Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Lars Toxværd fortæller i "Når helvede fryser til is" den utrolige historie om hvordan han vendte hele sit liv på hovedet. Fra at være rockerpræsident, er han nu forfatter og et nyt menneske.Bogen giver et indblik i rockerklubben Bandidos og deres daglige, sektlignende arbejde. I sin rejse væk fra kriminaliteten tegner Toxværd et portræt af en verden, hvor vold, bedrag og grådighed styrer alt.Selvom Bandidos har lagt planer om at likvidere ham, så har Toxværd besluttet ikke at lade frygten råde, og skrevet "Når helvede fryser til is"."Det stred ganske enkelt både imod min fornuft og min grundlæggende natur at bøje nakken for nogle arrogante og afdankede bosser.""Jeg er klar over, at Bandidos i resten af mit liv, vil sondere terrænet for at opsnuse en mulighed for at slå mig ihjel, uden at det skaber for mange repressalier.""Nogle gange skal man åbenbart dyppes i tjæregryden, før man kigger sig selv i spejlet og reflekterer over det, man ser."Lars Toxværd Olesen er tidligere præsident for rockergruppen Bandidos i Holbæk. Fra 2013 til tidligere i år var han medlem af banden Loyal to Familia. Dette er hans første bog.
Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? En dag vil vi grine af det er en sorgmunter roman om at skulle klare sig som ung mand i udkanten af det danske velfærdssamfund. Tues mor har fået en stor erstatning for en arbejdsskade, og nu skal alt blive godt. Men er penge det, der skal til, for at komme fri af den følelse af rod og opløsning, der hidtil har præget dagligdagen? Og hvad sker der, når Tue ikke længere er et barn - men en ung voksen, som opdager, at der er en verden uden for hjemmet for enden af grusvejen? Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi. Nu fortsætter den stærke fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre - og hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne.
Wilbur Smith er i storform og genoptager fortællingen om familien Courtney i denne episke roman fyldt med drama, spænding, heltemod og kærlighed. Den modige Saffron Courtney er datter af den fremtrædende forretningsmand og krigsveteran, Leon Courtney, som opdrager hende alene i det koloniserede Kenya. Som Saffron vokser op, vokser også hendes lyst efter viden og eventyr. Hun rejser derfor til England, hvor hun uundgåeligt indblandes i dramatiske begivenheder, der leder op til Anden Verdenskrig. Hun møder den privilegerede og idealistiske Gerhard von Meerbach, hvis velhavende bror er glødende nazi-sympatisør. Men Gerhards idealisme sættes på prøve, da hans venskab med en jødisk mand bringer ham i fare. Saffron og Gerhards skæbner vikles ind i hinanden, og de må sammen forsøge at gøre op med den ondskab, der kaster tunge skygger over Gerhards familie og hele landet.
En nervepirrende psykologisk krimi om hævn, synsbedrag og ar i hjertet. En dreng er forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager derhen, og i skolegården møder hun sin nære ven, den bramfri efterforsker Erik Schäfer. Drengen Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon. Den afslører, at Lukas er besat af pareidolia: det fænomen, at vi ser ansigter i tilfældige ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, påkalder sig opmærksomhed. Er det her, Lukas er? Heloise bliver beordret til at droppe en kontroversiel artikel om PTSD-ramte soldater, fordi hun skal dække sagen om den forsvundne Lukas. Men da der dukker ting op i Lukas-sagen, der peger i retning traumatiserede soldater, får Schäfer brug for Heloises hjælp til at finde hoved og hale i et uhyggeligt virvar af spor: Hvem er Æblemanden, som skolebørnene taler om? Har Lukas? mor et problem, eller dulmer hun bare sin angst med en cognac? "Mercedes-snittet" er andet selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer. Læs også "Ligblomsten".
