We a good story
Quick delivery in the UK
Lindhardt og Ringhof

Books published by Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 25%
    by Anders Kofoed
    £16.49

    Med denne store, rigt illustrerede og let anvendelige bog om naturen deler den kendte biolog og naturformidler Anders Kofoed ud af sin begejstring og sin kærlighed til Danmarks dyr og planter. Naturen er vild, dramatisk, smuk og uendeligt underholdende. Men bedst af alt: Den er overalt. Det vrimler med liv i byens baggårde og parker, i villakvarterets græsplæner og havedamme. Bogen handler om alle de forunderlige og fantastiske dyr og planter, som hver dag venter lige uden for din hoveddør. Anders Kofoed fortæller med vid om humor danskernes nære natur. Charmerende dyr og kødædende planter, de sjældne og de helt almindelige. Bogen er opdelt i 4 levesteder for dyr og planter. ?Skoven? handler om dyre- og plantelivet i alt fra små parker til store skove. ?Byen? om naturen, som myldrer i betonjunglen. ?Haven? om det forunderlige mikrokosmos af små græssletter og mini-regnskove, der findes ved parcelhusene. Og ?Søen? udforsker de dybe hemmeligheder i alle vandhullerne, fra havedamme og gadekær til søer. Bogens 4 levesteder er desuden delt praktisk ind i 3 sæsoner. Med bogen får hele familien en overskuelig og brugervenlig guide til naturoplevelser året rundt.

  • Save 25%
    by Peter Nygaard
    £16.49

    Et pragtværk om verdens mest spektakulære motorløb. Formel 1 er ikke bare en af verdens største sportsbegivenheder, det er et fænomen. En sport, der består af lige dele teknik, talent og penge. En kombination, der sæson efter sæson tiltrækker millioner af mennesker, som følger kørernes intensive kappestrid på baner verden over. I denne bog fortæller Peter Nygaard hele historien om løbene, fra den beskedne start i 1950'erne til den milliardforretning, formel 1 har udviklet sig til at være i dag. Han beretter om dramerne, tragedierne og triumferne; om de største legender og de mange små fascinerende detaljer omkring løbet, blandt andet udviklingen af den avancerede teknik, der i dag sørger for, at kørerne kan overleve selv de mest voldsomme sammenstød. Bogens billeder er en underholdende, smuk og dramatisk fortælling i sig selv, og giver læseren et enestående indblik i motorsporten helt fra den spæde start og frem til i dag. Peter Nygaard er Danmarks førende Formel 1 ekspert. han har fulgt Formel 1 i snart 35 år for at fortælle om de dramaer, triumfer og tragedier, der præger det store løb.

  • Save 23%
    by Colleen Hoover
    £9.99 - 8.49

    Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen. Det ender med os er en uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris af forfatteren til Forbandede kærlighed og Måske en dag. ?En modig og hjerteskærende roman ... Ingen kan levere en læseoplevelse så fuld af følelser som Colleen Hoover.? - Anna Todd, bestsellerforfatter til After-serien ?Prægtig, bevægende og uforglemmelig. En bog, man giver videre.? - USA Today ?Hendes modigste roman til dato ? Sikke en historie!? - New York Daily News ?Det ender med os er et perfekt eksempel på Colleen Hoovers evne til at skabe fortællinger, der på samme tid er både opløftende, romantiske og dystre.? - Romantic Times Book Reviews ?Et must-read, fuld af fængslende drama.? - Kirkus ?Fra første øjeblik var jeg ude af stand til at lægge den fra mig - dette er en af de smukkeste og mest uforglemmelige fortællinger, jeg nogensinde har læst.? - Goodreads ?Det ender med os håndterer et svært emne med ferm og sikker hånd.? - Huffington Post

  • Save 22%
    by Sebastian Klein
    £7.99 - 6.99

    Verden af fuld af dyr, og Sebastian Klein har fundet frem til de 100 vildeste. I denne bog møder man de største, de sjoveste, de mærkeligste og de farligste dyr i verden – og med garanti også nogle dyr, man ikke kender til. Bogen er fyldt med facts og fede historier. Der er billeder af alle dyr, så man kommer helt tæt på og kan se, hvordan de ser ud. Og efter eks. at have hørt om, hvordan isbjørnen nedlægger sit bytte med et enkelt dask, kan man sammenligne dens alder, højde, vægt, hastighed og føde med bogens andre dyr. God til børn, der elsker dyr.

  • Save 23%
    by Jane Austen
    £8.49 - 14.99

    Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.Men hvad hun ikke ved, er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hendes kønne øjne og kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en meget alvorlig forelskelse.Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens store kærlighedsromaner og en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt.Romanen er filmatiseret adskillige gange og foreligger med denne nyoversættelse på dansk i en uforkortet udgave.

