Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Om dagen er Patrick Bateman børsmægler på Wall Street. Om natten torturerer og myrder han tilfældige ofre i en raffineret og vulgær blodrus. Men i 1980’ernes statusfikserede New York er der ikke rigtig nogen, der lægger mærke til det … AMERICAN PSYCHO er en af 1990’ernes væsentligste romaner – og den mest kontroversielle. På én gang en satirisk komedie og nedstigning til helvede. Bogen er blevet filmatiseret af Mary Harron. Christian Bale spiller hovedrollen som yuppien og seriemorderen Patrick Bateman. ”Årets litterære chok” Berlingske ”Et hovedværk i moderne litteratur” Standart
<i>Ikke alle fejltagelser fortjener en konsekvens. Nogle gange er tilgivelse det eneste de fortjener.</i>Voss-familien er ikke som andre familier. De lever i en renoveret kirke, hvor moren, som er tidligere kræftpatient, bor i kælderen, faren er gift med morens tidligere sygeplejerske, hvor halv-lillebroren hverken må gøre eller spise noget sjovt og den ældste i søskendeflokken er irriterende perfekt. Og så er der Merit.Merit Voss samler på hemmeligheder, som hendes familie tvinger hende til at holde. Så møder hun Sagan. Hans humor og selvsikkerhed virker afvæbnende og tænder en livsgnist i hende – lige indtil hun opdager, at han er alt andet end ledig på markedet. Merit trækker sig ind i sig selv, og observerer sin familie, da hun opdager en forfærdelig hemmelighed.Merit beslutter sig for at knuse illusionen om den lykkelige familie, som hun alligevel aldrig har været end del af, og forlade dem for evigt. Men da hendes flugtplan mislykkes, må Merit forholde sig til konsekvenserne ved at sige sandheden og at miste den ene person som hun elsker.
SULTEN er den store grundkogebog, der er helt uundværlig for alle, der har brug for lidt hjælp i køkkenet. Du finder 230 opskrifter på alle dagens måltider, og 900 trin-for-trin billeder, der fører dig let og problemfrit igennem tilberedningen - som det bl.a. kendes fra måltidskasserne. Bogen er den ultimative flytte hjemmefra-kogebog, og den kan bruges både som opslagsværk og til inspiration. Du får en grundig, men simpel introduktion til de vigtigste grundteknikker indenfor madlavningen, så du snart bliver en mester i køkkenet. Bogen er inddelt i kategorier som morgenmad, pasta, kød, tilbehør og desserter, og indeholder opskrifter på de mest klassiske retter¨. Lige fra pasta bolognese og cæsarsalat til hollandaisesauce og chokolademousse.
Det er maj, og Linnea skal konfirmeres. Kjolen hænger klar til den store fest, men Linnea cykler hvileløst omkring efter en afvisning, hun ikke kan håndtere. Hanne har ikke været hjemme i bygden, siden dengang hun var 'hende den tykke'. Nu, hvor hun kommer tilbage til niecens konfirmation med en ny kæreste, mærker hun et voksende raseri over, hvor meget flinkere folk pludselig er overfor hende nu, hvor hun har tabt sig.Bård, Linneas far, har hele sit liv været fast besluttet på at være en bedre mand end sin egen far. Men hvilken slags mand bliver han nu, hvor alt er begyndt at skride?Bedstefar Nils vil bare alle det bedste. Og alligevel ser det ikke ud til at være godt nok.Jeg er egentlig ikke sådan er en roman om frygten for de andres blik og længslen efter at blive set – og om det risikable i at slippe andre mennekser ind på livet af sig selv.Oversat fra norsk af Thomas Korsgaard
Den unge forsker Jo er på feltarbejde i Illinois dybe skove, da et slemt tilredt barn dukker op ved den hytte, hun har lejet hen over sommeren. Den barfodede pige i den lilla pyjamas kalder sig Ursa og fortæller en mystisk historie om sig selv. Sammen med den lokale landmand Gabe tager Jo sig af Ursa, imens de forsøger at finde frem til sandheden om hendes fortid. Jo og Gabe har dog deres egne ar på sjælen, som de må slås med undervejs.Hvor skoven møder stjernerne er en varm og bjergtagende fortælling om at leve med det svære i livet og alligevel vælge kærligheden til.
