We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 13%
    by Brian Dan Christensen
    £3.49 - 5.49

    "Ved ni-tiden om aftenen den 1. marts 1932 lænede nogen en hjemmelavet stige op ad ydervæggen på flyverikonet Charles Lindberghs nyligt opførte ejendom i udkanten af byen Hopewell i delstaten New Jersey. Inde bag vinduerne til barneværelset på første sal sov Lindbergh-parrets førstefødte søn på 20 måneder. Da barnepigen Betty Gow klokken 22.00 gik ind for at tage drengen med på et planlagt toiletbesøg, var han forsvundet."Sagen om kidnapningen af familien Lindberghs lille barn i 1932 er gået over i historien. Selvom USA i 1930’erne var meget plaget af kidnapninger, fik denne sag utroligt stor bevågenhed, måske fordi barnets far var en vaskeægte flyvehelt og berømt i hele verden som den første, der fløj over Atlanten uden at mellemlande. Men hvad skete der egentlig med Lindbergh-parrets søn? Selvom sagen officielt for længst er afsluttet, florerer der stadig teorier om, at sandheden er langt mere dyster end som så.Brian Dan Christensen (f. 1970) er dansk forfatter, digter, oversætter og sangskriver. Som forfatter har han både udgivet thrillere, romaner, digtsamlinger, biografier og true crime. Flere af hans bøger bærer præg af de mange år, han har boet i USA.

  • Save 22%
    by Inge Krog Holt
    £6.99 - 9.99

    Nina er omkring 60 år gammel og har to forliste ægteskaber bag sig, da hun indrykker en kontaktannonce for at finde en mand, hun kan tilbringe resten af livet med. Den pensionerede arkitekt og designer Leo svarer på annoncen, og hun tør næsten ikke tro sit held. De to forelsker sig, og alt ser i starten lyst ud, men efterhånden opstår der komplikationer. Nina arbejder stadig, og derfor bliver det hende, der betaler deres fælles regninger. Leo føler sig utilstrækkelig og fanget, for når man møder hinanden sent i livet, er udfordringerne ved et nyt forhold ganske anderledes, end da man var ung. En dag får Leo en blodprop, og forholdet sættes for alvor på prøve."Intensiv" er en rørende og rammende skildring af kærlighed mellem to vidt forskellige mennesker, der trods forhindringerne virkelig vil hinanden.Inge Krog (1932-2009) var en dansk forfatter og oversætter. Hun skrev digte, noveller, romaner og avisartikler, der blandt andet blev udgivet i Familie Journalen og Hjemmet. Hendes bøger henvender sig både til børn, unge og voksne, og de beskæftiger sig ofte med alment gyldige og vægtige emner som ligestilling, venskab, skilsmisse og misbrug. I 1975 modtog hun Kulturministeriets årlige børnebogspris for bogen "Hjemmefra".

  • Save 10%
    by Gunilla Wolde
    £4.49 - 6.99

    Den første sommer med New Forest-pony Twiggy er gået, og da hesten med tiden har fået flere og flere nykker, beslutter Gunilla Wolde, at hun må tage fat på opdragelsen. Men hendes ridefærdigheder er meget begrænsede, så før hun kan lære Twiggy noget, må hun selv se at få det lært.I serien på seks bøger om New Forest-hoppen Twiggy fortæller den svenske forfatter Gunilla Wolde om købet af en meget egensindig pony og om den udvikling hun selv, hendes to døtre og Twiggy gennemgår sammen.Gunilla Wolde (1939-2015) var en svensk forfatter og illustrator. Hun er særligt kendt for sine tidsløse børnebøger om Totte og Lotte. Karaktererne er baseret på hendes egne børn og bøgerne er oversat til mere end 14 sprog.

