Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Journalist Viljar Ravn Gudmundsson og politiefterforsker Lotte Skeisvoll er ikke helt kommet sig efter sagen med seriemorderen, der kaldte sig Maestro, da en ny sag ryster dem begge. I et af Haugesunds finere villakvarterer vågner en ung mand efter en fest. Ved siden af ham i sengen ligger en kvinde. Død. Den unge mand er Alexander Hauge Gudmundsson, Viljars søn. Viljar må ud i sit livs kamp. En kamp der afdækker et hårdt ungdomsmiljø præget af alkohol, stoffer og sex. Og et sted i kulisserne opererer en gruppe højreekstremister. HJERTEKNUSER er anden, selvstændige spændingsroman om Viljar Ravn Gudmundsson og Lotte Skeisvoll. Den første var MAESTRO. "Med tanke på Utøya, skoleskyderier og terrorangreb er det svært ikke at tage historien dybt alvorligt, og det gjorde jeg samtidig med, at jeg var spændt på sagens forløb, meget overrasket over slutningen og fornøjet med bogens sprog og opbygning. Det er et rigtigt godt og ret usædvanligt makkerpar, Tangen har fået sat sammen, og det bliver spændende at følge dem fremover!" Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "Det er en bog, som jeg helt sikkert vil tænke på og huske længe … HJERTEKNUSER levede helt sikkert op til mine forventninger – og mere til." Bechsbooks.dk, 5 af 5 stjerner "Lad mig sige det med det samme. Jeg er vild med Geir Tangens bøger." Bogbloginden.com
Det er fireogtyve år siden, Katharina Haugen forsvandt, men sagen er stadig uopklaret. Drabschef William Wisting har aldrig opgivet at finde gådens løsning. Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu en gang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. I år er noget anderledes: Martin er væk. Politikommissær Adrian Stiller arbejder med gamle, uopklarede sager, og han har fundet en forbindelse mellem Katharina-sagen og en anden gammel forsvindingssag. Det er ikke let for den erfarne Wisting at arbejde sammen med Stiller, især ikke da han opdager, at Stiller vil bruge Wistings datter til at lokke gerningsmanden frem i lyset. KATHARINA-KODEN er første bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. "Den norske bestsellerforfatter, tidligere politimand Jørn Lier Horst leverer endnu en ferm fortælling." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "Den er spændende og velfortalt… Forfatteren er eminent til det med personer og jeg er meget vild med både William Wisting, hans familie og kolleger hos Larvik politi." Litteratursiden.dk "Fortalt i velgørende langsomt tempo", Jyllands-Posten, 4 ud af 6 stjerner "Jeg kan klart anbefale bogen, der på sin egen, lidt underspillede måde, er hamrende spændende. Her er ikke blod, indvolde og udførlige beskrivelser af bestialske mord, her er godt, gammeldags politiarbejde og en klog politimand, jeg godt gad møde i virkeligheden." Frk.Bogorm.dk, 5 ud af 6 hjerter "Miljøerne er også velbeskrevne. Noget, som jeg sætter uhyre stor pris på, er den meget grundige beskrivelse af, hvordan politiet arbejder under en efterforskning. For mig er det med til at gøre bogen overordentlig troværdig. I det hele taget oser bogen af troværdighed og realisme." Krimifan.dk, 5 af 5 krimihjerter "Jeg er vild med Jørn Lier Horst skrive- og krimistil, hvor historien og de menneskelige karaktertræk er meget fremtrædende og hvor han har et tema som omdrejningspunkt, i denne er det løgn og hvad det gør ved mennesker." Bogblogger.dk
Tove Hvid argumenterer i Spiseforstyrrelser og livsappetit for, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad, men om appetitten på livet. Med det udgangspunkt beskriver hun de tre spiseforstyrrelser: anoreksi, bulimi og overspisning. I Tove Hvids bøger Kroppens fortællinger og Kroppens fortællinger i billeder har hun beskrevet udviklingspsykologien og dens afspejling i kroppen. Denne teori bliver her brugt til bedre at kunne forstå spiseforstyrrelserne og til at give ideer til hjælp. Et stort kapitel handler om behandling, både den man kan få i offentligt regi, og den Tove Hvid selv har erfaringer med.Spiseforstyrrelser og livsappetit kan læses uden specielle forudsætninger og henvender sig primært til mennesker, der selv har en spiseforstyrrelse, og til deres pårørende, men også behandlere kan have glæde af bogen.