  • Save 25%
    by Janne Poulsen & Ted Gräslund
    £20.99

    Bogen er en uundværlig guide for alle lystsejlere, og den nye udgave er gennemgribende opdateret og dækker danske, tyske, svenske og et udsnit af polske lystbådehavne - i alt over 1000 havne. Ved alle havne er der detaljerede havneplaner med angivelse af vanddybder samt middelhøjvande og middellavvande. Der er besejlingsvejledninger, havnenes faciliteter er tegnet ind på kortene og vist i piktogrammer, og web-adresser og mail-adresser samt evt. mulighed for online-booking er angivet. Nærliggende seværdigheder er ligeledes beskrevet.

  • Save 25%
    by Yuval Noah Harari
    £14.99 - 16.49

    HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt

  • by H.C. Andersen
    £9.99

    Otte klassiske eventyr af H.C. Andersen indlæst af Jesper Klein.SnedronningenNissen hos spækhøkerenLille Claus og store ClausTommeliseFyrtøjetPrinsessen på ærtenSnemandenDen grimme ælling

  • Save 25%
    - Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer
    by Christina Astrid Vorre
    £16.49

    Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark, altså øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men tallet gemmer også på de øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. I denne bog kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid. Via nedslagspunkter i både fortid og nutid bringer Christina Vorre dig tæt på de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie - også lang tidefter de er blevet forladte. De 20 øer ligger fordelt i hele landet, i farvandene omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, de fleste af dem bare en kort bådtur væk - som fx Slotø, Kyholm og Enehøje. Ved Slotø nær Nakskov lå de tre ØK-skibe Java, Falstria og Jutlandia opankret under 2. verdenskrig, fordi der var mangel på brændstof. 3. maj 1945 bliver skibene bombet af RAF, fordi piloterne i første omgang tror, at det er tyske skibe. Java synker, og de 2 andre skibe bliver beskadiget. Slotø rummer også ruinerne af Europas ældste orlogsværft, der blev opført af Kong Hans i 1509. På Kyholm ved Samsø ligger Danmarks ensomste kirkegård. Her var engang karantænestation, og under Englandskrigene var øen befæstet. I dag er der kun kirkegården tilbage, som blev lukket i 1859, hvor alle beboere forlod øen, og husene blev revet ned og sejlet bort. Da Peter Freuchen er 12 år, er han på ferie hos sin onkel og tante på en gård nær Nakskov. Sammen med en kammerat svømmer han de 2 kilometer over til øen Enehøje; men de bliver jaget bort af ejeren og må svømme tilbage til Lolland. Efter to polarekspeditioner vender han i 1926 tilbage til Lolland og køber Enehøje. På øens højeste punkt opfører han en portal af hvalkæber, og den gamle smedje indrettes til skriveværksted. I 1940 flygter Freuchen til Sverige og bosætter sig derefter i USA.

  • Save 22%
    by Thomas Korsgaard
    £12.49 - 14.99

    Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger. I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere. Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager - og liste hemmeligheder ud af folk - uden at det nogensinde bliver opdaget. Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt "Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter".

  • Save 25%
    by Karl Ove Knausgård
    £14.99 - 20.99

    En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Det er en varm sommeraften i august. Litteraturprofessoren Arne er sammen med sin hustru, kunstneren Tove og deres børn i et feriehus på landet. Ferien er snart slut, og deres ven, rigmandssønnen Eigil, opholder sig i et sommerhus i nærheden. Et andet sted i Norge er præsten Kathrine på vej hjem fra et seminar, men følger en impuls og indlogerer sig på et hotel i stedet for at tage hjem til familien.Ud over Arne, Eigil og Kathrine møder vi også Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der hver især bakser med deres egne problemer i deres egne liv. Denne augustaften dukker en gigantisk stjerne op på himlen over dem. Hvad er det for et fænomen? Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever. Og så går livet videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske."Morgenstjernen" følger ni mennesker henover to afgørende dage i deres liv. Det er Karl Ove Knausgårds første roman siden afslutning på det store autofiktive projekt "Min kamp" i 2013.

  • Save 27%
    by Henning Knudsen
    £20.49

    Fortællingen om Flora Danica er historien om et af verdens mest ambitiøse værker om planternes rige. Sat i verden af Frederik V og gennem intet mindre end 122 år skabt i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere. Tusindvis af blomster, alger, mosser og svampe blev tegnet og trykt til et enestående værk om kongeriget Danmarks vilde natur.250 udvalgte plancher giver et indblik i værkets rigdom og bredde og viser, hvor unikt dette nationale naturvidenskabelige hovedværk er.

