We a good story
Quick delivery in the UK
Modtryk

Books published by Modtryk

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Anders Roslund
    £7.49 - 8.99

    De var begge 4 år, da de forsvandt på samme dag. Nu sørger man over dem på samme kirkegård. Ved hver deres grav. Men hverken pigen under det hvide trækors eller pigen, der hedder Linnea, ligger i sin kiste. For at forstå, hvordan de to pigers historier hænger sammen, må kriminalkommissær Ewert Grens og undercoveragenten Piet Hoffmann besøge den mørkeste af alle mørke verdener og udkæmpe deres hidtil sværeste, farligste og mest ubehagelige kamp. ”Djævelsk spændende.” – Expressen ”Har en krimi om vold mod børn virkelig en berettigelse? I dette tilfælde er svaret ja.” Svenska Dagbladet

  • by John Ajvide Lindqvist
    £7.49 - 8.99

    LAD DEN RETTE KOMME IND er skrækroman og svensk socialrealisme i ét.Da det utænkelige kommer til Blackeberg, bemærker ingen noget i begyndelsen. Det er sidst på efteråret 1981, og livet i forstaden er som altid. Men da liget af en teenagedreng, drænet for blod, findes i området, begynder rygter om et rituelt mord at sprede sig, ikke mindst på avisernes spisesedler. Ingen har nogen anelse om, hvad der foregår. Den 12-årige Oskar er fascineret af mordet, men det er ikke det vigtigste, der sker i hans liv. En ny pige er flyttet ind ved siden af. De bliver venner. De bliver noget mere. Men der er noget galt med hende. Noget er ikke, som det skal være. Og hun kommer kun ud om natten.LAD DEN RETTE KOMME IND er en moderne klassiker. Det er en stor, overraskende og virkelig skræmmende roman. En rørende skildring af en opvækst med mobning i et socialt belastet område, og det er en fortælling om at bevæge sig fra barndommen ind i voksenlivet.Vampyrer trænger ikke ind i private hjem uden udtrykkeligt at blive inviteret, så pas på med hvem du beder indenfor!

  • - 3. Bind
    by Anne Holt
    £7.49 - 8.99

    Selma Falck er til frokost med et par veninder, da en snigskytte affyrer et enkelt skud, der rammer og dræber Selmas gamle håndboldveninde, stortingsmedlem Linda Bruseth. Politi og presse – og Selma selv – går i begyndelsen ud fra, at Selma var det egentlige mål for attentatet, men måske tager de fejl. Er det norske samfund under angreb?MANDELA-EFFEKTEN er Selmas Falcks tredje store sag, hvor hun snubler ind i et kaos af myndighedsmisbrug, konspirationer og personlige tragedier. Og et iskoldt, infamt hævntogt, der ser ud til at være umuligt at stoppe.

  • by Anne Holt
    £7.49 - 8.99

    En ung narkoman bliver fundet død i skoven udenfor Oslo med tre kugler i brystet og ansigtet fjernet. En mulig skyldig findes snart, men det er svært at finde frem til motivet bag det voldsomme drab. Snart peger sporene i retning af et forbrydersyndikat med forbindelse til advokatkredse.BLIND GUDINDE er den første af Anne Holts populære krimier om Hanne Wilhelmsen.

  • by Anders de la Motte
    £7.49 - 8.99

    Valborgsnat 1986 bliver en 16-årig pige myrdet under rituallignende former i skoven nær et skånsk slot. Hendes stedbror bliver dømt for mordet, og kort efter forsvinder hele familiens sporløst. I foråret 2019 flytter lægen Thea Lind ind på slottet. Hendes fascination af den gamle tragedie vokser, da hun gør et mærkeligt fund i et gammelt egetræ. I takt med at hun opdager ligheder mellem pigens opvækst og sin egen fortid, bliver hun mere og mere overbevist om, at sandheden om mordet aldrig er kommet frem. Og at foråret 1986 måske har krævet mere end ét offer. Fjerde, fritstående del af Anders de la Mottes stemningsfulde Skånekvartet.

