Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Niende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.En velhavende ældre amerikansk turist dør af et hjerteanfald på Oxfords luksuriøse Randolph Hotel. Det ligner et naturligt dødsfald, men et uvurderligt, keltisk smykke, som hendes afdøde mand har testamenteret til et museum i Oxford, er forsvundet fra hendes værelse.Kommissær Morse bruger en hel del tid på at gruble over sagen over en drink i hotellets bar. Og da der dukker et lig op i floden, er Morse overbevist om, at det hele hænger sammen, og at sagen trækker tråde langt tilbage i tiden.
Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange.Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen.Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det.
Nord for polarcirklen, i det næsten forladte minesamfund Malmberget, er en mand spærret inde i en kælder og overladt til døden. 700 kilometer sydpå, i et forladt hus ved Offersjön, dybt inde i de ångermanlandske skove, findes en mand sultet ihjel.Eira Sjödin fra Kramfors politi i Ådalen involveres i efterforskningen, og da endnu en mand forsvinder, berører det Eira direkte. Hun er parat til at risikere alt for at finde ham. JORDSUG er opfølgeren til STORMFALD, der vandt Glasnøglen for Bedste Nordiske Kriminalroman.
Poppy er to år gammel. Hun reklamerer for alt fra strømpebukser til chokoladepålæg på sin mors Instagramprofil og blog, og hun er familiens største indtægtskilde.Få timer efter at forældrene har lagt et billede op af Poppy uden for bedsteforældrenes hus – #overnatning – forsvinder den toårige pige. Bortførelsen fører til en storm af opmærksomhed, da alle føler, de kender Poppy.
Sjette bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Det hæderkronede Lonsdale College ved Oxford University er epicenter for en mystisk forsvinden, et skamferet, uidentificeret lig, et gådefuldt mord og et par skumle flyttemænd.Kommissær Morse bliver voldsomt udfordret af sagerne samtidig med, at miljøet bringer minderne fra hans egen pinefulde universitetstid frem i lyset.Morse og Lewis skal navigere i en labyrint af spor og vildspor, hemmeligheder og sladder blandt excentriske undervisere.
Fjerde bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis. Morse kunne have været på vej på ferie i Grækenland, men da han ved et tilfælde falder i snak med en rengøringskone i St Frideswide kirke, hvor præsten blev dræbt året før, vækkes hans nysgerrighed så voldsomt, at han vælger at blive hjemme. Politiet har nemlig skrinlagt efterforskningen, og intet kan sætte gang i Morses instinkter som uopklarede drabssager.Et tilfældigt møde ved kirkegården overbeviser Morse om, at der er mere at grave dybere efter i det lille sogn.
Femte bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Kommissær Morse møder Anne Scott til en fest. De flirter over et glas rødvin, og han ser hende ikke igen. En dag er han tilfældigvis i Oxford-bydelen Jericho, hvor Anne bor, og han beslutter sig for at aflægge hende et spontant besøg. Hoveddøren er ulåst, men det lader ikke til, at hun er hjemme.Morse tager hjem, men vender tilbage senere samme dag – nu ikke længere i håb om et romantisk rendezvous, men som efterforsker af et uforklarligt selvmord.
Det er forår, og isen bryder op på Torneälven. Isflagerne rejser sig og kravler rasende op på bredden. Ragnhild Pekkari har bestemt sig – det bliver hendes sidste forår. Netop som hun begiver sig ud i landskabet på sin sidste skitur, ringer hendes telefon: En mand er bekymret for hendes bror, som hun ikke har set i årevis.Retsmediciner Lars Pohjanen beder Rebecka Martinsson om at efterforske et mord, der er faldet for forældelsesfristen. Hun påtager sig sagen, selv om hun egentlig er udbrændt og træt af sit arbejde.Snart lander endnu en mordefterforskning på hendes skrivebord, og sporene smelter sammen med mørke hemmeligheder i Rebeckas egen familiehistorie.FÆDRENES SYNDER er sjette bog i serien om Rebecka Martinsson.