  • Save 25%
    by Maren Uthaug
    £14.99 - 17.99

    Ny stor roman af Maren Uthaug.

  • Save 22%
    by Yuval Noah Harari
    £10.99 - 14.99

    Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.

  • Save 23%
    by George Orwell
    £8.49 - 14.99

    George Orwells klassiker nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse i 1949. "Den, der kontrollerer fortiden,kontrollerer fremtiden;den, der kontrollerer nutiden,kontrollerer fortiden." Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. Det er år 1984. Winston Smith bor i Oceanien, hvor Partiet og den allestedsnærværende Big Brother overvåger borgerne ned til mindste detalje. Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han redigerer gamle dokumenter og aviser, så historien altid fremstår i overensstemmelse med Partiets sandhed. Men Winston længes efter frihed, og han opdager hurtigt, at den trang er livsfarlig.?1984 er et stærkt forsvar for tankens frihed, og George Orwells dystopi er mere aktuel end nogensinde.

  • Save 25%
    by Peter Lund Madsen
    £14.99

    Hvad er angst? Hvor kommer den fra? Hvad sker der i hjernen og i kroppen, når angsten kommer buldrende? Hvordan tackler man bedst angsten? Psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen besvarer med hjælp fra en række eksperter de vigtigste spørgsmål om angst - med særlig fokus på børn og unge. Desuden fortæller både børn, unge og voksne deres egne historier: om mødet med angsten, om skolevægring og om forskellige former for behandling og terapi.Det er naturligt at føle angst, men når den tager overhånd, kan den være invaliderende. Heldigvis er der håb, for jo mere vi ved om angst, jo bedre bliver vi også til at hjælpe de angstramte og familier, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen.

  • Save 25%
    by Antony Beevor
    £14.99 - 16.49

    Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.

  • Save 25%
    by Daniel Kehlmann
    £12.99 - 16.49

    Den omvandrende skuespiller, entertainer og provokatør Tyll Ulenspiegel blev født i starten af 1600-tallet. Tylls far, der er møller, er også tryllekunstner og opfinder og i særlig grad en mand, der vækker de lokale gejsteliges vrede. Tyll bliver nødt til at flygte og får følgeskab af Nele, bagerens datter. På sin rejse gennem et land, der er smadret af Trediveårskrigen, møder han både almindelige mennesker og store ånder; bl.a. den unge akademiker og forfatter Martin von Wolkenstein, som er opsat på at finde ud af, hvad krigen i virkeligheden indebærer; den melankolske bøddel Tilman; jongløren Pirmin; det talende æsel Origines; de tidligere herskere over Bøhmen Elizabeth og Friedrich, hvis fejltagelser satte gang i den store krig; doktor Paul Fleming, hvis bizarre plan er at skrive lyrik på tysk; og ikke mindst den fanatiske jesuit Tesimond. De farverige historier om disse meget forskellige karakterer gør romanen til en tryllebindende fortælling om Trediveårskrigen. Centrum og omdrejningspunk i romanen er ingen anden end Tyll, den kendte spøgefugl, der en dag beslutter sig for at blive udødelige. "Stjerneforfatteren Daniel Kehlmanns nye historiske roman er mesterlig." POLITIKEN "Daniel Kehlmann er en suveræn stilist." WEEKENDAVISEN

  • Save 25%
    by Giorgio Locatelli
    £16.49

    MADE IN ITALY, er den ultimative italienske kogebog. 625 sider og mere end 180 klassiske opskrifter på supper, risottoer, pastaretter samt fiske- og kødretter, og krydret med personlige anekdoter og historiske detaljer. Forfatteren, Giorgio Locatelli, er verdensberømt italiensk kok og ejer af Michelin-restauranten Locanda Locatelli i London. Han er opvokset i Italien og hjalp til i familiens restaurant, fra han var 5 år gammel. Locatellis roste bog er en fornøjelse at læse og uundværlig at lave mad efter.

