Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Sexskeletter er alle de tabuer, fordomme og fornægtelser, som mange slæber rundt med sig i den seksuelle bagage. Vores seksuelle bagage samler vi sammen hele livet. Den bliver påvirket af vores opvækst, af vores forældre, bedsteforældre, søskende, venner, læger, pædagoger, dagplejemødre, lærere, kulturen osv.Små ting kan sætte sig som et "sexskelet" og de påvirker os mere, end vi aner. Men bliver vi klar over, hvordan vores bagage påvirker vores seksualitet, kan vi gøre noget ved det!Jordemoder og sexolog Else Iseling fortæller i denne bog om det, der påvirker vores seksualitet og vores forhold til den. Hun giver også gode råd om, hvordan man både kan arbejde med at fjerne de "sexskeletter", man har, og hvordan man undgår at give flere videre.ANMELDERNE SKREV"...spændende læsning for alle, der gerne vil ryste det usynlige kvælertag af sig og bare nyde."- Tidens Kvinder"Denne bog kan varmt anbefales - og har man evt. nogle "sexskeletter" i sin bagage, vil denne bog helt afgjort hjælpe dig videre i livet. Else Iseling har formået at skrive en bog på en let og forstålig måde, som virkelig har manglet på dette område."- Saxo.com"Det er en bog, der på let tilgængelig vis kommer rundt om rigtig mange emner. Det er en bog, jeg vil anbefale. Jeg tror, at de fleste kan lære noget af Else. Hendes professionelle tilgang til emnet, hendes ærlighed, hendes øvelser og spørgsmål. En velskrevet lækker bog."- Karrieremor.dk"Bogen er meget let læselig og henvender sig til personer, der søger redskaber til et bedre og mere velfungerende sexliv. "- Jordemoderforeningen
Bogen præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø.Dina Dot Dalsgaard Andersen er Adjunkt ved Pædagoguddannelsen i Århus og forfatter til en række bøger og artikler om pædagogik og ledelse.
I 1939 lå dampskibet S.S. Saint Louis nogle dage for anker i Havanas havn med ni hundrede jøder om bord, som det var lykkedes at flygte fra Tyskland, og ventede på indrejsetilladelse til flygtningene. Drengen Daniel Kaminsky og hans onkel stod på kajen og ventede på, at deres familie skulle gå i land, for de var helt sikre på, at familien ville bestikke embedsmændene med den skat, som den havde medbragt i al hemmelighed: Et lille Rembrandt-lærred, der havde tilhørt Kaminsky-familien siden det 17. århundrede. Men planen mislykkedes, og skibet vendte tilbage til Tyskland og tog ethvert håb om gensyn med sig. Mange år senere, i 2007, får nyheden om, at dette maleri er blevet sat på auktion i London, Daniels søn Elías til at beslutte at tage til Havana fra sit hjem i USA for at finde ud af, hvilken skæbne der er blevet hans families maleri til del. Kun en mand som tidligere kriminalkommisær Mario Conde kan hjælpe Elías med den opgave.Gennem samtaler oprulles familiens historie og ikke mindst historien om det gamle Rembrandt-maleri.
Alexis Merlyn havde store betænkeligheder, da han anmodede om Lucretia Hedleys hånd, for hvad kunne han, den blaserte markis, have til fælles med et uerfarent pigebarn på atten? Men da særlige omstændigheder tvang ham til at indgå i dette ulige ægteskab, havde han i stilhed sat sig for, at det ikke skulle komme til at gribe forstyrrende ind i hans vante lystige livsførelse. Men her havde han gjort regning uden Lucretia. Hun havde allerede længe tilbedt ham i hemmelighed, og nu satte hun alle sejl til for at erobre ham på sin egen helt specielle måde ...
For at hjælpe sin familie økonomisk påtager den unge engelske pige Larisa sig et job som guvernante i Frankrig, hvor hun skal undervise Monsieur le Comte de Valmonts sønnesøn. I toget til Paris møder hun en fransk kvinde, der advarer hende mod drengens far, den charmerende og berygtede grev Raul, om hvem det siges, at ingen kvinde kan modstå.