En norsk student bliver bortført i Edinburgh og et døgn senere fundet stærkt skadet og bevidstløs i floden. Hun er niece til den norske politiefterforsker Harinder Singh, der rejser til Skotland for at bistå familien.Bortførelsen ser ud til at have forbindelse til likvideringen af en stikker i Oslo et halvt år tidligere. Harinders kollega Rachel Hauge kommer på kollisionskurs med to berygtede nattelivskonger, der styrer en stor del af narkotrafikken i Oslo.Turen til Edinburgh bliver en konfrontation med Harinders egen familiehistorie, og både gamle som nye relationer er i fare for at ende fatalt.
Ewert Grens har det godt. Han er reservebedstefar for en lille dreng, og for første gang i tredive år har han en kvinde at klæde sig pænt på for. Hvorfor bliver det hele så til et mareridt af dødelige indsprøjtninger, bortførelser og handel med mennesker og organer? Og hvordan fører det til mordet på et menneske, der står Ewert nær?STOL PÅ MIG er en ustoppelig og ubønhørlig roman, hvor ingen er til at stole på. Anders Roslund cementerer sin status som en af tidens bedst skrivende krimiforfattere.
Jan Guillous klummer i den svenske avis Aftonbladet har handlet om alt lige fra forestillingen om, at de fattige får det bedre af skattelettelser til de rige, over kravet om hårdere straffe og flere fængsler til striden om de svenske ulve. Men allermest om terrorlovene og om lighed for loven.I de senere år har klummerne haft særligt fokus på den voksende højreekstremisme, som Jan Guillou anser for den største trussel mod det svenske demokrati siden Anden Verdenskrig.
En mand dør i et stenskred på en øde strand på Øland umiddelbart efter at have lagt en krans af roser på jorden.Da politikvinden Tilda Davidsson flytter blomsterkransen, finder hun de forvitrede knoglerester fra en mand, der sidst blev set sammen med hendes 86-årige slægtning, skipperen Gerlof. Gerlof er gammel og efterhånden svagelig, men ligfundet minder ham om en af hans livs værste stunder, og han kaster sig derfor ud i at finde ud af, hvorfor en så gammel tragedie stadig skaber skræk og had. Et had så stærkt, at mordet på stranden bare er begyndelsen. FORVITRING er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og hæsblæsende serie om Øland. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
Første bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassis-tent Lewis. Torsdag eftermiddag er Sylvia Kayes død en dramatisk historie i Oxford Mail. Dagen efter står kommissær Morse frem og fortæller, at politiet leder efter en særdeles farlig mand, der har begået både voldtægt og mord.Men da sporene efter gerningsmanden forsvinder i efterårets tusmørke, må Morse følge sine instinkter, hvis han skal finde frem til sandheden om Sylvia Kayes uhyggelige skæbne.
Anden bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Det er to år siden, at teenagepigen Valerie Taylor forsvandt sporløst på vej til skole. Ingen ledetråde førte til noget brugbart i efterforskningen.Personeftersøgninger keder Morse – og Valerie Taylors forsvinden var ikke hans bord. Han er overbevist om, at hun er død, for er der én ting, der er sværere end at skjule et lig, så er det at holde sig i live i så lang tid, uden nogen opdager det.Men nu er der dukket overraskende nyt op, og Morse bliver pålagt at genåbne sagen.
Tredje bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis. Den nyligt ansatte medarbejder ved Institut for Udlandseksamener ved Oxford University var døv, vokset op på landet i Yorkshire langt fra de akademiske kredse og højt begavet. Nu er han død.Mordet på Nicholas Quinn i hans hjem i det nordlige Oxford, bliver begyndelsen på en labyrintisk sag for kommissær Morse, der er overbevist om, at morderen skal findes i det lukkede og stridslystne parallelsamfund, som de berømte Colleges i Oxford udgør.
En roman om det umulige i at give kærlighed, når man aldrig selv har kendt den. Og om små drømme, der alligevel kan være for store. Anton rejser hjemmefra for at konfrontere den far, der har svigtet ham. Mødet bliver fatalt og definerende for hans fremtid. For har man slået et menneske ihjel, er der ikke meget, man har ret til at forvente af livet. Ikke desto mindre får Anton en tilværelse med ægteskab, arbejde og børn, men hvordan skræver man hen over afgrunden mellem dem, der har følt sig elsket, og dem, der ikke har? Kendetegnende for forfatterskabet er Vibeke Marx’ sociale indignation og skarpe blik for de skæbner, der ofte forsvinder i det store billede. ANTON er en selvstændig fortsættelse af romanen JORD OG HJERTE.