"Fra hvalp til hund" henvender sig til hundeejeren, der søger råd og vejledning omkring hverdagslivet med en hvalp og unghund i dens første leveår. Du bliver klædt på med en viden om hundens mentale og fysiske udvikling, så du formår at håndtere den med tålmodighed og forståelse. Både i den tidlige hvalpetid med spidse tænder og urenlighed - og når den krævende teenagealder melder sig lidt senere i livet. I bogen finder du alle relevante oplysninger omkring hundesprog, racevalg, socialisering, barn og hund sammen og meget andet. Her udover får du træningsplaner til at indlære de to vigtige øvelser:Det perfekte indkald, der virker hver gang du kalder på din hund.Gå pænt i snor, så de daglige gåture bliver en fornøjelse for jer begge. Bogen giver også vejledning til hvalpekøberen, der allerede har hund i familien. I hvert kapitel finder du afsnittet "Du har hund i forvejen" med gode tips til tilvænning imellem de to hunde, så du kan støtte dem begge, når de skal etablere et livslangt venskab. Mit ønske er at give dig en hjælpende hånd med på vejen, der medvirker til, at din hvalp udvikler sig til en voksen, harmonisk hund. God fornøjelse med at være hundeejer.Irene Jarnved er en af Danmarks mest anerkendte hundetrænere og adfærdsbehandlere og har arbejdet professionelt med træning og adfærd siden først i 1990’erne. Hun er blandt meget andet forfatter til flere bøger og mange artikler om hundeadfærd, uddanner adfærdsbehandlere og trænere og holder træningskurser for både familiehunde og jagthunde. Derudover afholder Irene foredrag, efteruddanner hundetrænere, træner hunde til film og reklamefilm - og arbejder freelance for Dansk Kennel Klub. Irene er også medejer af Skolehunden.dk, der uddanner professionelle skolehundeekvipager til at hjælpe børn med særlige behov, for eksempel ADHD eller autisme, med personlig og social udvikling og støtte.
I denne skalpelskarpe og hylemorsomme debatbog giver Steffen Jacobsen læseren sine selvoplevede anekdoter og betragtninger om læger, regneark og blindtarme. Et besøg på skadestuen bliver aldrig det samme igen ? så er De advaret! Steffen Jacobsen er ud over bestsellerforfatter og knivskarp samfundsdebattør også overlæge og ortopædkirurg. For nylig sagde han op i protest mod Sundhedsplatformen. Dette er hans egen historie, fyldt med selvoplevede anekdoter og betragtninger om, hvordan politikere og DJØF?ere har ødelagt det danske sundhedsvæsen. Bogen rammer lige ned i en aktuel debat og er samfundssatire på samme niveau som Hans Scherfigs ?Idealister?. ?Utopien på Regionsgårdene synes at være hospitaler uden læger - og gerne også patienter" indleder Steffen Jacobsen ?Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen?. En bog til bekymrede læger og sygeplejersker - og alle, der nogensinde skulle få den vanvittige tanke frivilligt at lade sig indlægge på et dansk hospital.
"En thriller med højt tempo. Endnu en gang forvirrer og fascinerer Musso." - Le Parisien Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede og forsvinder derefter ud ad døren. Billedet efterlader Raphael i chok, og da hun ikke kommer tilbage eller senere er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende. Det fører blandt andet Raphael til New York, hvor en god ven i politiet hjælper ham videre i eftersøgningen. Der venter en uventet afsløring, der atter engang vil overraske Mussos læsere. "Meget effektiv." - France Inter "Læs endelig Pigen fra Brooklyn - den er fremragende." - Nice Matin "Mussos seneste roman er også hans bedste." - Lire
Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning, hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.Peter Lund Madsen (f. 1960) er speciallæge i psykiatri, hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han er bl.a. kendt for sin naturvidenskabelige formidling om hjernen i tv- og radioprogrammer som f.eks. Hjernekassen på P1. Han har tidligere udgivet "Dr. Zukaroffs testamente – En bog om menneskehjernen" og "En bog om hukommelsen" (s.m. Thomas Thaulov Raab).
I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Faith Netlock, ung fotograf i Charlotte Amalie, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, at hun aldrig vil blive amerikaner. Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde, der er arving til Solitude-plantagen. FAITH er beretningen om hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men romanen er først og fremmest en handlingsmættet og intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien. "Danskerne er snedige; de tilpasser sig. Og nu gør de det igen. Nu vasker de blodet af deres hænder; nu vil de slette mindet om de hundrede tusinder hvis liv de stjal for egen vindings skyld. Og så vil de sejle hjem og glemme os." (fra bogen) Læs også romanen HAABET om slavetiden i Dansk Vestindien, og PETERS KÆRLIGHED, en roman om generalguvernør Peter von Scholtens utrolige liv.
FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
Kåret som Årets svenske krimi 2017 af det svenske krimiakademi. "Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi med godt tempo." - Arne Dahl, krimiforfatter Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ... Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker. "Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst." - Anna Jansson, krimiforfatter "En af Grebes bedste." - Dagens Nyheter "Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring efter at have læst denne bog." - Krimifan om Når isen brister
Fra verdens største historiefortæller kommer her en fængslende og åndeløs fortælling om intriger og bedrag, der fører Courtney-familien tættere sammen, men også truer med at rive dem fra hinanden. Malabarkysten er fyldt med farer: grådige handelsmænd, frygtløse pirater og hævnlystne mænd. Men for en Courtney kan den største fare vise sig at være hans egen familie. Da Tom Courtney vender sit skib mod ukendte destinationer finder han endelig sin skæbne - og bestemmer uden at vide det hele Courtney-familiens fremtid. Toms nevø, Francis Courtney, søger formue og hævn i Sydafrika, da hans fars spillegæld efterlader ham i stor fare og uden en krone på lommen. Men da han ankommer afsløres en sandhed, der efterlader ham overvældet. I mellemtiden forfalder Toms søn, Christopher Courtney, til forræderi, vold og bedrag, da han bliver uvenner med sin far og forsøger at skabe sin egen vej i verden. Wilbur Smith (f.1933) i Centralafrika. Hans bøger er oversat til 26 sprog.
Tag med Leif Davidsen på rejser fra Moskva til Tokyo, fra Påskeøen til Sydspanien, fra Vietnam til USA, fra Hawaii til Paris og Danmark. I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: en falleret forretningsmand, en forgældet spillefugl, en ufrivillig sexturist, en forblændet elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed - og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen. leif davidsen fortæller selv, at han samler inspiration på sine mange rejser. i den nye novellesamling fortælles alle de små historier, der ikke har fundet vej til hans romaner. Leif Davidsen (f.1950) Har en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig.
HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand. Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv. Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet. Læs om:Er der forskel på mænd og kvinder?Mænd - og mandemyter - om køn, seksualitet og kærlighed.Mandens kønsdele og orgasmer - og lidt om sexsygdomme.Et mandeliv - forandringer i krop, seksualitet og kærlighed.Mandens seksuelle respons og nydelse - og lidt om ligheden mellem sex og fodbold.De store forventninger og den lille forførelse - om parforhold, kærtegn og erotik.Piksund livsførelse - potens, præstationsangst og rejsningsbesvær.Ejakulation - stødteknikker, bækkenbundstræning og andre øvelser.Sex, smerter og sygdom - når noget ikke er, som det skal være.
Mægtigere end sværdet er femte bind i Jeffrey Archers stort anlagte Clifton-krønike, en episk fortælling om familierne Clifton og Barrington og om magt, intriger, kærlighed og forræderi. En IRA-bombe eksploderer om bord på skibet MV Buckingham på dens jomfrurejse over Atlanten, og der er stor uvished om, hvor mange af passagererne der omkommer. Harrys kone, Emma, der er bestyrelsesmedlem i Barrington Shipping, er stærkt optaget af konsekvenserne af IRA's angreb på MV Buckingham, og det skaber uro i bestyrelsen. Hun har nemlig ikke kun venner. Harry Clifton, der har etableret sig som bestsellerforfatter, starter en kampagne for at få forfatteren Anatoly Babakov løsladt fra et fængsel i Sibirien. Men han bringer dermed sit eget liv i fare. I London er Emma og Harrys søn Sebastian i fuld gang med sin karriere hos Farthing's Bank og har netop friet til den smukke, unge amerikaner, Samantha.
Peter Pedal og hans ven, manden med den gule hat, skal ud at køre med tog. På banegården vil Peter hjælpe personalet med at skifte tal og bogstaver på den store tavle...Men det er de ikke så glade for på stationen, hvor det hele ender i et værre rod! Heldigvis kan Peter hjælpe til på en anden måde, så han alligevel ender som dagens helt.I flere årtier har den lille nysgerrige abe, Peter, begejstret børn og vakt lykke verden over - ikke mindst i USA, hvor han blev 'født' og er kendt som Curious George.H.A. Rey (1898-1977) var en tysk forfatter og illustrator bosat i USA. Sammen med sin hustru, Margret Rey, skabte han de klassiske historier om Peter Pedal.
