.49

    Markedsføring næsten uden budget henvender sig til alle, som har brug for at opnå stor effekt med et lille markedsføringsbudget. Henrik Ørholst viser, hvordan man med målrettet kommunikation, viden om spillereglerne i medierne, direct mails, netværkspleje og en række andre ikkekostbare aktiviteter kan nå meget langt, når det handler om at få udbredt kendskabet til sin virksomhed.Det kræver et stort markedsføringsbudget, hvis man skal købe kampagner hos reklamebureauer som indgang til at brande sin virksomhed og til at skaffe kunder. Mange små og mellemstore virksomheder har ikke de budgetter, der skal til, for at fx annoncevejen virkelig batter. Derformå de gå nye veje.Markedsføring næsten uden budget og er en overskuelig og praktisk vejledning i, hvordan man kan gribe dette arbejde an. Henrik Ørholst delerud af sin store viden om salg og marketing,

  • Save 25%
    by Erik Schrader
    £5.99

    At tegne er verdens bedste og billigste hobby. Bogen er bygget op med simple, let genkendelige tegninger, hvor forældrene sammen med børnene kan tale om og tegne de forskellige genstande.Tegningerne vises i 1 - 2 - 3 skitser, hvor f.eks. en cirkel og en trekant bliver til en pige med kjole. Små tips på hver side giver gode råd og inspiration til nye projekter.

  • Save 23%
    by Håkan Axlander Sundquist, Jerker Eriksson & Erik Axl Sund
    £8.49 - 12.99

    I Stockholm sidder kriminalkommissær Jeanette Kihlberg pludselig begravet til op over begge ører i en frygtelig sag om forsvundne drenge, hvis lemlæstede lig dukker op på steder, hvor ingen har set noget, og ingen kender til eller savner dem. Er der tale om menneskehandel, en pædofiliring eller bare meningsløs vold?Psykologen Sofia Zetterlund arbejder med udredninger af bl.a. en tidligere barnesoldat fra Sierra Leone og en kvinde, Victoria Bergman, hvis oplevelser i barndommen med gentagen vold og krænkelser fra sin fars side har sat dybe ar i hendes sjæl. Samtidig følger man en koldblodig morders udvælgelse af sine ofre, som bliver holdt fanget i et mørkt rum bygget ind bag en reol i en helt almindelig stue. Jeanette og Sofia får kontakt med hinanden, da den tidligere barnesoldat findes død, og det viser sig, at flere ledetråde i politiets efterforskning kan spores til en af Sofias klienter. Men foruroligende nok viser det sig snart, at intet er, som det ser ud.Læs også efterfølgeren "Sorgens ild" samt den afsluttende krimi "Pythias anvisninger"."Spændende start på grum krimiserie om myrdede børn, krigsforbrydere og incest. Jerker Eriksson og Håkan Sundquist distancerer sig fra hovedparten af svenske krimiforfattere med et stramt sprog og psykologisk troværdigt plot." - ALT for damerne"Stemningen af mismod er befriende anderledes end i hovedparten af de skandinaviske krimier, som det nye forfatterpar forsøger at distancere sig fra i første bind. Opfindsomheden og indignationen er i top og man hænger gerne på til næste omgang." - Børsen

  • Save 22%
    by Inger-Lise Klausen
    £6.99

    Den eventyrlige historie om Alexandra (1844-1925) - den danske prinsesse, der først blev Prinsesse af Wales og siden Dronning af England.

  • by Lisbet Dahl
    £9.99

    Dette er ikke kun fortællingen om Lisbet Dahls liv med fem børn med fem forskellige mænd, en utrolig karriere som skuespiller og revykunstner, en problematisk, men lykkelig barndom med en højt elsket temperamentsfuld mor, sorger og glæder, forelskelser og skilsmisser. Det er i lige så høj grad en bog, hvor Lisbet Dahl reflekterer over, hvorfor det gik hende, som det gjorde, og udfra sin dyrt købte livsvisdom giver nyt mod, livskraft og gode livsråd fra sig.Hendes historie giver et billede af, hvordan man med åbent sind og nogle få, faste leveregler beriges og styrkes af en tilværelse, som kunne tage pusten fra de fleste.Lydbogen er indlæst af Lisbet Dahl selv.