To børn findes døde i en kælder. Fire år senere undslipper deres morder fra en fangetransport. Politiet er overbeviste om, at han vil dræbe igen. I en lille svensk by afleverer en far sin datter usædvanligt sent i børnehaven. Få timer senere bliver hun fundet maltrakteret og myrdet. Da politiet ikke ser ud til at kunne løse sagen, tager pigens far sagen i egen hånd.UDYRET er en nervepirrende thriller, der stiller spørgsmålet om, hvis liv der er mest værd. Og det er den første bog, hvor vi møder politifolkene Ewert Grens og Sven Sundkvist.
Igen har skyderier i en stockholmsk forstad kostet et ungt menneske livet. Men denne gang er noget anderledes: Offeret er en ung kvinde uden kriminel baggrund. Drabet er sket i en lejlighed, hvor 13-årige Eddie bor sammen med sin mor og lillesøster. Og med sin bror, der er bandemedlem. Politifolkene Lina Kruse og Jack Karlberg skal hver dag balancere i stockholmforstaden Bagarmossen med indbyggere af mange nationaliteter og store sociale skel. De er overbeviste om, at Eddie var vidne til drabet, men hvordan får de ham til at have så meget tillid til dem, at han vil tale? DET STILLE VIDNE er en højaktuel spændingsroman, som går bag om mediernes dækning af bandekrig og ghettoproblemer og fortæller en menneskelig historie om loyalitet og social udsathed. DET STILLE VIDNE er første bog i Linje 17-serien. “Tempofyldt og troværdigt fortalt om en tragisk virkelighed, som næsten ingen længere er uberørte af.” EXPRESSEN “Alt føles helt ægte. Derudover er historien fortalt med det drive og den sikkerhed, som kun rutinerede forfattere har.” BORÅS TIDNING “Kan du lide tv-serien Den Tynde Blå Linje? Så er denne krimi det næste, du skal gå i gang med.” MITT “En serie der tegner virkelig godt.” NERIKES ALLEHANDA “En spændende krimi med et højt tempo, hurtige skift og høj spændingsfaktor.” DAST MAGAZINE “En særdeles dramatisk og stærkt realistisk fortælling – en af de bedste romaner jeg har læst om bandekriminalitet.” BIBLIOTEKSTJÄNST
ROTTEØEN OG ANDRE FORTÆLLINGER er historier om en ikke så fjern fremtid, om venskaber, svigt og forræderi.I ‘Rotteøen’ er vi i et post-pandemisk USA, hvor eliten venter på at blive evakueret fra taget af en skyskraber, mens masserne kæmper for deres overlevelse i gaderne. I ‘Sort springer’ møder vi en psykolog, der også er lejemorder på opgave for multinationale selskaber. I ‘Cikaderne’ er to bedste venner på vej til tyreløbet i Pamploma, da de forelsker sig i den samme pige. I ‘Makulator’ har en mand, der forsker i evigt liv, opsøgt en erindringsmakulator i håb om at glemme alt – for det haster.
‘En forfatters sidste dage og død’ er titlen på en uafsluttet kortroman af den succesrige forfatter Franz J Lunde. Teksten er en urovækkende skildring af Lundes egne oplevelser i efteråret 2019. Da manuskriptet kommer Barbarotti i hænde, er der sket mærkelige ting i forfatterverdenen, som Barbarotti nu modvilligt drages ind i. I 2020 kommer også Covid-19 ind i billedet, og først på selveste den svenske nationaldag, 6. juni, får den mærkelige sag sin forklaring. SKAK UNDER VULKANEN er den syvende bog i serien om vicekommissær Barbarotti og hans kollega og samlever, Eva Backman.
