Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd og diskuterer, hvorfor de mon handlede, som de gjorde. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte? På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid - og om os selv.
Chris er en 45-årig alenemor til sin søn på 12. Hun har været alene om det hele længe, og hun er klemt af livet, kravene, de endeløse praktiske opgaver og af altid at forsøge at gøre alting perfekt og være en god mor. Hun er uddannet billedkunstner, men har sjældent energi eller tid til at male. Hun har med vekslende held/uheld ledt efter kærligheden, siden hun blev alene fem år tidligere. Og på trods af stress, udmattelse og sygdom og en følelse af, at livet kræver mere af hende, end hun har at give, så fortsætter hun med at søge kærligheden, manden, lykken. Det er jo det, det hele handler om. Eller er det?Bogen følger Chris og hendes søn gennem et helt almindeligt efterår, der fører ind i starten af coronatiden. Og i tilbageblik fortæller Chris, hvad jagten på kærligheden og livet på Tinder har givet hende og taget fra hende. Et billede af en alenemors plads (eller mangel på samme) i verden, bekymringerne, de endeløse opgaver, moderkærligheden og livet i en lille by i Udkantsdanmark."Tinder-tider" er et billede på, hvordan virkeligheden egentlig ser ud bag Tinder-illusionen.Christina Maria Jensen er født i 1974 i Randers. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og har malet og udstillet sine malerier igennem mange år. Hun bor alene med sin teenagesøn i en lille by på landet. Hun har skrevet hele sit liv, og "Tinder-tider" er hendes debut.
Mette Louise Holland er klinisk psykolog, og for 8 år siden faldt hun over "De 3 Principper", som hun har skrevet bogen "Dit Selvhelbredende Sind" om. Det handler om, at sindet grundlæggende er usårligt, og at det, der giver os ubehagelige følelser, er vores tanker om de ting, der sker omkring os.Det spirituelle hjørne er podcasten for dig, som er nysgerrig på alt det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes. I hvert afsnit taler Annasohia Petri med en ekspert inden for et spirituelt område og bliver klogere på, hvad det drejer sig om.Annasophia Petri er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Annasophia er er også uddannet yogalærer - hun underviser både firmaer og private – og astrolog.
TO KVINDERS KAMP FOR SANDHEDENDen berømte maler Patrick Adams malede som helt ung et mesterværk: portrættet af sin højtelskede Emma Temple. Mange år efter Patricks død har 90 -årige Emma stadig maleriet hængende som et symbol på deres udødelige kærlighed.For Emmas barnebarn, Laura, er portrættet også et symbol på, hvad fremtiden kan bringe, og maleriet tjener som kaution for hendes kostbare og prestigefyldte musikuddannelse.Men så sker det utænkelige: Maleriet vurderes til at være en kopi. For Laura betyder dette en usikker fremtid, og for Emma kaster det skygger over alt, det hun troede, hun vidste om Patrick og deres forhold.De to kvinders livshistorier flettes sammen, da Laura må sætte alt ind for at bevise maleriets ægthed, og fortidens hemmeligheder må frem i lyset.
I 1799 slår en gruppe brændende royalister sig sammen med nogle forsmåede katolikker for at gå til kamp imod de ugudelige magthavere i Paris, efter den franske revolution i 1789 har sat landet på den anden ende og udmagret befolkningen. Balzacs historiske roman kombinerer de spændende historiske begivenheder med en kærlighedshistorie imellem aristokraten Marie de Verneuil og chouanerroyalisten Alphonse de Montauran, der er lige så medrivende som det historiske kapitel, den udspiller sig i.Honoré de Balzac (1799-1850) var en fransk forfatter, der hovedsageligt skrev noveller og romaner. Honoré de Balzac er berømt for sine realistiske skildringer af den klassekamp, der foregik i det franske samfund i de første fire årtier af det 19. århundrede.