"En dag inden længe vil vi være sammen med vores kære igen. Vores flag vil vaje over de besatte byer igen. Vores nation vil blive genforenet, og der vil igen være fred. Og verden vil ikke længere drømme i sort og hvidt. Den vil kun drømme i blåt og gult." Ukraines præsident, Volodymyr ZelenskyjPræsident Volodymyr Zelenskyj har personligt udvalgt seksten vigtige taler, som belyser Ukraines historie siden 2019, samt skrevet en gribende introduktion, hvor han reflekterer over, hvad han har lært om sig selv og om Ukraine, siden den russiske invasion begyndte. Det er historien om en nation, der tappert forsvarer sig mod russisk aggression. Og det er historien om et folk, der på hele verdens vegne går forrest i kampen for demokrati. Frem for alt er det et kampråb til os alle om at rejse os og kæmpe for frihed. Hvis ikke nu, hvornår så?Volodymyr Zelenskyj blev valgt som præsident i 2019 og har stået i spidsen for Ukraines kamp mod den russiske invasion siden februar 2022. Dette er den eneste bog, der er autoriseret af præsident Zelenskyj. Alle præsidentens indtægter fra bogen går ubeskåret til United24, hans eget initiativ til at skaffe donationer til Ukraine.
Isabelle McAvoy er praktikant på et kunstgalleri i Paris, da hun falder pladask for Putnam Armstrong, en velhavende mand med et afsidesliggende château i Normandiet. Men virkeligheden banker på, da Isabelle bliver gravid, og ægteskab kan ikke komme på tale.I sin søgen efter et mere stabilt forhold vender Isabelle hjem til New York med en anden mand, men det går snart op for hende, at hun har begået en stor fejl, og nu er hun alene med to små piger.Da hun endelig og fuldstændig uventet finder kærligheden - en kærlighed, der skænker hende et tredje barn - går der ikke lang tid, før en dramatisk hændelse forandrer alt.Isabelles tre piger vokser op og bliver tre meget forskellige kvinder, mens Isabelle karriere i kunstverdenen tager fart, og da skæbnen spiller dem alle et puds og blotlægger en gammel hemmelighed, bringes mor og døtre endnu tættere sammen.
En god middag på kun 20 minutter. Det kan godt lade sig gøre med enkle fif til simpel madlavning.I denne bog får du forslag til 70 retter, hvor du kan få maden på bordet på 20 minutter. Her er både opskrifter, hvor det tager 20 minutter fra start til slut og 20 minutter i ovn eller gryde, og opskrifter, hvor du laver dele af retten i forvejen, men kun skal bruge 20 minutter på at gøre den færdig eller bruger en rest fra dagen før til at lave en ny ret - og undgår madspild. Thomas Alcayaga henter inspiration fra alverdens køkkener, og i bogen finder du alt fra en god bøf stroganoff, five spice peking and, pasta- og nudel- og grønne retter.
"Jeg leverer det, mit postnummer kræver, så fuck dem alle sammen!"TessaVestegnen skulle være middelklassens paradis, men området vest for København blev kendt som noget helt andet."Jeg er fra Vestegnen" er en samling hudløs ærlige fortællinger om at vokse op i den del af Danmark, som de fleste har hørt om, men de færreste har besøgt.Den handler om det særlige dna, der følger med, når man vokser op på Vestegnen, og som har formet bogens fortællere og været med til at gøre dem til de mennesker, de er i dag.Det er fortællinger om trods. Om at holde af det, man er formet af, om modgang og en ukuelig vilje til at klare sig og om at være en fighter. For midt mellem kedelig beton og røvsyg arkitektur findes der stadig masser af livsmod.