  • Save 22%
    by Alexandre Dumas
    £6.99 - 12.99

    Musketererne er blevet ældre, og Frankrig ser anderledes ud end under deres tidligere eventyr. Den onde kardinal Mazarin er død, og Louis den 14. er Frankrigs ubestridte hersker. De tre ældre musketerer har trukket sig tilbage, og kun d‘Artagnan er stadig musketer i kongens tjeneste. Men Aramis, der nu er biskop, vil stadig tjene sit fædreland, og han er villig til at gå så langt som til at ofre kongen, der er blevet grusom og uretfærdig af sit privilegerede og forkælede liv. I Bastillen sidder den unge Philippe fanget med ansigtet gemt bag en jernmaske. Hans eneste forbrydelse består i at have lige så stor ret til tronen som Louis selv – og at ligne ham på en prik. Aramis sætter alt ind på at få den blide og retfærdige Philippe til at overtage tronen, uden nogen bemærker det. Men kan han stole på sine kammerater og på d‘Artagnan, der nu er leder af musketererne?"Musketerernes sidste bedrifter" er også kendt under titlen "Manden med jernmasken" og afslutter den spændende fortælling om de tre musketerer – og d‘Artagnan.Alexandre Dumas den Ældre (1802-1870) er mest kendt for sine talrige historiske romaner og eventyr bl.a. "Greven af Monte Christo" og romanerne om "De tre musketerer", der har gjort ham til den mest læste franske forfatter i verden. Dumas skrev også skuespil, artikler for magasiner og tidsskrifter, og han var en højt profileret korrespondent.

  • Save 25%
    by Niels Aage Barfoed
    £5.99 - 7.99

    Niels Aage Barfoeds biografiske roman fortæller om den kontroversielle statsmand Peder Griffenfeld (1635-1699), der efter blot tre år som rigskansler faldt i unåde og blev dømt til døden for landsforræderi. Bogen fortæller om de mange forskellige hændelser, der førte til Griffenfelds dødsdom, og om de forhold, der fik dommen omstødt til livsvarigt fængsel og endelig løsladelse efter 22 år som fange på Kastellet og i Munkholmen i Trondhjemsfjorden.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

  • by Margret Og H.a. Rey
    £3.99 - 3.49

    Peter Pedal følger efter en andefamilie over i parken, hvor der står en ubemandet - og ulåst - lastbil!Det er for fristende for en lille abe, og Peter kravler da også op i den og begynder at pille ved alle instrumenterne...I flere årtier har den lille nysgerrige abe, Peter, begejstret børn og vakt lykke verden over - ikke mindst i USA, hvor han blev 'født' og er kendt som Curious George.H.A. Rey (1898-1977) var en tysk forfatter og illustrator bosat i USA. Sammen med sin hustru, Margret Rey, skabte han de klassiske historier om Peter Pedal.

  • Save 23%
    by Patrick O'Brian
    £8.49 - 12.99

    Jack Aubrey er blevet gift, og sammen med sin kone Sophia Williams er han blevet far til tvillingepiger. Men livet på land er trist, når man kun er på halv gage, så da hans ven og makker Stephen Maturin dukker op med en hemmelig mission, slår han til. Som sin hidtil største opgave skal han fordrive franskmændene fra øerne Mauritius og La Reunion. Det skal snart vise sig, at kampen mod politiske rænkespil skal blive lige så hård som kampen mod den franske flåde."Aubrey-Maturin-serien sætter nye standarder for autenticitet og vederhæftighed i den historisk-realistiske romankunst. O‘Brian er en forfatter for all seasons og mange slags læsere." – Søren Schou, Weekendavisen"Herlige maritime romaner. Romanerne giver et glimrende indblik i livet til søs i Lord Nelsons flåde, intrigerne i den engelske marine og europæisk storpolitik." – Bådnyt"Patrick O‘Brians Jack Aubrey-romaner er en ren fornøjelse. I modsætning til de fleste søforfattere har mr. O‘Brian ikke blot højspændt eventyr, men også humor og menneskelig indsigt under sin kommando." - GuardianPatrick O‘Brians romanserie om kaptajn Jack Aubrey og hans ven, skibslægen Stephen Maturin består af 20 bøger samt et posthumt udgivet og ikke afsluttet 21. bind. Heraf er de første fem udgivet på dansk. Filmen "Master and Commander" fra 2003 med Russell Crowe og Paul Bettany i hovedrollerne er baseret på flere af bøgerne i serien.Den engelske romanforfatter Patrick O‘Brian (1914-2000) kom til verden som Richard Patrick Russ og begyndte sin forfatterkarriere under dette navn. Efter Anden Verdenskrig slog han sig ned i Wales, skiftede navn og flyttede senere til Sydfrankrig, hvor han fortsatte med at skrive. Han er verdensberømt for sin romanserie om Jack Aubrey og hans ven Stephen Maturin, der foregår under Napoleonskrigene. Første bog i serien er "Master and Commander" (Den første kommando), der udkom i 1969.