  • - en rejse i dyb tid
    by Robert Macfarlane
    £7.49 - 8.99

    Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden.UNDERLAND er en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her – det er en bog, der forandrer den måde, vi ser verden på.“Undergrunden har tre gode og nyttige funktioner på tværs af kulturer: Den giver os værdifulde ting, vi skal bruge, vi kan skaffe ting af vejen i den, for eksempel atomaffald, og den giver os beskyttelse.” Robert MacfarlaneRobert Macfarlane, født 1976, har modtaget et hav af priser for sine bøger og regnes som en af sin generations allerstørste forfattere inden for naturhistorie, rejsebeskrivelser og bøger om landskaber og de mennesker der befolker dem. Flere af Macfarlanes bøger danner grundlag for serier på BBC. Han er tilknyttet Emmanuel College på University of Cambridge.

  • by Keigo Higashino
    £7.49 - 8.99

    Der er ingen tegn på indbrud eller andet påfaldende, da Osamu Nonoguchi finder sin gode ven, bestsellerforfatteren Kunihiko Hidaka, myrdet i sit hjem.Kriminalassistent Kagas logiske sans bliver udfordret, for både Hidakas kone og Nonoguchi har solide alibier for mordtidspunktet. Alligevel fatter Kaga mistanke til Nonoguchi. De to kender hinanden fra den gang, de arbejdede som lærere på samme skole. Mens Kaga blev politimand, forfulgte Nonoguchi sine forfatterdrømme, dog uden at opnå den samme succes som vennen Hidaka. Med møjsommelighed og en fantastisk sans for detaljen begynder Kaga at trevle sagen op, og måske skal nøglen til opklaringen af mordet findes i fiktion­ens verden.Keigo Higashino har skrevet en puslespilskrimi med en mordgåde, der skal løses med logikkens hjælp. Higashino fik sit gennembrud med spændingsromanen ­DEN HENGIVNE HR. X.

  • - En overraskende og sanselig udforskning af bevidsthedens vidunder
    by Sy Montgomery
    £7.49 - 8.99

    Den kan smage med huden. Den kan give 1.600 kys på én gang. Den har ni hjerner og tre hjerter. Den kan ændre farve og form. Den ottearm­ede blækspruttes fysik er som en superhelts, men fremfor alt kan det bemærkelsesværdige bløddyr lege, lære, huske, stikke af, genkende mennesker og skabe kontakt til os.I sin prisvindende bog fortæller den populære ­naturforsker Sy Montgomery om sine møder med disse vilde, kødædende, tilbagetrukne bløddyr.EN BLÆKSPRUTTES HÆVN er en underhold­ende, rørende og dybsindig kærligheds­historie om det sagnomspundne havdyr.

  • by Vibeke Marx
    £7.49 - 8.99

    Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i sin mors gemmer. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyneladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørene på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav. Vibeke Marx har skrevet en gribende og spændende roman om adoption, identitet og om forholdet mellem mødre og døtre. Og om løsningen på en kriminalgåde.Romanen er inspireret af en virkelig historie.

  • by Mikael Bergstrand
    £7.49 - 8.99

    Hver morgen vågner Ingemar Modig gennemblødt af sved, lige før clockradioen går i gang. Hvis han ikke når at slå den fra, før alarmen lyder, vil nogen dø.  Angst og tvangstanker har overtaget Ingemar Modigs liv, men så møder han Dalia, en 11-årig pige fra Syrien, der er en fremragende fodboldspiller, og som nægter at tage et nej for et nej. Sammen forsøger det umage par at bane en vej uden om kulturkløfter og grusomme minder.  Hvad de ikke ved er, at nogen i deres lille by lægger planer og har brug for en skandale.Ingemar Modigs morgengry er en sørgmunter fortælling med hjerne og hjerte om venskab, ensomhed og mod.