  • Save 23%
    by Ernest Hemingway
    £8.49

    Den gamle mand og havet er den klassiske fortælling om en gammel fisker, Santiago, der efter 84 døgns uheld atter forsøger sin lykke i Golfstrømmen, hvor de store fisk befinder sig. Den treddelte historie om manden, der drager alene ud på havet, er ikke blot historien om en fiskers hverdag, men også historien om menneskets vilkår og kamp med døden. Ernest Hemingway (1899-1961) har med Den gamle mand og havet skrevet en fascinerende skildring af fiskerens ukuelige sejrsvilje og kamp med sit store bytte på det vældige hav. I 1953 modtog han Pulitzerprisen for Den gamle mand og havet og året efter modtog han Nobelprisen i litteratur.`Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder "betyder" ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi."- Jens Kruuse, Jyllandsposten`Med Den gamle mand og havet har han formet et billede så lysende og klart, så følsomt og fast og fejlfrit, at det har tendens til at forvandle sig til symbol.´- Tom Kristensen, Politiken"... en klassiker, der kan tåle at blive læst igen og igen." - LitteratursidenErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

  • Save 27%
    - nemme vegetariske og veganske opskrifter
    by Lisbeth Østergaard & Louisa Lorang
    £12.49

    I GRØN MAD TIL HELE FAMILIEN får du inspiration til sunde, grønne måltider. Bogen viser, hvordan du nemt tilsætter flere grøntsager i helt enkle hverdagsretter, og indeholder 100 opskrifter i alt på både vegetariske og veganske måltider, til morgen, middag, aften samt opskrifter på små snacks og søde sager. Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard har til sammen fem børn i meget forskellige aldre. De har testet opskrifterne på både børn og mænd, og har samlet favoritter og deres bedste opskrifter på velsmagende, grønne retter til hele familien. I bogen får du blandt andet opskrifter på vafler, lavet på sød kartoffel, grønne smoothies, chunky monkey bowl, creamy spinatpasta, græskarsuppe med popcorn og æbler, sweet potato nuggets, forårsruller, grønne pizzasnegle og meget mere.

  • Save 23%
    by Maren Uthaug
    £8.49 - 14.99

    En grum fortælling om familiehemmeligheder, underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse.Da Knut går fra sin samiske kone, tager han datteren Risten med og flytter fra Nordnorge til Sønderjylland. Ned til Grethe, der netop har installeret fem vietnamesiske bådflygtninge i kælderen. Blandt andet drengen, der får navnet Niels, og som Risten knytter et uopslideligt bånd til i deres fælles ensomhed.Først som voksen genser Risten sin mor - et møde som på ingen måde bliver, som hun havde forventet."En mere formfuldendt, humoristisk og talentfuld debut skal man lede længe efter." - Jyllands-Posten"En sej, smertelig og humoristisk roman." - Politiken, 4 hjerter"En særdeles vellykket debutroman." - Weekendavisen

  • Save 25%
    - Vores yndlingsopskrifter
    by Adam Price & James Price
    £16.49

    Brødrene James & Adam Price har beskræftiget sig med mad og gastronomi det meste af deres liv. Det er gennem årene blevet til talrige kogebøger, madartikler, en lang række madprogrammer, og i de seneste år har de også været restauratører. I denne bog har James og Adam samlet deres yndlingsopskrifter på retter, som serveres i restauranterne - lige fra det gode surdejsbrød, sprøde pommes frites og klassisk bearnaise til signaturretten Boeuf Stroganoff. Der er masser af ideer til både hverdag og fest - glæd dig til spise med brødrene Price.

  • Save 25%
    by Rakel Haslund-Gjerrild
    £14.99 - 14.99

    70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

  • Save 26%
    by Yotam Ottolenghi
    £13.99

    Den grønne revolution fortsætter! Her er opfølgeren til Plenty, der udkom på dansk i 2013. Fuld af inspirerende opskrifter og farverige fotos er Plenty More et must-have for såvel kødspisere som vegetarer. Bogen indeholder 150 indbydende, farverige og smagfulde grønne retter, der vækker appetitten og appellerer til din æstetiske sans. Yotam Ottolenghi har med sine restauranter og kogebøger etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent, og han har revolutioneret grøntsagskøkkenet med sin kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer.

  • Save 22%
    by Ernest Hemingway
    £10.99

    Der er ingen ende på Paris blev udgivet posthumt i 1964 og er en af Hemingways mest elskede klassikere. Siden Hemingways personlige papirer blev tilgængelige for offentligheden i 1979, har litterater dog undersøgt og diskuteret de omfattende forandringer, bogens redaktører foretog inden udgivelsen. Her foreligger langt om længe den reviderede udgave, der tager højde for Hemingways oprindelige manuskript. Denne udgave, der også er nyoversat, indeholder endvidere forfatterens udkast til flere kapitler, som aldrig tidligere har været udgivet, samt skitser til forskellige indledninger og afslutninger. Der er ingen ende på Paris er et enestående portræt af det sprudlende Paris i årene efter første verdenskrig og den unge Hemingways løsslupne kreativitet og ukuelige entusiasme. Det er også historien om de lykkelige år med Hemingways første kone, Hadley, og deres venskab med kunstnere som F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. ”Hemingways ’Der er ingen ende på Paris’ har for længst etableret sig som en klassisk guide til både den franske hovedstad og den fortabte generation. Den reviderede udgave føjer nyt til historien og fører mod det Paris og de minder, der måske lever bedst i erindringen.” – Information ”Man kan ikke komme uden om, at ’A Moveable Feast’ fra Hemingways hånd er en vidunderlig bog, og at den er blevet stående som en klassiker” - Politiken "en helt fortryllende beskrivelse af 1920' ernes Paris" - Ekstra Bladet

