Books published by Mallebuh

Der var engang en pige, der hed Molly. De andre børn kaldte hende Molly Båthorn, fordi hun altid begyndte at græde, hver gang der var bare den mindste lille ting, der gik hende imod. Det var lige så nemt at få hende til at græde, som det var at få et båthorn til at sige ’BÅT’.Ja, man skulle bare sige ’BÅT’ til hende, så græd hun. Men så en der skete der noget frygteligt. Molly kom ud for en ulykke. Det skulle vise sig, at den ikke var så frygtelig endda.

Dino og hans ven Stego finder en dejlig stor mudderpøl, med det skønneste bløde mudder. Men Dinos mor bliver altid så sur hvis han bliver for beskidt.Uddrag fra anmeldelser:"De allermindste børn er vilde med den lille dinosaur, Dino, fordi han har et usædvanligt udtryksfuldt ansigt, hvor man nemt aflæser, om han er glad, bekymret, vred, bange, flov osv. Desuden er historierne fulde af spræl med enkle, let forståelige tegninger. Jeg er også ret vild med Dino."Forældre og Børn"Dino er kendt og elsket af børn mellem et og tre år ... Søren Jessen har i sine tegninger og tekst formået meget præcist at fange de stemninger og handlinger, børn i Dinos alder beskæftiger sig med."Fyns Stiftstidende"Øgle med charme"Politiken"Fortællingerne er mundrette, lette at læse højt, hyggelige og søde. Men det allerbedste er tegningerne. Søren Jessen har givet sin Dino en aldeles betagende mimik. Man kan tydeligt se, hvad Dino tænker, blot ved at se på tegningerne. Herlige bøger som vi gerne vil have flere af."JP

En heksering er en ring af svampe, der af og til vokser frem i græsset. I den her historie kan du høre om hvad der skete en dag Nøffe tog på skovtur uden at se sig for.NB: Denne historie om Surmulen findes også som en af ni historier i bogen "Den store månefest".Uddrag:Foran det blå hus står Raff og sparker en bold op mod muren. Pludselig hører han en lyd og vender sig om. “Hjæælp!” skriger han og skynder sig indenfor, og den eneste lyd, man hører, er lyden af en dør, der hurtigt bliver låst. “Moar, faar,” råber han. “Skynd jer og kom! Der går en surmule rundt udenfor!” Far Raffeberg og mor Raffeberg kommer ned ad trapperne i en fart. “Hvad er det, du siger?” spørger far Raffeberg. Han håber nok, han hørte forkert, men så kigger han ud af vinduet og ser, at det er rigtigt nok. En meget sur surmule er på vej forbi deres hus. Dens mund vender nedad, den har en dyb rynke i panden, og dens øjne skyder små lyn, der godt kan starte en skovbrand – hvis det ikke har regnet i lang tid, og skovbunden er tør.

Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb.Sådan begynder Franz Kafkas fantastiske fortælling "Forvandlingen" - et af litteraturens mest ikoniske og udødelige værker. En uafrystelig, intens og gribende historie.​​Fornemt udført. (Fem hjerter i Politiken)Betagende og blændende godt lavet ... resultatet er blevet en utrolig fascinerende oplevelse. (Litteratursiden.dk)Selv en grøn Kafkadebutant som jeg selv har kun begejstring tilbage efter sidste side er vendt. (Nummer9)Intens og stemningsfuld. (DBC)Kafka selv ville have været tilfreds. (Den smalle bog af Jakob Brønnum)

Dino vil ikke i seng. Ihvertfald ikke før han har fået sagt godnat til solen, godaften til stjernerne og hej til månen.Uddrag af anmeldelser:"Dino er en lille, livlig og nysgerrig dinosaurusunge, der interesserer sig for det samme som et barn på et og to år - og identifikationen er umiddelbar!"DBC"Serien om baby-dinosauren er rigtig god. En serie man roligt kan investere i."Vores børn"Ualmindeligt sjove tegninger"Aalborg Stiftstidende"Dino-bøgerne er 100% set i børnehøjde. Far og mor vil hele tiden bestemme ... Dino er både stædig og egenrådig - og meget sød, ligesom de fleste børn. Men det er nu ikke kun børnene, der kan nikke genkendende til de hverdagssituationer, som Dino-bøgerne beskriver."Vores børn

Dino er på tur med sin far. Pludselig får faren travlt med at komme hjem. "Skynd dig lidt," siger han til Dino. Men Dino har ikke travlt. Han KAN slet ikke skynde sig, for han leger, at han er en skildpadde. Og skildpadder er meget langsomme. Det ved alle.