  • by Amanda Svensson
    £7.49 - 8.99

    Først kom Sebastian, derefter kom Clara, derefter kom Matilda. Derefter kom tumulten, da en far lettede sit hjerte, og en andens gik i stå. Den nat blev der ikke blot født trillinger på hospitalet i Lund, men også hemmeligheder nok til en kvart livstid.Femogtyve år senere: En ung kvinde hænger sig i en dørkarm. En mor møder djævelen i en kolonihave i Lund. Sebastian rejser til ­London, Clara til Påskeøen og Matilda til Västerbotten. Derefter bliver alting pludselig meget kompliceret.Et system så storslået at det blænder er en stor og labyrintisk for­tælling. En familiehistorie, en parforholdshistorie, en samfunds­satire, filosofisk og videnskabelig, klog og ligetil, sjov og voldsom, sørgelig og opløftende. Amanda Svensson er for Et system så storslået at det blænder blevet tildelt både P.O. Enquist-prisen og Svenska Dagbladets Litteraturpris: “For en bred, vidt forgrenet og lærd historie, som til trods for tunge temaer som klimaforandringer, neurologi og komplicerede familieforhold, løber frit over siderne og ikke sjældent får læseren til at trække på smilebåndet. SvDs Litteraturpris 2019 går til en opfindsom stilist, der har skrevet sin mest ambitiøse roman til dato.”- Juryen bag Svenska Dagbladets litteraturpris

  • by Torkil Damhaug
    £7.49 - 8.99

    I en travl markedshal i Budapest stjæler to hjemløse drenge noget, de skulle have holdt sig langt væk fra. En dametaske med et indhold så værdifuldt, at de snart jages af hele byens underverden. Karol og Mareks historie filtres sammen med andre skæbner, ikke mindst med den norske medicinstuderende Marlens. Marlen, som også selv gemmer på en hemmelighed. SE DEN ANDEN VEJ er en intens psykologisk thriller om en by, hvor antisemitisme og fremmedhad eksisterer side om side med venskaber og familiekærlighed. Hvor traumer og vold kolliderer med håbet om en bedre fremtid. Hvor alt for mange ser den anden vej, og hvor man er nødt til at se sig over skulderen.

  • by Anders De la Motte
    £7.49 - 8.99

    Den sidste aften i august 1990 camperer fem unge på kanten af et nedlagt stenbrud uden for den lille skånske by, de er vokset op i. De er netop blevet studenter, og det er deres sidste aften sammen. Forude venter voksenlivet og fremtiden. Men da solen står op, er kun fire af dem i live. I 27 år er ulykken et åbent sår i lokalsamfundet. Da den gamle politichef går på pension, overtager tilflytteren Anna Vesper stillingen. Hun genåbner trods advarsler den gamle sag fra efteråret 1990. Et efterår, ingen vil tale om, men som ingen heller kan glemme. EFTERÅRSSORG er en intens, psykologisk krimi, og anden bog i Skånekvartetten. Bøgerne i kvartetten kan læses uafhængigt af hinanden. ”Anders de la Motte skriver, så sproget synger og karaktererne trækker vejret på siderne. Jeg elskede Sensommerjagt, om muligt elsker jeg Efterårssorg endnu mere. I mine øjne er han en af tidens stærkeste, mest originale stemmer på den nordiske krimiscene. ” Katrine Engberg