Engang var Beckomberga Europas største psykiatriske hospital. Nu er fortidens spor næsten udslettet, og der er bygget eksklusive boliger i den gamle park. En af dem, der er flyttet ind, er Svante Levander. På vej hjem fra en sen indkøbstur bliver han stukket ned og dræbt. Hans ekskone, Eva, er fulgt efter ham den aften og bliver mistænkt for at have slået Svante ihjel. Der er kun ét vidne til forbrydelsen: en roma-tigger der synes at være forsvundet fra jordens overflade. Da nogle drenge kort efter finder menneskelige skeletrester i Beckomberga-området tæt ved det sted, hvor Svante blev dræbt, eksploderer rædslen i det nye boligområde. "Hun er Sveriges John Le Carré." Åsa Larsson ”… hun kan skrive menneskeligt armod frem, både på det private plan og i den skala, sande tragedier er gjort af.” Politiken, 4 af 6 hjerter "Læsere, der kender denne unikke forfatter, kan glæde sig til endnu en solid læseoplevelse. Alsterdal er en ener indenfor genren, hun deler beredvilligt ud af samfundsviden, historier om du og jeg og skaber unikke rammer til dem. Mere, og snart tak!" Bognørden.dk, 5 ud af 6 hjerter "...en ferm spændingskurve, der gøres vedkommende af, at Eva er let genkendelig for mange (kvindelige) læsere." JV.dk, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ "Tove Alsterdal jonglerer med både hvide snit og mennesker på randen i sin nye krimi." Politiken, 4 hjerter "… en ferm spændingskurve, der gøres vedkommende af, at Eva er let genkendelig for mange (kvindelige) læsere …" Randers Amtsavis (JFmedier), 4 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ”Alsterdal er med andre ord en af de krimiforfattere, der gør genren ære og hæver kvalitetsbarren. Hun formår at diske op med såvel spænding på højt niveau som indsigtsfulde hverdagsdramaer og udsynsfulde mellemfolkelige konflikter, og uden at det virker forceret eller falsk, formår hun at flette det hele sammen, så man tror på det som noget, der rent faktisk kunne ske.(…) VEND DIG IKKE OM er spændingslitteratur på højt plan.” Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★
EN KOLD EFTERÅRSDAG vågner Haugesund til drabet på en kvinde. Hun er blevet kastet ud fra et højhus. Drabet var varslet. Dagen før modtog journalist Viljar Ravn Gudmundsson på Haugesunds Avis en mail, som han ikke tog alvorligt. Mens politiet afhører Viljar, modtager han en ny mail med endnu en forudsigelse.Den dygtige, men excentriske efterforsker Lotte Skeisvoll får til opgave at standse drabsmanden, før han opfylder sine egne profetier, og hun har travlt. Offer efter offer dør. I baggrunden for det hele står dirigenten med taktstokken i sit personlige rekviem. Han har partituret og kender noderne.Det er ham, der er Maestro. MAESTRO overrasker og underholder. Geir Tangen leger med genrens konventioner og med læseren, mens han introducerer et rigt og interessant persongalleri. "Norsk krimi-debutant leger med genrens konventioner.… en drillende og ret original historie…" Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "MAESTRO er første roman med journalist Viljar Ravn Gudmundsson og efterforsker Lotte Skeisvoll. Jeg må bøje mig i støvet og sige, at det rent faktisk er lykkedes denne debutant at skabe en original og meget solid krimi - tæt på det perfekte." Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★ "Jeg glæder mig afsindigt til at læse de næste to bøger i serien. Denne er i hvert fald anbefalelsesværdig og jeg tænker, at den vil begejstre læsere, som godt kan lide fx Jo Nesbø." Bechsbooks.dk ★ ★ ★ ★ ★ "Overordnet set blev jeg underholdt rigtigt godt undervejs i historien i denne elegante og spændende historie. Geir Tangen har helt styr på sine virkemidler og fortælleteknikker, og det er tydeligt, at han er en erfaren både krimilæser og krimiserieseer!" Drustrup.dk ★ ★ ★ ★ ★ "Et velkomponeret mesterstykke, der bør læses af alle med hang til nordiske krimier." Litteratursiden.dk "Norges største krimiblogger med over 170.000 læsere er sprunget ud i genren som forfatter. Og det gør han dæleme godt." SØNDAG "Geir Tangen styrer sin debut i sikker havn, og der er således grund til at se frem til den næste fra hans hånd..." Kristeligt dagblad "Geir Tangen dirigerer stilsikkert sin handling med sproglig højtspændthed, og der er ikke stunder til andre gøremål, når man først er gået i gang. Tonen er lagt fra første færd, dirigentstokken taget i hånd, og maestroen går i gang med sit djævelske projekt." 5 stjerner, Århus Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ "Underholdende og spændende krimi med et overraskende plot." Familie Journalen "Forfatteren leger med genren og skriver sig selv ind i et snedigt plot, og selv om den Twin Peaks-agtige location i et efterårsmørkt Norge kunne have spillet en mere aktiv rolle, er her både hor, mord, ildebrand og et forrygende slutforløb." Politiken, 4 ud af 6 hjerter
Berlin 1936 lige før de Olympiske Lege. Det kræver mere end almindelig god fingerspitzgefühl og stor forsigtighed at være privatdetektiv i en tid, hvor de nazistiske magthavere tager gruopvækkende midler i brug for at nå deres mål. Den hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther hyres til at opklare en tilsyneladende banal sag om et indbrud, men føres af sin efterforskning længere og længere ned i den nazistiske undergrund og videre til en langt større sammenhæng blandt nogen af nazitysklands politiske ledere og mellemledere. Martsvioler er første bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. Et hovedværk i moderne krimi-litteratur, som foruden fundamental spænding og en interessant hovedperson udnytter sin utraditionelle tyske historiske ramme til det yderste. Politiken Kerr er en af de bedste engelske krimiforfattere i dag, velskrivende, grundigt researchende og med klar tæft for aktualiteter, også de historiske. Information Et mesterværk på højde med DEN TREDJE MAND! Den skotske forfatter bruger sit sprog med lige så stor effekt, som Orson Welles brugte skyggerne. Vendsyssel Tidende Omslag ved Henrik Koitz
Bernie Gunther, Berlins mest hårdkogte privatdetektiv, ankommer til Buenos Aires under dække af at være flygtet naziforbryder. Han er det oplagte valg til at opspore en morder, hvis metode leder tankerne hen på grusomheder begået i det nazistiske Tyskland – og på en sag, som det ikke lykkedes ham at opklare, da han var politimand længe før krigen. Gunther er således topmotiveret, men hans rygte som opdager er løbet i forvejen, og han har i det hele taget problemer, for i de nazistiske miljøer i Buenos Aires opdager han langt mere, end han selv – eller politiet – har lyst til at vide. En stille ild viser den rå virkelighed i Argentina anno 1950 og en privatdetektiv, der har været med hele vejen fra førkrigstiden i første bind af Berlin Noir-trilogien og gennem det efterkrigshærgede Tyskland i Det ene fra det andet. Virkelige personer og hændelser væves også i En stille ild sammen med fiktive i et præcist og uhyggeligt tidsbillede.