Ny bog i Egypten-serien fra adventure-mesteren, Wilbur Smith. EN USTOPPELIG FJENDE. EN CIVILISATION PÅ RANDEN AF KOLLAPS. EN FAREFULD MISSION.I over halvtreds år har Egypten eksisteret i skyggen af krig og ødelæggelse under det blodtørstige og barbariske Hyksos-folk. Det er desperate tider, men en tapper modstandsgruppe med den mægtige Taita i spidsen kæmper endnu imod.Piay, Taitas unge protegé, er blevet en uforlignelig spion, og han rejser mod nord til Mykene på en farlig mission - gennem Hyksos-folkets områder og over det store hav - for at finde allierede til kampen for Egypten. Situationen bliver stadigt mere farlig og rigets skæbne balancerer på en knivsæg. Vil Piay lykkes med sin mission, eller vil dette betyde enden for Egyptens storhed for evigt?
I december 1942 var det meste af verden i krig. Millioner af unge mænd og kvinder var sendt i kamp i afsides egne, og hele befolkningsgrupper flygtet, fordrevet eller taget til fange.Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før. Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet i tusindvis samtidig med, at deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.De mange skæbner giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.
I mere end 60 år var Povl Dissing en opsigtsvækkende, omdiskuteret og elsket stemme i dansk musikliv med sin blanding af blues, folk og rock. I begyndelsen viste folk ikke, hvad de skulle mene om hans hæse og teatralske måde at synge på, men siden blev han en afholdt og folkekær visesanger via samarbejder med bl.a. Beefeaters, Cæsar, Trille, Peter Thorup, Benny Holst og ikke mindst nationalpoeten Benny Andersen.I DISSING fortæller Povl Dissing for første gang sin spektakulære og farverige livshistorie; om vejen ind i musikken som trompetist og guitarist, om den anderledeshed og inderlighed, der skabte han en karriere, om inspirationen via rejser ud i verden og om de mange makkerskaber, der grundlagde hans vidtforgrenede univers af sange. Det gælder ikke mindst samspillet med Benny Andersen, der eksploderede med Svantes Viser og varede i over 40 år.Selv om Povl Dissings egne ord er i centrum, er DISSING bygget op som en klassisk biografi og derfor fyldt med interviews med bl.a. Niels Hausgaard, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Fuzzy, Poul Krebs og Kjartan fra Folkeklubben samt Povl Dissings venner og familie.Bogen er rigt illustreret.
Når den amerikanske præsident gennem tiden er gået på talerstolen med vigtige meddelelser og budskaber til den amerikanske befolkning såvel som mennesker i resten af verden, er der blevet lyttet særligt godt efter.For præsidentens ord kan ændre verden og bevæge historien i en ny retning. Kennedy talte om ’peace for all time’ under Den Kolde Krig, Reagan bad Gorbatjov ’tear down this wall’ for at ende selvsamme konflikt – og Obama talte i Selma om behovet for at forene et racesplittet Amerika."De største taler" går tæt på syv af de vigtigste præsidenter i nyere tid og fortæller ud fra samtaler med deres taleskrivere om én bestemt tale. Bogen indeholder fortællinger om Franklin D. Roosevelt, John F. Kennedy, Richard Nixon, Ronald Reagan, George H.W. Bush, Bill Clinton og Barack Obama.
Netop som Alice tror, at hun har fået styr på sit liv og fundet en god balance mellem den nye og fascinerende vampyrverden og den mere normale virkelighed sammen med sin lillebror, Milo, indtræffer et tragisk uheld, som forandrer alt. Jacks familie må indstille sig på en helt ny situation, som ingen havde regnet med, og for Alice – ja, for Alice er det intet mindre end en katastrofe. Hendes liv falder fuldstændig fra hinanden, og Jack, som ellers sådan næsten officielt var blevet hendes kæreste, trækker sig tilbage fra hende og har dårligt tid til at svare på sms’er. Og hvad Peter, Jacks bror, angår, så ved Alice ikke engang, hvor han er. Eller hvornår han vender tilbage, hvilket meget vel kan vise sig at blive fatalt, for hvordan vil Peter reagere, når han finder ud af, at Jack og Alice ikke har respekteret hans ufravigelige krav på Alices blod? Men som Alice meget snart vil finde ud af, er der også andre vampyrer, som hun bør være bekymret for ..."Blodets bånd" er en fantasyserie, der kredser om kærlighed og venskab blandt vampyrer og helt almindelige mennesker.Amanda Hocking (f. 1984) er en amerikansk forfatter, der skriver romantiske fantasyromaner for unge. Hun begyndte allerede i en tidlig alder at skrive i sin fritid, og fra 2010 udgav hun selv en del af sine bøger som e-bøger. De opnåede hurtigt enorm popularitet, og de etablerede forlag fik snart øjnene op for den unge forfatter. I dag har hun udgivet mere end tyve bøger.