Firdausi (940-1020) var en af de største og mest anerkendte persiske digtere nogensinde. "Kongebogen" er nationalepos for den persisktalende verden, og den fortæller om den iranske historie og landets mytologiske fortid. "Kongebogen" er skrevet mellem 977 og 1010 og anses for at være en af verdenslitteraturens største klassikere. Bogen er oversat af Arthur Christensen, der var professor i iransk filologi.Arthur Christensen (1875-1945) var en dansk forfatter, journalist og professor i iransk filologi. I løbet af sit liv foretog Arthur Christensen flere rejser til den islamiske orient, hvor han studerede kultur, talesprog og folkepsykologi. Mange af Arthur Christensens bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han anses som en af Danmarks største forskere inden for den islamiske orientalisme.
I denne dramatiske rapport fra Agent Q foregår historien i Hong Kong, og handlingen fører os rundt i dette stykke eksotiske Orienten og ned på bunden af det sydkinesiske hav, fra en grufuld og rædselsvækkende kamp på livet i en slangebutik og til den tyske undersøiske verden dybt nede under en olieboreplatform, hvor målet for agentens jagt befinder sig på kinesisk territorium. Ene mand skal agenten Quiller fjerne "objektet", den engelske raketekspert Tewson, som er gået i Kinas tjeneste. Opgaven er så godt som umulig, men Quiller giver ikke op. Mission Mandarin skal gennemføres.Adam Hall er pseudonym for den kendte engelske forfatter Elleston Trevor.Elleston Trevor har skrevet en lang række romaner, som er oversat til samtlige europæiske hovedsprog og filmatiseret. Herhjemme har Elleston Trevor især vundet sig ry med romanerne "Til sidste eskadrille", Blodig jord" og "Vinger til Fugl Føniks".
"Han målte mig med et langt blik. Hans øjne var blå og kolde som havet. Jeg mente at se en mand, der ville kunne begå mord, hvis man traf ham den forkerte dag, men som også ville kunne rive bjerge ned for at holde et løfte."Sådan tænker fortælleren ved sit første møde med en lokal øboer – og helt fejl tager han ikke!Den australske forfatter Morris L. West (1916-1999) voksede op i Melbourne som den yngste af seks børn. Som 14-årig blev han en del af en munkeorden. Her blev han i knap 12 år, men aftenen før han skulle afgive sine sidste løfter, besluttede han sig for, at han havde brug for at opleve resten af verden – og han forlod munkeordenens trygge rammer. Han blev gift i 1941 og påbegyndte herefter så småt sin forfatterkarriere. Hans første værk, "Moon in My Pocket" (1942) udgav han under pseudonymet Julian Morris. I 1953 forlod han sin familie og påbegyndte en nomadetilværelse som forfatter i et nyt kærlighedsforhold. West begyndte for alvor at fokusere på forfattergerningen og af hans mest bemærkelsesværdige romaner bør nævnes "The Devil‘s Advocate" (1959) og "The Shoes of the Fisherman" (1963). Wests romaner var kendt for at beskæftige sig med international politik og den katolske kirkes rolle i internationale forhold.
Sophy ankommer til Lady Ombersleys hus i London med en abe. Hun er ikke den generte, tilbageholdende pige, hendes faster havde forventet; den formidable Sophy er en kvik, opfindsom og sprudlende ung kvinde.Det går hurtigt op for Sophy, at familien har masser af problemer: hendes kusine Cecilia er forelsket i en fattig digter, og fætter Charles er forlovet med en kedeligt korrekt kvinde. Sophys onkel har ikke styr på noget, og de yngre børn trænger til at opleve lidt sjov og frihed. De har alle tydeligt brug for hendes hjælp, og med sin foretagsomme og optimistiske personlighed, er Sophy i stand til at finde en løsning på ethvert problem, selv – eller måske især når – hendes numre er ved at drive Charles til vanvid."Den formidable Sophy" er en selvstændig roman."’Den formidable Sophy’ er en af de romaner, der aldrig går af mode." – The Guardian"Det er en af Georgettes mest elskede Regency-fortællinger, og det er umuligt at læse den på anden måde, en historien er fortalt – med fuld fart over feltet! Jeg holdt ikke op med at smile et eneste øjeblik!" – GoodreadsGeorgette Heyer (1902-1974) bliver kaldt Regency romances grand master og moder. Hun skrev sin første historiske romance som 17-årige, og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og frem til sin død i 1974 udgav Heyer en historisk roman om året. Georgette Heyer var et notorisk privat menneske, som hverken promoverede sine bøger eller gav interviews. Alligevel sælges hendes bøger stadig verden over i dag.