  • Save 22%
    by Bodie Thoene
    £6.99 - 12.99

    Rachel har tilbragt en stor del af anden verdenskrig i koncentrationslejren Ravensbrück og har mod alle odds reddet sig til Jerusalem i 1948. Men den jødiske bydel er under belejring, og da hun er blevet smuglet ind, oplever hun på egen hånd, hvilke vilkår jøderne her lever under. Imens fortsætter kampene på den anden side af blokaden, mens jøderne håber på, at englænderne og palæstinenserne vil overlade det forjættede land til dem."Zions datter" er andet bind i "Zion-krøniken", der fortæller om staten Israels blodige historie i slutningen af 1940’erne og om de menneskeskæbner, der blev formet af den.I Bodie Thoenes spændende serie "Zion-krøniken" tages vi med tilbage til Israels skæbnedage i slutningen af 1940’erne og op igennem 1950’erne. Vi følger forskellige mennesker, hvis liv bliver formet af begivenhederne, og således får vi en indsigt i den konflikt, der startede for så mange år siden og endnu sender chokbølger gennem Mellemøsten.\r\n\r\nBøgerne i "Zion-krøniken" kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Bodie Thoene (f. 1951) er en amerikansk, kristen forfatter og står bag over 65 historiske romaner, hvoraf flere har vundet prestigiøse priser. Mange af forfatterskabets romaner har Bodie Thoene skrevet i samarbejde med sin mand, Brock Thoene (f. 1952), der også er forfatter. Temaet i mange af forfatter-ægteparrets romaner er staten Israel og de turbulente år efter dens oprettelse. Deres bøger er oversat til over 20 sprog og har på verdensplan solgt over 35 millioner eksemplarer.

  • Save 25%
    by Inger Kullenberg
    £5.99 - 7.99

    Otteårige Magdalena vokser op på den svenske herregård Stjernholm i 1850‘erne. Hun har aldrig prøvet at gå sulten i seng eller at mangle tøj på kroppen. Men efterhånden går det op for Magdalena, at det langt fra er alle, der har det lige så godt som hende. Nogle mennesker får ikke nok at spise, selvom de arbejder hele dagen, og mange børn går ikke i skole. Magdalena spekulerer mere og mere over klasseforskellene. Mon hun selv kan gøre noget for at hjælpe dem, der ikke har det så godt som hende selv?Fortællingen om Magdalena på Stjernholm fortsættes i "Mysteriet på Stjernholm", hvor den nu 11-årige Magdalena er med til at opklare et mysterium.Inger Gunilla Kullenberg (f. 1942) er en svensk forfatter, der har skrevet en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Nogle af bøgerne fortæller om børns liv i gamle dage og de klasseforskelle, der fandtes dengang. Flere af Inger Gunilla Kullenbergs bøger er oversat til dansk.

  • Save 25%
    by Søren Ervig
    £5.99 - 7.99

    Det er ikke kun på Afrikas savanner, man kan dyrke storvildtjagt – også Canada og Alaska byder på jagtoplevelser af de helt store. I denne bog fortæller vildmarkseventyreren Søren Ervig om jagt på bjørn, ulv, jærv, elg, wapiti og sneged i den store nordamerikanske ødemark og giver tips og praktiske oplysninger til de jægere, der selv drømmer om at komme af sted.Søren Ervig er en dansk vildmarkseventyrer, naturvejleder, forfatter og foredragsholder. I over 30 år har han levet i eller tæt på den vilde natur i blandt andet Canada, USA og det nordlige Norge. Søren Ervig er uddannet zoologisk konservator med speciale i store pattedyr og har senere taget eksamen som guide/outfitter i Canada, hvor han i en periode slog sig ned som guide for udenlandske jægere, der ønskede at jage storvildt.

  • Save 22%
    by Margaret Drabble
    £6.99 - 12.99

    Da den yderst excentriske og ekstremt velhavende forfatterinde Frieda Haxby flytter ud på heden i Exmoor, har hendes voksne, og helt igennem almindelige, børn svært ved at forstå og acceptere det. De beslutter sig for at "frelse" hende, men den beslutning kommer til at få store konsekvenser for deres egne liv.Margaret Drabble (f. 1939) er en engelsk forfatter og samfundskritiker, der har vundet en lang række priser for sin litteratur. Endvidere er Margaret Drabble blevet udnævnt som "Dame Commander of the Order of the British Empire" i 2008. Margaret Drabble debuterede som forfatter i 1963 med romanen "A Summer Bird-Cage", og sidenhen er det blevet til en lang række anmelderroste romaner.