Papirslottet er en fortælling om hemmeligheder, kærlighed og løgne.Det er en dejlig sommermorgen på Cape Cod. Elle Bishop, lykkeligt gift med Peter og mor til tre, vågner på familiens sommersted Papirslottet. Her har hun tilbragt alle somre i sit liv: som barn, som ung og sammen med sin egen familie. Men denne morgen er anderledes. Aftenen før sneg Elle sig ud sammen med barndomsvennen Jonas og havde sex, mens deres intetanende familier opholdt sig indenfor. I løbet af det næste døgn må Elle træffe en stor og livsændrende beslutning: Skal hun blive hos Peter, som hun elsker, eller skal hun starte et nyt liv med Jonas, som var hendes første store kærlighed? Som ung var hun sikker på, at de en dag ville gifte sig, men en tragisk hændelse forandrede alt.Papirslottet er en fascinerende historie om en kvindes liv og svære valg.
Texas, 1943. Eva har altid drømt om at flyve, og med nazisternes hærgen i Europa, får de kvindelige piloter endelig en chance. Kvinderne danner stærke bånd, og med luft under vingerne og en mand, hun elsker, at vende tilbage til, er hver tur i luften en drøm, indtil det hele styrter i grus – og Evas fly styrter ned. Eva vågner, men hendes minder om uheldet er borte.Los Angeles, 1977. Eva er en helt almindelig husmor, gift med sit livs kærlighed og med en familie at være stolt af. Alligevel hjemsøges hun stadig af den nat for over 30 år siden, og en ulykke, hun ikke kan huske. Hvorfor har hendes søster-piloter aldrig svaret på hendes breve? Har hun gjort noget, der var så utilgiveligt, at alle hendes gamle venner brød med hende? Og hvad skete der i virkeligheden, den nat hendes fly forulykkede?Ella Carey har udgivet en lang række bestsellere, og hendes bøger er oversat til mange sprog. Hendes romaner tager ofte udgangspunkt i virkelige hændelser eller i historiske begivenheder.
Georg Stage blev søsat i 1882 og var det første civile skoleskib, hvor uddannelsen udelukkende foregik til søs.I bogen beskrives de elementer, skibet og skolen arbejder med i hverdagen, og hvordan de har udviklet sig siden begyndelsen i 1882. Hvad er det for et erhverv, skibet uddanner til? Hvordan har skolen udviklet sig? Hvordan har skibet forandret sig? Og hvad er det for nogle elever, der kommer om bord? Bogen er fyldt med fantastiske nye og gamle billeder, som viser skibet gennem tiden, dagligdagen om bord og de mennesker, som har været en del af Georg Stage gennem historien.Historien om Skoleskibet Georg Stage er fortællingen om, hvordan sejlskibe, mennesker og de rigtige ideer kan smelte sammen og gøre verden til et bedre sted.
En uhyggelig og aktuel arktisk thriller. NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans er ude på en tilsyneladende umulig mission. De skal tværs over den iskolde russiske tundra til fods - med fjenden i hælene - for at komme til Norge og forhindre den ultimative katastrofe.Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. Ýlva og John havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet. Det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.MAYDAY af den norske filmskaber og forfatter Grethe Bøe er første bog i serien med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl, som bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden. Grethe Bøe står bag en lang række prisbelønnede internationale film og tv-serier. MAYDAY er hendes debutroman.