I 1942 er der mange værre steder at opholde sig end Zürich, og Bernie Gunther har set sin del af dem. Så da hans overordnede beder ham om at opspore UFA-filmstudiernes starlet Dalia Dresner i Zürich, tager Bernie jobbet. Ikke at han har et valg: Hans overordnede er Joseph Goebbels, og propagandaministerens interesse i Dalia er mere end professionel. Missionen bringer Bernie fra Zürich til Zagreb og videre til de kroatiske udryddelseslejre. Inden længe har han den amerikanske efterretningstjeneste på nakken, og det schweiziske politi vil have ham til at se på en gammel sag, der måske har en forbindelse til Berlin. Men værst af alt: Bernie Gunther er ved at forelske sig i den gådefulde Dalia. Og Goebbels er ikke en mand, man ønsker at have som sin fjende.KVINDEN FRA ZAGREB er tiende, fritstående bind i Philip Kerrs prisbelønnede Berlin Noir-serie. Den bevæger sig dybt ind i hjertet af den tyske propagandamaskine og UFA-filmstudierne i Babelsberg.
Martin Benners liv er langsomt men sikkert ved at falde fra hinanden. En mafialignende organisation truer ham og hans familie på livet, og organisationens leder har ét krav, før han vil lade Martin i fred: Find Mio. Fireårige Mio forsvandt fra sin børnehave, samme dag som hans mor, den mordmistænkte Sara Texas, begik selvmord. Desperat følger Martin de få spor, der findes. Men Mio er ikke Martins eneste problem. Han må også finde ud af, hvem der forsøger at få ham til at fremstå som gerningsmand til mord, han ikke har begået. Han bliver mere og mere paranoid, for det må være en, der er tæt på ham. Som tiden går, bliver spørgsmålet: Kan Martin redde både Mio og sig selv?MIOS BLUES starter, hvor den dramatiske thriller LOTUS BLUES slutter."Benner er et ret uprøvet og ganske spændende bekendtskab i nordisk krimi. Figuren bidrager til den ny bølge af efterforskere, som de fleste læsere nok vil have vanskeligt ved umiddelbart at tage til sig i sympati. Med korrekthed-oprørske forfattere som Kristina Ohlsson og Jens Lapidus er svensk krimi ikke mere et spørgsmål om bare at lægge sig i sporet fra Sjöwall og Wahlöö." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★★★★ "Ohlsson har rigtig mange bolde i luften undervejs, hun jonglerer behændigt og drilsk med dem og griber overlegent hver og én i den afsluttende finale. Samlet er de to bøger forrygende og i fortælleformen fornyende, og Kristina Ohlsson placerer sig hermed som en af svensk krimilitteraturs mest interessante navne lige nu." Berlingske, 4 stjerner ★★★★ ”Den slutter som den startede; med et brag - og hvilket brag. Mine varmeste anbefalinger!” Bognørden.dk, 5 ud af 5 stjerner ★★★★★ "Elegant uhygge (...) Det er afsindige historier om familier, forældre og relationer, Kristina Ohlsson kyndigt og velfortalt ruller ud med et virvar af blinde spor, mystiske bipersoner og lag-på-laghemmeligheder så mange, at det er imponerende, at hun kan at holde liv i det hele gennem to bøger." Ekstra Bladet, 4 stjerner ★★★★ "Et mesterværk af en thriller sagde jeg i min anmeldelse af Lotus Blues, den første i denne lille miniserie. Men hold nu op, jeg siger altså det samme om Mios Blues. Det er da for vildt, som Kristina Ohlsson kan blæse en omkuld (…) jeg er næsten helt ked af, jeg har fået læst disse, for jeg savner allerede mere fra Kristinas hånd." Livetidukkehuset.dk "MIOS BLUES er – som sædvanlig fra Kristina Ohlssons hånd – spændende og velskrevet. Man bliver overrasket flere gange og får også lidt gys med, især den modbydelige Lucifer handler uventet og ubehageligt, så læseren sidder med hjertet oppe i halsen." Litteratursiden.dk"Lever bestemt op til forgængeren (...) Plottet er skruet fantastisk godt sammen (...) Spilles på et piano, der er ildevarslende stemt af den overbliksstærke Kristina Ohlsson." Politiken ★ ★ ★ ★ ★
Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stadsarkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin egen fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er et underholdende panoramabillede af en lille by og dens indbyggere i 1950’erne. Romanen tegner med varme og blik for tiden en række skæbner fra en brydningstid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.
Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress
Bernie Gunther har i en årrække haft held til at gemme sig i Cuba, men den falske anklage for mord, der har forhindret ham i at vende tilbage til Europa, indhenter ham nu endelig i 1954. I fængslet, først på Guantanamo, senere i Berlin, begynder andre anklager imidlertid at spøge. For Bernie var SS’er på Østfronten under krigen, og nu bliver han en bekvem syndebuk for andre SS-officerer, der gerne vil have renset deres egne navne for anklager for krigsforbrydelser. Bernie står til dødsstraf – med mindre han er parat til at hjælpe den franske efterretningstjeneste. Bernie er uvillig, men har intet valg. Gennem Bernie Gunthers øjne ser Kerr nærmere på de kompromiser, de allierede indgik med det nye Vest-tyskland, mens Den kolde Krig blev koldere og koldere. GRÅZONE er syvende del af Philip Kerrs fremragende Berlin Noir-serie. Gid denne serie vil fortsætte og fortsætte... Den er en fest for Kerr-kendere. Det hele er blændende fortalt (…)Kerr fortæller sin historie i et sanseligt sprog, der gennem Ole Steen Hansens fine oversættelse også på dansk fremstår vidunderligt billedrigt og veloplagt.Nye læsere kan foreløbig glæde sig over, at der nu er syv bind at læse i streg – det er der god grund til at misunde dem. (5 hjerter, Politiken) Kerr indfrier legende let sit tårnhøje ambitionsniveau, og Gråzone står lige så lysende som de øvrige bind i serien. Jeg har skrevet det før, og jeg gentager gerne mig selv – læs Philip Kerr og bliv oplyst og klogere. Tanken om at have Berlin-Noir serien til gode, gør mig nærmest grøn af misundelse - det findes ikke bedre. (Weekendavisen)
Den svenske efterretningstjeneste har – uden parlamentarisk indblanding – besluttet at skaffe sig et nyt hemmeligt våben.Prototypen er nu leveret og er klar til test under realistiske forhold. Våbnet hedder Carl Gustaf Gilbert Hamilton, forhenværende Vietnam-aktivist, nu operatør med verdens hårdeste militære træning på en base i San Diego bag sig, men stadigvæk med hjertet til venstre for midten.Da en af cheferne for sikkerhedspolitiet bliver skudt i Stockholm, retter politiledelsen sin mistanke mod nogle palæstinensiske flygtninge, deres svenske sympatisører og ikke mindst mod den kritiske medie-mafia, som politiet oplever har oversvømmet de statslige tv- og radiokanaler.Men mordet på den internationalt orienterede politimand har langt videre perspektiv og konsekvens, så D.G., chefen for den militære efterretningstjeneste, sætter sit hemmelige våben – Carl Hamilton, der får kodenavnet Coq Rouge – ind på at sikre forbrydelsens opklaring."Jan Guillous thriller er underholdning på internationalt plan. Med action som i en Ian Fleming-roman og intrige som en John leCarré-historie er denne bog absolut anbefalelsesværdig."Berlingske Tidende"... anbefales til læsere af spændings bøger, der også forlangerandet end den nøgne underholdning."Jydske Tidende"Forrygende underholdning ... overbevisende og vedkommende. Et vældigt hanegal."Jyllands-Posten
Salgsdirektøren for den svenske våbenfabrik Bofors er sammenmed en kollega rejst til Italien for at sikre, at en våbenleverancetil den italienske stat ikke falder i de forkerte hænder. Nogle dage senere modtager det svenske udenrigsministerium et brev med direktørens pegefinger og et krav om løsesum.Sveriges officielle politik er aldrig at forhandle med terrorister eller organiserede forbrydere, så Carl Hamilton sendes til Sicilien.Den svenske efterretningstjeneste er oppe mod en modstander,der ikke fører krig efter hærens regler for officerer og gentlemen, men den sicilianske mafia møder også en modstander af en slags, de aldrig før har mødt. Da Carl så også bliver personligt involveret, udbryder der noget nær en krig på Sicilien mellem tre svenske agenter på den ene side og et utal af mafiosi på den anden."Carl spiller fjendens spil og overlader samvittigheds-overvejelserne til læseren. Hvilket i virkeligheden både er banalt og raffineret: Kan man som læser holde med en helt, der er skurk? Det er svært at lade være, for spændende er bogen.WeekendavisenForrygende fortalt.Jyllands-PostenDer er fuldt tryk på kedlen med en raffineret slutning. Action og spænding, så du segner.B.T.