Mette opdager, at hun er hul som et råddent træ. Hun rummer intet. Ikke engang sorg da Lasse slår op. Men hun er ikke den eneste fra klassen, der har problemer. Bo må kæmpe hårdt for at beholde sin plads i klassens hierarki, Line er så ubetydelig, at hun kun eksisterer, når hun er sammen med andre, Eva får et skræmmende kig ind i fremtiden ... Det er svært at være ung. Er det, fordi hele verden ændrer sig, hver gang man vender ryggen til et kort øjeblik?En fantastisk bog med en helt unik opbygning. Hvert kapitel er en afrundet historie, men hver af de 18 historier fletter sig ind og ud af hinanden og danner en samlet historie. En historie om at være ung, om at drømme, frygte, håbe og elske.Anmeldelse:Søren Jessen skrev for nogle år siden "Den skæve dreng" og det var en formidabel bog. Nu har Søren Jessen skrevet "Den hule pige" - lidt i samme stil."Den hule pige" er ligesom "Den skæve dreng" allerede i klassiker-klasse og også meget underholdende!Troldspejlet, DRSøren Jessen sigter højt og rammer dybt. Sjældent er en flok elever blevet dissekeret ind til benet - og længere endnu - end i Søren Jessens 'Den hule pige'.Steffen Larsen, Politiken

Dino vil gerne ned til floden og lege med sin mor, men hun har travlt. Øv, mumler Din og sætter sig til at surmule. Hans mave begynder også at rumle og det hele er noget skidt, men så sker der noget. Dino kommer til at prutte. Og så begynder der at ske noget.

Dino er ude at gå en tur, og han har en dejlig madpakke med. Dino finder et dejligt sted. Han er blevet sulten. Men madpakken, som hans far har lavet, er slet ikke god. "Addr! Kun frugt!" udbryder Dino, da han ser, hvad han har med. Men han er vel nødt til at spise lidt alligevel ... indtil maden begynder at forsvinde. Nogen hugger Dinos mad. Hvem er det?Uddrag fra anmeldelser:"Fortællingerne er mundrette, lette at læse højt, hyggelige og søde. Men det allerbedste er tegningerne. Søren Jessen har givet sin Dino en aldeles betagende mimik. Man kan tydeligt se, hvad Dino tænker, blot ved at se på tegningerne. Herlige bøger som vi gerne vil have flere af."JP"Øgle med charme"Politiken"Dino er kendt og elsket af børn mellem et og tre år ... Søren Jessen har i sine tegninger og tekst formået meget præcist at fange de stemninger og handlinger, børn i Dinos alder beskæftiger sig med."Fyns Stiftstidende

"Jubiii! Det regner!" råber Dino en morgen, for han elsker nemlig at sjaske og pjaske i vandpytter, så vandet sprøjter til alle sider. Men desværre blander hans far sig og siger, at Dino skal tage hat og regnfrakke og støvler på, og det tager tid. Alt for lang tid!

Dino keder sig. Alt er kedeligt! Han går ind til sin mor for at klage. Hun har mange forslag til hvad han kan lave, men alt er stadig kedeligt. Indtil hans mor får en god ide. Synes hun selv.

