Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
OBS! ENGLISHTakanna betyder Værs’go på grønlandsk. Grønlands natur er rig på friske og rene råvarer – rensdyr, moskusokse, lam, sæler, hvaler, fugle og fisk, svampe, bær og mange andre planter. Takanna er klassikeren blandt grønlandske kogebøger, og her får du inspiration til at tilberede de lækre råvarer til hverdag og fest – eller mindes kulinariske oplevelser fra Grønland, hvis råvarerne ikke lige er ved hånden. Kunstneren Nina Spore Kreutzmann har gennemillustreret bogen med tegninger i farveblyant af dyr og planter. ”Man æder side efter side, alt imens tænderne løber i vand.” Arktiske Anmeldelser
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara. Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden, om opbrud, identitet og kærlighed i Nuuk. ”24-årige Niviaq Korneliussens modige romandebut om at finde sig selv seksuelt i Nuuk smadrer enhver forestilling om den lige vej til det pæne liv. [...] ’Homo sapienne’ er bogen, man kan bede sine forældre, venner og klassekammerater om at læse, hvis man synes, de trænger til at ankomme til the real world.” ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ Jes Stein Pedersen i Politiken ”...den strømmende, associative prosa, som viser, at Niviaq Korneliussen både har mod og talent til en eksemplarisk ueksemplarisk sprogbehandling, der efterlader et overbevisende indtryk af en moderne ungdom, som kunne feste igennem mange steder, næsten hvor som helst, men nu rent faktisk bor i Nuuk.”Klaus Rothstein i Weekendavisen
Aa ajussusia! Orpiliassamik ataasinnguamilluunniit Uummannamut tikiussisoqanngilaq. Meeqqat inersimasullu tamanna aliasuutigaat. Immaqali Kunuup nissiaqqallu Eqeqquaqqap juulli annaassinnaagaat… Kisianni, nissiaqqat torulliaqqat ajortut sissuertariaqarpaat, juullimik nissiaqqanillu nuannarisaqanngivissut. Nuannerluinnaqqissaartoq – ilaannilu pissanganartoq – juullissamut ammartagaq ilaqutariinnut tamarmiusunut! Orpilissat nunarsuarmi kusanarnersaanni Juaaka peroriartorfini Uummannaq isumassarsivigaa. Ukiunik arlalinnik piffissaq kinguartissuarput, taamanikkut Niuertoqarallarnerani, telegramminillu nassitsisoqartarnerani – nissiararpassuaqarallarnerani torullerpassuaqarneranilu, imminnut qinngasaarullutik akersuuttarallarneranni.
Grønlandsk version af Kaassassuk Kaassassuk iliarsuusoq meeraanini tamaat nunaqqatiminit ajortumik pineqarpoq. Ullulli ilaanni Pissaap Inuanik naapitsinissaminut periarfissinneqarpoq ikiorneqarlunilu. Pissarsuanngorpoq nunaqqatinilu akiniaaffigalugit. Kaassassuk kalaallit oqaluttuatoqaatitsinnit titartagalersukkatut meeqqanut saqqummersitatta ilagivaat. Saqqummersitat allat tassaapput: Arfeq nattoralillu niviarsiarannguillu marluk, Sassuma Arnaanut pulaarneq kiisalu Anngannguujuk.
Interviewbaseret bog om omsorgssvigtede børn i Grønland. Gennem Børnehjemmet Uummannaq fik forfatter og sundhedsplejerske, Lise Andersen, kontakt til ti tidligere børnehjemsbeboere, som indvilligede i at fortælle om deres barndom, opvækst og voksenliv. Disse stærke beretninger er bogens omdrejningspunkt. Fortællingerne forankres i pædagogiske og terapeutiske overvejelser samt refleksioner omkring Børnehjemmet Uummannaqs særlige forhold, struktur, pædagogik og mærkesager.