  • by Morten Hesseldahl
    £7.49 - 8.99

    Theis og tvillingeparret Frederik og Malin er barndomsvenner. En frygtelig ulykke vender op og ned på deres liv, og efter nogle vilde ungdomsår glider de fra hinanden. Theis er blevet departementschef i finansministeriet. Frederik forsøger sig som forfatter, mens Malin har giftet sig med en ukrainsk gangster, der har rettet sit grådige blik mod den danske energisektor. De tre venners veje krydses først igen, da to lejemordere dukker op i København. Mens Theis kæmper for at få landets finanslov på plads, er Frederik truet på livet. I England går Malin går rundt i sin vinterhave og klipper blomster i det tiltagende efterår. MALINS EFTERÅR er en spændingsroman om fortrydelse og kærlighed, fjendskab og venskab. ”Plottet er indviklet og sofistikeret … Det, som adskiller Hesseldahl fra de fleste af hans danske kolleger, er, at hans originale fortælling og snedige spænding gerne er hængt op på substans, research og engagement ... opfindsomt sat i scene af koncist sprog og målrettet intrige.” Politiken, 5 af 6 hjerter "Morten Hesseldahl har som sædvanlig produceret en underholdende politisk spændingsroman om aktuelle nationale og internationale dagsordener." Jyllands-Posten, 4 af 6 stjerner "... spændende og yderst skræmmende bog." Litteratursiden

  • by Anne Holt
    £7.49 - 8.99

    Selma Falck vågner op til et mareridt. Hun er nøgen og fanget i en brændende hytte på et snedækket fjeld. Hun har mistet hukommelsen, og hun aner hverken, hvor hun er, eller hvordan hun er havnet der. Hårdt såret kæmper hun sig ud af hytten, der brænder ned. Der er ingen anden bebyggelse i området. Temperaturen falder, og en snestorm er på vej.Mens Selma kæmper mod skader, kulde og sult vender ­hukommelsen glimtvis tilbage, og hun indser, at det ikke kun er sit eget liv, hun kæmper for.VEJRBIDT er den anden, selvstændige bog om Selma Falck, stjerneadvokat, tidligere professionel håndboldspiller og ludoman.

  • by Ambrose Parry
    £7.49 - 8.99

    Edinburgh 1849. På trods af byens lægevidenskabelige fremskridt dør snesevis af patienter af tilsyneladende uforklarlige årsager. Inden længe hviskes der i krogene om, at den ellers højt agtede og ærværdige fødselslæge, James Young Simpson, har noget med dødsfald­ene at gøre.Simpsons protége, Will Raven, der kæmper mod sine egne indre dæmoner, begiver sig sammen med den tidligere tjenestepige, Sarah Fisher, der slås med tidens snævre syn på, hvad kvinder kan og ikke kan, ud i Edinburghs beskidte og livsfarlige gader, fast besluttede på at rense deres mentors navn.DØDSKUNSTEN er anden selvstændige bog i serien om Will Raven og Sarah Fisher og Edinburgh i midten af 1800-tallet.

  • by Johan Theorin
    £7.49 - 8.99

    I det tidlige efterår omslutter tætte tåger Øland.I begyndelsen af 1970’erne forsvinder en lille dreng sporløst ved skumringstid i den tætte tåge. 20 år senere modtager drengens mor, Julia, hvis liv er gået i stå af sorg og savn, et opkald fra sin far, den pensionerede skipper Gerlof Davidsson. Han beder Julia vende hjem til øen, for der er muligvis et nyt spor af hans forsvundne barnebarn. Julia vender hjem til barndomsøen og sin aldrende far. Og der hører hun om den sagnomspundne øbo, Nils Kant, som engang satte skræk i hele egnen. Han var død og begravet, længe før Julias søn forsvandt, men nogen påstår at have set Nils Kant i skumringen på den ølandske slette. Skumringstimen er en del af Johan Theorins på en gang stemnings­mættede og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Tilfredsstiller både den kræsne plot-gane og forventningen om kvalificeret psykologisk indsigt.” Jyllands-Posten “En uhyggelig og stemningsfuld roman, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv de mest garvede krimilæsere!” Femina “Man er skruet godt fast i sofaen med Theorins ø-thriller. Skumringstimen er yderst vellykket.” Weekendavisen