Dinos far har lavet en gynge til Dino, og Dino finder hurtigt ud af, at det er meget sjovt at gynge. Høøøjt op. Helt op i skyerne. Men hvad gør man, når ens far ikke gider skubbe længere?Uddrag af anmeldelser:"Dino-bøgerne er 100% set i børnehøjde. Far og mor vil hele tiden bestemme ... Dino er både stædig og egenrådig - og meget sød, ligesom de fleste børn. Men det er nu ikke kun børnene, der kan nikke genkendende til de hverdagssituationer, som Dino-bøgerne beskriver."Vores børn"Ualmindeligt sjove tegninger"Aalborg Stiftstidende"Serien om baby-dinosauren er rigtig god. En serie man roligt kan investere i."Vores børn

En morgen vågner Nøffe, og endnu inden han har sat fødderne på gulvet, kan han mærke, at det er sådan en dag, hvor han har lyst til at være vild. Ja, det er noget underligt noget, men sådan er det med snabelgrise.“Jeg vil bare være så vild i dag,” råber Nøffe og springer ud af sin seng. “Hmmm, men … øhm … hvordan?” Han tænker og tænker, mens han finder dagens slips frem, og pludselig ved han det. “Jeg vil gå uden slips i dag!” råber han og stiller sig hen foran spejlet. Så kaster han slipset fra sig og står og kigger længe på sig selv fra alle vinkler. Han synes selv, at han ser meget mærkelig ud uden slips. Helt forkert. Nærmest nøgen. “Nej, det er for vildt,” mumler han og samler slipset op. Så tager han det på og smiler. Der må være en anden måde, han kan være vild på. Han tænker og tænker, men kan ikke finde på noget. Indtil han får øje på sine to hår på hovedet.NB: Denne historie findes også som en af ti historier i bogen "Vintervæsner".

Tossetøsen er genial. Hvis hun altså selv skal sige det. Men hun har nu af og til opfundet nogle gode ting. Hun opfandt engang en skopudsemaskine, der viste sig at være fantastisk god til at skrive navneskilte, og det er forklaringen på alle de flotte navneskilte på alle hoveddørene i Smørhullet. En anden gang opfandt hun et metalgebis, der siden løb væk hjemmefra og nu vistnok lever ude i skovene et sted, hvor det har slået sig ned som skovgnallefrisør. Hun opfandt også en gang en flaskerenser, der ikke kunne rense flasker, men som til gengæld kunne passe får, og sådan havde hun altså lavet en lang, lang stribe af gode, nyttige opfindelser. Men en dag får hun opfundet en maskine, som kan noget helt, helt andet end det hun havde regnet med. Det er lige noget Nøffe kan bruge.NB: Denne historie om U-fjerneren findes også som en af ni historier i bogen "Den store månefest".

Drømmeparaplyen er blevet væk. Den, som Ole Lukøje bruger til at give alle børn gode drømme med. Og det er uhyrerne der har taget den. Ole Lukøje og Mareridts-betjenten prøver at finde den sammen med Mikkel og hans plysdyr. Men der er mørkt i lejligheden og fuldt af ækle uhyrer. Heldigvis ved Mareridts-betjenten noget om, hvordan uhyrer skal behandles.En bog om drømme og mareridt og hvad man kan gøre ved dem.

Frederik har fødselsdag og har inviteret alle sine venner til kostumefest i haven. Da de leger gemmeleg, gemmer Frederik sig så godt, at han ikke bliver fundet. Og så sker der noget mærkeligt.En bog hvor man skal finde mange forskellige ting i tegningerne.

En morgen vågner Dino og opdager, at der er helt hvidt udenfor. Det har Dino aldrig set før, han ved ikke hvad sne er, så han tør ikke at gå ud. Men da hans mor går ud, følger han i hendes fodspor, og så opdager han en masse ting om sne, som han ikke vidste.

Verden er et farligt sted, og Villy er bange for alt. Træer og tåge, sabler og stikkontakter, fugle og fremmede mennesker. Derfor vil han helst være på sit værelse. Der er rigtig trygt og rart. Synes Villy. Men det gør hans hund ikke.

En pegebog om Dino for de mindste boglæsere. Her kan du få en masse mere at vide om Dino. Du kan møde Dinos venner, se hvad han spiser, hvordan han leger, hvad han har af legetøj og hvad han synes om at komme udenfor i blæsevejr, solskin eller regn.