I 2022 kan dronning Margrethe fejre sit 50-års regentjubilæum. I sit virke som regent har hun mødt et hav af mennesker og haft stor indflydelse på Danmark såvel som på den enkelte dansker. I Skal man neje? gives ordet til nogle af de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet. Til sammen tegner historierne et kærligt portræt af Danmarks dronning.Læs blandt andet om, hvordan det var for Søren Thomassen at stå i livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning. Eller hvordan den unge gymnasieelev Johanne Juul Olsen fra Sydslesvig inspirerede dronningen til at bruge et nyt ord i sin nytårstale. Læs også om Lis Christensen, der kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde og find ud af om det lykkedes Knud Romer endelig at få Ingahild Grathmers autograf.
Hvad ville du gøre, hvis du var på flugt for et mord, du ikke havde begået?Ivy, Mateo og Cal var engang tætte, men nu er Carlton High og en virkelig dårlig start på dagen det eneste, de har til fælles.Topkarakter-eleven Ivy har tabt valget til elevrådet, hjerteknuseren Mateo er udbrændt, fordi han dobbeltjobber, efter at familiens virksomhed gik konkurs, og outsideren Cal er lige blevet brændt af ... igen.Så da de tre tidligere venner mødes uden for skolen, beslutter de sig for at tage en pjækkedag sammen og køre ind til byen. Men da de falder over liget af en af deres skolekammerater, ændrer deres dag sig fra kedelig til dødelig. Og den er kun lige begyndt. For det viser sig, at de tre stadig har noget til fælles: en forbindelse til den myrdede elev. Og de skjuler alle tre noget.Tiden er imod dem. Kan de gamle venner nå at opklare mordet, inden de selv tager faldet for det?Karen M. McManus har en BA i engelsk fra College of the Holy Cross og en master i journalistik fra Northeastern University. Hun bor i Cambridge, Massachusetts, og når hun ikke er i gang med sin næste bog, elsker hun at rejse sammen med sin søn. Hun debuterede i 2017 med bestselleren "En af os lyver", som lige siden har været placeret på den prestigefulde New York Times-bestsellerliste. Romanen er også blevet til en tv-serie. I 2019 udkom den anmelderroste "Echo Ridge", og året efter fulgte så den selvstændige fortsættelse af debutromanen "En af os dræber".
Dybt inde i Thailands jungle er en dødsensfarlig våbenhandel ved at finde sted. Agent Quiller sendes på en solomission for at forhindre, at de topmoderne missiler falder i de forkerte hænder, men hans fjende viser sig at have et fortrin, han ikke havde regnet med: Hun er en kvinde – og en smuk en af slagsen!Adam Hall er pseudonym for den kendte engelske forfatter Elleston Trevor.Elleston Trevor har skrevet en lang række romaner, som er oversat til samtlige europæiske hovedsprog og filmatiseret. Herhjemme har Elleston Trevor især vundet sig ry med romanerne "Til sidste eskadrille", Blodig jord" og "Vinger til Fugl Føniks".