  • by Johan Theorin
    £7.49 - 8.99

    Når den isnende kolde og ubarmhjertige vinterstorm sætter ind over Øland, gør man klogest i at holde sig inde. Den unge familie Westin forfølger en drøm og flytter fra Stockholm til Øland, hvor de har købt den gamle fyrmestergård med tilhørende fyrtårne. Gården er bygget af drivtømmer fra et skibsforlis i 1800-tallet, og på øen går der dramatiske fortællinger om stedet. Familien slår alle historier hen som skrøner, men inden længe rammer en tragedie. Natstorm er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og hæsblæsende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Theorin er helt fantastisk til at skildre det smukke samspil mellem hav og landskab.” Weekendavisen “Ih, guder. Her er isnende gys og spænding i så at skrive hvert eneste bogstav.” Fyns Amts Avis “Johan Theorins sprog er let og lækkert, så man glider legende let gennem Ølands mørke vinter.” Information “Læs den ikke alene.” Jyllands-Posten “Johan Theorin får det til at risle koldt ned ad ryggen på læseren i krimigyset Natstorm.” Berlingske ”… det andet meget vellykkede bind i en varslet krimikvartet om Øland.” Fyens Stiftstidende

  • by Johan Theorin
    £7.49 - 8.99

    Der er travlt på Øland, det lille øsamfund i Østersøen, for et hav af turister valfarter til for at fejre midsommer. Der er også tidligere øboere, der vender hjem, og de bringer ikke nødvendigvis det gode med. Den pensionerede skipper Gerlof vågner op til beskeden om, at et skib, hvor hele besætningen er blevet slagtet med en økse, er dukket op og forsvundet igen. Men ingen skibe er meldt savnet, så ingen tror på den opskræmte unge mand, der påstår at have været om bord på skibet og set det hele med sine egne øjne. Gravgæst er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. "Gravgæst er en stærk og samtidig rørende beretning om grådighed, men også om håb og tro på et bedre liv.” Kristeligt Dagblad “Johan Theorin har skabt et storladent drama om de små mod de store og de gode mod de onde.” Ekstra Bladet “Uanset om du bedst kan lide historiske romaner, overnaturlige historier eller en god krimi, så er denne bog noget for dig.” Femina “Gådefuldt, stille og uroligt.” Børsen

  • by Johan Theorin
    £7.49 - 8.99

    Også på Øland – den langstrakte, svenske ø i Østersøen – bringer foråret lys og liv. Men i idyllen lurer mørke hemmeligheder. Ved det gamle stenbrud i Stenvik har den pensionerede skipper, Gerlof Davidsson, fået nye naboer. Han er vendt tilbage til området for at nyde forårssolen – måske for sidste gang. Men foråret bliver ikke fredfyldt, for i takt med at sneen smelter, blotlægges gamle hemmeligheder. Desuden har et par af tilflytterne ikke respekteret øens uskrevne regler – de har bygget deres villaer ved stenbruddet alt for tæt på grænsen til den røde aflejring i kalkstensklippen, blodlaget, og den grænse har altid betydet ulykke. Blodlag er en del af Johan Theorins på en gang urovækkende og intense Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Samfund og samfundskritik. Tilbageblik, samtaler og anekdoter giver holdning og personlighed til karaktererne, og det bliver til en velfortalt, nærværende og meget vedkommende roman.” Metroxpress “Blodlag er velskrevet og spændende, og Theorin er mesterlig i sine personbeskrivelser.” Litteratursiden “Scenografien har sin barske charme.” Politiken “Blodlag er en poetisk hjemstavnskrimi af fineste karat.” Weekendavisen