Til sin forfærdelse opdager den purunge Celesta, at hendes bror har tabt familiegodset samt det lille hus, hun bor i sammen med sin barnepige, i spil til jarlen af Meltham. Hendes eneste håb er, at jarlen vil lade hende blive boende. Men jarlen har andre planer med den henrivende, unge pige: Han foreslår hende at blive hans elskerinde. Celesta er rystet i sit inderste. Hun har ingen andre steder at tage hen, men hun vil hellere dø end gå ind på hans forslag. Men hvad skal hun gøre?
Det hele begynder med en forfatters dilemma: The New York Times har opfordret ham til at skrive en novelle, der skal trykkes i avisen julemorgen. Han siger ja til jobbet, men han har et problem: Hvordan skriver man en usentimental julefortælling?Han bekender sig til sin ven i den lokale cigarforretning, en farverig figur ved navn Auggie Wren, som kvitterer med en ukonventionel historie om en forsvundet tegnebog, en blind kvinde og en julemiddag. Alt vendes på hovedet. Hvad betyder det at stjæle? Hvad betyder det at give? Hvad er løgn? Hvad er sandhed?Auggie Wrens julefortælling blev første gang trykt i The New York Times og er siden blevet til filmen Smoke.
Wien i begyndelsen af århundredet. Det unge lægeægtepar, Fridolin og Albertine, sværger efter et natligt og stærkt erotisk ophidsende maskebal, at de for fremtiden altid vil fortælle hinanden om deres drømme og fristelser. Men Fridolin bliver utryg ved Albertines bekendelser, og da han natten efter bliver kaldt på sygebesøg, kan han ikke få sig selv til at gå hjem bagefter. Han begynder en rejse gennem nattens Wien, der fører ham til ydergrænserne af både byen og bevidstheden, indtil han når det punkt, hvor maskerne falder, og begæret og døden får frit spil. Men hvor der også åbner sig en vej tilbage til Albertine.Arthus Schnitzler (1862-1931) var en østrigsk forfatter og dramatiker. Flere af hans psykologiske dramaer er blandt andet blev opført på Det kgl. Teater og Dagmarteatret, og han regnes som en af hovedfigurerne inden for perioden Wiener Moderne. Stanley Kubricks film "Eyes Wide Shut" er baseret på en af Arthur Schnitzlers bøger.
Det var den stolteste dag i Rodney Hawkhursts liv, da han på eget skib satte kursen mod Det karaibiske Hav. Han havde alle muligheder for at kapre en spansk galleon og blive en rig mand. Det eneste skår i glæden var, at hans storaktionær havde sendt ham sin uvorne søn på halsen med ordre til at gøre et mandfolk af ham undervejs – og ikke nok med det – ved nærmere eftersyn havde han opdaget, at det ikke var Francis, men derimod hans søster, den viltre rødtop Lisbeth, han havde med om bord. Og en kvinde om bord på Havhøgen – det varslede ilde for hans togt ...
Billedbog om kattemor Fingernem, der skal finde på navne til sine tre små killinger.Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
ET FORBASKET FORÅR udkom første gang på fransk i 1993. I 2014 modtog Patrick Modiano Nobelprisen i litteratur for sit samlede værk. På dansk er også udkommet ASKEBLOMSTER og SMERTEPUNKTET. Fælles for Modianos bøger er erindringen og Paris som ramme.I 1964 stifter historiens fortæller bekendtskab med fotografen Francis Jansen, der fanger et ungt par i sin kameralinse. Mindet om denne mystiske mand og deres møde kommer tilbage for at hjemsøge ham tredive år senere.
Hvorfor er 150 et magisk tal? Hvordan opstår et modefænomen? Er kriminalitet smitsomt? Er selvmord? Hvilke mennesker viderebringer og vedligeholder rygter? Og hvad er den mest effektive indsats mod rygning? Et magisk vendepunkt er det øjeblik, hvor en idé, en trend, et produkt eller et adfærdsmønster spreder sig som en steppebrand. Malcolm Gladwells internationale bestseller undersøger den sociale epidemi som fænomen og forklarer, hvorfor store forandringer sker pludseligt og uventet. Bogen analyserer kriminalitet, anti-rygekampagner, modetrends, børneudsendelser, rygter og et væld af andre eksempler på smitsom adfærd. Men først og fremmest viser den, hvordan én kreativ person – med et lille, velanbragt skub – kan forandre hele verden. Det magiske vendepunkt er et uvurderligt redskab for alle, som beskæftiger sig med sociale medier, politik, reklame, markedsføring, journalistik eller græsrodsarbejde i ordenes bredeste forstand. Sammenlagt har bogen ligget på New York Times’ bestsellerliste i mere end syv år.
