Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Et hemmeligt netværk har i årevis udnyttet helt unge piger, og forsøger man at optrævle netværket, gør man det med livet som indsats. Emelie bliver opsøgt i sin advokatpraksis af en kvinde, der måske kan afsløre bagmændene. Teddy forsøger stadig at finde sin plads i samfundet, men med en fængselsdom for kidnapning på straffeattesten er det svært at få et job uden for den kriminelle verden. Da netværket trues af afsløring, er Teddy oplagt som den syndebuk, de har brug for. Det er både livet og fremtiden, der er på spil for Teddy og Emelie. TOP DOG er den storslåede afslutning på trilogien om Teddy og Emelie. "Toptunet storbykrimi ... du er gennemført godt underholdt." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "En excellent historiefortæller med sit indgående kendskab til den kriminelle verden, og hans egen baggrund som advokat bruges til at give en særdeles vidende og spændende beskrivelse af advokater og de retslige mekanismer." Litteratursiden.dk "… veloplagt respektløshed (over for såvel det etablerede Sverige som forstæderne), betydelig humor og empatiskabende figurtegning."Jyllands-Posten, 5 ud af 6 stjerner ★︎★︎★︎★︎★︎ ”Actionniveauet er højt til sidste side” Ekstra Bladet, 5 ud af 6 stjerner ★︎★︎★︎★︎★︎ "Hæsblæsende action fra Sveriges bedste thrillerforfatter." Bogrummet.dk
Det er sommeren 1956. Bernie Gunther arbejder under falsk navn som receptionschef på det berømte Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved Den Franske Riviera. Da verdens måske rigeste og måske mest berømte forfatter, W. Somerset Maugham, mangler en fjerde mand til et spil bridge, træder Gunther velvilligt til. Det viser sig hurtigt, at den excentriske Maugham ikke blot vil spille kort, han har også brug for professionel rådgivning i en penibel sag om afpresning.I sit sydfranske skjul forsøger Bernie Gunther at holde fortiden på afstand, men da en gammel fjende og naziforbryder, Harold Hennig, ankommer som gæst til Grand-Hôtel du Cap-Ferrat, begynder det hele at gå skævt. HINSIDES TAVSHEDEN er ellevte fritstående bog i Philip Kerrs prisbelønnede og atmosfærefyldte Berlin Noir-serie. Krigen er slut, men selv i 1956 er freden endnu ikke kommet til kontinentet. Stormagternes kontraspionage spidser til, Sovjetunionen har brintbomben, og spionerne ser hele Europa som deres legeplads." En krimilitterær vinder." ★ ★ ★ ★ ★5 hjerter, Politiken"Bogen er hæsblæsende spændende. (...) Skrevet med britisk elegance og humor." Lektørudtalelse
Nomineret til ÅRETS BEDSTE SVENSKE KRIMI Da Leo som fjortenårig bliver efterladt som ansvarlig for sine yngre brødre, mens hans far er i fængsel og hans mor på hospitalet ved han, hvordan han skal skaffe penge nok til at tage sig af brødrene: Han vil maskere sig og begå sit livs første kup. Mange år senere bliver Leo løsladt efter at have afsonet sin straf for en serie brutale bankrøverier. Nu har han ét mål, at begå den perfekte forbrydelse. Denne her gang vil han ikke involvere sine brødre. Men han begår en fejltagelse, der vækker politikommissær John Broncks’ opmærksomhed. Og det ændrer spillereglerne: hvis du trækker min bror med, trækker jeg din bror med. "Bogen er fyldt af eminent timing, eminent iscenesættelse, hjerteskærende indfølelse af brødrenes komplicerede forhold og en rasende inspiration til at få læsefølelsen "vi vil ha' mere, mere og mere" op at stå." 4 ud af 6 stjerner, Randers Amts Avis "Det er en inciterende og insisterende historie! Den sætter sig på krop og sjæl med sin barske skildring af et dysfunktionel familieliv...bogen er stærk læsning." Drustrupsbogblog.dk "… en spændende og velskrevet psykologisk krimi… " Lektør "Tre brødres sammenhold stilles på den ultimative prøve i denne velskrevne og nervepirrende spændingsroman, der går lige i både hjerte og mave." Litteratursiden.dk ”En krimi af karat (…) Følelsesmæssigt er bogen nervepirrende rammende.” Dagbladet Holstebro ”En bror at dø for” er en svensk krimi af meget høj kvalitet. I bogens 410 sider får man et helt fantastisk indblik i en familie, der er præget af vold og kriminalitet gennem mange år." findalskrimiside.dk, 5 ud af 5 stjerner