  • by Magnus Montelius
    £7.49 - 8.99

    Journalisten Nina Wedén gør årets scoop og afslører efter et tip udenrigsministeren som sexkøber. Da den karismatiske, men uerfarne Jacob Weiss udnævnes til ny minister, bliver Nina til sin egen overraskelse headhuntet som hans pressesekretær, og hun går straks i gang med dygtigt at spinne den ene gode historie efter den anden rundt om Weiss. Weiss er omgærdet af rygter og tvivlsomme medarbejdere, og da en af de højtstående embedsmænd findes hængt, ind­ser Nina, at der er noget helt galt. Og sporene leder direkte til hendes hemmelige kilde.OTTE MÅNEDER er en spændingsroman om magt og om de mennesker, der er villige til at gå langt for at få den.Magnus Montelius hæver svensk krimi til et nyt niveau. OTTE MÅNEDER er en dragende og skræmmende thriller, der vil få mange politikere og journalister til at tjekke eget – og andres – cv.- Niels Krause-Kjær, forfatter til Mørkeland og Kongekabale

  • by Stephen Fry
    £12.49 - 10.49

    Der er helte – og så er der græske helte.Stephen Fry genfortæller de græske heltes historier. Der er hårrejsende jagter, farefulde færd gennem sindrige labyrinter, umulige gåder og blodtørstige monstre.Historierne om os dødelige mænd og kvinder og hvad vi er i stand til, når heltemodet er størst, er dramatiske og morsomme, tragiske og tidløse.I HELTE indfanger Stephen Fry den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til ­Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney.

  • by Gisa Klönne
    £7.49

    Da et mishandlet lig i bliver fundet midt i Kølns gamle bydel, bliver kriminalkommissær Judith Krieger stærkt chokeret. Hvorfor har ingen set mordet blive begået? Og hvem er offeret, som ingen synes at savne? Og hvem er den mand, som Judith så flygte fra gerningsstedet – har morderen ventet ved sit offers lig, indtil politiet kom? Jagten på morderen fører Judith fra Køln til Grækenland og til en for længst gemt og glemt del af Tysklands historie: Efterkrigstidens børnehjemsbørn og deres skæbne. Imens følger morderen sin egen plan – en plan som Judith Krieger ufrivilligt spiller en hovedrolle i … "Tyske GISA KLÖNNEs krimier med kriminalkommissær Judith Krieger bliver bare bedre og bedre. KUN FORLØSNING er den 5. bog i denne fremragende serie." Litteratursiden.dk ”Tysk krimi er nyt, det er anderledes, og trænger man til en pause fra det svenske, eller nordiske i det hele taget, så ret blikket mod syd.” - Kristeligt Dagblad "Dette femte og fine bind om Krieger kaster lys over den tyske efterkrigstid – og både plot og persontegning er bedre end så meget andet aktuelt krimiværk. KLÖNNE kan sprogligt mere end sine kollegaer og er samtidig fornemt oversat til dansk." - Mette Højbjerg, Politiken ”I hvert fald lykkes hendes krimiserie med Judith Krieger og Manni Korzilius, og efter hver bog glæder man sig til en ny.” - Fyens Stiftstidende "For om end GISA KLÖNNE er inspireret af den skandinaviske krimi, er både sprog, form, persontegning og plot en tak mere interessant." - Favrskov Avisen"Det er en kvalitets krimiserie med gode persontegninger, velkonstrueret plot med mange lag, tråde til politik og samfundsforhold og fortrængte dele af Tysklands nyere historie" - Favrskov Avisen

  • by Håkan Nesser
    £7.49 - 8.99

    “Selvom du tror det, så spiller du ingen som helst rolle i denne verden,” siger Adalbert Hanzons far til sin søn. Det er ikke de mest fortrøstningsfulde ord at tage med sig ud i livet, men Adalbert klarer sig ganske godt alligevel. Lige indtil kærligheden og det store vanvid rammer ham.43 år og en fængselsstraf senere er Adalbert Hanzon en overvægtig og let alkoholiseret misantrop. Pludselig gør fortiden opmærksom på sig selv. Og de eneste, der kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete for næsten et halvt århundrede siden, er ærgerligt nok hans smågnavne nabo (der nægter at stille træskoene, bare for at irritere Adalbert) – samt en snakkesalig halvkusine der forsøger at få ham til at motionere. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb. A man’s gotta do what a man’s gotta do.HALVMORDEREN er en krimi om kærlighed og hævn, om venskab og fjendskab.