Sally er ret god til at spille fodbold. Det synes Sallys far er vildt sejt, så han overtaler Sally til at starte på et rigtigt hold. Men hun når knap nok at begynde, før fodboldfeberen rammer far. Han køber alt for meget udstyr, hepper højere end alle de andre forældre, og han blander sig i trænerens taktik. Faktisk bliver far så ivrig, at han får spændt ben for både sig selv og Sally.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng". Siden har bøgerne om Sallys far været en stor succes.Thorbjørn Christoffersen er autodidakt 3D-animator og illustrator. Han har været med til at lave film som blandt andet "Terkel i knibe" og "Rejsen til Saturn", og sammen med Thomas Brunstrøm står han bag bøgerne om Sallys far.
"Livet er skønt" er skuespiller og sangeren Poul Bundgaards ærlige og nærværende erindringer. Bundgaard kigger tilbage på et langt og begivenhedsrigt liv, der bragte ham fra barndommen i Hellerup til landets største lærreder. Selvom han blev udlært salgsassistent i Brugsen, kaldte scenen og teatermiljøet tidligt på ham, og der gik ikke længe, før han fik populære roller på Nørrebro teater som operettesanger. På trods af en begyndende sceneskræk og generel nervøsitet fik Bundgaard ansættelse ved Det Kongelige Teater og begyndte tidligt at optræde i mindre filmroller - indtil den mest kendte, som Kjeld i Olsen-Banden. I sit liv arbejdede han sammen med mange folkekære skuespillere og personligheder, og vi finder mange varme historier i hans erindringer om bl.a. Dirch Passer og Ove Sprogøe. Poul Arne Bundgaard (1922-1998) var en folkekær dansk skuespiller og sanger. Han er i særdeleshed kendt for sin rolle som tøffelhelten Kjeld Jensen i filmene om Olsen-banden, men medvirkede i alt i 67 film i sin lange karriere. Blandt andet "Slå først, Frede" fra 1965 og "Hærværk" fra 1977, som han vandt en Bodil for. Bundgaard var også en talentfuld sanger og var desuden en del af modstandsbevægelsen under besættelsen.
Dybt inde i skoven ligger Axelsons, en velanset kostskole, hvor traditioner og loyalitet vægtes højt. Da to af Axelsons elever bliver fundet brutalt myrdet på skolens område, bliver Ida Rossi, en lokal kriminalreporter, sendt ud for at lave en dybdegående reportage om stedet. Hun har imidlertid ikke fortalt sin chef, at hun selv er tidligere elev på skolen.Da hun ankommer, bliver hun mødt af mistænksomhed og tavshed og en ledelse, der virker mere interesseret i at værne om skolens traditionsrige ry end at få sandheden frem. I takt med at Ida bliver viklet ind i et psykologisk spil blandt elever og lærere, begynder hendes egne minder fra en alt andet end lykkelig skoletid på Axelsons at dukke op til overfladen.Hvor langt er kostskolen villig til at gå for at beskytte sit ry, og hvor langt er Ida villig til at gå for at genvinde sit?"Karin Wik har skrevet en spændende debut med psykologisk dybde. Beskrivelserne af omgivelserne og stemningen fanger én ind." – Upsala Nya Tidning"Karin Wik skriver godt og tager læseren med ind i et kostskolemiljø, der får en til at tænke på Jan Guillous "Ondskaben" ... Jeg læser gerne mere om Ida Rossi." – Norre Skåne"Rigtig velskrevet; et stærkt, personligt sprog, der løfter miljøer, karakterer og handling til et højt niveau." – Kapprakt"Stærk debut" – Borås TidningKarin Wik (f. 1979) er uddannet journalist og arbejder som PR- og kommunikationsmedarbejder i Göteborg, hvor hun er bosat med sin familie. "Kostskolen" er hendes debutroman.