  • Save 25%
    by Karin Jessen & Bo Zoffmann
    £7.99 - 14.99

    MOTIVATION OG LEDELSE er en bog som i et let formidlet sprog fortæller om den nyeste teori og praksis inden for motivation. Bogen tager udgangspunkt i en række virkelige cases, hvor erhvervskonsulenterne Karin Jessen og Bo Zoffmann fortæller om inspirerende og typiske motivationsforløb, de har gennemgået i virksomheder. Gennem bogen beskriver forfatterne relevante værktøjer, øvelser og gode råd, så de er nemme at gå til for den enkelte leder. Bogen er skrevet til alle, som til daglig har ansvar for at øge medarbejderes motivation og skabe resultater gennem andre mennesker. Og bogen fokuserer blandt andet på, hvordan man kan skabe de rammer, der gør medarbejderne i stand til selv at finde ind til kernen af, hvad der motiverer dem og dermed styrke deres evne til at motivere sig selv.

  • Save 23%
    by Gitte Nielsen
    £8.49

    Gitte Nielsens liv er moderne prinsesseeventyr af de mest dramatiske: fra en opvækst i et almindeligt, dansk forstadsmiddelklassehjem i Rødovre og til at blive international superstjerne på de røde løbere verden over.I selvbiografien går forfatteren helt faretruende tæt på sin Hollywood-karriere og fortæller de bedste (og til tider temmelig pikante) anekdoter fra kulisserne: om sine vekslende ægteskaber og affærer, om sin kræftsygdom, om at leve som luksusluder og om rehab, der tørlagde hende i 2007 og ændrede hendes liv. Og dermed bliver det samtidig en skræmmende ærlig beretning fra alle de mørke sider af et liv i glamour - om de mange private omkostninger, ikke mindst som mor, der følger med hele tiden at flyve efter rampelyset."Gitte Nielsen - Mit livs historie" er en udviklingshistorie om hver dag at kæmpe for succes og aldrig bukke under. Selv når det står værst til.

  • Save 25%
    by Louisa Lorang
    £14.99

    Louisas alt i en er bogen til dig, der elsker hjemmelavet mad, men hader opvask. Mange af retterne kan forberedes i forvejen, så du bare kan sætte dem i ovnen eller komme hele molevitten i en gryde lige inden spisetid og nyde et dejligt, hjemmelavet måltid. I bogen finder du både opskrifter på gnocchi med svampe, frittata med asparges, upside-down-løgtærte, fajita-kylling, asian style-onepot, one pan tandorikylling, grøn lasagne og spansk kylling med paprika og oliven og mange andre lækre måltider.Perfekt til travle hverdage eller weekender.

  • Save 25%
    by Stewart Edward White
    £5.99

    Livet i Arizona er farligt, specielt for guldgravere. Mændene er både i fare fra andre guldgravere, der vil stjæle deres guld, de ustabile miner og ikke mindst områdets oprindelige befolkning, der på ingen måde er venligt stemt over for de fremmede.I ”Arizona nætter” sidder en flok guldgravere omkring lejrbålet og fortæller hinanden om deres farlige eventyr alene i vildmarken.Bogen udkom første gang i 1917 og er skrevet med datidens sprogbrug og menneskesyn.Stewart Edward White (1873-1946) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Mange af hans bøger foregår i Det Vilde Vesten, og flere er oversat til dansk.