En mærkelig virus hærger den grønlandske by Sisimiut, netop som sommeren og ferietiden står for døren. Et par dødsfald oveni skaber godt stof til pressens agurketid. Myndighederne er bekymrede. Det samme kan siges om de virksomheder, der har investeret i byens nye krydstogtterminal, som måske ikke når at blive færdig.I Nuuk involveres Sika Haslund, ny kommunikationskonsulent i Go Greenland, i arbejdet med at sikre, at tingene ikke kommer ud af proportioner. Sammen med journalisten Thormod Gislasson bliver hun hvirvlet ind i afdækningen af en historie, der viser sig at trække lange og dybe spor tilbage til fortiden..."Frosne beviser" er en spændende og uhyggelig virkelighedstro krimi om fortidens interesser i Grønland og nutidens interesser i miljøet. Bogens forfatter, Nina von Staffeldt, er cand.mag. i pædagogik og arbejder som selvstændig konsulent med opgaver for EU og danske myndigheder. Hun har siden 1997 boet, arbejdet og rejst i det meste af Grønland, blandt andet som konsulent for Grønlands Selvstyre og rejseleder. "Frosne beviser" er hendes debutroman, som hun fik tildelt Årets Debutdiplom 2016 for af Det Danske Kriminalakademi.
KALAALLISUT / PÅ GRØNLANDSKI Zombieland er der ikke nogen trøst at hente. Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke noveller, hvor det kan være svært at skelne mellem fantasi og virkelighed. Voldtægt, selvmord, hashmisbrug, ildebrand og biltyveri … de færreste går ram forbi. Det er samfundskritik, der kryber under huden.I bogen er novellerne afbrudt af korthistorier og enkelte digte. I samspil med illustrationerne skaber det et dynamisk fortællingsrum om svære samfundsmæssige problemer.Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2016.
»Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned ad de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M/S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat på toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.« Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig. Som filminstruktør Louise N.D. Friedberg skriver, er man i et NU med den lille Helene, der oplever alt for første gang.
RAW nutaajuvoq atuakkiaaqqanit isikkumikkut assigiiaakannersunit atuakkiorngaarsuneersuusut – nutaalianik isikkullit akisuujunngitsullu.Maanna siulliit marluk saqqummerput, tamanut saaffiginnittut kalaallit atuakkiaannik nutaanik soqutiginnittunut – immaqa inuusunnerusunut atuartartuunerusunut. Allatat annikitsuinnarnik aaqqissuussaapput, taamaattumik taaguuteqartut RAW, siulliillu marluk nutaarluinnartut ipput misileraanertullu ittuullutik.
RAW nutaajuvoq atuakkiaaqqanit isikkumikkut assigiiaakannersunit atuakkiorngaarsuneersuusut – nutaalianik isikkullit akisuujunngitsullu.Maanna siulliit marluk saqqummerput, tamanut saaffiginnittut kalaallit atuakkiaannik nutaanik soqutiginnittunut – immaqa inuusunnerusunut atuartartuunerusunut. Allatat annikitsuinnarnik aaqqissuussaapput, taamaattumik taaguuteqartut RAW, siulliillu marluk nutaarluinnartut ipput misileraanertullu ittuullutik.
milik publishing genudgiver nu Tulluartoq 1-2, som er de to midterste ud af fire slægtsromaner af forfatteren Ole Brandt. Qooqas efterkommere lever videre som storfangere i deresforfaders ånd med respekt for hinanden. Det bliver skildret, at de lever livet fyldt med selvtillid og med en styrke som de har opnået gennem hårdt arbejde og øvelse. De nye genudgivelser har smukke omslag af Aka Høegh. Tulluartoq 1-2 udkommer kun på grønlandsk.
milik publishing genudgiver nu Tulluartoq 1-2, som er de to midterste ud af fire slægtsromaner af forfatteren Ole Brandt. Qooqas efterkommere lever videre som storfangere i deresforfaders ånd med respekt for hinanden. Det bliver skildret, at de lever livet fyldt med selvtillid og med en styrke som de har opnået gennem hårdt arbejde og øvelse. De nye genudgivelser har smukke omslag af Aka Høegh. Tulluartoq 1-2 udkommer kun på grønlandsk.
Engelsk udgave af Aima møder Fjeldets Moder. A children's book about the little Greenlandic girl Aima.Aima and her dear friend Mathilda are on their way home from school. Mum has told her to come straight home, but Aima is feeling mischievous. Mathilda’s grandmother waves the girls over as they walk past her house. She has a big, round belly and an even bigger bottom! Her hearty laugh rocks the mountain, and she makes the best dried fish in town.