"Til sidste eskadrille" fortæller historien om en eskadrille af engelske jagerpiloter, der kæmper en brav kamp i Slaget om England i 1940, som blev Hitlers eneste nederlag under de første år af 2. verdenskrig. Bogen fortæller både om dynamikken mellem soldater og lotter, overordnede og underordnede, men den giver også et spændende indblik i selve slaget – fra en forfatter, der selv var med som soldat.Elleston Trevor har skrevet en lang række romaner, som er oversat til samtlige europæiske hovedsprog og filmatiseret. Herhjemme har Elleston Trevor især vundet sit gode ry med romanerne "Til sidste eskadrille", Blodig jord" og "Vinger til Fugl Føniks".
Et enestående indblik i den kongelige families mange rejser og statsbesøg, hvor dronningen og kronprinsparret bidrager til at sætte danske værdier som demokrati, frihed og bæredygtighed på verdenskortet. Samtidig fletter forfatterne et halvt århundredes verdenshistorie sammen med dronningens 50 år på den danske trone. Med kongehusets tilladelse bringer bogen en række unikke illustrationer fra rejserne. Blandt andet den unge tronfølger Margrethes tegninger fra den store rejse til Asien i 1963 og programmer fra statsbesøg til blandt andet Sverige, Australien og Japan.Dronningen har mødt statsledere som Indira Gandhi, Nelson Mandela, Angela Merkel og Barack Obama, sovet i formand Maos seng i Beijing og fået skældud af Sovjetunionens præsident Podgornij. Hun har haft Fidel Castro som bordherre og været i audiens hos pave Benedikt 16. i Vatikanet. I bogen deler tre præsidenter fra henholdsvis Polen, Island og Frankrig, ni danske udenrigsministre, ambassadører, kulturpersoner og topchefer fra Danfoss, Grundfos, Ørsted, Novo Nordisk og andre store danske virksomheder deres personlige betragtninger og anekdoter fra rejser med dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Da en tjener fra Rustermans restaurant banker på Nero Wolfes dør og hævder, at en mand vil slå ham ihjel, får han lov at blive natten over i et af de ledige gæsteværelser. Kort tid efter dør han, da en bombe i hans frakkelomme eksploderer. Aldrig før har mesterdetektiven Wolfe været så vred, at han har nægtet at samarbejde med politiet – eller været villig til at tilbringe enoghalvtreds timer i fængsel! Og det skal oven i købet vise sig, at morderen er at finde blandt Wolfes nærmeste bekendte ...Nero Wolfe er en excentrisk ballademager og privatdetektiv i ordets mest private betydning. Kun nødtvungent flytter han sine 150 kg fra lænestolen i sit okkerfarvede murstenshus i New York. Hans overvældende omfang skyldes en lige så overvældende forkærlighed for lækker mad. Nero Wolfe er en stor og meget kræsen gourmet og er selv et geni som kogekunstner. Lykkeligvis bliver Wolfes detektiviske evner dog stadig mere fabelagtige for hvert kilo, han tager på. Den magelige sporhund har nemlig i høj grad brug for disse evner for at kunne tjene penge til sin anden store lidenskab: Orkidéavl. Og han tæller sine store honorarer med samme glæde, som han samler orkideer.Rex Stout (1886-1975) var en af den moderne, amerikanske detektivromans hovedmænd. Han er ophavsmand til den berømte, tykke, orkidédyrkende detektiv Nero Wolfe, som er hovedperson i en lang række af Stouts kriminalromaner. Rex Stout begyndte at skrive romaner i 1927, og i 1934 udkom hans første Nero Wolfe-roman "Fer de Lance", der på dansk fik titlen "Et slag i luften".
Murersvenden Timothy Carrier har altid levet et sikkert og fredeligt liv uden de store udsving eller farer. Det ændrer sig imidlertid, da han en dag bliver forvekslet med en lejemorder, der er på jagt efter en kvinde. Timothy ender med at måtte flygte for sit liv, og med sig har han den kvinde, der er lejemorderens egentlige mål. Det bliver en uhyggelig flugt gennem USA med døden lige i hælene.Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.