Året er 1948 og Anden Verdenskrig er slut. Den flabede, hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther er kommet helskindet gennem krigen. Og i det sønderbombede Berlin, hvor spændingerne mellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen er voksende, forsøger Gunther at videreføre sin virksomhed som privatdetektiv. Han får til opgave at opklare et mord på en amerikansk officer i Wien, men opdager hurtigt, at han har stukket hænderne i en hvepserede, der summer af gamle nazispidser samt russiske og amerikanske agenter. Et tysk rekviem er tredje bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Et hovedværk i moderne krimilitteratur. Det er morbid underholdning, alternativ historieskrivning og dyb pessimisme på sjældent højt plan." Berlingske Tidende "Uden tvivl et af de mest engagerende og vellykkede forsøg på at bruge en velprøvet underholdningsgenre på provokerende og tankevækkende vis." Jyllands-Posten "Den er spændingsfyldt, den oser af atmosfære, og den er befolket med personer, der hver på deres måde forsøger at tackle oplevelserne under krigen. Hvor er det dog storartet, at denne spændingsklassiker nu også foreligger i sin helhed på dansk." Aktuel Omslag ved Henrik Koitzsch
Hitlers Berlin 1938. Unge, blonde, blåøjede, tyske piger bliver fundet myrdet, og en ledende skikkelse i nazipartiet ønsker sagen opklaret straks. Kripo ""tilbyder"" derfor privatdetektiv Bernhard Gunther at han kan vende tilbage til sin gamle stilling ved kriminalpolitiet. Man har brug for en mand med stor erfaring, en mand som kan tænke kreativt og hurtigt. Kriminalkommissær Bernhard Gunther kastes ud i opklaringen af mordene på fire tyske piger. En tilsyneladende gal seriemorders værk, viser sig at dække over fanatiske politiske hensigter, der i rystende grad vil få indflydelse på fremtidens Tyskland. Den blege forbryder er andet bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Den blege forbryder slår både som spændings- og som historisk litteratur hårdt med sin skildring af en by og en tid, hvor ondskaben er så total, at de fiktive begivenheder kun virker alt for sandsynlige." Berlingske Tidende "Efter andet bind hersker der ingen tvivl om, at Berlin Noir er Kerrs foreløbige hovedværk og en klassiker i krimi-genren. Hvad enten skurkene er små og lugter af sur mave, eller de er store, i sort uniform og lugter af Heinrich Himmlers Kölnervand, læser man åndeløst." Politiken
I 1949 i efterkrigstidens hårdt ramte Tyskland er forholdene kaotiske, og landet er som et betændt sår fuld af lyssky aftaler, voldsom grådighed og flygtende krigsforbrydere på jagt efter nye identiteter. Kort sagt en tilstand, hvor der er rigeligt at lave for den hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther.Gunther væmmes over mange af sine opgaver, men der skal jo brød på bordet. Han kontaktes af en kvinde, hvis mand er forsvundet. Han var leder af den absolut mest nederdrægtige af alle koncentrationslejre i Polen. Kvinden vil ikke have sin mand fundet, hun vil have sikkerhed for, at han er død ...Men man skal træde varsomt i efterkrigstidens München, for i det besejrede og delte Tyskland er det svært at skelne ven fra fjende, godt fra ondt, det ene fra det andet.DET ENE FRA DET ANDET er fjerde bind i Philip Kerrs mesterlige og originale spændingsserie Berlin Noir.
“Den engelske kollega har ladet høre fra sig,” sagde generaldirektøren til Lisa Mattei. Det var mandag den 11. maj. Det var sådan, det begyndte, og det indebar også slutningen på noget helt andet.Mandag den 11. maj modtager operationsleder i Säpo, Lisa Mattei, et opkald fra sin chef. Den engelske efterretningstjeneste har taget kontakt. Alt tyder på, at et terrorangreb mod Sverige er under opsejling, og englænderne har en gerningsmand i kikkerten. Lisa Mattei og hendes kolleger sætter det helt store overvågningsapparat i gang. Sverige er i højeste beredskab. Samtidig er der noget, der tyder på, at der er en læk hos Säpo, og Lisa må finde både den ydre og den indre fjende for at forhindre et terrorangreb.BOMBEMAGEREN OG HANS KVINDE er en roman om en mulig forbrydelse og om at agere i en usikker verden."Det er mesterligt gjort. Ustyrligt, underspillet og sarkastisk og samtidig med en livskraftig tro på at hæderlig omhu og rettidig indgriben kan nytte, når det virkelig brænder på. Tilføjet en ganske velbegrundet misantropisk mistanke om, at det ikke altid vil ske. På grund af lallende ledelse og inkompetence."Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★"Som altid er Persson bedst, når han skildrer det omstændelige og langvarige efterforskningsarbejde (...) Persson er en mester i de grå nuancers rigdom, fjernt fra det spektakulære og actionprægede som ellers har ædt sig ind på svensk politiprosa."Expressen"Afgjort en af årets bedste krimier."Borås Tidning"Klassisk GW." Aftonbladet
Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet. Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som rettelig burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøveligste hoteller. Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders. Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig. "Jonasson skriver i et knapt og stringent sprog, satiren sitrer, og det er bare så dejligt at få en historie fortalt som voksen. Ja, det er næsten som at være barn igen. Tak til Jonas Jonasson for en sjældent dejlig læseoplevelse." Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Jonasson har som få så et fast greb om det komiske og kan om nogen snige vitaminer ned i frugtyoghurten.... Det er aldrig kedeligt at læse en Jonas Jonasson-roman – hatten af for påhitsomheden." Børsen ★ ★ ★ ★ "Jonas Jonasson har fantasi som få og forstår at formidle det med masser af humor." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ "Forfatteren bag 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt' og 'Analfabeten der kunne regne' har igen skrevet en forrygende historie, hvor alt kan ske, også det mest utrolige. Man morer sig kosteligt i selskab med de skæve eksistenser." Søndag "Jonas Jonasson er en mester i absurd logisk tænkning og spiddende naive afsløringer af alt det, vi tager for givet uden at skænke det en tanke. Han skriver verden på hovedet og gør således sine læsere (mere) bevidste om livet i stort og småt. Det er underholdende..." Berlingske "Jonassen er sublim til at portrættere de skæve eksistenser, og han skriver de mest absurde fortællinger.... en original og særpræget roman, der sætter spor." Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ "Hvis du har læst Den hundredårige og Analfabeten og kunne lide dem, så kan du glæde dig til ”Morder-Anders”. Hvis du endnu ikke har læst nogle af dem, så prøv om du ikke også bliver fanget af den helt specielle tone, som Jonas Jonasson har." Bogblogger.dk "Morder-Anders og co. er et fuldkommen uforligneligt slæng, og hvis man holder af dén form for humor, som Jonasson bedriver, kan man roligt glæde sig til at stifte bekendtskab med persongalleriet, der strækker sig fra denne verdens hellige til de brodne kar i den stockholmske underverden." Litteratursiden.dk "Jeg kan kun sige at Jonas Jonasson har gjort det igen, han har skrevet en virkelig humoristiske fortælling. Den er skæv og fuldt med de der sætninger, du bare er nød til at læse en gang til, fordi de simpelthen er så sjove." Livetidukkethuset.dk "Jeg vil varmt anbefale denne bog til alle, der har brug for et godt grin og en skøn læseoplevelse." Bookeater.dk "Jonas Jonasson skriver fremragende. Hans sætninger er et langt studie i kunsten at underspille de mest sindssyge situationer, og det fungerer rigtig godt.Bogrummet.dk ★ ★ ★ ★ "...nu har Jonasson scoret et fornemt hattrick. Den tredje roman " Morder-Anders -og hans venner samt en uven eller to", er vidunderlig læsning. Den er topunderholdning." Horsens Folkeblad
En pensioneret general og en pensioneret admiral bliver dræbt.Den ene har fået et hagekors skåret ind i brystet, inden han døde. Og selve mordet er udført med en nærmest maniskhadefuldhed, som et langtrukkent ritual, hvor morderen ellermorderne har forsøgt at holde offeret i live så længe som muligt for at forøge lidelsen og ydmygelsen.Carl Hamiltons chef har personlig interesse i opklaringen, og Carl og hans to medarbejdere sættes i gang med en undersøgelseparallelt med politiets. Sagen viser sig snart at haveforbindelse tilbage til Anden Verdenskrig, og Carl Hamilton bliver konfronteret med et ikke særligt flatterende kapitel af sit lands fortid, der handler om bedrag, menneskeforagt, racisme og ligegyldighed."Venner af den svenske hemmelige agent med license to kill bliver ikke snydt. Det er topunderholdning, spænding og masser af stof til eftertanke."B.T."Godt er det skruet sammen. Her er masser af spænding og holdning. Her er godt efterforskede detaljer og et suverænt overblik. Tempo og god tid på en gang."Aktuelt"Satans spændende ... Samtidig får Guillou lejlighed til at give sit syn på verdenshistorien, og det er ikke uinteressant."Weekendavisen