Mafiaen taber aldrig. Nederlaget på Sicilien må hævnes i blod. Kan mafiaens lejemordere ikke nå Carl Hamilton selv, anvender de et våben, som ingen kan forsvare sig imod: De myrder hans nærmeste en efter en. Mareridtet forværres, da hans ven og kollega Jurij Tjivartsjev stilles for en militærdomstol i Moskva– anklaget for sit samarbejde med Carl.Disse begivenheder påvirker Carl, da han som nyudnævnt chef for sikkerhedspolitiet skal klare en kompliceret sag: Nogen er begyndt systematisk at slå ind vandrere ihjel. Ofrene er dræbt på en måde, der leder tankerne hen på fremmede magters efterretnings tjenester. Men hvorfor skulle udenlandske agenter myrde svenske indvandrere?Spørgsmålet kalder på Carls personlige engagement, og han finder til sidst en løsning på både mafia- og seriemorderproblemet. En løsning, hvor han sætter sin tilværelse på spil på en mere endegyldig måde end nogensinde før.Det er et fabelagtigt punktum, den svenske forfatter Jan Guillou sætter med den tiende og sidste roman med agenten CarlHamilton.B.T.Hvor er de, der endnu ikke har tyret sig igennem de ti bind omden slagkraftige svenske supermand dog heldige! En mere effektiv ferielæsning eksisterer næppe.PolitikenDet er imponerende både som ren research og journalistiskarbejdspræstation, som pædagogisk indføring i storpolitiske (og lokalt svenske) magtveje og bureaukratiske intriger og somgedigen spændingsfastholdelse.Information
Carl Hamilton er blevet skrivebordsagent. Der har været voldsomme dønninger i Sverige oven på hans kommandoraid på Sicilien i ‘Øje for øje’. Nu hedder det lav profil og almindelig arbejdsdag – også fordi han skal giftes med sin gamle kærlighed fra Californien, Tessie, og desuden har et skilsmissebarn at tage sig af. Men så sætter en smuglerbande kurs mod den finske grænse med en ladning atomsprænghoveder fra det smuldrende sovjetiske imperium.Smuglerne skal standses, inden de når den finske grænse, men opgaven er diplomatisk svær, da operationen skal foregå på sovjetisk territorium. Moralsk er aktionen utænkelig. Ordren lyder: ‘Stands transporten, slå smuglerne ihjel og brænd deres efterladenskaber; verden må intet vide’. Operation Dragon Fire skal udføres af agent Hamilton og en lille specialstyrke, som ikke kan forvente opbakning hjemmefra, hvis noget mislykkes.Guillous mesterskab er at blande fiktion og faktiske begivenheder, tilsat et persongalleri, som er hentet både i fiktionen og i virkeligheden ... verden må gerne vide, at ”Ingen mands land” er en gedigen thriller.Jyllands-PostenIngen skal få mig til at stå af serien, før Jan Guillou har ført den til ende, for mere spændende samtidshistorie skal man ligegodt lede længe efter.Aktuelt... en moderne spændingsroman, som har både bid og greb omet af nutidens mest isnende storpolitiske perspektiver.Berlingske Tidende
En aften i november ankommer en kvinde til Winsford i det sydvestlige England. Med sin hund bosætter hun sig i et ensomt beliggende hus på heden. Hun anvender ikke sit rigtige navn, og hendes hensigter med besøget er uklare. Hun vandrer mellem tornebuske, tågebanker og vildheste, og hun har bestemt sig for at overleve sin hund. Hun har en fortid og en historie. Hvad er der sket med hendes mand? Hvem var han egentlig? Og er der nogen, der leder efter hende?LEVENDE OG DØDE I WINSFORD er en bog om at flygte fra sit gamle liv. Om at forsøge at nå til en afklaring. Og om måske at begynde forfra, selv om man ikke længere er ung."Når Håkan er god, er han skidegod, den bedste blandt ligemænd i Norden. Ja, lad os bare tage den skandinaviske mund fuld og skrive hele verden. Den mundfuld ligger ligefor med 'Levende og døde i Winsford'.Politiken ★★★★★Det er uden tvivl lykkedes Nesser at fortælle en varm og velskrevet historie om et næsten almindeligt menneske, der på grund af næsten almindelige omstændigheder bliver gerningskvinde – næsten med glæde.Børsen ★★★★★Udspekuleret komponeret og ganske mesterligt skrevet...Nordjyske ★★★★★Håkan Nesser opbygger det hele på forbilledlig vis, så man som læser ser det ene fantastiske scenarie efter det andet for sig.WeekendavisenEn poetisk og uforudsigelig buket af små og store dramaer, uhyre velkomponeret og velskrevet.Ekstra Bladet ★★★★★Det er dystert og mørkt og samtidig umådeligt smukt. Gennem hele bogen ligger en tone af tristhed, iblandet underspillet uhygge og en poetisk refleksion, der både er beroligende og foruroligende[...]Der er kort sagt tale om en bog, der indbyder til både adspredelse og fordybelse. Den er let læst, men svær at slippe, ikke mindst fordi tågen fra heden ligger tungt over ens tanker længe efter.Århus Stiftstidende ★★★★★Håkan Nesser skriver i et roligt tempo under en lurende overflade, hvor han som en djævel undervejs springer ind og bryder ens ellers behagelige læsero. Sådan skal det være, når man som forfatter balancerer så flot mellem krimi og roman.Fyns Amts Avis