Den unge Jim Courtney lever skyddad av familjens förmögna handelskompani i södra Afrikas holländska kolonier. Han är både djärv och klipsk, något som sätter honom i klistret lika ofta som det är en tillgång. När han en morgon säljer fisk till ett holländskt fångskepp får han syn på en vacker men utmärglad flicka. Pesten har gjort Louisa Leuven föräldralös - samhällets orättvisor har kedjat och skickat henne över Atlanten. Det tar inte lång tid för Jim att bestämma sig för att rädda Louisa undan sitt öde. Hennes befrielse blir därefter startskottet på en hänsynslös jakt som inte ens namnet Courtney kan skydda dem ifrån. Jim och Louisa flyr ut i den afrikanska vildmarken, men kan den rädda dem från förföljelse? Och vad händer med den familj som Jim i all hast lämnat kvar? Blå horisont är den elfte delen i Wilbur Smiths storslagna krönika om släkten Courtney. I den episka berättelsen om släkten Courtney får vi följa äventyrslystna män och modiga kvinnor. Krönikan utspelar sig i Sydafrika sträcker sig från 1600-talet och kolonialismen till 1900-talet och apartheid. Medlemmarna i släkten Courtney får uppleva både äventyr och krig på sin jakt efter ära, makt och kärlek.Wilbur Smith (1933-2021) var en sydafrikansk författare som skapat succéer som När lejonet äter och släktkrönikan om familjen Courtney. Smiths romaner skildrar ofta den afrikanska kontinentens historia och innehåller både äventyr och romantik.
Det er mere end 800 år siden, klerken Saxo skrev storværket Danmarks Krønike.Her finder man fortællingerne om sagnkongerne – fra Dan og Angel frem til Harald Gormssøn. Der er konger og guder, jætter og troldmænd, smukke kvinder og skjoldmøer. Blandt de kendteste sagn er beretningerne om Rolf Krake, Balder, Amlet, Ragnar Lodbrog og Stærkodder.Fra historisk tid fortælles bl.a. om Gorm den Gamle og Thyra, om Knud den Hellige der blev myrdet i Albani Kirke, og om Valdemar den Store og Absalon, der gennemførte en lang række togter mod venderne.
Olympens blod er femte og sidste bind i Olympens helte-serien.Selv om det græske og romerske mandskab om bord på Argo II er kommet langt og har fundet ud af mangt og meget under deres prøvelser, synes de stadig ikke at være tættere på at besejre jordgudinden Gaia. Hendes giganter - alle hendes giganter - har rejst sig til kamp, og de er stærkere end nogensinde før.De må pinedød stoppes før Spe-festen i Athen, hvor Gaia planlægger at ofre to halvguder. Hun har brug for deres blod - Olympens blod - for selv at vågne. Halvguderne har stadigt oftere drømme og syner om et forfærdeligt slag i Halvblodslejren. Anført af Octavian er den romerske legion fra Jupiterlejren næsten tæt nok på til at indlede et angreb på den. Så selv om det er fristende at tage Athena Parthenos-statuen med til Athen som et hemmeligt våben, ved halvgudevennerne, at den hører til på Long Island, hvor den måske vil kunne stoppe krigen mellem de to lejre. Athena Parthenos-statuen skal mod vest, Argo II mod øst.Guderne selv, der stadig er forvirrede og personlighedsspaltede mellem deres græske og romerske identiteter, er nytteløse.