  • Save 22%
    by Dean R. Koontz
    £6.99 - 9.99

    Paul Annendale har taget sine to små børn og sin kæreste Jenny med til den lille bjerglandsby Black River i New England for at holde ferie. Men de opdager hurtigt, at der er noget helt galt i den lille by, hvor indbyggerne opfører sig, som var de fra forstanden. Hvad ingen ved er, at byens indbyggere er blevet brugt som forsøgskaniner i et projekt, der går ud på at fratage mennesker deres frie vilje. Bag projektet står en gruppe kyniske, magtbegærlige pengemænd, som ikke har tænkt sig at lade sig standse af noget.Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.

  • Save 10%
    by Hans Christian Hansen
    £4.49 - 5.49

    Mads, Mike og Søren går i samme klasse, hvor de har Sten som matematiklærer. De vil rigtig gerne lave lidt sjov med Sten, så da 1. april nærmer sig, ser de deres snit til at lave en lille joke...Hans Chr. Hansens bog om Mads fortæller om de problemer, som den 9-årige dreng står overfor. Hvordan skal han fortælle Sofie, at hun er sød? Hvad sker der, når man får for mange sedler med hjem fra skole? Og hvornår går en aprilsnar over grænsen?Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen "Ferdinand og Eske" og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).

  • Save 25%
    by Gunilla Wolde
    £5.99 - 7.99

    Første gang pigen Kis møder ponyen Prins falder hun pladsk for ham - han er præcis den hest, hun har drømt om! Hun håber at få lov at passe ham på rideskolen, men det viser sig ikke at gå så let.Gunilla Wolde (1939-2015) var en svensk forfatter og illustrator. Hun er særligt kendt for sine tidsløse børnebøger om Totte og Lotte. Karaktererne er baseret på hendes egne børn og bøgerne er oversat til mere end 14 sprog.

  • by Erik Sigsgaard & Christina Abildgaard
    £14.99 - 24.49

    Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget ærd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud.¬ Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene.¬ Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. ¬Denne bog giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse ¬skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud - eller håndtere dem på en anden måde.

  • Save 25%
    by Gunilla Wolde
    £5.99 - 7.99

    Kis elsker heste, og lige siden hun så Prins for første gang, har han været hendes yndlingshest. Hun går til ridning og håber, hun får lov at ride på Prins til sin første konkurrenceridning. Det viser sig desværre, at det ikke er så let, men Kis nægter at give op!"Kom i trav, Prins!" er anden del af serien om Kis og hesten Prins.Gunilla Wolde (1939-2015) var en svensk forfatter og illustrator. Hun er særligt kendt for sine tidsløse børnebøger om Totte og Lotte. Karaktererne er baseret på hendes egne børn og bøgerne er oversat til mere end 14 sprog.

  • Save 22%
    by Georg V. Bengtsson
    £6.99 - 9.99

    "Når en voldshandling har fundet sted, og gerningsmanden er forsvundet, bliver motiv og spor de to faktorer, der umiddelbart får størst betydning for politiets opklaringsarbejde. Men til trods for, at enhver lovovertræder altid har et motiv og altid – uundgåeligt – efterlader sig spor, står politiet ikke sjældent på bar bund med hensyn til begge momenter."De seks udvalgte kriminalsager finder sted i de første to årtier efter Anden Verdenskrig og tager os vidt omkring. USA, Australien, Frankrig og Østrig danner bagtæppe for grusomme mord og andre dramatiske forbrydelser, hvor gerningsmændene alle som en har troet på, at de ville slippe af sted med deres forbrydelse.Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