Forår går mod forsommer. Sam Berger, Molly Blom og deres politikontakt Deer, der er ved at lære at gå igen efter de angreb, der ændrede hendes liv, synes at ane en sammenhæng mellem de lig, der et efter et dukker op i den tøende skærgård. Der er nogen, der helt sikkert vil dræbe igen. Kan Sam, Molly og Deer gribe ind? Eller er sandheden ufattelig selv for dem? TØBRUD er femte, fritstående bog i den roste serie om Berger & Blom. Historiens dele vokser sammen til et rasende crescendo, mesterligt orkestreret som kun Arne Dahl kan. “Gid alle krimiforfattere skrev så godt som Arne Dahl.” Jyllands-Posten
For at beskytte resten af samfundet er der blevet bygget mure rundt om særligt kriminelle bydele, hvor indbyggerne kontrolleres gennem “særområdelove”. Det største af disse områder er Järva, i folkemunde kaldet Paradise city.Da indenrigsministeren skal holde valgtale i Järva, sker der det, der ikke må ske: Politiafspærringen væltes omkuld, skyderier bryder ud, og ministeren bortføres af maskerede personer. En politisk nedsmeltning truer, og politiledelsen vil have løsninger, uanset metode.Emir, tidligere legendarisk MMA-fighter, nu kriminel, sendes ind for at finde ministeren. Politiets deal er klar: Finder han ikke ministeren, vil de gøre det umuligt for ham at få den livsnødvendige dialyse, der skal behandle hans nyresvigt. Ultimatummet er ubarmhjertigt: Uden dialysen dør han indenfor fem dage.Jens Lapidus er tilbage med en benhård og actionfyldt skildring af et samfund, der er på randen af kollaps.Jens Lapidus er tidligere forsvarsadvokat og en af Sveriges mest læste krimiforfattere. Hans bøger udkommer i over 30 lande. Filmatiseringerne af CASH og TOP DOG er blevet seer- og kritikerhits, og flere er på vej.Foto: Kiefer LeeOmslag: Jonas Lindén“Med sikkerhed den mest hippe, frække og møgbeskidte afdækning af svensk underverden til dato.”– Fyens Stiftstidende om CASH“Hvis din krimi er en bil, taler vi om en toptunet svensk stationcar med mange hestekræfter, fartglad ekstraudstyr, kvikt automatgear og sindssygt hurtig acceleration, selv om den er fuld af hele det svenske samfund fra top til bund. Men ikke børnesikret, og husk at spænde sikkerhedsselen fra start.”– Politiken om VIP-RUMMET“Igen i hæsblæsende staccatosætninger sat op med stilsikker elan a la James Ellroys rå lakoniske prosa (...) Lapidus leverer en intrige, som holder dig naglet til siderne (...) Konstant et spændende tværsnit af det svenske samfund.”– Politiken om STOCKHOLM DELETE“Krimikongen af Stockholm (...) Han er en værdig arvtager efter store forgængere som Sjöwall og Wahlöö, Henning Mankell og Stieg Larsson.”– Information om TOP DOG
1944, det nordøstlige Lapland: En ung finsk mand arbejder som tolk i en tyskledet fangelejr. Her bliver han vidne til og medskyldig i de umenneskeligheder, der er hverdag i lejren. 1947, det vestlige Lapland: En kvinde ankommer med sit fotoudstyr til Enontekiö. Hun skal dokumentere samernes liv, men har også en anden dagsorden: at finde sin mand, der forsvandt under krigen. LAND AF SNE OG ASKE er en roman om en kvindes søgen og en mands moralske kvaler. Den golde fortælling om dybe traumer, folkesorg og fangelejrenes hemmeligheder er en berusende læseoplevelse. “Et solidt og intenst thrillerplot ... Land af sne og aske beskriver ambitiøst og smukt det komplekse landkort, som Lapland var i 1940erne.” Helsingin Sanomat “Rautiainen giver samerne stemme fremfor at skildre dem som stiltiende eller passive ofre ... Romanen peger ikke fingre, men giver stof til eftertanke.” Loostâš Vinder af Savonia Prisen:“En storslået debutroman som bringer ufortalte og svære temaer fra Finlands historie frem i lyset, såsom de tyskledede fangelejre, finske nazisympatier, koloniseringen af samernes land. Den smukke, poetiske beskrivelse af Laplands natur og den kærlighedshistorie, der udvikler sig i baggrunden, balancerer krigens grusomhed.” Savonia Prisens jury “Læseren vender siderne i rekordfart.” Savon Sanomat