  • Save 25%
    by Arne Dahl & Jonas Moström
    £14.99 - 17.99

    To af Skandinaviens store krimiforfattere skriver ny serie sammen.Tom Borg er en berømt krimiforfatter, hvis liv tager en skræmmende drejning, da han bliver vidne til et mord, der er identisk med åbningsscenen i hans nyeste thriller.Han flygter over hals og hoved fra gerningsstedet med politiet i hælene – og som hovedmistænkt. Sagen efterforskes af den unge kvindelige kommissær Olivia Woolf, hvis forbindelse til Tom viser sig at være noget tættere, end han bryder sig om, og langsomt strammes nettet om ham.Men Olivia har sine egne hemmeligheder. Hun er en kimære – dvs. hun har to sæt dna. Og et grønt og et blåt øje. Hun siger til sine kolleger, at hun dyrker jiu-jitsu, men i virkeligheden er hun MMA-fighter. Og om natten trækker hun sin lyserøde elefanthue over hovedet og hævner sig på voldsmænd, der overfalder kvinder.Men hvem er det, som driver det farlige spil med Tom Borg? Svaret viser sig at være mere uhyggeligt, end han havde forestillet sig i sit værste mareridt.

  • Save 25%
    by Wilbur Smith
    £14.99 - 17.99

    TO SPLITTEDE FAMILIER. EN KAMP OM ET LAND I KRIG MED SIG SELV.Courtney og Ballantyne-familierne mødes igen i efterfølgeren til Solens sejr og Kongernes konge.Sydafrika, 1899. Den ulmende konflikt mellem boerne fra Transvaal og Oranjefristaten og de britiske kolonier Kap og Natal er ved at bryde ud i lys lue. Krigen nærmer sig, og ingen kan forhindre det. Oberst Penrod Ballantyne sendes til Mafeking for at rekruttere og træne mænd til de kommende kampe. Han ledsages af sin kone Amber, som er ivrig efter at se mere af det land, hendes mand er ved at risikere sit liv for. Men da krigen bliver en realitet, må Amber flygte med deres lille søn og bede for sin mands liv.Tusind kilometer længere sydpå, i Cape Town, bruger Ryder Courtney – eventyrer, enspænder, og industrialist – sin rigdom og sine forbindelser til at finansiere den britiske krigsindsats. Hans kunstnerkone Saffron har sluttet sig til ham med deres tre børn. Der hersker fred og ro i Courtney-familiens hus, lige indtil deres ældste søn, Leon, sniger sig på et tog til frontlinjen, fast besluttet på at hjælpe sin onkel, Penrod Ballantyne, med at ændre historiens gang. Ryder og Saffron har intet andet valg end at forlade sikkerheden i Kapkolonien og følge efter deres søn. Leon er overbevist om, at hans forældre er uden ære og mod. Han er ikke klar over, at han ikke har nogen chance for at undslippe de mennesker, de plejede at være.Horisonten brænder er tredje bind i Courtney og Ballantyne-serien.

  • Save 25%
    - En rejse gennem Danmark i år 984
    by Anders Lundt Hansen
    £14.99 - 17.99

    For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

  • Save 25%
    by Rebecca Makkai
    £14.99 - 17.99

    Et medrivende mysterium og en dybfølt undersøgelse af en kvindes opgør med sin fortid.Bodie Kane er filmprofessor og står bag en succesfuld podcast. Hun prøver at lægge sin fortid bag sig: den familietragedie der ødelagde hendes ungdom, hendes fire forfærdelige år på en kostskole i New Hampshire og sidst men ikke mindst mordet på hendes tidligere værelseskammerat Thalia Keith.Da hun bliver inviteret tilbage til kostskolen som gæsteunderviser, bliver hun konfronteret med alt det, hun har forsøgt at lægge bag sig. For hvad skete der egentlig dengang? Og hvilken rolle spillede hun selv? Langsomt samler hun brikkerne på ny, og måske er sandheden ilde hørt?"Makkais triumf af en roman blander indsigtsfuld historiefortælling med en udforskning af samtykke, kontrol og hukommelse [...] kombinerer litterær fiktion med spændingen fra en whodunnit, toppet med alle intrigerne fra de bedste kostskole-dramaer." — Financial Times (London)“[En] uimodståelig litterær page-turner.” —The Boston Globe"Fortryllende." — Vanity Fair