Koskov, en russisk viceadmiral med ansvar for den russiskeubådseskadre i Østersøen, hopper af i Kairo, og det bliver CarlHamilton, der i hemmelighed skal eskortere ham til Stockholm,inden sovjetiske agenter får muligheden for at slå ham ihjel.Carls instrukser er entydige: Få for enhver pris Koskov levende til Stockholm. Ved tvivl om metodernes eventuelle lovlighed skal nationens interesse altid have første prioritet!Koskov er i besiddelse af en række rystende oplysninger om militære aktioner på svensk territorium, og Hamilton får til opgave, i nationens interesse, at gennemføre en hemmeligundervandsoperation sammen med sine to nye assistenter JoarLundwall og Åke Stålhandske. En livsfarlig opgave, som ogsåkan koste ham livet bagefter, hvis den afsløres."Det er med andre ord spændende problemer, Guillou i mere end én forstand har fat på ... bogen læser man til ende uden andre afbrydelser, end dens længde gør nødvendige.InformationJan Guillou har lagt en monumental spændingsroman på bordet... spændende som bare pokker er den.WeekendavisenJan Guillou er ikke bare god, fordi han kan skrive en virkeligspændende bog. Han er god, fordi han tillader sig at stille spørgsmål, samtidig med at han fængsler sine læsere. Det er flot.Vendsyssel Tidende
Najdan – bedre kendt som Teddy – er kommet ud af fængslet efter otte år. Han har bestemt sig for, at han aldrig mere vil i fængsel. Men livet uden for murene kræver penge, og dem har Teddy ingen af. Situationen bliver kritisk, da en gæld på 300.000 kroner dukker op – en gæld, der skal betales, inden der er gået en uge. Han slår derfor til, da han får et usædvanligt jobtilbud. Emelie Jansson er advokatfuldmægtig ved et af Stockholms største advokatkontorer, hvor man må kæmpe hårdt for at få succes. Hun hverken kan eller vil sige nej, da hendes chef giver hende en særpræget opgave: Sammen med Teddy skal hun undersøge den formodede kidnapning af sønnen til en af firmaets rigeste klienter. Emelie vil gøre karriere, Teddy vil af med sin gæld.VIP-RUMMET er første bog i en ny serie om Teddy og Emelie.”Jens Lapidus' forrygende og velturnerede thriller. Hvis din krimi er en bil, taler vi om en toptunet svensk stationcar med mange hestekræfter, fartglad ekstraudstyr, kvikt automatgear og sindssygt hurtig acceleration, selv om den er fuld af hele det svenske samfund fra top til bund. Men ikke børnesikret, og husk at spænde sikkerhedsselen fra start.” Politiken ★ ★ ★ ★★"Lapidus slutter sig til kredsen af krimi-samfundskritikere fra Sjöwall og Wahlöö til Arne Dahl og Stieg Larsson." Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★"Miljøet er råt, blikket køligt og sproget skarpt." Børsen"Velskrevet, svensk page turner. Intelligent, smart og up-tempo. Personerne er nuancerede, troværdige og scenen er trukket mørkt og skarpt op, her er ikke plads til glansbilleder og skærgårdsidyl. Sproget er næsten filmisk, og historien holder hele vejen til den actionfyldte finale, hvor plottet til en opfølger antydes forbilledligt." Lektørudtalelse
En fyldt Boeing 747 letter fra Stockholm og flyver mod New York. Kort efter afgang bliver der fundet et trusselsbrev på et af flyets toiletter. I brevet bliver der stillet krav til både den svenske og den amerikanske regering, og hvis kravene ikke bliver indfriet, vil flyet blive sprængt i luften.Flykaprerne vil have ændret beslutningen om at udvise en mand, som det svenske sikkerhedspoliti Säpo ser som en sikkerhedsrisiko. Regeringen har valget mellem at redde livet på de firehundrede passagerer eller at gennemføre udvisningen. Den amerikanske regering nægter at bøje sig for kaprernes krav om at lukke en kontroversiel fangelejr.Kriminalkommissær Alex Recht håndterer kapringen sammen med Säpos anti-terrorenhed. Fredrika Bergman, som nu er midlertidigt ansat i Justitsministeriet, er indblandet i udvisningssagen og bliver kontaktperson mellem politiet og regeringen.Timerne går, og Fredrika og Alex bliver efterhånden klar over, at mulighederne for at redde passagererne er ved at være brugt op. Kampen mod tiden bliver også en kamp mod de amerikanske myndigheders angst for nye terrorangreb.Og snart er der ikke mere brændstof på flyet …PARADISOFFER er fjerde bog i serien om Fredrika Bergman, akademikeren med den store kærlighed til politiarbejde."Paradisoffer' er svimlende spændende, rørende menneskelig og et eftertænksomt hint til terrorismens kraftfuldhed.Fyens Stiftstidende ★★★★★Det er meget enkelt: svenske Kristina Ohlsson skriver spænding med smæk.Politiken"
Dette æventyralbum er anderledes end Andersen, grimmere end Grimm og dummere end Disney. Kort sagt: helt i tidens ånd.Den næsten kosmiske klarhed, der kendetegner Kiddes nyfortolkning af klassiske fabler som Røven og Rænnebærrene eller do eventyr om Den lilla Møghætte og Pulven, vil forundre, forandre og forarge. Med andre ord: Frygtelig festligt, forfærdelig folkeligt og forbandet fornøjeligt!