  • Save 22%
    by Wladyslaw Stanislaw Reymont
    £6.99 - 12.99

    "Vinteren nærmede sig. Endnu kæmpede den med høsten og strøg langs den skiferblå himmelrand brummende ligesom et sultent vilddyr, der når som helst kunne springe på og hugge tænderne i verden – endnu gav de byger, der trak op, kun et tyndt lag hurtigt smeltende tøsne – endnu kom dagene dragende halvsløve, blåfrosne, bange, fyldt med alle mulige klagelyde, rigtig nogle grå genfærd af dage."I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Forfatteren, der selv var bondesøn, men for urolig og eventyrlysten til at blive i landsbyen, beskriver bondelivet så levende og fortroligt, at bøgerne både fungerer som en roman med stærke karakterer og blomstrende sprog og som et historisk dokument om de polske bønder, hvis levevis for længst er forandret."Vinteren" er anden del af W.S. Reymonts serie "Bønderne", som han i 1924 modtog Nobelprisen for.Wladislaw Reymont (1868-1925) var en polsk forfatter, der i 1924 modtog Nobelprisen for sine romaner "Høsten", "Vinteren", "Våren" og "Sommeren", der til sammen danner mesterværket "Bønderne". W.S. Reymont forlod Polen som 25-årig og drog ud i den store verden med nogle få skillinger på lommen. Han slog sig omsider ned som forfatter i Paris, hvor han skrev en række anmelderroste bøger.

  • Save 22%
    by Dean R. Koontz
    £6.99 - 9.99

    Da den generte, indadvendte Colin flytter med sin mor til Californien, finder han til sin egen overraskelse hurtigt en ven i den populære, udadvendte Roy. De to bliver blodsbrødre, og efterhånden afslører Roy mere og mere om sig selv overfor Colin. Da han en dag spørger ham, om han nogensinde har slået ihjel, indser Colin at tingene er ved at løbe løbsk ...Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.

  • Save 25%
    by Torbjørn Ydegaard
    £5.99 - 9.99

    Det buddhistiske Sherpa-folk, der lever på grænsen mellem Nepal og Tibet, hører til blandt de stærkeste og mest udholdende folkeslag i verden. Under en vandre- og klatretur i Himalayas bjerge stifter den danske friluftsvejleder Torbjørn Ydegaard bekendtskab med Sherpaerne, hvis sociale, kulturelle og religiøse liv han beskriver her i bogen "Sherpa – folket under Everest".Danske Torbjørn Ydegaard (f. 1958) er uddannet vejleder i friluftsliv fra Norges Høgfjellsskole og er cand.mag. i antropologi og pædagogik. Han har udgivet flere bøger om disse emner.

  • Save 22%
    by Dean R. Koontz
    £6.99 - 12.99

    Da den vietnamesisk-amerikanske Tommy Phan køber en ny Corvette, bliver det begyndelsen på et mareridt, han ikke har haft den mindste chance for at forudse. Snart bliver han forfulgt af et ondsindet væsen, der trods sin beskedne størrelse synes fast besluttet på at slå Tommy ihjel ..."... Tik-tak hvor er det fornøjeligt og underholdende!" – B.T.Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.

  • Save 25%
    by Anne Sofie Kragh
    £5.99 - 9.99

    "Magten og æren" er syv nærgående portrætter af en række af de personer, der har siddet på de højeste positioner inden for politik, medier, kultur- og erhvervsliv i Danmark. I syv fortællende tekster beskriver bogen, hvordan et magtmenneske bliver til og hvordan den målbevidste stræben mod toppen former et liv. Hvorfor vil disse personer magten, og hvad bruger de den til?"Magten og æren" indeholder portrætter af Jørgen Ejbøl, Pia Kjærsgaard, Hans Skov Christensen, Michael Christiansen, Jens Kramer Mikkelsen, Christian S. Nissen og Anders Fogh Rasmussen.Anne Sofie Kragh (f. 1972) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1999. Derudover har hun læst kulturhistorie på Københavns Universitet og international politik og sociologi på New School University i New York. Anne Sofie Kragh har arbejdet for blandt andet Politiken, Månedsbladet PRESS og Euroman, og hun er forfatter til flere portrætbøger om danskere i forskellige former for magtpositioner.

  • Save 22%
    by Rolf Dorset
    £6.99 - 9.99

    Baseret på et væld af hidtil ukendte kilder om H.C. Andersens liv og herkomst, fremsætter Rolf Dorset i denne bog argumenter for, at H.C. Andersen i virkeligheden var den uægte søn af komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig og kong Christian VIII. Dorset lægger ikke blot historiske dokumenter til grund for sin teori. Men finder også i H.C. Andersens forfatterskab tegn på, at den store digter selv var klar over sit sande ophav.Rolf Dorset (1938-2018) var journalist, forfatter, dramatiker og debattør. Dorset blev blandt andet kendt for sin teori om, at det er muligt for et menneske at leve alene af lys, sine eksperimenter med pyramidekraft i 1970‘erne og sin stærke modstand mod EF. I 2004 udgav Rolf Dorset bogen "Paradisbarnet – en bog om H.C. Andersens herkomst", som fremsatte teorien om, at H.C. Andersen i virkeligheden var en uægte kongesøn.