11 dejlige fortællinger om begær, erotik og sex hentet ikke fra pornografiens verden, men fra det levende liv. Det er varmt, det er lystent, og det er frem for alt befriende ægte i sin variation og nuancerethed. Fortællingerne er hovedsageligt set fra kvindeside (men mange mænd vil uden tvivl være mere end nysgerrige efter at læse med).Fortællingerne giver os det hele: fra brunstigt lige-på-og-direkte over seksuelle fantasier og eksperimenter, via drømmeagtige sekvenser til poetisk og dirrende underspillethed. Vi møder den purunge gymnasiepige og hendes idol; de to forfattere, der leger en grænseoverskridende e-mail-leg med overraskende udgang; de to veninder, der genfinder hinanden for en hed eftermiddag; mænd og kvinder, alene og sammen; de voksne par og ikke-par i alle aldre. Alt elegant skildret af en forfatterinde, der kan sin metier og har dyb interesse og evne for nuancer, sprog og levende, dampende sansning."En enestående syntese af rå liderlighed og ren poesi. Hvis man vil ophidses, vil nyde, vil sanse, så bør man læse denne bog. Da får man det hele."- forfatteren Hans Schmidt PetersenI samme serie:Dén jul i Berlin - erotisk julenovelle
For ti år siden forsvandt bankmanden Franklin Shore. Han efterlod alle sine penge og regnedes for død. Men nu hedder det sig pludselig, at Shore er vendt tilbage – og er ganske levende. Efterdønningerne af dette chok leder både til opdagelsen af et smart udtænkt check-falskneri – og til mord. Den mest indlysende mistænkte er Franklins bror, Gerald Shore, som er gået glip af arven efter Franklin.Da et nøglevidne forsvinder, mener politiet, at det er Franklin Shore, der er forsvundet, nu for anden gang. Perry Mason har to klienter, som han skal forsvare mod meget alvorlige anklager – Gerald Shore og Della Street, Masons egen sekretær …Og hvad har kattekillingen Ravøje med de gule øjne med det hele at gøre?Erle Stanley Gardner (1889-1970) amerikansk jurist og krimiforfatter. Han var enormt produktiv – skrev bl.a. omkring firs romaner om forsvarsadvokaten Perry Mason og hans effektive sekretær Della Street. Gardner blev født i Massachusetts, men boede det meste af sit liv i Californien.Hans romaner og noveller om Perry Mason fik et omfattende publikum og gav stof til film, tv-serier og radiospil.
På trods af at den rige mineejer Amelia Corning er lænket til en kørestol, er ingen i tvivl om, at denne lille, gamle dame er lynende intelligent og er indehaver af en knivskarp tunge og en mesterlig iagttagelsesevne. Alle er rystende bange for hende – og Susan Fisher er ingen undtagelse.Hvordan skal Susan forklare fejlene i mineselskabets regnskaber eller den skotøjsæske, hun fravrister afdelingschefens syvårige søn – en skotøjsæske, der viser sig at indeholde en mængde hundrededollarsedler?Hun kan ikke give nogen forklaring – og henvender sig derfor til Perry Mason, som snart befinder sig i en meget udfordrende retssag. Selv detektiven Paul Drake og Masons egen sekretær Della Street er i denne sag overbeviste om, at Perry Masons klient er skyldig!Erle Stanley Gardner (1889-1970) amerikansk jurist og krimiforfatter.Han var enormt produktiv – skrev bl.a. omkring firs romaner om forsvarsadvokaten Perry Mason og hans effektive sekretær Della Street. Gardner blev født i Massachusetts, men boede det meste af sit liv i Californien. Hans romaner og noveller om Perry Mason fik et omfattende publikum og gav stof til film, tv-serier og radiospil.
Zoia skumplede af sted over de russiske stepper i et desperat forsøg på at nå Moskva før Napoleon Bonapartes hær. Hendes eneste tanke var, om hun ville få hertugen af Welminster at se igen - den mand hun var håbløst forelsket i. - Som datter af en fransk komponist og en russisk fyrstinde havde hendes kærlighed til musik og ballet samt hendes ligegyldighed over for mænd skaffet hende øgenavnet "Isjomfruen" - men nu syntes hele hendes krop at brænde af kærlighed ...
For at slippe for et ægteskab med den letsindige Lady Louise, gifter jarlen af Rockbrook sig over hals og hoved med den yndige, men jævne landsbypige, Purilla Cranford. Han er overbevist om, at hun vil blive ham en god og opofrende hustru, han kan forme efter sine egne ønsker, men han opdager hurtigt, at Purilla slet ikke er den enfoldige pige, han troede. Hun har selv sine egne og meget selvstændige meninger - især med hensyn til ham selv ...