Legendariske Lars Martin Johansson, der i sine velmagtsdage var chef for Rigskriminalpolitiet, er taget til Stockholm for at ordne nogle ærinder. På vej tilbage tager han en afstikker til Sveriges bedste pølsevogn. For hvem orker at køre på tom mave? Da Johansson vågner tre dage senere, ligger han på intensiv afdeling og har overlevet en blodprop i hjernen.Her hører han om et 25 år gammelt, uopklaret mord på en 9-årig pige. Johanssons politiinstinkter vækkes til live, og han indleder sin egen efterforskning fra sygesengen. Med hjælp både fra sin bedste ven og gamle kollega, Bo Jarnebring, Matilda fra den private hjemmepleje og Max, et russisk børnehjemsbarn i 100-kilosklassen, er Johansson fast besluttet på, at retfærdigheden skal ske fyldest. Han aner, at det kan blive hans sidste sag.Leif GW Perssons uforlignelige stil, særlige stemme og sorte humor, kombineret med en fascinerende efterforskning af en mordsag fra 1985, gør “Den døende detektiv” til et sandt mesterværk.Kære krimilæsere: Gå ikke glip af ”Den døende detektiv”. Den hører til blandt de hidtil absolut allerbedste i genren i år, og har man ikke læst de tidligere Persson-romaner, kan man se en gylden sommer i møde med mange timers underholdning i topklasse.Kristeligt DagbladLæseren beværtes på det mest overdådige med en fireogtyve karats mordgåde ... bon appetit!WeekendavisenFænomenalt fremragende.PolitikenLæs bogen for den sydende sarkasme, humoren og portrættet af den døende detektiv og hans ømme, nærmest smukke relation til venner og familie - og måske for at få skærpet syn på moral og hævn, også i politiets rækker.Fyns AmtsavisDen helt tungtvejende grund til, at man skal tage at læse "Den døende detektiv" er Perssons fremragende sprog og den knastørre karakteristiske humor.BørsenDet er en fremragende bog (…) som skarpt, muntert, fantasifuldt og kritisk overfor slendrian og fordomme udfolder både opklaring og dilemma.FolketidendeEn sært fascinerende, dobbeltbundet historie, som det vitterligt er svært at lægge fra sig ... Leif GW Persson er ganske enkelt en oase.Jyllands-Posten"Den døende detektiv" rager op som et fyrtårn blandt krimier, blændende, original, sarkastisk, humoristisk. Den er intet mindre end fantastisk læsning.Litteratursiden.dk
Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det. ARVEN EFTER ARN er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris.ARVEN EFTER ARN er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson."Den svenske mesters dramatiske beretning om Birger Jarl, der i 1200-tallet samlede svenskerne og gav dem identitet. Forrygende spænding og bragende god underholdning."B.T."Jan Guillou er garanti for sitrende spænding ... “Arven efter Arn” både fængsler og gør læseren klogere."Jydske Vestkysten
En ung fodboldsupporter forbløder på et værtshus efter et slagsmål i Stockholms centrum. Da Paul Hjelm og Kerstin Holm skal have styr på vidneforklaringerne, viser den trivielle, men grove sag sig at være som en kinesisk æske.A-gruppen genopstår, og så sker der noget. Bag det fatale værtshusslagsmål toner et overraskende hændelsesforløb frem, og det leder i flere retninger. Mod fængslet i Kumla, hvor en celle eksploderer. Mod industriområdet Sickla, hvor en massakre ligner et opgør i underverdenen. Mod internettet, hvor grove overgreb dokumenteres. Mod Danderyd, hvor en narkohandler passer sin paradisiske have. Mod politiet selv, hvor der arbejdes med skjulte dagsordener. Og mod fremtiden, hvor en terrorhandling pludselig truer.OP TIL TOPPEN AF BJERGET er tredje bind i Arne Dahls fremragende spændingsserie om A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter."Noget af det mest spændende, sprængfyldte og medrivende, man kan rende på inden for genren politikrimi.PolitikenBarsk, fængslende, kontant og medrivende krimi med sin helt egen morale. Dahl bliver stor!B.T.Her er ikke bare en snedig intrige. Her er også en pen med et fornemt og humørfyldt sprog. Et sprog, der viser dyb indsigt i menneskelivets mange facetter – både de gode og de onde.Fyens Stiftstidende"
En kølig forårsmorgen gøres et makabert fund hos jærvene på Skansen, zoologisk have i Stockholm. En lille pige bliver skudt på vej hjem fra en fødselsdagsfest. Otte ikke helt almindelige østeuropæiske kvinder forsvinder sporløst fra en flygtningelejr. En 90-årig professor kører rundt og rundt i Stockholms undergrundsbane i selskab med døden. En mobiltelefon ringer i en afrevet hånd på et jernbanespor.For kriminalkommissær Jan-Olov Hultin begynder tiden at opføre sig underligt. Der er noget i fortiden, der er i uorden. Rigskriminalpolitiets A-gruppe med Hultin i spidsen skal tage sig af disse højst forskelligartede hændelser, og langsomt breder efterforskningen sig ud over Europa og dybt ind i den europæiske sjæl og historie.EUROPA BLUES er fjerde bind i spændingsserien om A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter.Pas på nattesøvnen!PolitikenDahls stilbeherskelse er suveræn, hans hold på plot og komposition er mesterlig, hans intellektuelle spændvidde er imponerende, og dertil kommer så et følsomt øre for det lyriske og det humoristiske.Jyllands-PostenÅrets bedste svenske politikrimi … simpelthen intelligent ramasjang.Berlingske TidendeArne Dahl er blevet så sikker, indtrængende og mesterlig en fortæller, at hans læser vil være en lille smule forandret, når han vender den sidste af de 358 velskrevne, vellykkede og velsiddende sider i ”Europa blues”.Jydske Vestkysten
En svensk litteraturkritiker med tilknytning til USA tortureres ihjel på den mest sataniske måde i et kosteskab i Newark-lufthavnen uden for New York, og morderen booker sig ind på den ledige plads i SAS-flyet SK 904 mod Stockholm. FBI underretter svensk politi, men det eneste, de får at vide, er at der er en brutal seriemorder på vej i flyet mod Stockholm – de ved bare ikke, hvem af passagererne det er.Specialenheden A-gruppen begiver sig til lufthavnen. Og det er på høje tid. Sverige er på vej til at importere sin første ægte, amerikanske seriemorder. Det er optakten til et gruopvækkende hændelsesforløb, der trækker Paul Hjelm og A-gruppen længere og længere ind mod mørkets hjerte og dybt ned i sjælens allermørkeste krinkelkroge.ONDT BLOD er andet bind i serien om Paul Hjelm og hans kolleger i A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – en specialenhed af håndplukkede politifolk med hver deres personlighed, særheder og kompetencer."Arne Dahl er med raketfart ved at skrive sig op på svensk krimis trone som fuldværdig arvtager til Sjöwall-Wahlöö.Information”Ondt blod” er topprofessionel svensk krimi og samtidig indsigtsfuld og tankevækkende satirisk samfundskritik.Jyllands-Posten”Ondt Blod” er en frysende, rystende og effektiv politi-thriller, der har mere på hjerte, end man først tror.B.T."