Det er aften, og Aima kan ikke sove. Hendes nye ven Manna underholder med historier, drillerier, opera og rock'n roll. Det er kun Aima, der kan se Manna - og det er hende, der får skylden for de natlige eskapader. Vi mødte Bolatta Silis-Høeghs lille, forrygende, grønlandske Aima første gang i AIMA, hvor hun skulle til at gå i skole og fantaserede om, hvad hun ville være, når hun blev stor. I AIMA schhh var Aima blevet et år ældre og havde fået en munter ven, som holdt hende vågen hver evig eneste aften - til hendes forældres store fortrydelse. AIMA schhh blev nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016. Nu er Bolatta Silis-Høegh, som i mellemtiden har slået sit navn helt fast som en af Grønlands store kunstnere, aktuel med opus tre om den hitte-på-somme pige, som har en del træk tilfælles med kunstneren selv som barn. Aima er kommet i 2. klasse og har aftalt med sin bedste veninde Mathilda at følges hjem fra skole. De to piger tager ikke den direkte vej, som det ellers var aftalen med Aimas mor. Først skal der laves lidt ballade, og så bliver de to piger vinket ind på besøg hos Fjeldets Moder, som Aima i sit stille sind døber Mathildas farmor. Farmor har en stor, rund mave og en endnu større rumpe, og når hun griner, ryster hele fjeldet. Aimas mor når at blive urolig, fordi Aima ikke kommer hjem som aftalt ...
Imminut toquttumik nalaataqaqqaarpoq 13-inik ukioqarluni. Nammineq Tasiilami qaqqarsuit akornanni iliveqarusuppoq, iliveqarfimmi ilerrit ateqanngitsut Naasuliardarpimmiittut naasuusanik plastikkinik uleqqasut, apummi minguitsumi nilliasullusooq akornanni. Aappaqarpoq asasaminik, ilaqutaqarluni isumassuilluartunik, qanittumilu Aarhusimi universitetimi ilinnialernissaminut akuerisaaqqammerpoq. Silarsuaq ammavoq, sunali tamarmi pissusissamisuunngitsutut ippoq, kigaatsumillu silarsuaa nerukilliartulerpoq kingumullu kisitsineq aallartippoq.
Aima maanna 2. klassimi atualersimavoq ikinngunnilu Mathilda isumaqatigiissimapput soraarunik angerlamut ingiaqatigiissallutik. Niviarsiaqqalli Aimap anaanaminut neriorsuisimaneratulli ingerlaannaq angerlanngillat. Pillingajaasaaqqaalaarput, taavalu Qaqqap Arnaata usserarpai iseqqullugit, tassa Aimap isumaannarmigut Matildap aanaava taamatut atsersimagamiuk. Aanaa ammalortunik naarujussuaqarpoq sulilu anginernik nuloqarluni, illaraangallu qaqqamut allaat sajuppiluttarput. Aimap anaanaa ernumalerpoq, isumaqatigiinnermissut Aima angerlanngimmat …
Naatsukullaliat, taallat essayillu kalaallinit atuakkiorlaanit, inuusuttunit qulinit – kinaassuseq, asanninneq annernartoq, annersaaneq, qimusserneq allarpassuillu allaaserineqarput.Allannermik unammisitsineq Allatta! pingajussaanik ingerlanneqarnerani pikkorissunik nutaanik atuakkialerinikkut immersorneqarpoq. Unammisitsinermi sammineqarpoq inissaqartitsineq, ajugaasunillu qulinit tamanna isumasiorneqarpoq.Atugaq assiliartalersorneqarpoq eqqumiitsuliortunngornianit Nordiska Folkhögskolan i Kungälv, Sverigemeersunit.