En interaktiv ebog om den populære Dino. Klik på teksten, så bliver den læst op eller klik på tegningerne, så sker der ting og sager. Du kan både møde Dino, Dinos venner og se hvad Dino spiser. Dino kan selv skrælle en banan. Kan du også det? Og hvem er det nu, der er Dinos bedste ven? Få svaret i den her bog.Til Android skal man benytte ebogslæseren Lithium. Andre ebogslæsere vise muligvis ikke bogen korrekt. Lithium kan hentes i Google Play her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.faultexception.reader

En cirkusdirektør, hvis lommer var tømte, sad lige så stille for sig selv og drømte.En dag kommer der en nar til Cirkus Bizar. Så kan det ellers nok være, at der sker ting og sager med forestillingen.

En dreng og hans bamse ligger i sengen om aftenen og kan ikke falde i søvn, fordi fuldmånen skinner dem lige ind i ansigtet. Pludselig letter bamse, og flyver helt op under loftet og ud af vinduet. "Kom tilbage," råber drengen, og så følger han efter.En utrolig flot og fantasifuld billedbog.En meget spændende og interessant historie. Der er meget at se på og undres over, og det er ikke en billedbog man bliver færdig med lige med det samme.Vores børnEn vidunderlig børnebog. Bogen er flot illustreret med store, sjove og flotte tegninger.Jydske VestkystenEn drøm af en bog.Nordjyske Stiftstidende

En dag kommer Frodes far hjem med en stor papkasse i hænderne. Det er en gave til Frode. Inde i kassen er der er fjernsyn, og mens Frodes far gør fjernsynet klar, leger Frode med papkassen - og kommer ud på en vild rejse. Han når lige hjem idet fjernsynet er klar.En fantasifuld og næsten ordløs historie om en dreng og en papkasse og et barns vilde fantasi.

Når Rasmus går tur med sin far, må han ikke træde på stregerne i fortovet. Og i fodgængerfeltet må han endelig ikke træde ved siden af de hvide felter. Men en dag kom han alligevel til det. Og så faldt han.★★★★★ Masser af fantasi, farver, sjov og ballade.BTFantastiske billeder at fabulere videre over og samtale om.IBCEndelig har en forfatter begået en bog om det, som alle forældre så tydeligt husker fra deres barndom.Vi forældre

Mag O’Neal elsker at deltage i robokampe med sin far. De har deres egen robot, Røde, som kæmper mod andre robotter i turneringer. Mag håber sådan, de kan komme med til sæsonfinalen for de otte bedste robotter, men under en kamp sker der noget mystisk. Modstanderens robot får pludselig nye kræfter, og Røde taber. Mag er overbevist om, at modstanderen har snydt. Han beslutter sig for at finde ud af, hvad der er sket, men bliver rodet ind i en farlig sag, som er langt større, end han aner.

Da Mag O’Neal og hans far tager på skrotpladsen for at finde reservedele til deres robot, møder de en mystisk mand, som kaldes en væver. Vævere kan kontrollere internettet og er ikke som normale mennesker. Er det ham, der får deres robot, Røde, til at stikke af? Da Mag og hans far efterlyser den, finder de ud af, at de er blevet erklæret døde. Sammen er de nødt til at finde væveren, så de kan få deres robot og deres liv tilbage.

Hvis man har en masse skruer, nogle små motorer, nogle tandhjul og ved hvordan man gør, så kan man bygge sig en robot. Det var i hvert fald, hvad den gamle mand gjorde. Han byggede en robot, som han kaldte Toto.Men Toto kan ikke ret meget. Den skal lære alt. Selv at gå, løbe og tale. Men én ting kan den helt fra starten af. Læs bogen, hvis du vil vide, hvad det er.Bogen skal læses på højformat.