De fleste ponyer er nogle drillepinde, det ved Britta alt om. I flere år har hun haft welsh-ponyen, Silver, som sin trofaste makker. En dag får Brittas rideskole en ny pony, Billy, og Britta må sande, at nogle ponyer er frækkere end andre. Billy er nemlig ikke bare almindelig pony-fræk, men kan faktisk blive temmelig ubehagelig, hvis det stikker ham. Britta og Silver skal deltage i en stor springkonkurrence, og Silver er ved at blive en habil springer. Faktisk er han i sit livs form. Så Britta er ikke så urolig for, hvordan det skal gå. Da hun til gengæld bliver tilbudt at ride på Billy til samme konkurrence, bliver hun straks mere nervøs. Mon Britta, Silver og Billy kommer sikkert over forhindringerne? Lisbeth Pahnke (f. 1945) er en svensk børnebogsforfatter, fagskribent, oversætter og hesteentusiast. Hun er mest kendt for sin børnebogserie om Britta og Silver. En serie der strækker sig over hele 14 bøger, og som har optaget hesteinteresserede piger og drenge siden den første udgivelse i 1966.
"Jeg er født i dur, og der har jeg bevæget mig det meste af mit liv. For mig skinner solen, og glasset er halvt fyldt, men når det er sagt, så tiltrækkes af jeg mol. Gennem mit liv har de store de store og tunge dramaer været styrende."?Sådan forklarer Sonja Oppenhagen selv sit livs op- og nedture. I MIT LIV, MIN LINEDANS åbner hun for en fortælling om et liv præget af mange opgør; opgøret med den svigtende far, det professionelle opgør med lillepigerollen og opgøret med barndommen og længslen efter trygheden, til hun finder sig selv og lander som mor til to.Det er en historie om troen på friheden og kunstnerisk integritet og en evig søgen efter kreativiteten.?Men det er selvfølgelig også historien om de store roller i bl.a. Matador og Badehotellet, der har gjort hende til en folkekær skuespillerinde.Bogen er rigt illustreret.
"Nogle Fugle de sjunge for Smil, andre de sjunge for Graad, baade Dele jeg sjunger for: Jeg ved mig i Sang kun Raad". Sådan indledes "Fugleviser og andre vers" af den danske digter og forfatter Jenny Blicher-Clausen, og det er et ganske nøjagtigt anslag til visesamlingen. Stilistisk og tematisk trækker versene tråde til romantikkens skildringer af naturens besjæling og følelseslivet, der rummer både smil og gråd. Samlingen fik ved sin udgivelse i 1895 et stort publikum, idet visernes skildring af menneskets følelsesfuldhed vandt genklang hos mange læsere. Jenny Blicher-Clausen (1865-1907) var dansk digter og forfatter. Hun begyndte at skrive allerede fra barnsben, og selvom hendes værker stilistisk tilhørte romantikkens litterære tendenser, var hun dybt optaget af det moderne gennembruds ideer om frigørelse og nytænkning. Blicher-Clausen udgav en lang række digtsamlinger og fik især med romanen "Inga Heine" fra 1898 en stor læserskare. Bogens tema er arbejdets rolle i kvindelivet, men fortællingen om hovedpersonens kærlighed til en gift mand står centralt. Blicher-Clausen bidrog desuden aktivt til datidens forskellige magasiner og tidsskrifter, og sammen med forfatterkollegaerne Laura Kieler og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.
Tre mennesker skal til samme fodboldkamp, men de har hver sin dagsorden og hver sin tilgang til, hvordan man er fodboldfan. Vi følger en repræsentant fra den yderste højrefløj, der mener at fodbold og politik hører uløseligt sammen, samt en ung kvinde, der er velformuleret og velovervejet og en del af den yderste venstrefløj. Midt imellem dem finder vi en lige så dedikeret fodboldfan, der forsøger at overbevise de to andre om, at der skal være plads til alle, og at man må mene hvad man vil.Andreas Garfield (f. 1976) er en dansk dramatiker, der står bag en lang række anmelderroste skuespil. Han er uddannet dramatiker fra dramatikeruddannelsen ved Århus Teater i 2007. Samme år modtog han Reumert Talentpris for sit stykke "Hjem kære hjem". Andreas Garfields skuespil er blevet opført i blandt andet Norge, Sverige og Canada og udmærker sig ved deres hypernaturalistiske dialog og psykologiske indsigt.