Sommeren 1970 forsvinder en lille dreng fra en tunnelbanestation i Stockholm. En fremmed kvinde hjælper ham op ad trapperne – og væk er han. Mange år senere forsvinder også drengens bror, Joel Klingberg. Joels kone henvender sig til Danny Katz, Joels gamle soldaterkammerat, et sprog- og computergeni med en blakket fortid, og beder ham om hjælp. Katz har brug for pengene og går med til at forsøge at finde Joel, men opdager snart, at der er mange hemmeligheder i den rige og mægtige Klingberg-familie.Til sidst har Katz intet andet valg end at tage til Den Dominikanske Republik, hvor grunden til Klingberg-familiens formue blev lagt, til et sted, der er præget af historien, kolonimagten og slavehandlen, af folkelig overtro og vold.Carl-Johan Vallgren indleder med SKYGGEDRENGEN en serie spændingsromaner med Danny Katz som hovedperson."Læg mærke til navnet. Danny Katz. Han er hovedpersonen i Carl-Johan Vallgrens thriller-serie. Og denne Katz er sgu noget af en karakter.[...]Vallgren serverer detaljerne virtuost, mens spændingen stiger side for side. Ekstra Bladet ★★★★★En uforudsigelig, velskrevet og bluesy krimi. BT ★★★★Dragende plot og ditto personer.Børsen ★★★★I selskab med den svenske forfatter Carl-Johan Vallgrens roman 'Skyggedrengen' kan man komme i tvivl om, hvorvidt man nogensinde har læst en mere spændende, velskrevet og velkomponeret nordisk thriller.Lolland-Falsters Folketidende'Skyggedrengen' er første bind i en planlagt serie på fire, der kan etablere Vallgren som næste store skandinaviske krimisucces.Euroman
Det er 1975. En gangster fra Vesterbro stikker af for at nyde det søde liv på Solkysten i Spanien. I bagagen har han en pige, en sikker fidus og en lige så sikker tro på, at han nok skal klare sig. Næsten 40 år senere dukker et friskt lig op i en gammel spansk massegrav. I Danmark bliver en ældre kvinde brutalt halshugget i Frederiksberg Have. Og et attentat på en ledende rocker truer med at udløse bandekrig i de københavnske gader. Knogleeksperten Linnea Kirkegaard er i Spanien for at deltage i en udgravning – og for at komme lidt væk fra kæreste og familieliv hjemme i Danmark. Hun finder snart ud af, at borgerkrigens sår langt fra er helede. Graver man dybt nok, dukker fortiden altid op."Man mere end aner, at drivkraften i forfatterparrets tredje krimi har været dels optagethed af levedygtigheden efter Francos død i 1975 af fascismen i dagens ikke altid lige stabile spanske demokrati, dels af rockernes kriminelle parallel-kultur herhjemme.Det er der kommet en velskrevet og hæsblæsende historie ud af...Jyllands-PostenI ""Når solen forsvinder"" viser Bødker & Bruun sig atter som et forfatterpar, der forstår at skrue et handlingsforløb sammen.Dagbladenes Bureau...godt serveret med grundig research og gedigen spænding.PolitikenBødker og Bruun skriver fermt og har meget på hjerte...Ekstra BladetForfatterparret formår at holde alle de mange bolde i luften i et letfortalt plotBerlingske...forfriskende aktuelt...Lolland-Falster Folketidende Det bliver mere end spændende at følge Bødker & Bruun.Lokalavisen Vesterbro
En politimand er blevet brutalt stukket ned med en bajonet. Martin Beck går umiddelbart ud fra, at det handler om en sindssyg persons hævn. Senere tvinges han pludselig selv til at tage stilling til, om han er parat til at risikere livet for sit arbejde.DEN AFSKYELIGE MAND er syvende bog i den klassiske og stilskabende serie "Roman om en forbrydelse", som det verdensberømte, svenske forfatterpar har skrevet om politiet og samfundet.Læsningen forandrede mit liv. Det er ikke så overdrevet, som det lyder. Men optakten var lige så indlysende som umiddelbar. Det her var godt, realistisk og samfundsorienteret (sådan hed det) litteratur.Fra Jan Guillous forord
Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehrmachts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin. Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katynskoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen? Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis.EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.Med sit niende bind i sagaen om den tyske strømer Bernie Gunther har Kerr skrevet sin bedste omgang Berlin noir[...]Hvor Kerr faktisk ud over en krimi leverer en traurig og tragisk, men fascinerende fortælling om hændelser, som stadigvæk skaber debat. Både om et historisk traume i nyere polsk historie, hvor stakkels Polen blev svigtet af alle. Og om en flok fine folk med titler, von og doktor foran navn, stand og rang, der med førereden som latterligt alibi faktisk fejt svigtede deres fædreland alt for længe.Politiken ★★★★★ Den ufattelige ligstank og retsmedicinernes arbejde bliver levende for øjnene af læserne. Det er modbydeligt velskrevet.Berlingske ★★★★★Kerr kan sætte problemer under debat, også dem, der hører historien til.Jyllands-Posten ★★★★★Er man til en modsætningsfyldt hovedperson, et fascinerende univers af krig, politik og mord - kort sagt, menneskelig forråelse - samt en del sjove bemærkninger, vil man ikke kede sig i Bernie Gunthers selskab.Weekendavisen