PANSERHJERTE er bind 8 i den populære serie om antihelten Harry Hole. PANSERHJERTE er en thriller, som foregår i Oslo, Congo, Leipzig, Hongkong og på det norske højfjeld. Det er en historie om had, kærlighed, smerte og grådige hjerter. Om Harry Hole og folkene, han arbejder sammen med, og om mennesket de jager. "Den nye fremragende udgivelse er på over 600 sider ... En krimi af betydelige dimensioner, både kvantitativt og kvalitativt." /Jyllands-Posten "Søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton." /Politiken Panserhjerte [er] den bedste krimi, jeg har læst, siden 'Millennium'-trilogien. /Ekstra Bladet
En australsk kvinde tager kontakt til William Wisting. Hun er leder af en gruppe mennesker, der i fællesskab forsøger at løse en forbrydelse: Drabet på den australske backpacker Ruby Thompson. Et af gruppens mest aktive medlemmer, norske Astria, har fortalt, at hun har fået et gennembrud i efterforskningen – og siden har ingen hørt fra hende.Wisting bliver fascineret af den uortodokse efterforskning, hvor han hverken kender det rigtige navn på den savnede eller på anmelderen. Han lader sig trække ind i det, der viser sig at være en kriminalsag, hvor forbindelseslinjerne er mange, men uklare. GRÆNSELØS kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien om William Wisting, den samvittighedsfulde efterforsker fra Larvik.
En sommeraften i 1999 blev den 17-årige Tone Vaterland dræbt på vej hjem fra arbejde. Sagen blev hurtigt opklaret. Straffen blev udmålt, og dommen er afsonet. Glemslens slør har lagt sig over sag 1569. Indtil William Wisting modtager et brev, der kun indeholder en speciel talkombination, der peger på andre løsninger end den etablerede sandhed.I den fjerde, fritstående bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet, modtager William Wisting et brev, der antyder, at en gammel sag aldrig fandt den rette løsning.
KÅRET SOM ÅRETS BEDSTE SVENSKE KRIMI Olof var kun fjorten år, da han tilstod mordet på en lidt ældre pige, Lina. Treogtyve år senere drejer han af E4 i Ångermanland, ind på de små veje, der fører til hans barndomshjem. I badeværelset finder han sin far død, myrdet med en jagtkniv. Eira Sjödin er lige vendt hjem til sin barndomsby – for at arbejde ved politiet og for at tage sig af sin mor. Efterforskningen af mordet på Olofs far vækker hendes fortid til live. Eira var ni år, da Lina blev myrdet.Olof var drengen fra hendes mareridt.STORMFALD er første bog i en ny serie, der udspiller sig i Ådalen, det norrlandske skovland ved Ångermanelvens bred.