  • Save 13%
    by Sebastian Klein
    £3.49

    Læs med Sebastian om verdensberømte heste! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs om, hvorfor hesten er et fantastisk dyr, hvad de kan trænes til at udføre, og om forskellige verdensberømte heste,fx den synske hest Lady, Alexander den stores hest Bucephalus og den danske travhest Tarok, og deres bedrifter.Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie – det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse.I samme serie:Læs med Sebastian: UlvenLæs med Sebastian: NæbdyretLæs med Sebastian: RottenLæs med Sebastian: KomodovaranenLæs med Sebastian: SkorpionenLæs med Sebastian: PandaenLæs med Sebastian: SpækhuggerenLæs med Sebastian: Verdens farligste hajerLæs med Sebastian: Afrikas farligste tykhuderLæs med Sebastian: Verdens farligste kattedyrLæs med Sebastian: Verdens farligste slangerLæs med Sebastian: Verdens farligste bjørneLæs med Sebastian: Danmarks store fortidsdyrLæs med Sebastian: Verdens farligste krokodillerLæs med Sebastian: Verdens farligste fortidsøglerLæs med Sebastian: Danmarks giftige dyrLæs med Sebastian: Verdensberømte hundeLæs med Sebastian: Verdens farligste edderkopper

  • Save 13%
    by Sebastian Klein
    £3.49

    Læs med Sebastian om verdens farligste edderkopper! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs bl.a. om, hvad edderkopper bruger deres gift til, hvilken edderkop der er den farligste, og hvad der gemte sig i en banankasse i Netto ...Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie – det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse.I samme serie:Læs med Sebastian: UlvenLæs med Sebastian: NæbdyretLæs med Sebastian: RottenLæs med Sebastian: KomodovaranenLæs med Sebastian: SkorpionenLæs med Sebastian: PandaenLæs med Sebastian: SpækhuggerenLæs med Sebastian: Verdens farligste hajerLæs med Sebastian: Afrikas farligste tykhuderLæs med Sebastian: Verdens farligste kattedyrLæs med Sebastian: Verdens farligste slangerLæs med Sebastian: Verdens farligste bjørneLæs med Sebastian: Danmarks store fortidsdyrLæs med Sebastian: Verdens farligste krokodillerLæs med Sebastian: Verdens farligste fortidsøglerLæs med Sebastian: Danmarks giftige dyrLæs med Sebastian: Verdensberømte hesteLæs med Sebastian: Verdensberømte hunde

  • Save 27%
    by Toke Lotz & Thomas Porsager
    £12.49

    Kaptajn Skumskæg vil stadig gerne være den farligste sørøver på de 13 verdenshave. Og denne gang dukker der en ganske særlig ø op i hendes kikkert. En ø med en ganske særlig skat. Men skumskuden er ikke det eneste skib, der ligger til land ved øen ...  Fra ca. 5 år Andre titler i serien:Kaptajn Skumskæg og tømmerflådens forbandelse

  • Save 25%
    by Bodil El Jørgensen
    £5.99

    Fifi drømmer om at synge i et band, og en dag får hun chancen. Klubbens band holder nemlig audition. Men Fifi er oppe imod Sara fra klassen, som er virkelig god til at synge. Konkurrencen er hård, og den ender med at skabe stor splid mellem Fifi og Sara. Pludselig virker det, som om alle på klubben holder med Sara - selv Chili, som jo ellers er Fifis bedste veninde - og Fifi føler sig meget alene. Men måske er tingene ikke helt, som Fifi tror?Fifi & Chili er en sjov og tankevækkende serie om venskab, intriger og den første forelskelse. Fra ca. 9 år Andre bøger i serien:Fifi og Chili (1) - Tabertøsernes hævn