De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
HVIS HAN AFSLØRER HENDE, MISTER HUN ALT! En sen nattetime træffer den nyudnævnte politikommissær Cecilie Mars et fatalt valg, der får vidtrækkende konsekvenser. Hendes fejltrin er blevet overvåget og filmet, og nu truer en anonym person med at afsløre alt, hvis hun ikke følger hans skræmmende agenda. Cecilie trækkes ind i en uhyggelig plan om selvtægt, der tvinger hende til at overveje, hvor langt hun er villig til at gå for at skaffe retfærdighed. Samtidig vokser hendes fornemmelse af, at den der truer hende skal findes i hendes omgangskreds. ? MØRKET KALDER er en ny selvstændig storbykrimi om politikommissær Cecilie Mars. Michael Katz Krefeld vandt Krimimessens publikumspris i 2018 og Martha-prisen i 2016. Han er blandt andet forfatter til den internationale bestsellerserie om privatopdageren Ravn.
Michelle Obama er en af vor tids mest ikoniske og spændende kvinder. Som USA?s førstedame - og den første afroamerikanske førstedame - var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og rundtomkring i verden. Hun har været med til på afgørende vis at ændre den måde, familier stræber efter et sundere og mere aktivt liv, og hun stod ved sin mands side, da han førte Amerika gennem nogle af de mest dramatiske øjeblikke. Undervejs viste hun os et par dansetrin, sejrede i Carpool Karaoke og opdragede to døtre med begge ben på jorden på trods af en ubarmhjertig mediebevågenhed. Erindringerne er fascinerende historiefortælling og rummer også dybe refleksioner. Michelle Obama inviterer læserne ind i sin verden og i de oplevelser, der har formet hende - fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som en erhvervsleder, der skulle finde balancen mellem moderskab og arbejde, og endelig hendes år på verdens mest berømte adresse. Med ærlighed og humor beskriver hun sine sejre og sine skuffelser, både de offentlige og de private, og fortæller hele sin historie, som hun har oplevet den. Det er varmt, klogt og åbenhjertigt. MIN HISTORIE er en usædvanlig personlig beretning fra en kvinde med sjæl og substans, der utrætteligt har overgået alle forventninger - og hvis historie inspirerer andre til at gøre det samme. Michelle Obama (f.1964) er uddannet advokat fra Princeton university og Harvard Law School. Gift med Barack Obama.
På en villavej i Værløse i 1971 ligger Merle i sin seng og læser den ene De 5-bog efter den anden. Hun kan høre forældrene gennem væggen. Det er en af morens gode dage, hvor sygdommen ikke har fat. Det er en af de gode dage, hvor faren er hjemme og er ædru.? Vi kunne alt tegner et?tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70?ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt. En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne. Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhed sluttede, men vi er inde hos familiens Pryds' naboer, hvor en anden historie udspiller sig. Merete pryds Helle(f.1965) er uddannet fra forfatterskolen1988-90 og har en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Hun modtog De Gyldne laurbær for Folkets skønhed.
En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.
Ny selvstændig krimi i Fabian Risk-serien af den svenske forfatter Stefan Ahnhem. Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforskningsarbejde hos politiet i Helsingborg. Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk er travlt optaget af at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Han og kollegerne hos Helsingborg politi kastes ud i en kamp mod tiden og en presset jagt på gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale professionelle og personlige konsekvenser for alle. Fjerde bind i serien om Fabian Risk Stefan Ahnhem har arbejdet som manusforfatter for film og tv i over 20 år.
Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: "Få et andet barn med det samme." Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke - og den tavshed, sorgen havde lagt over familien. Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.
Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.
Skal man kunne lide at være gravid?Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID - en fremmed flytter ind.FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med - og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet.
Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.
En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne? I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen - heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. I bogen står overlægen, der anmeldte sagen, sammen med politiets kronvidne også frem med kritik af Nykøbing Falster Sygehus og det danske sundhedsvæsens måde at håndtere sagen på. For har vi lært af sygeplejerskesagen og forsøgt at forhindre, at noget lignende vil kunne ske igen? Det mener de ikke. Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.
På en parkeringsplads i Nordsjælland sidder direktøren for et af verdens førende medicinalfirmaer død i sin bil. Få kilometer derfra ligger den ghostwriter, som skulle skrive hans biografi, skudt gennem hovedet. Politikommissær Lene Jensen sættes på sagen, der involverer en forsvunden dagbog med sprængfarlig viden, som stærke kræfter i medicinalindustrien vil gøre alt for at holde skjult. Hurtigt viser sagen sig også at pege i retning af hendes mand, privatdetektiven Michael Sander, som ligeledes har en mørk hemmelighed i sit liv. Ghostwriter er femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, der begyndte med Trofæ.
Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig.Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Øst-Jyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted.Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist.Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler.Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortidInger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. `Gadepræsten‘ er tolvte bind i serien om den italiensk-fødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tysklan
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.