En saga fra Amager om tre generationer, der lever under samme tag, med afstikkere til operaen i Paris og Cirkus Sowalskaja i Sankt Petersborg. Alt sammen fortalt af den generte maler, Esther. Da Esthers morfar køber huset på Palermovej i 1921, ønsker han sig et hjem fyldt med opera, bohemer og en kærlighed så berusende som beskrevet i Kong Salomons Højsang. Men hans udkårne, russiske Varinka, vil langt hellere spille på greyhounds ude på Tårnbybanen.Den utæmmelige lidenskab og drømmen om et kunstnerliv bliver ved med at spøge i slægten. Især Esther og hendes tvillingesøster, divaen Olga, slås med deres skyhøje forventninger til tilværelsen. Højsangen fra Palermovej er en frodig og vildtvoksende roman om jagten på århundredets kærlighed. Og om at miste stort og give det hele en chance til."Hvis du trænger til eventyr, kærlighed og en vejledning i, hvordan du ser verden i et lidt nådigere lys, så læs den boblende, fabulerende og fantastiske ’Højsangen fra Palermovej’ … Fortællingen ruller, bugter og vrider sig, så man skal bruge én hånd til at holde fast i lænestolen og én til at holde fast i bogen." 6 af 6 hjerter af Julia Lahme i SØNDAG / Femina / Familie Journal"Hun skriver rumpetten ud af havebukserne i skøn, umoderne debutroman ... Selv den mest gråmelerede amagerkanske hverdan får et skær af farve og frodighed, så kedsomhed og kedelighed forvandles til små knopskydninger af brusende livskraft, og trivialiteter og monotoni springer ud som tusindfryd og farvestrålende stauder." Berlingske, 4 af 6 stjerner. "Det er en pragtfuld fabulerende roman, Annette Bjergfeldt har skrevet. Med lidt magi i krogene ..." POV. International"Højsangen fra Palermovej er både sprælsk, fabulerende, morsom og til tider fuldstændig grotesk samtidig med, at den rummer hverdagsrealismen ... det er ikke nogen klassisk feel-good-roman, men det er alligevel længe siden, jeg har følt mig så godt tilpas og har grinet så meget og så højt, mens jeg læste ... Hvilken romandebut!" Litteratursiden.dk"Annette Bjergfeldt er ordets mester og det er et brag af en forfatterdebut ... Jeg kom hele følelsesregisteret igennem i min læsning af bogen og havde svært ved at lægge den fra mig ... [den] sidder stadig i mig som en evighedsblomst der bliver smukkere og smukkere med tiden." Knirkes Bøger
William Wisting må genåbne en gammel forsvindingssag, da liget af en kvinde dukker op i en udgravning. Hvis hun er blevet myrdet, er der kun få dage, til forældelsesfristen for mord indtræder, og hendes morder kan gå fri for altid.Samtidig forsvinder en anden ung kvinde, og først efter nogle dage går det op for politiet, at der kan være tale om en kriminel handling. Wisting og hans hold kæmper mod tiden for måske denne gang at redde et liv – og for at kunne stille en morder til ansvar efter 25 år. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
EN DRAMATISK FORTÆLLING OM, HVORDAN KÆRLIGHED OG KUNST KAN FORANDRE VERDEN. 1949 – Sovjetunionen. Manuskriptet til kærlighedsromanen Doktor Zjivago af den berømte forfatter Boris Pasternak, bliver af myndighederne stemplet som systemkritisk og bandlyses, inden det når at blive udgivet. Forfatterens nære ven, elskerinde og muse, Olga Ivinskaja, bliver sendt i arbejdslejr. Manuskriptet smugles ud af landet, og romanen bliver en international sensation. 1956 – Washington D.C. CIA planlægger at bruge Pasternaks roman som våben i Den Kolde Krig. Agenterne, der skal i spil, er imidlertid ikke som spioner er flest. To maskinskriversker – den charmerende, erfarne Sally og den lovende nybegynder Irina – får deres livs udfordring: De skal smugle romanen tilbage ind i Sovjetunionen, koste hvad det vil. I EN VERDEN DOMINERET AF MÆND ER KVINDER DE PERFEKTE SPIONER. "Det er nærmest umuligt at lægge den fascinerende roman fra sig, og det er fuldstændig nyt at se den kolde krigs skæbner foldet ud på den måde, endda med de ellers ofte skjulte kvinder i hovedrollerne. Jeg er kort sagt vild med denne roman!" Julia Lahme i Femina, 5 af 6 hjerter "... fuld af glamour, "Mad Men"-agtige tilstande og kvinder, der bruger både list, skønhed og knivskarpe sind for at få deres missioner til at lykkes. Men det er også en gribende roman om forbudt kærlighed ... " Familie Journal, 5 af 6 stjerner "Prescott fortæller historien med et tydeligt fokus på kvinderne ... det russiske eventyr om litteraturen som våben, fortalt på amerikansk, er god underholdning." Weekendavisen "En helt igennem gribende og fortryllende roman, som man skal unde sig selv at læse. En læseoplevelse ud over det sædvanlige - bogen er helt umulig at lægge fra sig. Det er et brag af en debutroman, og vi kan kun håbe på at se meget mere fra forfatteren." Bibliotekernes lektørudtalelse "ALT HVAD VI VAR er en velstøbt og stærk fortælling med afsæt i historiske begivenheder. De faktuelle begivenheder bliver bagtæppe for skæbnefortællinger med stærke kvinder i centrum. Det er kvindernes bog. De er heltene, uanset om vi er i Vesten eller i Østblokken, og Prescott hylder dem stilsikkert og bevægende." Bogblogger.dk