Det er en kaotisk og kvælende hed sommernat i Varbourg i 1894. En italiensk anarkist har dræbt den franske præsident, og folkemængdens vrede rammer byens italienske borgere i flæng. Midt i postyret gøres et uhyggeligt fund i en kulhandlers baggård. Rosalba Lombardi, en ung prostitueret, er blevet myrdet og maltrakteret på en måde der får boulevardpressen til at skrive om “Varbourgs egen Jack the Ripper”, men Madeleine Karno får snart en fornemmelse af at sandheden er endnu mere skræmmende. Madeleine er langt om længe startet på universitetet, hvor hendes kærlighed til videnskaben skal stå sin prøve, og det burde være udfordring nok. Ikke alle er begejstrede for at se unge kvinder i lærdommens hellige haller. Hun kan imidlertid ikke lade være med samtidig at jage sandheden om Rosalbas død – til trods for at det bliver en jagt og en sandhed der sætter mærker på både krop og sjæl.DET LEVENDE KØD er anden bog i serien om Madeleine Karno, Kadaverdoktorens datter og ambitiøse assistent, der ikke har i sinde at lade sit køn stå i vejen for sin fremtid.Hvis der var nogen retfærdighed til burde Lene Kaaberbøls serie med Madeleine Karno toppe bestsellerlisten per omgående og skaffe hende et internationalt gennembrud. Da første bind Kadaverdoktoren udkom, lå jeg fladt på maven af begejstring, og jeg er ikke mindre forliebt i 'Det levende kød'. Fuldkommen ubesværet koreograferer Kaaberbøl nok en danse macabre mellem døden og erotikken, og lige så legende let lader hun en fascinerende epoke genopstå.... Kaaberbøls fornemt udtænkte plot...Når dertil lægges, at Kaaberbøls sprog er sådan en nydelse – på én og samme tid eksakt og melodiøst – er der intet at betænke sig på. Gak hen og bliv vis på kvindelig emancipation i en brydningstid – og hvis en filmproducer skulle læse med med: Gefundenes Fressen, ryst op med pengene, filmatiser!WeekendavisenDet er store spørgsmål, som Kaaberbøl tager op i denne anden bog om kadaverdoktorens datter. Det gøres med kløgt og elegance, og man overgiver sig fuldstændig til 'Det levende køds' grumme, gotiske og fantastisk velresearchede univers. Her er en historisk kriminalroman, der ikke alene bevæger sig ud i verden, men også rykker i tid og tanke og dermed sætter en høj standard for, hvad man fremover kan og bør forvente fra ikke blot Kaaberbøls pen, men også andre danske spændingsforfattere med udlængsel i blækpatronen.Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ 'Det levende kød' er både et fascinerende portræt af en begavet og ambitiøs kvinde, der har problemer med at bringe både følelsesliv og intellektuelle udfordringer i overensstemmelse med det borgerlige Frankrigs stive normer, og en lige så fascinerende historie om den tid, da de moderne videnskaber var ved at tage den form, som vi kender i dag. Og så er historien oven i købet en særdeles effektiv krimi.Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★Kaaberbøl formår på en gang at give historiske kendsgerninger og samtiden dengang liv samtidig med, at hun få udviklet et plot, der også giver noget for eftertanken. Hun skriver præcist og nøgternt, researchdetaljeret, men kan også lade ordene give sig hen i sanselighed og vellyst.Nordjyske ★ ★ ★ ★ ★Fortællingen og personerne holdes stramt i deres historiske ramme, og den videnskabelige tilgang svigtes aldrig.... en troværdig og underholdende historie, der står på to stadig vedkommende emner: kvindekamp og organtyveri.PolitikenDer er smæk for skillingen på de 300 forholdsvis korte sider, der udgør Lene Kaaberbøls 'Det levende kød'.... man kan kun blive imponeret over hendes evne til med forholdsvis få virkemidler at skabe så stemningsfulde miljøer og personer...Kristeligt DagbladForfatterens evne til at skabe et interessant og troværdigt tidsbillede er fremragende ...Dagbladenes BureauUdover de erotiske undertoner giver mordmysteriet naturligvis også saft og kraft til bogen, og det er i sagens natur også dette, der driver bogens handling fremad. Man må lige vende den næste side med for at se, hvad der sker. Men bag alt dette ligger Kaaberbøls miljøbeskrivelse som den fineste kulisse. Man fornemmer croissanternes sprøde knasen og hører den klaprende lyd af hestehove på brostenene.... Hvis man er kørt sur i skandinaviske femikrimier og lignende, er her et anderledes og forfriskende bud på en lækker læseoplevelse.KulturkapelletAt læse Kaaberbøls fortællinger om de grusomheder, der begås bag velourgardinerne i borgerskabets lumre stuer i den fiktive provinsby Varbourg i Det levende kød, er som at liste rundt i et rædselskabinet over historiske overgreb mod kvindekønnet.Men forfatteren serverer de opdigtede rædsler med underfundig humor i et livagtigt periodedrama.Madeleines jegfortæller er desuden en charmerende guide til romanens univers.Information
Det er efteråret 1990, og Jerntæppet er næsten væk. Europa befinder sig i en slags choktilstand. Regimer falder, og folk bevæger sig over grænser, som tidligere var spærrede. Albanien, det mest lukkede land i verden, har afskaffet diktaturet, men endnu ikke fundet sin nye form. I Stockholm falder en mand ned fra Ersta-terrassen og dør. Han har et albansk pas på sig, men de albanske myndigheder nægter at kende til ham. Tre personer dukker op på ulykkesstedet. Den ene for at foretage en rutineundersøgelse og den anden på jagt efter en god historie. Den tredje har brug for et sted at sove. De opdager alle på hver deres måde, at sandheden om manden fra Albanien er kompliceret. Bagved ligger en historie om en sammensvejset gruppe, som var politisk aktiv i 1960’erne og siden begravede sin fortid, men beholdt sin loyalitet.MANDEN FRA ALBANIEN er en krimi og en spionroman i en usædvanligt vellykket blanding, og det er en roman om et forræderi, som langsomt og uundgåeligt afdækkes, da manden fra Albanien dukker op i Stockholm.