Line var flittig og ambitiøs i skolen og kunne ikke drømme om hverken at ryge eller tage stoffer. Alligevel lod hun sig friste til at prøve en pille ved en technofest i London, og det forandrer hendes liv.De følgende måneder er præget af fester, hvor ecstasy giver intense oplevelser af musik, farver og nærvær. Line rejser ud i verden, og festerne fortsætter i andre storbyer. Men efter 12 weekendparties er det slut. Nedturene begynder og med dem en hverdag, der er fyldt af angst- og panikanfald, og en hukommelse, der går mere og mere i opløsning.Hun forsøger at skjule, hvad der er galt. Selv over for sine ellers forstående forældre, sin læge og den psykiater, som hun konsulterer, efter at hun fortvivlet har fundet sig selv med benene ude over altankanten på 16. etage i et højhus tæt ved barndomshjemmet i Rødovre. Det bliver en lang kamp for at få en normal tilværelse, og Line er i dag dømt til at tage medicin resten af livet. Uden den dukker angsten og depressionen op. Hendes hjerneskader er permanente, og medicinen indebærer, at hun nok aldrig kan få børn. I dag holder Line foredrag om sine oplevelser med ecstasy, et partydrug, som op mod 15 % af de danske unge mellem 18 og 25 har stiftet bekendtskab med. Lines beretning er en stærk advarsel mod at tro, at man kan være på ecstasy i weekenderne – uden at skulle betale en pris. Når festen er forbi er et personligt vidnesbyrd om små valg med store konsekvenser. Uden omsvøb og uden fordomme fortæller Line Risberg om, hvordan brugen af kemiske rusmidler kan sætte sine mærker for livstid.Line Risberg er forfatter og foredragsholder. Hun har igennem de sidste mange år rejst rundt i Danmark og holdt foredrag om stofmisbrug med udgangspunkt i sin egen historie. Hendes mission er klar: hun vil overbevise danske unge om at sige nej til stoffer.
Fire top-spændende fortællinger om agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste – James Bond. Fra Jamaica til Berlin, fra London til New York. Behovet for James Bonds assistance er verdensomspændende. Bond tager endnu en gang kampen op med alt fra kriminelle gangstere til russiske agenter – og kampen står ofte mellem liv og død … Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu de 14 ikoniske bøger om James Bond, som Ian Fleming (1908-64) selv var forfatter til. To novellesamlinger og 12 romaner. Bøgerne er forsynet med nye forord af den danske Bond-ekspert Rasmus Paaske Larsen.Den sidste novelle i denne samling, ”Agent 007 i New York”, har ikke tidligere været oversat til dansk og er således ukendt for de fleste danske læsere.www.ianfleming.com
RECEPTEN PÅ LYKKE handler om at få endnu mere glæde og lykke ind i dit liv. Den handler også om, hvordan du kan løfte fællesglæden ved at være sammen med andre, at elske, at leve uselvisk og altruistisk og meget andet, der involverer dine medmennesker.RECEPTEN PÅ LYKKE blev udgivet i 2011 og kom i adskillige oplag. Den blev omtalt som "bogen, der kan ændre dit liv", og det er præcis, hvad denne brugsbog til et gladere liv kan. Bogen giver dig en mængde bud på aktiviteter og udviklende lykkeøvelser, du nemt kan lave, og som kan løfte din livsglæde og give dig flere lykkefølelser, uanset hvor glad og lykkelig du er i forvejen. For selvom vores gener betyder meget for vores potentiale for at føle glæde og lykke, så er der rigtig meget vi selv kan gøre...Bogen gennemgår forskellige lykkeaktiviteter som konkrete bud på, hvordan du kan løfte trivslen, glæden og lykken, også mere varigt:• taknemmelighed• at tænke positivt• at leve i nuet• at socialisere• at bruge sin krop og psyke• at dyrke sex og nærvær• at elske og arbejde• at tro• at tilgive• at håndtere stress, tab og traumer• at sætte sig målBogen er din personlige recept på lykke ud fra devisen: Det glade liv må aldrig gå af mode.
Under en mellemlanding i Frankfurt træffer sir Stafford Nye en ung kvinde, som hævder, at nogen forsøger at myrde hende. Han hjælper hende, men erfarer efterfølgende, at også han er draget ind i et dødsensfarligt politisk spil.