Frank Frølich har sagt sit job op i politiet og er begyndt som privatefterforsker.På vej hjem fra en rutineopgave for et forsikringsselskab møder han den farverige Matilde og forelsker sig hovedkulds. Mødet bliver startskuddet til en række hændelser, hvor Frølich først bliver involveret i en personeftersøgning, der skal hjælpe en asylansøger (og Matilde), men som i virkeligheden dækker over noget andet og farligere. Han bliver kastet direkte ud i en brandvarm storpolitisk affære om passagerfærgen Sea Breeze, der for år tilbage under mystiske omstændigheder gik i brand og krævede flere end 150 dødsofre. Og pludselig befinder Frølich sig ubehageligt centralt i politiets efterforskning af drabet på en forfatter, der skrev kontroversielt om både asylpolitik og Sea Breeze. SØSTEREN er en krimi om desperate handlinger, og om hvordan magtinstanserne i et samfund kan have indvirkning på det enkelte menneskes skæbne. "Absolut læseværdig." 4 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "Kjell Ola Dahl skriver godt, nogle gange lyrisk malende, andre gange lakonisk minimalistisk. Men han tager også sin tid ude i det dejlige Norge, hvor naturen med højde og drøjde, fjelde og elve altid er lige om hjørnet." Politiken, 4 af 6 hjerter "Uhyggeligt indblik i, hvordan penge og korruption kan få folk til at handle." Søndag, 5 af 6 S’er "Helt klart en god bog." Romeoreviews.com "En rigtig god norsk krimi bygget på relevant og realistisk baggrund samt med samfundskritisk vinkel og rigtigt interessante og godt beskrevne personer." Drustrups Bogblog // Krimifan.dk, 4 af 5 krimihjerter "En virkelig fin kriminalroman for de læsere, der holder af dybde frem for action." Bognørden.dk
1957. Bernie Gunther, der nu kalder sig Christoph Ganz, lever et beskedent liv i München, hvor han arbejder som assistent i et lighus. Ad snirklede omveje bliver han ansat som taksator i et tysk forsikringsselskab, og Bernie går til jobbet som en gammel sporhund, der lugter blod. Han bliver bedt om at tage til Athen for at undersøge sin landsmand og tidligere kampdykker i Hitlers flåde, Siegfried Witzel. Hans skib, Doris, er gået ned, og nu gør han usædvanligt store krav mod forsikringsselskabet. Men der er to ting, der spænder ben for, at det bliver et let job for Bernie i Athen: Witzels skib er stjålet fra græske jøder, der blev deporteret til Auschwitz under krigen. Og Witzel findes død skudt gennem begge øjne – en modus operandi, der åbner op for sluserne til uhyrligheder begået i 1943.
Det er midt i 1950’erne. Tomas har inviteret Maj og deres to teenagebørn på hotelophold i Järvsö. Det er et flot sted med et godt køkken, og Maj burde være glad. Hvis bare hun ikke gik og var så svimmel. Maj gør sit bedste for at være godt selskab dér på hotellet. Men da hun under sig selv en ansigtsbehandling hos skønhedseksperten og mærker masken blive smurt nænsomt ud over panden, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Er det bare overgangsalderen, eller er det ængstelsen for Tomas’ problemer med firmaet og alkoholen? Eller skuffelsen over Lasses forsømmelighed med skolen og Anitas stædige interesse for bøger og film? Måske aner Maj, at store forandringer er på vej, uden at hun har magt til at hindre det. LIV FOR HVER EN PRIS er sidste bind i trilogien om den hjemmearbejdende husmor Maj i Örnsköldsvik. Det er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning – og det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien. "Det er en præstation at skrive tre fundamentalt spændende romaner om en husmors overvejelser om middagsmad, børn, naboer, påklædning, støvsugning, indkøb, gæstebud og god opførsel. Men Kristina Sandberg kan det i en sådan grad, at hun nylig har fået både Augustpriset, Moa-priset og Svenska Dagbladets litteraturpris for at have levendegjort kvindeligt hjemmeliv på godt og ondt." Weekendavisen (anmeldelse af den svenske udgave) ”ROMANEN - og hele trilogien samlet set - er ikke bare en stor beretning om de enorme forandringer, der skete i livsformen fra 1930' erne til 1960' erne. Den er også et gennemlyst portræt af en kvinde, som vi kommer helt ind under huden på… et fremragende værk ud af sit stof. Trilogien er fuldstændig kongenialt oversat af Anne Marie Bjerg.” 5 hjerter, Politiken "Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse, og det vil den være for rigtigt mange slags læsere. Prøv selv!" 5 ud af 5 stjerner, Drustrups bogblog.dk "Efter ’Et barn at føde’ og ’At sørge for sine’ sætter romanen et punktum, der rammer hjertekulen og føles vedkommende." Søndag, 6 af 6 S’er "Det er klasselitteratur. Vi når helt, helt ned i detaljen, og man bliver rørt og berørt." Bogsyn.dk "Kristina Sandbergs fremragende trilogi om den hjemmearbejdende husmor midt i det forrige århundrede vil blive stående som et vigtigt bidrag til kvindernes historie." Litteratursiden.dk "Det er en vigtig trilogi, som sætter fokus på kvindernes historie. LIV FOR EN HVER PRIS fortæller os slutningen på Maj's historie på en unik måde, og det er en bog med en fortælling, der både gør at du bliver rørt og berørt af at læse videre på Maj's skæbne." Livetidukkehuset.dk "Det har været en udsøgt fornøjelse og en stor læseoplevelse at følge med i Majs liv." Bogblogger.dk
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.