Åh nej! Der er ikke kommet ét eneste juletræ med skibet til Uummannaq. Alle er kede af det. Måske kan Kunuk og nissen Lillepot redde julen … Men de skal passe på de små, sure trolde, der ikke kan lide jul og nisser og gør, hvad de kan, for at drille nisserne. En sjov og hyggelig – og ind imellem dramatisk – julekalenderbog for hele familien. I Det smukkeste juletræ i verden er forfatteren inspireret af sin barndomsby, Uummannaq, i Nordgrønland – det er her den berømte Nissebanden-julekalender også foregår. Vi skal skrue tiden en del år tilbage, til dengang der fandtes kolonibestyrere i Grønland, og man stadig sendte telegrammer – og hvor der iøvrigt fandtes rigtig mange nisser og trolde, der ihærdigt prøvede at gøre livet surt for hinanden ... "...børn vil more sig over de storpruttende trolde og de opfindsomme nisser, og det er også dejligt med en julebog, som ikke lægger vægt på gaver og forbrug, men derimod understreger glæden som det væsentlige."Dansk Biblioteks Center
(OBS. findes også på grønlandsk og dansk)Angannguujuk often sits in the hall playing but, one day, his mother cannot find him anywhere. When his father comes home from hunting he is furious. He goes to a shaman, who tells him that the boy has been kidnapped by the inland people. The two men go out to bring Angannguujuk home again. After a lot of time and cunning they succeed and flee back to their home, pack all their belongings and settle on an island – far away from the evil inland people.
The sea animals have disappeared, and people are starving. An old married couple, once great shamans, are asked to journey to the Mother of the Sea to find out what happened to the animals. But the journey is dangerous ... A Journey to the Mother of the Sea is part of a series of illustrated Greenlandic legends adapted for children. Other books in the series include: The Whale, the Eagle, and the Two Little Girls; Kaassassuk; and Anngannguujuk – The Boy who was Kidnapped.
The orphaned boy Kaassassuk is bullied by everybody until one day he meets the Lord of Power and is given supernatural strength. Then displaying his new strength he exacts a terrible revenge. Kaassassuk is part of a series of illustrated Greenlandic legends adapted for children. Other books in the series include: The Whale, the Eagle, and the Two Little Girls; A Journey to the Mother of the Sea; and Anngannguujuk – The Boy who was Kidnapped..
Two little girls play house on the beach. They do not have anyone around who can pretend to be their husbands, so one girl pretends that she is married to the eagle flying high above, while the other one pretends she is married to a whale. But the game turns serious when the two girls are then abducted. Who will save them? The Whale, the Eagle, and the Two Little Girls is part of a series of illustrated Greenlandic legends adapted for children. Other books in the series include: Kaassassuk; A Journey to the Mother of the Sea; and Anngannguujuk – The Boy who was Kidnapped
(OBS. findes også på grønlandsk og dansk)In this third book about the tiny spirit helper Aqipi journeys to the spirit world with his shaman. People are starving in the settlement because the ice is preventing the hunters to catch any sea animals. And two couples can’t have children. Aqipi and his shaman travel to the northern lights and to the weather goddess Asiaq to ask for help, before visiting the Man in the Moon. But the journey is dangerous – if the meet the Eater of Entrails they’ll have to watch out
(OBS. dansk titel: Aqipi – på ånderejse)Asimioqarfimmi pissakilliortoqarpoq kaattoqarlunilu. Sikulluarsimavoq piniagassaqarnanilu, aappariillu marluk meerartaarsinnaanngillat. Aqipi angakkorlu arsarnernut aallartariaqalerput angakkup aataava naapinniarlugu, taassuma aqqutissiuutissammagit Asiamut, Qaammatip Erneranut Sassuma Arnaanullu. Kisianni angalaneq Angakkumut ikiortaanullu takivoq navianarlunilu…Toornaarannguaq Aqipi oqaluttualiani pingasuusuni uanilu naggataagallartumi, anersaat silarsuaanni angalavoq. Naja Rosing-Asvidip nuannerluinnartumik oqaluttualiamigut, kusanarluinnartunillu qalipaasersorluakkanik titartagalersuinermigut ersersippaa, oqaluttuaatoqaatigut aammalu qanga piniartut inooriaaserisimasaat.