  • by Lis Vibeke Kristensen
    £7.49 - 8.99

    En ø. Et jordskælv. Fem mennesker med hver deres sår, ar og mærker berøres af katastrofen. Amadou flygtede over havet fra et drab, han begik i sit afrikanske hjemland. Brandmanden Yvan blev ramt på både krop og sjæl af en selvforskyldt arbejdsulykke i hjembyen Paris. Diplomatfruen Nete har hidtil levet efter devisen tilpasning og kompromis. Ikke mindst til glæde for hendes mand, Lars. Janus kæmper med at få sit liv til at passe med de teorier, han benytter sig af i sin karriere som erhvervspsykolog. Ikke mindst i forhold til hans egen rolle i ægteskabet med operasangeren Kim. EFTER tager læseren med på en rutsjetur fra øens kaos til et fastland, hvor nye udfordringer venter. Er et jordskælv bare en katastrofe – eller kan det ligefrem vise sig at være en chance? "Jeg nød hvert et ord i denne fine og velskrevne roman". Søndag, 4 af 6 S'er "... vedkommende roman ... Med stor psykologisk indsigt demonstreres karakterernes forsøg på at få tag i en livgivende vej ind i den virkelighed, som pludselig er blevet en anden og meget mere udfordrende, fordi den afkræver dem et valg." Avisen Danmark/Dagbladenes Bureau, 4 af 6 stjerner "Det er Lis Vibeke Kristensens psykologiske indsigt og de problemer, personerne roder sig ud i, der bærer romanen ..." Information "Lis Vibeke Kristensen skriver blændende. Og styrken i sproget ligger i detaljen ... En dejlig bog der legaliserer læserens egne spring i tanker, handling og virkning." Bogsyn.dk "... jeg vil opfordrer rigtig mange til at give sig tid til den store fornøjelse, der er at læse bogen. Det var nemlig en stor læseoplevelse ..." Drustrups Bogblog, 5 af 5 stjerner "Når katastrofen rammer, og man ikke ved, om man dør eller overlever, er det ofte, at man kigger på sit liv og sine beslutninger, og tænker på alle de ting, man ville have gjort anderledes, og alle de ting, man vil gøre anderledes fremadrettet, hvis man overlever … EFTER er en spændende og nytænkende roman. Det er første gang, jeg stifter bekendtskab med Lis Vibeke Kristensens forfatterskab, men jeg har fået lyst til at læse mere af hende. Det er anderledes og det er godt." Bogblogger.dk "En interessant og særegen roman …" Bibliotekernes lektørudtalelse

  • by Mark Billingham
    £7.49 - 8.99

    Bangebuks er andet selvstændige bind i serien om den meget sammensatte og lidt sære kriminalkommissær Tom Thorne. På engelsk er der udkommet fire anmelderroste bind i serien, og også herhjemme vakte første bind, Sov sødt (2004) stor begejstring: »... en stærk og spændende krimi, der overrasker netop ved sine glimt af humor og skær af menneskelighed blandt de der engelske pansere, som ellers har stive overlæber, spørger med hagen og svarer med næsen og lever enten godt gift eller som vrisne singler. Ja, faktisk er der lidt svensk melankoli over Thorne, sådan lidt socialdemokratisk skilsmissebamse med bondeanger over sprut og smøger. Så er man advaret, men langt hellere anbefalet - SOV SØDT er netop bogen, du ikke falder i søvn over!«- Bo Tao Michaëlis, Politiken. Bangebuks er en gysende god thriller, hvor der ikke ´bare´ er én seriemorder løs, men to. Og de arbejder sammen! Omslag ved Hege Dalsgaard.