I anledning af dronning Margrethes 25 års jubilæum som regent udgav Mogens Rubinstein i 1996 en bog om hele Danmarks dronning. Bogen kommer helt tæt på hendes hverdag på slottet, de komplicerede regler omkring apanage, tronfølge og statsret, dronningens forhold til Færøerne og Grønland, hendes diplomatiske arbejde på Danmarks vegne rundt omkring i verden og balancegangen mellem kongehusets officielle pligter og vigtigheden i at være apolitisk.Bogen giver et spændende indtryk af dronningen som person, hendes familie og det store ansvar, der følger med kronen.Mogens Rubinstein (f. 1948) er en dansk journalist, tv-vært, forfatter og foredragsholder.Han startede sin journalistkarriere som praktikant hos Børsen i 1970’erne. Herefter blev han ansat hos DR, hvor han igennem tiden arbejdede med både radio og tv.Som forfatter har Rubinstein blandt andet skrevet bogen "Dronning Magrethe II: 25 år som regent". Til sine foredrag er hans hovedtema hans mangeårige erfaring inden for den danske presse.
I trebindsværket "Verden i flammer" følger man ligesom i den foregående trilogi, "Europa i flammer", familien Henry: Kommandørkaptajnen Victor, kaldet Pug, hans kone, Rhoda, og sønnerne Warren og Byron, den første bataljonschef, den anden sekondløjtnant og gift med den jødiske kvinde Natalie.I "Byron og Natalie" forsøger sekondløjtnant Byron Henry desperat at finde sin kone, den jødiske Natalie, mens jødeforfølgelserne tager til i det besatte Europa. Lige så stille går det op for Natalie, hendes onkel og lille søn, at det ellers så civiliserede Tyskland forsøger at udrydde hele den jødiske befolkning, og at ingen er sikker.Familien Henry er spredt for alle vinde, mens krigen i Stillehavet også kræver det amerikanske militærs opmærksomhed. Pugs ægteskab med Rhoda er i overhængende fare, mens han knytter sig mere og mere til sin elskerinde, Pamela. Imens er piloten Warren bogstaveligt talt i skudlinjen og sætter livet på spil, hver gang han går i luften.Herman Wouk (1915-2019) var en amerikansk bestsellerforfatter, der skrev en lang række historiske romaner, der opnåede stor popularitet verden over. Han vandt Pulitzer-prisen for romanen "Mytteriet på Caine", og hans trilogier "Europa i flammer" og "Verden i flammer" blev filmatiseret og vist på fjernsynet i talrige lande.
En lille kystby i Nordeuropa bliver så let som ingenting besat af en fremmed magt. Alle byens indbyggere forstår, at der ikke er noget at stille op mod den mægtige hær, der er underlagt oberst Lansers kommando. Lanser har gjort tjeneste under mange krige, og selvom han ikke møder direkte modstand blandt byens beboere, ved han inderst inde godt, at intet folk formår at forblive fredeligt og medgørligt, når dets frihed er blevet taget fra det med magt.John Steinbecks roman "Månen er skjult" udkom i 1942 i USA, og i løbet af krigen var der mange oversættelser af den i omløb i det besatte Europa. Selvom den invaderende magt aldrig bliver nævnt ved navn, er det tydeligt, at der er tale om Nazityskland, der ligesom oberst Lansers hær formåede at besætte mange europæiske lande uden at møde væbnet modstand, men som ligesom Lanser fandt ud af, at selv de fredeligste folk før eller siden vil slå igen mod overmagten.John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen, og hans værker er bredt anerkendte verden over.