Scenen er sat på det gamle Sittaford House, hvor middagsselskabet beslutter sig for at holde en seance for at jage kedsomheden på flugt. Under seancen fortæller en "ånd", at kaptajn Trevelyan er blevet myrdet. Pludselig er legen ikke sjov mere, og selskabet bevæger sig sammen hen til hans hytte, hvor de ganske rigtigt finder ham myrdet. Nu er spørgsmålet, hvem af gæsterne der står bag "åndens" besked...Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
På den store victorianske ejendom Stonygate har ægteparret Serrocold indrettet et hjem for unge, der har været i konflikt med loven. Mrs. Serrocold er en elskelig, naiv ældre dame, som helt uforståeligt stræbes efter livet af en af hjemmets beboere. En aften findes mrs. Serrocolds stedsøn, der gæster huset, myrdet. Hvem er det, der driver dette vanvittige spil i det store hus?Miss Marple er også gæst i huset, og det lykkes hende ved hjælp af al sin snilde og livsklogskab at få sat en stopper for uhyggen.Miss MarpleMiss Marple er Agatha Christies amatørdetektiv, hvis evner altid undervurderes, fordi hun udadtil bare ligner en sød og lettere påtrængende gammel dame. Miss Marple optræder i 12 af Agatha Christies romaner og adskillige noveller, og det er hendes nysgerrighed og menneskekundskaber, der som regel resulterer i opklaringen af selv de mest indviklede sager – altid til politiets store forbavselse.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
Den dynamiske Sir Drax, kendt som folkehelt og giver af landets hidtil stærkeste forsvarsvåben – the Moonraker – snyder i spil. Hvorfor nedlader Sir Drax sig til noget så gement? Og hvordan skulle det kunne skjules? Dette er de afgørende spørgsmål.Agent 007 bliver af sin chef sat til at opklare denne særprægede opgave. Ét spil, og det står klart, at modstanderen snyder. Endnu ét – og ét til, og så har James Bond bevist, at også han kender kunsten. I hasard har Sir Drax mødt sin overmand. Men James Bond ved ikke, at denne gådefulde person besidder endnu en trumf – et kort, der betyder døden ikke alene for agent 007. Et spil på liv og død har taget sin begyndelse. Nu gælder alle kneb … Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu de 14 ikoniske bøger om James Bond, som Ian Fleming (1908-64) selv var forfatter til. To novellesamlinger og 12 romaner. Bøgerne er forsynet med nye forord af den danske Bond-ekspert Rasmus Paaske Larsen.www.ianfleming.com
Dette er historien om alletiders mest folkekære filmserie, Olsen-banden. De 13 film om Olsen-banden, som Erik Balling instruerede, var kulminationen på en mangeårig søgen efter det helt rigtige udtryk og den helt rigtige måde at bruge hans foretrukne genre, folkekomedien, på. Generationer af danskere har siden hen leet med."Egon vil vise, at han virkelig du’r til noget, Benny, at han er lige så smart, som han selv tror, mens Kjelds drøm om det store kup udspringer af forestillingen om, at det vil fritage ham for Yvonnes evige plagen om penge til nyanskaffelser, konfirmationer, og hvad hun ellers får kig på. De krav, der stilles til dem, er i virkeligheden ikke større end de krav, der stilles til andre mennesker. Men Banden består af arketyper. De er morsomme, men der er ingen af dem, der har humor. Egon er helt blottet for humor. Hvis Benny har nogen, er den meget plat, og Kjeld griner slet ikke af noget som helst."- Erik Balling. Citat fra bogen
Den dyreste måde at leve på er at gå ud og spise.Den næstdyreste måde at leve på er at købe færdigretter og halvfabrikata - med et næringsindhold der svarer nogenlunde til en mariekiks.Den billigste måde at leve på er at lave maden selv - og så er det meget sundere.I bogen finde du opskrifter på retter til dagens 3 hovedmåltider, opskrifter på brød, marmelade, småretter samt opskrifter på mad til mange mennesker og restemad.Rolf Lund er bromatolog (levnedsmiddelingeniør) og forfatter til bestsellerne "Kogebog for fattigrøve 1-2", "60 nye retter for fattigrøve", "Festmad for fattigrøve", Slankemad for fattigrøve", "Fattigrøvens greatest hits", "Fattigrøv i farver" og "Fattigrøvens sunde opskrifter".
"- Sophia, vil du gifte dig med mig? spurgte Charles.- Jeg kan ikke, sagde hun stille.- Hvorfor dog ikke?- På grund af min bedstefars død... svarede hun.- Jamen, Sophia, selv om det er trist, et der vel ikke noget mærkeligt ved, at en gammel mand på over firs år dør?- Jo, hviskede hun. - Han blev formodentlig myrdet."Familien Leonides var engang en stor, lykkelig familie, som boede komfortabelt i et smukt hus i en af Londons fashionable forstæder. Men da Aristide Leonides døde, stod det klart, at et af familiemedlemmerne var morderen...Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.