  • Save 25%
    by Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen
    £14.99 - 14.99

    Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

  • Save 23%
    by Ernest Hemingway
    £8.49 - 14.99

    Romanen handler om den amerikanske journalist Jacob Barnes (ofte bare kaldt Jake) og den engelske overklassepige Lady Brett Ashley, som møder hinanden i Paris på i begyndelsen af 1920‘erne og udvikler et umuligt forhold. De tilhører en kreds, der blandt andet består af journalister og kunstnere, som lever et omflakkende liv med mange glæder og få sorger på byens cafeer. Men lige under overfladen lurer desperationen efter Første Verdenskrig, hvor mange af dem mistede deres ungdom og uskyld. Langsomt flytter historien sig ned over Frankrigs og ind i Spaniens landskab og til byen Pamplona, hvor Jake og hans "ufrivillige" ven Robert Cohn tager ophold, da Paris begyndte at blive for kedelig. Senere kommer flere af deres venner til byen under San Fermin-festivalen, blandt andre Lady Brett Ashley. "En af Hemingways mest bevægende romaner." - Bo Green Jensen, Weekendavisen<br><br>"Solen går sin gang demonstrerer allerede en hel række af Hemingways kunstneriske virkemidler. Den knappe stil, den sigende tavshed, ærligheden, den omskabte følsomhed, den intense deskriptive evne. Der er scener i bogen fra Spanien og fra tyrefægtningerne, som er helt blændende prosa, sider af en egen hård, blank glansfuldhed, der næsten indkapsler dem i en slags mytisk poesi – så fortættet er stemningen bag de sikre konstateringer." – Hakon Stangerup, Nationaltidende<br>"En af Hemingways mest bevægende romaner." - Bo Green Jensen, Weekendavisen"Solen går sin gang demonstrerer allerede en hel række af Hemingways kunstneriske virkemidler. Den knappe stil, den sigende tavshed, ærligheden, den omskabte følsomhed, den intense deskriptive evne. Der er scener i bogen fra Spanien og fra tyrefægtningerne, som er helt blændende prosa, sider af en egen hård, blank glansfuldhed, der næsten indkapsler dem i en slags mytisk poesi – så fortættet er stemningen bag de sikre konstateringer." – Hakon Stangerup, NationaltidendeHemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

  • Save 23%
    - nem, hurtig, billig mad - og næsten ingen opvask
    by Louisa Lorang
    £8.49

    Med denne bog får du over 60 opskrifter på nemme, hurtige og billige og ikke mindst sunde måltider. Mange af opskrifterne er baseret på få ingredienser, de kan laves på relativ kort tid - og efterlader stort set ingen opvask. Du får opskrifter på klassikere som cup noodles, bolognese, kartoffelsuppe, bøf bearnaise og tex-mex plus masser af ny inspiration til måltider, som er lette at bikse sammen og smager himmelsk f.eks. citronpasta med ærteskud, bowls, loaded sweet potatos og bao med hoisin flæsk. Louisa Lorang er kendt fra Go' Morgen Danmark og madskribent for bl.a. Aarstiderne og Alt for damerne og har online magasinet Lorang&Co.

  • Save 23%
    by Colleen Hoover
    £9.99 - 8.49

    En stærk, hjerteskærende og dampende hed fortælling om at komme op til overfladen og lære at elske igen, når kærligheden gør allermest ondt og synes allermest forbandet."Forbandede kærlighed er årets must read! Jeg elskede hvert et ord, jeg følte hvert et øjeblik, og jeg vil aldrig glemme denne historie." – Goodreads.comDa Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold:Spørg aldrig ind til fortiden.Forvent ikke en fremtid.De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.COLLEEN HOOVER (f. 1979) er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har skrevet 10 romaner, hvoraf de 8 har ligget på New York Times’ bestsellerliste, og hvoraf flere har været nomineret i kategorien Best Romance i Goodreads Choice Awards. Forbandede kærlighed er hendes debut på dansk."Kun Colleen Hoover kan fylde så meget talent ind i én enkelt roman." – Jamie McGuire, forfatter til Beautiful Disaster-serien

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.