  • Save 22%
    by Gunnar Gunnarsson
    £6.99 - 9.99

    Gunnar Gunnarssons spændende roman fortæller den sande historie om en islandsk stalddreng, der ender med at blive landets sidste katolske biskop. Vi følger Jon Arason helt fra hans fødsel til hans tragiske død i 1550. Handlingen er baseret på nøje gennemlæste historiske kilder og lægger samtidig vægt på en dybtgående personskildring og samfundsbeskrivelse af 1500-tallets Island.Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

  • Save 10%
    by Per Gammelgaard
    £4.49 - 5.49

    Moster Mie finder en lille killing, som hun tager til sig og passer. Men i takt med at katten bliver større, bliver den også ondere og ondere - lige indtil den dag, den truer Moster Mie med en pistol og stjæler en bil. Men så sker der noget, der får katten til at fortryde alt det onde, som den har gjort.Per Gammelgaard (f. 1948) blev uddannet bibliotekar i 1973 og har siden da skrevet en række digtsamlinger. I 1981 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme, Johanne?"

  • Save 25%
    by Line Kyed Knudsen
    £5.49 - 5.99

    Alberte har en dum dag i børnehaven. Faktisk er dagen så dum, at den får Alberte til at græde.Hun vil bare hjem til far og mor.Heldigvis kan dumme dage nogle gange blive til gode dage."Alberte i børnehave" er en serie bøger for de mindste om at gå i børnehave. Både på dumme dage og på gode dage.Line Kyed Knudsen (f. 1971) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger i forskellige genrer. Hun er uddannet Cand.merc. i Human Ressource Management, men allerede som barn drømte hun om at blive forfatter. Hun debuterede i 2003 med "Pigerne fra Nordsletten".

  • Save 25%
    by Georg V. Bengtsson
    £5.99 - 9.99

    Georg V. Bengtsson fortæller om nogle af det tyvende århundredes mest fascinerende spionsager. Læs blandt andet om den kontroversielle og sagnomspundne forførerske Mata Hari, hvis rolle under Første Verdenskrig har været omstridt og diskuteret lige siden. De andre sager tager os med rundt i verden til blandt andet Japan, Indonesien, USA og Tyskland.Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

  • Save 22%
    by Georg V. Bengtsson
    £6.99 - 12.99

    Georg V. Bengtsson har samlet nogle af det tyvende århundredes mest spektakulære kriminalsager fra hele verden. Han fortæller blandt andet om den opsigtsvækkende sag om familien Lindberghs lille baby, der forsvandt sporløst i 1934. Andre sager stammer fra Sverige, England, Frankrig, Norge og Tyskland i tidsrummet 1904-1957.Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede som med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger om blandt andet autentiske kriminalsager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

  • Save 25%
    by Ole E. Christiansen
    £5.99 - 7.99

    "Når tobakken gror" er andet bind i serien "Krigen der aldrig kom". Historien følger en gruppe børn og deres familier under 2. Verdenskrigs besættelse i en lille jysk stationsby. I vinteren 1942 er Danmark lammet af sne og kulde. Men den 14-årige Johan har andet at bekymre sig om. Han har besluttet sig for at hjælpe en såret engelsk soldat. Men sådan noget kan nemt koste en livet...\"Krigen der aldrig\" kom er en bogserie i fire dele. Serien følger en gruppe børn og deres familiers hverdag under anden verdenskrigs besættelse fra 1941 og frem til krigens slutning i 1945.Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

  • Save 25%
    by Georg V. Bengtsson
    £5.99 - 9.99

    Andet bind om århundredets kriminalsager fortæller blandt andet om to unge amerikanere, der på trods af at være født ind i to af Chicagos rigeste familier endte med at myrde en tilfældig skoledreng udelukkende for at finde ud af, om de kunne slippe af sted med det. Bogen fortæller også om kidnapning, gangstere og et mordoffer fundet i et badekar.Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.