Tilfældets musik spiller på livet løs den første sommerdag, hvor folk søger mod en af byens parker for at nyde vejret. En ung sort spyflue af arten Calliphora vomitaria, fanges af en vind og flyver derfor lige ind i øjet på en dreng, der hedder Mathias. Han er taget hen i parken sammen med et par kammerater for at spille fodbold. Men idet han skal til at lave en kontrolleret lårtæmning af bolden, rammer fluen, og tæmningen bliver til et knæskud, der sender bolden højt op i luften. Meget højt. Da den kommer susende ned igen, er det med retning mod tre piger der lige har pakket hele deres enorme picnic-kurv ud. Det kommer til at sætte spor i mange af parkgæsternes liv - og død.Uddrag:”Fra naturens side,” sagde Mathias og lænede sig mod hende, ”er et lig ikke andet end organisk materiale. Og det går ikke til spilde. Ti minutter efter en person er død, kommer de første insekter for at lægge deres æg i liget ...””Hvor klamt.””Og gæt, hvilke insekter det er,” sagde han.”Fluer?” kom det prompte fra hende.”Spyfluer,” præciserede Mathias med et smil. ”Og den måde, man finder ud af, hvor længe en person har ligget død, er ved at kigge på fluelarverne i liget. Deres alder fortæller det hele.”Papirbogen kan købes på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside: https://dansklf.dk/smak

Sommeren 1975 er den varmeste sommer længe. Drengen Jens flytter med sin familie fra Sønderborg til en forstad til Herning. Faren er avanceret til distriktschef for Frisko Is og har fået råd til et stort parcelhus. Her skal det store forkromede familieliv udspille sig med farvefjernsyn og tilbygningsprojekter. Desværre tilbringer Jens' far mere og mere tid på Vildnisset - den lokale bodega - men der er ikke adgang for børn, så Jens har sit eget vildnis: en uudforsket jungleverden med hvide pletter på landkortet. Hans mor vil ikke snakke om hverken bodega eller jungle, og ikke engang vejfesten, hvor hun bliver valgt til „miss fest-i-gaden", kan hjælpe på hendes humør. Desuden har Jens også storesøsteren Marianne, som ikke er helt normal, at tage sig af. Da Jens forsøger at slippe væk ved at rejse på besøg hos mormoren i Sønderborg, render han blot ind i hendes vildnis: en tiltagende senilitet. Det bliver en katastrofal tur. Jens søger tilflugt i sin døde morfars vilde historier, kigger stjerner eller tager på tømmerflådeekspedition på åen. Indtil den dag kommer, da det går op for ham, at han er nødt til at tage et opgør med Vildnisset.

En mystisk mand har fulgt efter Tau i nogle dage. Da Tau opdager, hvem det er, bliver han samtidig hvirvlet ind i en uhyggelig historie om forbryderorganisationen "Magistrene" og deres vanvittige plan om at skabe vævere. Vævere er personer, der ved hjælp af en indopereret chip i hjernen kan bevæge sig rundt på nettet på måder, som ingen andre kan. Vævere er meget værdifulde, både for myndighederne og for kriminelle organisationer. Men hvad har det med Tau at gøre? Og hvad er det for nogle anfald, han er begyndt at få. Alt det ser den mystiske Ochi ud til at vide meget mere om, men hvem er han, og vil han hjælpe Tau?Uddrag:Så var det rigtigt – der var en mystisk mand, der fulgte efter Tau. Tau dukkede sig lynhurtigt og krøb sammen bag en lav mur. Dagen før havde Zaren – en af kvarterets net-junkier – spurgt, om Tau godt vidste, at der var en mand, der fulgte efter ham. Tau havde leet. Zaren var der ingen, der tog alvorligt. Han var fortabt. Helt opslugt i en eller anden fantastisk online-verden, han selv havde skabt. Men nu vidste Tau, at Zaren havde haft ret, for han havde lige set manden. En sort skygge i en døråbning.Tau strakte hals, kiggede over muren og holdt vejret, da det gik op for ham, at manden ikke var der længere. Hvor var han så? Tau kiggede sig desperat omkring. Der var kun én ting at gøre. Han tjekkede sin PIMO – et armbånd som sad om hans venstre håndled, og som var én stor skærm. Alle indbyggere i Newropa bar sådan et. Det var deres forbindelse til nettet. Tau strøg højre pegefinger over armbåndet, og en række ikoner dukkede frem. Han tappede let på et ikon af en drone og gav sig til at vente. Og tænke. Tænke over, hvem manden var, og hvad han var ude på. Havde det mon noget at gøre med de film, som Tau og hans venner havde set på nettet, eller nogle af de spil som Jarmo havde skaffet dem adgang til uden at betale? Men det gjorde alle jo. Nej, det måtte være noget andet. Men hvad?