Der er sult og nød på bopladsen. Isen ligger tungt, fangstdyrene er væk og to par har ikke kunnet få børn. Aqipi og åndemaneren må rejse til nordlyset, hvor de møder åndemanerens bedstefar, som guider dem videre til Asiaq, Månemanden og ned mod Havets Moder. Men det er en lang og farefuld færd for en åndemaner og hans hjælpeånd …Den lille hjælpeånd Aqipi tager i denne tredje og foreløbig sidste bog i Aqipi-serien på rejse til åndernes verden. Naja Rosing-Asvid levendegør den grønlandske fangerkultur og mytologi gennem spændende historier og smukke illustrationer.
(Kalaallisut obs. på grønlandsk)Grønlandsk klassiker af forfatteren Ole Brandt (1918-1981). Qooqa beskriver tilværelsen i et fangersamfund i første halvdel af 1700-tallet. Qooqa og hans ven Mikisuluk vokser op i en bygd i Nordgrønland, og mens de endnu er børn, bliver deres fædre dræbt af fangeren Saqu. De to drenge må derfor på et meget tidligt tidspunkt påtage sig forsørgerpligter, og ifølge den gamle skik var det Qooqas og Mikisuluks pligt at hævne sig på deres fædres morder, men Qooqa var imod den evige angst og uro, som drab og hævn havde til følge.
Grønlandsk versionering af Shakespeares teaterstykke "En skærsommernatsdrøm."Versioneringen er lavet af Makka Kleist, tidligere leder af skuespilleruddannelsen på Grønlands Nationalteater, og er den første oversættelse af et helt værk af Shakespeare til grønlandsk.
(OBS på grønlandsk) Naalungiarsunnik katsorsaaneq (Grønlandsk udgave af bogen Spædbarnsterapi). Spædbarnsterapi er en behandlingsmetode rettet mod tidlige traumer. Et af de væsentligste budskaber i spædbarnsterapi er: ”Alt usagt binder energi.” Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten derfor ord på det, der har været svært. Det liv, som et spædbarn lever, bliver ofte ikke italesat. Den spædbarnsterapeutiske metode giver medarbejderen en overordnet ramme for, hvad det er vigtigt at tage hensyn til, når man skal tale med børn, unge eller voksne om svære ting, f.eks. traumer i deres første leveår.
VinterjagtEfterhånden som Grønland i stigende grad er en del af den globaliserede verden, får velorganiseret, international kriminalitet også lettere spil - og det er netop tilfældet i Vinterjagt, der sender Sika og hendes umage makker, journalisten Thormod Gislasson, ned i Nuuks underverden, hvor de kommer under vejr med indsmugling og salg af hård narkotika - og i kølvandet herpå hvidvask af penge, mord og menneskehandel.En ung grønlandsk musiker in spe og en initiativrig, albansk rengøringsassistent kommer hver især i besiddelse af vigtig viden - så vigtig, at den bliver livsfarlig for dem selv …Den unge fyr må gå under jorden. I et kapløb med tid, brutalt vintervejr og ukendte forbrydere prøver Sika og Thormod sammen at finde frem til ham, inden det er for sent.Vinterjagt er fjerde, selvstændige bog i krimiserien om Sika Haslund. De tre øvrige bind er Skibet fra Isfjorden, Den Sorte Engel og Frosne Beviser.
En voldsom brand i den nedlagte bygd Kangeq ud for Nuuk får en tragisk udgang, da Sika Haslunds gudfar, som er professor på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, indebrænder. Kort efter bryder ukendte tyve ind på kirkekontoret i Ilulissat og stjæler og brænder gamle bøger og protokoller. Langt fra Grønland omkommer endnu en person under mystiske omstændigheder, og ved et tilfælde opdager Sika en forbindelse mellem de tre sager. Journalisten Thormod Gislasson kommer i sin dækning af brand og tyveri også på sporet af interessante sammenhænge – af en anden og mere ildevarslende art. Fra hver sin vinkel begynder de at trevle tråde op, som viser sig at række langt tilbage i tiden til et helt andet Grønland. Begivenhederne udvikler sig pludselig så eksplosivt, at hverken Sika eller Thormod når at overskue det fulde omfang i tide. Skibet fra Isfjorden er tredje, selvstændige bog i krimiserien om Sika Haslund. De to øvrige bind er Den Sorte Engel og Frosne Beviser.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.