  • by Mark Billingham
    £7.49 - 8.99

    Teenageren Luke Mullen er sidst set køre væk i en bil med en kvinde ved rattet. Politiet tror, der er tale om en kidnapning. Kriminalkommissær Tom Thorne, der har været kørt ud på et karrieremæssigt sidespor, bliver støvet af og udlånt til efterforskningen, for det drejer sig ikke om en tilfældig teenager: Lukes far er pensioneret politiinspektør. Thorne stiller vanen tro de upopulære spørgsmål. Han er overbevist om, at Tony Mullen skal grave i sine gamle sager, hvis de skal fi nde hans søn. Men han ved også, at jo mere der bliver gravet frem, og jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at Luke er både død og begravet, inden de finder ham. Begravet er sjette, selvstændige bind i serien om den utraditionelle kriminalkommissær Tom Thorne. »Serien om Tom Thorne har for længst sikret Mark Billingham rollen som klassens frække dreng i britisk kriminallitteratur.« - Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende Omslag ved Duncan Spilling, Little Brown Book Group Omslagsfoto ved Jupiter Images

  • by Mark Billingham
    £7.49 - 8.99

    Man kan dårligt kalde det et liv, men han tager det alligevel. Tre hjemløse findes myrdet, sparket til døde. Som for at håne de fattige og sølle eksistenser har ligene alle en 20 £-seddel fastgjort til brystet. Hvem kan finde på at tage livet af nogen, der ikke rigtig synes at have noget liv? Kriminalkommissær Tom Thorne føler heller ikke, at han har noget liv; hverken privat eller professionelt har han styr på livet, på noget som helst faktisk, så han føler sig nærmest kaldet til at leve på gaden, som hjemløs. Og rygtet går, at det er en politimand, han skal være på udkig efter .

  • by Mark Billingham
    £7.49 - 8.99

    Kriminalkommissær Thorne leger med ilden ... Mafiabossen Billy Ryan er ved at trænge sig ind på et nyt område, og den slags gør man ikke ustraffet. En lejemorder kommer på banen, og hans ofre bærer alle et X - ridset ind i huden. Da kriminalkommissær Tom Thorne finder et rødt kryds på sin hoveddør, bliver det klart for ham, at en gammel sag er på vej til at bryde ud i lys lue. Den brændende pige er en selvstændig bog i serien om kriminalkommissær Tom Thorne - en entusiastisk, men skødesløs og udskældt hovedperson i en serie, der har det hele; den traditionelle krimis forcer i et avanceret plot, tilsat en god portion sort humor.

  • by Mark Billingham
    £7.49 - 8.99

    Fortiden har indhentet dem. Det har han også. Ti dage efter Douglas Remfry er blevet løsladt fra fængslet, bliver han fundet død på et lurvet hotelværelse; hænderne er bundet, og han har en hætte over hovedet. Han var dømt for voldtægt, og nu er han selv blevet voldtaget. Nogen har vidst, at Remfry skulle løslades, og nogen har ment, at han ikke er blevet straffet tilstrækkeligt. Er det offeret, der har gjort Remfry til offer? Da en anden dømt voldtægtsforbryder findes myrdet efter samme modus operandi, bliver det hele mere kompliceret. Har nogen sat sig for at hævne sig på alle landets voldtægtsforbrydere? Kriminalkommissær Tom Thorne har svært ved at have rigtig ondt af disse mordofre, og han har svært ved at mobilisere iver efter at finde gerningsmanden. Men efterhånden, som efterforskningen skrider frem, finder Thorne et offer, der er værd at kæmpe for, og han kaster sig for alvor ud i jagten. Dovenkrop er på én gang en traditionel og nyskabende thriller; den traditionelle krimis forcer i et avanceret plot tilsat sort humor og med en skødesløs, men entusiastisk hovedperson, den udskældte kriminalkommissær, Tom Thorne. Det er tredje bog i serien om kriminalkommissær Tom Thorne og den selvstændige efterfølger til Sov sødt (2004) og Bangebuks (2005). Omslag ved Hege Dalsgaard.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.