En gruppe kommunalt ansatte er på konference med teambuilding, peptalks og ideudvikling i en idyllisk hytte-by ved bredden af en skovsø. De er der for at tale om et kontroversielt projekt, der vækker stærke følelser både blandt kollegerne og i lokalområdet. Hvad de ikke ved er, at der er en, der holder øje med dem. En der er fuld af hævntørst. Og da mørket falder på, begynder konference-deltagerne at forsvinde én efter én. KONFERENCEN er en blodig thriller om verdens værste teambuilding – og om forholdet til de mennesker, vi tilbringer det meste af vores vågne tid med uden selv at have valgt dem: kollegerne. “Mats Strandberg er en af Sveriges bedste skrækforfattere og skriver i Stephen Kings tradition: Han bygger omsorgsfuldt sine romanpersoner op, etablerer en virkelighed, hvor skrækken virkelig bliver rædselsvækkende, når den sætter ind.” Dagens Nyheter “Jeg er stadig ikke kommet mig. Flere gange måtte jeg lægge bogen fra mig, tage en dyb indånding og takke gud for dette år med konferencebefriet hjemmearbejde. Kort sagt: Strandberg har over-gået sig selv.” M-Magasin ”Nogle gange er den uudholdelig at læse. Og det er præcis, som det skal være.” Sydsvenskan ”En opvisning i menneskelige ufuldkommenheder som tydeligt viser forfatterens empati.” Katrineholms-Kuriren ”Jeg tager aldrig på konference igen.” Upsala Nya Tidning
Dansk-grønlandske Pipaluk mærker uroen, og hun begynder at overveje noget, som tidligere var utænkeligt. Hun begynder at overveje at vende tilbage. Tilbage til Grønland. Det Grønland, hun som ung pige akkurat slap fra i live, men som aldrig har sluppet taget i hende. Hun er siden blevet elitesoldat og har været udsendt på skarpe missioner for den danske hær. Nu får hun brug for alle sine færdigheder, ligesom hun kommer til at trække på enhver soldats stærkeste våben: Loyalitet. Pipaluk konfronterer sin fortid og møder et Grønland, som næsten ikke er til at kende. Stormagterne lægger arm om den militære sikkerhed, og kapitalinteresser slås om undergrunden. Samtidig smelter isen, og gamle hemmeligheder dukker frem i lyset.
Et gerningssted uden lig. Det er virkeligheden efter årets Pride i København, hvor fundet af store mængder blod på en af optogets biler straks vækker mistanke om en forbrydelse. Og samtidig er to personer forsvundet. For Ulrich, ejer af Nørrebros nye bøssebar Traum Bar, og hans veninde Jackie bliver sagen uhyggeligt aktuel, da politiets indledende undersøgelser afslører, hvem blodet tilhører. De to hvirvles herefter ind i et kompliceret spil, hvor meget efterhånden tyder på, at en seriemorder, der tapper sine ofre for blod, hærger i det i forvejen udsatte bøssemiljø. Mange frygter, at der er tale om den hidtil værste bølge af hate crimes, som man har oplevet i København, og alle holder vejret, mens man venter på, at morderen slår til igen. “Diskodanserens død” er andet bind i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede. Bøgerne i trilogien kan læses uafhængigt af hinanden. ”Plottet er sindrigt og sindssygt og klasser over noget, Turéll kunne have fundet på.” Weekendavisen
Troja. Det mest eventyrlige kongerige i hele verden. Byen, der voksede frem og faldt, ikke én, men to gange. Det er Zeus, gudernes konge, der sætter krigen i gang, da han beder den trojanske prins Paris om at udpege den smukkeste gudinde af alle. Valget står mellem Afrodite, Hera og Athena. For at vinde bestikker Afrodite Paris og lover ham til gengæld verdens smukkeste kvinde, Helena. Der er bare ét problem: Helena er gift med den græske konge, Menelaos. Grækerne sender tusind skibe mod Troja, som de derpå belejrer i ti lange og meget blodige år. Den trojanske krig er forfærdelig og brutal med ofre på begge sider. Grækerne kan ikke besejre trojanerne – og scenen er sat for den ældste og mest storslåede af alle fortællinger, hvor frygtindgydende lidenskaber møder de ædleste idealer og mest nedrige listigheder. Stephen Fry er prisbelønnet komiker, skuespiller, programvært og filminstruktør. Han har været vært i over 180 episoder af det britiske underholdningsprogram QI og har indlæst samtlige Harry Potter-romaner som lydbøger. Han er forfatter til flere bøger, og hans genfortælling af de græske myter i MYTHOS, HELTE og nu TROJA er alle tre Sunday Times-bestellere.