  • Save 13%
    - 1.-2. klasse
    by Knud Hermansen
    £3.49

    En læsebog med Søren og Mette, der er beregnet til begynderlæsning 1.-2. klasse. Søren og Mette har gennem tiden været et af de allermest anvendte læsesystemer. Læsebogen er perfekt som supplerende materiale efter skoletid og kan med fordel bruges sammen med Min læsebog med Søren og Mette og Min opgavebog med Søren og Mette 1.-2. klasse.Læsebogen består af følgende historier:Søren og Mette - Jakobs fødselsdagSøren og Mette - En fisketurSøren og Mette - Alene hjemmeSøren og Mette - Lasses kaninerFra ca. 7 år I samme serie:Min første læsebog med Søren og Mette (0.-1. klasse)Min første opgavebog med Søren og Mette (0.-1. klasse)Klar til skole med Søren og Mette (0.-1. klasse)Min læsebog med Søren og Mette (1.-2. klasse)Min opgavebog med Søren og Mette (1.-2. klasse)

  • Save 23%
    by Frederik Michael Hansen, Thomas Skov, Thomas Brunstrøm, et al.
    £8.49

    I Skoleklar kan du høre ni sjove historier, der får dig til at glæde dig endnu mere til at starte i skole.Madder er levende. De vil slet ikke spises. Derfor gemmer de sig i bunden af skoletasken.Tænk at komme for sent i skole, fordi en dinosaur spærrer vejen.Eller at have glædet sig til at starte i skole siden vuggestuen, men da den store dag endelig kommer, vil stemmen ikke tale.Det er bare nogle af de historier, du finder i Skoleklar. Fra ca. 6 år Andre titler i serien:GrydeklarJuleklarKampklarFerieklar

  • Save 27%
    by Yrsa Sigurðardóttir
    £12.49 - 17.99

    En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet."Skærsild" er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.

  • Save 25%
    by Einar Már Gudmundsson
    £14.99 - 17.99

    For tohundrede år siden var der farlige ideer i omløb på Island: Kætterske forestillinger om lighed og retfærdighed. I hemmelighed lagde lyssky personager planer om at lette overklassen for deres økonomiske byrder. Myndighederne var mildt sagt ikke begejstrede for disse forbryderiske tanker, som eroderede selve samfundsfundamentet og måtte bekæmpes! Oprøret skulle for enhver pris holdes nede: Find de skyldige, døm dem hårdt og straf dem nådesløst!Trådene fra Einar Márs roman ”Islandske forbrydere” bliver spundet op i denne efterfølger, hvor drømme om frihed tændes og kvæles, og det farverige persongalleri kommer ud af kontrol. Slægtsbånd testes, og århundreder samler sig i øjeblikkes storhed og fald. Sandhed og digtekunst kæmper med løgn og sandhed, ret og vrang væves ind i historiefortællerens net.

  • Save 22%
    by Inger Gammelgaard Madsen
    £12.49 - 14.99

    Det sorte armbånd er fortsættelsen til den fængslende krimi Stemmen fra jorden. Drabsefterforsker Mason Teilmanns mangeårige søgen efter en berygtet seriemorder truer med at opsluge hans liv og rive hans verden fra hinanden.Masons instinkter vækkes straks, da Det nationale Cyber Crime Center afslører en hjemmeside, som har forbindelse til en pædofil trafficking-ring. Efterforskningen fører ham til Gayson Lopez, bedre kendt som The Wolf: Et navn, der har hjemsøgt Mason siden hans tid i New Orleans' politistyrke.Hemmeligheder afsløres, og tilliden brister. Vil Mason sejre, eller vil ondskaben triumfere?DET SORTE ARMBÅND er en mesterligt udformet spændingsroman, der vil få dig til at sidde på kanten af stolen fra første side. Forbered dig på en verden af mørke hemmeligheder, ubarmhjertig forfølgelse og uventede drejninger. Dyk ned i denne spændende thriller og oplev den skræmmende sandhed, at ondskaben nogle gange lurer tættere på, end vi nogensinde kan forestille os.Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er forfatter, uddannet grafisk designer og Danmarks ukronede krimidronning. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008, den første bog i hendes populære krimiserie om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre, og hendes forfatterskab er oversat til 12 sprog.