Leilanis far har altid været lidt skør. Han er overbevist om, at der er rumvæsner på Jorden. En dag slår det helt klik for ham. Han begynder at true Leilani, der er invalid og ikke selv kan flygte fra ham. Heldigvis lykkes det hendes nabo at hjælpe hende på flugt, men faren giver ikke op så let. Han jagter dem igennem USA for at fange sin datter, der lærer på den hårde måde, at faren ikke er det eneste, der truer hende.Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.
Pennsylvania 1778. Philip Kent er menig soldat i general Washingtons krigstrætte hær, der ligger i vinterlejr ved Valley Forge. Soldaterne mangler mad, tøj, træning og disciplin – en ynkelig styrke at sætte ind mod Englands elitesoldater.Men Philips største bekymring er kaptajn Rackham, en forrykt kvindejæger, der truer Philips kone, Anne, på livet. En grusom forudanelse er ved at få Philip til at desertere ...Kent-sagaen er titlen på den højdramatiske og spændingsfyldte fortælling om familien Kent, der kommer fra usle kår i Frankrig til USA, hvor de får opbygget sig en vældig rigdom. Men tilværelsen i den nye verden fører også andet end rigdom med sig, og familien må stå sammen igennem både krig og fred og kærlighed og had.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950‘erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.
Det er meget mod Harry Flashmans vilje, at han i sommeren 1856 forlader Londons fredelige saloner for at rejse til Indien som premiereminister Palmerstons agent. Der er oprørsstemning blandt sepoyerne, og vor helt får brug for sine evner til at optræde forklædt som indfødt og til at opvarte amourøse damer. Men først og fremmest får han brug for sit sikre krysterinstinkt, og som sædvanlig høster han ganske ufortjent hæder for sin foragtelige adfærd.Den britiske forfatter George MacDonald Fraser (1925-2008) er bedst kendt for sin serie af historiske romaner om den kujonagtige levemand og antihelt Harry Flashman, der gør tvivlsom og ufortjent karriere i den britiske hær i 1800-tallet. Han står også bag en række filmmanuskripter blandt andet til James Bond-filmen "Octopussy", "Red Sonja" og "De tre musketerer".
De kaldte sig rebellerne – alle disse tapre og fremsynede mænd, der i deres nye land rejste sig mod moderlandet England og skabte en ny nation. Den skulle blive en af verdens mægtigste – Amerikas Forenede Stater – og den blev født samme dag, som Philip Kents søn med den stolte Anne kom til verden. Var det et varsel om, at hans fremtid skulle blive lige så dramatisk og storslået som den nye nations?John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950‘erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.Kent-sagaen er titlen på den højdramatiske og spændingsfyldte fortælling om familien Kent, der kommer fra usle kår i Frankrig til USA, hvor de får opbygget sig en vældig rigdom. Men tilværelsen i den nye verden fører også andet end rigdom med sig, og familien må stå sammen igennem både krig og fred og kærlighed og had.
Renn Lundigens tilværelse er knust. Han har mistet sin kone og er blevet smidt ud fra sin stilling ved Sydneys Universitet. Han beslutter at søge efter vraget af Doña Lucia, en spansk galeon, der i 1700-tallet sank med en last guld. Men også andre er interesserede i guldskatten – så interesserede, at de ikke viger tilbage for mord.Den australske forfatter Morris L. West (1916-1999) voksede op i Melbourne som den yngste af seks børn. Som 14-årig blev han en del af en munkeorden. Her blev han i knap 12 år, men aftenen før han skulle afgive sine sidste løfter, besluttede han sig for, at han havde brug for at opleve resten af verden – og han forlod munkeordenens trygge rammer. Han blev gift i 1941 og påbegyndte herefter så småt sin forfatterkarriere. Hans første værk, "Moon in My Pocket" (1942) udgav han under pseudonymet Julian Morris. I 1953 forlod han sin familie og påbegyndte en nomadetilværelse som forfatter i et nyt kærlighedsforhold. West begyndte for alvor at fokusere på forfattergerningen og af hans mest bemærkelsesværdige romaner bør nævnes "The Devil‘s Advocate" (1959) og "The Shoes of the Fisherman" (1963). Wests romaner var kendt for at beskæftige sig med international politik og den katolske kirkes rolle i internationale forhold.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.