Maries mor døde så tidligt, at den lille pige slet ikke kan huske hende. Sin far husker hun heller ikke, for hun er endnu ganske ung, da også han dør, og hun må opdrages af sin stedmoder, der kun har kulde og onde ord tilovers for sin skrøbelige steddatter. Marie drømmer tit om varme, mad og en ordentlig seng, men det, hun længes allermest efter, er kærlighed.Cornelia Levetzows gennembrudsroman "En ung piges historie" fra 1860 skildrer den stakkels forældreløse Maries første møde med omsorg og kærlighed, da en ung velhavende dame tager hende til sig og ændrer hendes liv for bestandigt. Romanen vandt stor popularitet i sin samtid og blev desuden oversat til svensk, tysk, hollandsk, fransk og engelsk.Cornelia Levetzow (1836-1921) var dansk forfatter og udgav frem til 1891 alle sine bøger under pseudonymet J. Hun opnåede stor anerkendelse i både Danmark og udlandet for sine romaner og noveller. Hendes debutroman fra 1860, "En ung piges historie", der må betragtes som et vigtigt bidrag til den danske guvernanteroman, blev en stor succes.
Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Hans Peter Rolfsens roman "Termittens vej" følger fire unge, der har vendt samfundet ryggen. De voksnes verden forbinder de med hykleri og konformitet, og hvor hård deres egen verden end er, så er den at foretrække. Vi følger deres håbløse tilværelse med stofmisbrug og vold, hvor hadet til samfundet altid brænder som en ild imellem dem. I hinandens selskab skubber de grænserne for, hvad der er tilladeligt, og pludselig er der ikke længere nogen moral til at stoppe dem i at føre deres voldsfantasier ud i livet..."Rå og modbydelig (...) skærende håb- og hudløs (...) men det, der løfter historien til en litterær oplevelse, er den underliggende tone af sorg, de små sprækker og forskydninger hos de unge, og den store, satiriske Peter Greenaway‘ske slutning."– LektørudtalelseHans Peter Rolfsen er en dansk forfatter. Han bevæger sig inden for mange forskellige genrer og har både skrevet romaner, noveller, fagbøger samt en lang række børne- og ungdomsbøger.
Da den unge Amy Denovos mor dør i en bilulykke, efterlader hun sig en skotøjsæske fuld af penge. Pengene stammer angiveligt fra Amys far, men Amy har ingen anelse om, hvem han er. Det beder hun privatdetektiv Nero Wolfe og hans assistent Archie Goodwin om at finde ud af, og efter lang tids tålmodigt detektivarbejde finder de et spor, som måske kan føre til Amys far. Eller måske til en morder.Nero Wolfe er en excentrisk ballademager og privatdetektiv i ordets mest private betydning. Kun nødtvungent flytter han sine 150 kg fra lænestolen i sit okkerfarvede murstenshus i New York. Hans overvældende omfang skyldes en lige så overvældende forkærlighed for lækker mad. Nero Wolfe er en stor og meget kræsen gourmet og er selv et geni som kogekunstner. Lykkeligvis bliver Wolfes detektiviske evner dog stadig mere fabelagtige for hvert kilo, han tager på. Den magelige sporhund har nemlig i høj grad brug for disse evner for at kunne tjene penge til sin anden store lidenskab: Orkidéavl. Og han tæller sine store honorarer med samme glæde, som han samler orkideer.Rex Stout (1886-1975) var en af den moderne, amerikanske detektivromans hovedmænd. Han er ophavsmand til den berømte, tykke, orkidédyrkende detektiv Nero Wolfe, som er hovedperson i en lang række af Stouts kriminalromaner. Rex Stout begyndte at skrive romaner i 1927, og i 1934 udkom hans første Nero Wolfe-roman "Fer de Lance", der på dansk fik titlen "Et slag i luften".