En knaldgul, aflåst container. En efterårsmorgen i 2018 står den bare der, længst ude på havnekajen i Norrtälje. Ingen ved, hvor den kommer fra, eller hvem der ejer den. Og da den langt om længe åbnes, forandrer dens indhold alting i byen. Den dagligdags venlighed, som alle har taget for givet, smuldrer og forsvinder. Vi følger seks personer omkring de 30 år, som også selv er i transformation. Max og Johan spiller minigolf og Pokémon Go og spekulerer på, hvornår det virkelige liv begynder. Siw og Anna går i fitnesscenter for at slippe af med overvægten. Marko og Maria flygtede som børn fra Bosnien og har tilsyneladende klaret sig godt, men noget gnaver. De arbejder ved vej og park, som kassemedarbejder, i ældreplejen, i en bowlinghal og som fotomodel og formueforvalter. Som fortællingen skrider frem, udvikles og indvikles deres indbyrdes relationer, og de føres sammen på en måde, der er uventet for dem alle. VENLIGHEDEN er en roman om forandring, kærlighed og venskab og er John Ajvide Lindqvists hidtil mest ambitiøse tværsnit af samtiden i det mikrokosmos, der hedder Norrtälje.”Enhver, der forventer skrækeffekter fra Ajvide Lindqvist, vil ikke blive skuffet. De er her. Og efter tolv bøger har han fuld kontrol over alle de nødvendige skridt, han skal tage for at bygge en roman som denne op. Han ved, hvornår han skal skrue op for action, og hvornår han skal trække spændingen ud. Det er en tæt på perfekt underholdningsroman.” Dagens Nyheter ”Lad mig sige det én gang for alle: sjældent har jeg læst en så veltilrettelagt fortælling. Den er på over 700 sider og holder mig konstant i et fast greb. Hvordan kan en historie tryllebinde på den måde?” Gefle Dagblad ”Det er en stemningsfuld, malerisk roman fuld af kærlighed til den forblæste lilleby og dens indbyggere.” Expressen ”VENLIGHEDEN er en rigtig thriller, en frygtindgydende fryd at læse.” Borås Tidning ”En helt vidunderlig roman.” Litteraturmagazinet ”Efterhånden som Ajvide Lindqvist er blevet mere og mere optaget af subtil dybdeboring i den menneskelige sjæl, er han blevet en endnu stærkere og betydningsfuld stemme i samtidslitteraturen.” Svenska Dagbladet
En mand og en kvinde tjekker ind på et hotel. Johan ser en nat med forbudte eventyr for sig, mens Anna planlægger at afslutte affæren for at satse helhjertet på sin familie.Weekenden bliver ikke, som nogen af dem har forestillet sig. En katastrofal fejltagelse fører til, at de træffer en skæbnesvanger beslutning. Den ene beslutning trækker den næste med sig, og snart har de mistet kontrollen over det, der i udgangspunktet var to helt almindelige liv. DE KOMPETENTE er Klas Ekmans debut, og han kombinerer det sorteste mørke med varme, humor og tårnhøj genkendelsesfaktor. Resultatet er en thriller, der sniger sig ind under huden på læseren.
Alle elsker en god true crime podcast … lige indtil de selv spiller hovedrollen. Anna MacDonald er besat af true crime podcasts. Offeret i en af historierne er en gammel bekendt, og Anna kaster sig ud i en hæsblæsende jagt på sandheden om, hvad der skete. En tour de force af en thriller. Valgt af Reese Witherspoon til bogklubben Hello Sunshine. Valgt af Guardian, Daily Telegraph og The Times som en af Årets Bedste Bøger.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.