  • Save 22%
    by David Baldacci
    £12.49 - 14.99

    Hver morgen klokken 6.20 tager den tidligere soldat, Trevis Devine, toget sydpå til Manhattan og det arbejde som analytiker i et investeringsfirma, han hader. Og hver aften kører han hjem igen. Sådan tager den ene dag den næste, indtil han en morgen modtager en anonym mail: Hun er død. Devines kollega og ekskæreste, Sara Ewes, har – tilsyneladende – hængt sig i lagerrummet på sit arbejde. Devine får besøg af politiet, og før dagen er omme, bliver han tvunget til at indgå i en hemmelig undersøgelse af det firma, han arbejder for, hvis ikke han ønsker sine hemmeligheder fra tiden i militæret offentliggjort. Pludselig er hans fremtid på spil, og samtidig kunne noget tyde på, at en morder er på fri fod …David Baldacci (f. 1960) har skabt sig et ry som en af verdens bedste thrillerforfattere. Hans bøger stryger direkte ind på de amerikanske bestsellerlister. De er oversat til 45 sprog og udgivet i mere end 80 lande.

  • Save 25%
    by Louisa Lorang
    £14.99

    Vi ved godt, at det er både sundt for os og godt for kloden, hvis vi spisere flere grønne proteiner og mindre kød. Men selvom vi godt ved det, er det for mange nok mere en pligt end velbehag at spise bønner, linser og kikærter, og det synes Louisa Lorang er en skam. For det skal ikke være en straf at spise bælgfrugter, for du kan lave nogle lækre hverdagsretter med bælgfrugter, de skal bare tilberedes med masser af smag. Og denne bog en en håndsrækning til alle dem, der gerne vil spise mere bælg. Her er både forslag til, hvordan du laver de mest simple og klassiske retter som en rigtig god minestrone og hummus, og opskrifter der er alternativer til kødretter som kikærte-burger, black bean-burritoes, linse-bolo, kødboller, postejer. Og så lærer du, hvordan du bruger bælgfrugter til fx at bage med. Bælgfrugter kan nemlig give noget rigtig saftigt, blødt og let bagværk.

  • Save 25%
    by Henrik Pontoppidan
    £5.99 - 7.99

    Med novellesamlingen ”Fra hytterne” blev Henrik Pontoppidans navn synonymt med den danske socialrealisme, der gik til kamp mod den sociale uretfærdighed ved at blotte skildringerne af de fattige bønder for al tidligere litteraturs romantik. Han tager os med til arbejdsanstalten, hvor fattige gamle arbejder sig ihjel, til bondegårdene, hvor der næppe holdes én eneste fridag, og viser os den fattigdom, der trods landets store fremskridt endnu haltede langt bagefter.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

  • Save 22%
    by John Irving
    £10.99 - 14.99

    Ruth Cole har aldrig kendt sine to døde brødre, der døde ved en tragisk ulykke. Som lille pige opdigter hun historier om dem, og på den måde er fundamentet til hendes fremtidige forfatterkarriere lagt. Vi møder Ruth tre gange. Første gang i 1958, da hun er fire år gammel. I 1990, hvor hun er blevet berømt forfatter med større succes i sin litterære karriere end i sit privatliv og igen i 1995, hvor hun er enke, mor og i færd med at forelske sig for første gang i sit liv. Enke i et år er en både spøgefuld og erotisk kærlighedshistorie og en stor roman om tidens gang og sorgens ubarmhjertighed.John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

  • Save 25%
    by Lars-Martin Sørensen
    £16.49

    "Dansk stumfilm" er en smuk coffee-table bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner over night. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere.Bogen er rigt illustreret med et fantastisk billedmateriale fra stumfilmens guldalder. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år. Bogen giver et unikt tilbageblik til en tid, hvor dansk film var i absolut særklasse og stod bag nogle af de største nyskabelser og landvindinger inden for filmkunst.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.