Da en ansat i et stort ingeniørfirma dør efter at være blevet ramt af en flugtbilist, begynder rygterne om, at det i virkeligheden var mord, hurtigt at svirre blandt de mange kvindelige ansatte. Direktøren for firmaet hyrer Nero Wolfe til at lede efter beviser, og hans assistent Archie Goodwin bliver derfor "ansat" som konsulent i firmaet, hvor han må navigere mellem de mange smukke kvinder.Nero Wolfe er en excentrisk ballademager og privatdetektiv i ordets mest private betydning. Kun nødtvungent flytter han sine 150 kg fra lænestolen i sit okkerfarvede murstenshus i New York. Hans overvældende omfang skyldes en lige så overvældende forkærlighed for lækker mad. Nero Wolfe er en stor og meget kræsen gourmet og er selv et geni som kogekunstner. Lykkeligvis bliver Wolfes detektiviske evner dog stadig mere fabelagtige for hvert kilo, han tager på. Den magelige sporhund har nemlig i høj grad brug for disse evner for at kunne tjene penge til sin anden store lidenskab: Orkidéavl. Og han tæller sine store honorarer med samme glæde, som han samler orkideer.Rex Stout (1886-1975) var en af den moderne, amerikanske detektivromans hovedmænd. Han er ophavsmand til den berømte, tykke, orkidédyrkende detektiv Nero Wolfe, som er hovedperson i en lang række af Stouts kriminalromaner. Rex Stout begyndte at skrive romaner i 1927, og i 1934 udkom hans første Nero Wolfe-roman "Fer de Lance", der på dansk fik titlen "Et slag i luften".
En rig kvinde, Sarah Rackham, hyrer privatdetektiven Nero Wolfe for at finde ud af, hvor hendes mands mystiske indkomst stammer fra. Der går ikke lang tid, før Wolfe bliver advaret om at droppe sagen og Sarah Rackham bliver myrdet. Og for en gangs skyld må Nero Wolfe forlade sin lænestol og sine orkideer for at opklare en sag."Siden Conan Doyle skabte Sherlock Holmes har næppe nogen litteraturens detektiv gjort sin forfatter mere berømt, end den korpulente maddyrker og orkidé-elsker, Nero Wolfe, har udbredt sin forfatter Rex Stouts ry, selv Agatha Christies M. Poirot medregnet" – Berlingske Tidende"Af Rex Stout er udsendt en ny fortælling i serien om Nero Wolfes og Archie Goodwins bedrifter, og de er som sædvanlig ikke kedelige. I denne bog forlader vor tykke ven oven i købet sit kontor og afmagrer sig for at slå sin fjende. Han er altid go." – Politiken"Vor gamle fede ven, mesterdetektiven Nero Wolfe, må i Rex Stouts ‘I de bedste familier‘ for en enkelt gangs skyld forlade sine orkideer og lune ænder og brede lænestol og gå under jorden. Sandsynligvis skræmt af gangsterchefen Zeck." - AktueltNero Wolfe er en excentrisk ballademager og privatdetektiv i ordets mest private betydning. Kun nødtvungent flytter han sine 150 kg fra lænestolen i sit okkerfarvede murstenshus i New York. Hans overvældende omfang skyldes en lige så overvældende forkærlighed for lækker mad. Nero Wolfe er en stor og meget kræsen gourmet og er selv et geni som kogekunstner. Lykkeligvis bliver Wolfes detektiviske evner dog stadig mere fabelagtige for hvert kilo, han tager på. Den magelige sporhund har nemlig i høj grad brug for disse evner for at kunne tjene penge til sin anden store lidenskab: Orkidéavl. Og han tæller sine store honorarer med samme glæde, som han samler orkideer.Rex Stout (1886-1975) var en af den moderne, amerikanske detektivromans hovedmænd. Han er ophavsmand til den berømte, tykke, orkidédyrkende detektiv Nero Wolfe, som er hovedperson i en lang række af Stouts kriminalromaner. Rex Stout begyndte at skrive romaner i 1927, og i 1934 udkom hans første Nero Wolfe-roman "Fer de Lance", der på dansk fik titlen "Et slag i luften".
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.