En ung kvinde findes parteret og nedgravet i en skovlysning uden for Stockholm. Hun bliver identificeret som Rebecca Trolle, en studerende, der har været forsvundet i to år.Mens Alex Recht og hans efterforskningsgruppe forsøger at finde ud af, hvem der har dræbt Rebecca, bliver endnu et lig fundet i lysningen. Det viser sig at være flere årtier gammelt.På et plejehjem sidder en børnebogsforfatter, hvis liv har været præget af vold og skandaler. Hun har ikke sagt et ord i tredive år. Hendes navn dukker op igen og igen i efterforskningen, men hun forbliver tavs.Fredrika drages ind i sagen og stilles over for et svært dilemma, da hendes elskede Spencer bliver en del af gåden.Ingen ved, at efterforskningen gradvist bevæger sig mod en katastrofe.SKYTSENGLE er tredje bog i serien om Fredrika Bergman og hendes kolleger i Alex Rechts efterforskningsgruppe."En mere end almindeligt velsmurt maskine af en krimi og god underholdning, der på helt klassisk - men også troværdig - vis roder det private og professionelle liv sammen. [...] Det er vitterligt uhyggeligt, og hatten af for Ohlsson evne til at krybe ind under huden på sin læser endnu engang. Konsekvensen af opklaringsarbejdet er lige så ond som mordene, og måske skal du ikke læse den, hvis du er alene hjemme. ALT for Damerne Kristina Ohlssons krimier bliver bare bedre og bedre, plottet er stærkt og stilsikkert, og som læser bliver man overrasket og overrumplet igen og igen. Sådan skal en fed krimi skrues sammen!Merete Trap, LitteratursidenDet er glimrende bygget op, fortalt og forløst med god energi og uden alt for meget sniksnak.Ekstra Bladet
En tidlig morgen i maj finder politiet det stærkt forslåede lig af Maja Nielsen i Rådhusparken i århus. Hun er faldet ned fra stor højde, og højre arm er fuld af snitsår. Alt tyder på selvmord, og da politiet dykker ned i hendes verden, åbenbares en ung kvinde, der var ramt af forfølgelsesvanvid og voldsomme mareridt. Noget har plaget Maja. Efterforskningen fører vicekriminalkommissær Daniel Trokic og hans team i retning af en særpræget blodprofil med spor af et ukendt stof, en tatoveret colombianer og en særdeles kompromisløs dyreaktivist, der er blevet påkørt af en flugtbilist. Og de begynder at ane et blodigt mønster. SANGFUGLEN er tredje selvstændige bind i serien om Daniel Trokic, vicekriminalkommissæren med den kroatiske baggrund, hans kollega Lisa Kornelius og resten af efterforskningsenheden fra århus Politi. "En gedigen og spændende, velskrevet og sammenhængende kriminalroman. Alle gode gange tre, Inger Wolf!" Femina "Vaskeægte fuldblodskrimi." Jyske Vestkysten
En kontorchef ved en anonym statslig myndighed myrdes i sin lejlighed på Östermalm i Stockholm. Opklaringen, som Jarnebring og hans nye kollega Anna Holt tager sig af, mislykkes, og sagen lukkes. Men det ser ud til, at den lever et hemmeligt liv. I hvert fald går Säpo, Sveriges sikkerhedspoliti, rundt og stiller en masse spørgsmål om den afdøde. Ti år efter. Lars Martin Johansson er blevet udnævnt til operativ chef for Säpo. Det er nye tider og på høje tid at få ryddet op i de skabe, som Johanssons forgængere har fyldt med skeletter. En opgave, som Johansson med stor ildhu giver sig i kast med. Men det bliver ikke, som han har forestillet sig. I stedet kommer det til at handle om en anden tid, hvor de mennesker, som Johansson møder, levede andre liv. Den ti år gamle mordsag falder også ud af et skab, men den er for intet at regne i forhold til alle de ulykker, der pludselig bryder løs.Skønt at fortabe sig i en så velskrevet og vidende mursten … ikke alene er du godt underholdt. Tillige er du blevet ikke så lidt klogere på dig selv og din tid, når sidste side er vendt.Nordjyske StiftstidendeHan er flyvende. Vi er taknemlige ... det er meget svært ikke at misunde Sverige denne Persson.B.T.En tankevækkende stor og fascinerende læseoplevelse, der vil gå præcist ind hos genrens læsere.Fyens StiftstidendeEn stærkt underholdende efterfølger til sidste års succes “Mellem sommerens længsel og vinterens kulde” ... Persson er for tiden en af Sveriges allerbedste kriminalforfattere.Berlingske Tidende
Hvad ville der ske, hvis terrorismen faktisk kom til Sverige? Hvordan ville medierne, politiet og borgerne reagere?Da en tunnelbanevogn i Stockholm bliver sprængt i luften, og mange mennesker dør, ser det ud til, at terrorismen er kommet til Sverige. Det fører øjeblikkeligt til et politiopbud uden sidestykke i landets historie. Og da en gruppe unge indvandrere påtager sig skylden for handlingen, synes det krystalklart, at der findes aktive terrorceller i Skandinavien. Men braget har efterskælv, og ...EFTERSKÆLV, niende bind i spændingsserien om Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – bedre kendt som A-gruppen – handler om terrortruslen, fordomme, politiske rystelser og personlige oprør.Mere sublimt bliver det ikke.Fyens StiftstidendeEndnu en rystende god krimi fra Arne Dahl.Dagbladenes BureauSindssygt spændende plot ... Han skriver så englene synger ...WeekendavisenEt plot og et persongalleri, som er enestående, enerverende godt lagt op og snedigt strikket sammen, sensationelt og anderledes og så alligevel et snært signalement af Sverige netop nu.Politiken
I et køkken i en trøstesløs forstad til Stockholm sidder fem udvisningsdømte afrikanere. Da politiet lidt senere har stormet lejligheden, er en af dem død. Et andet sted i byen bryder en forkølet indbrudstyv ind i en lejlighed.Disse to hændelser åbner op for noget, som kommer til at kaste en sygelig stank fra fortiden ind over A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – og især kriminalinspektør Kerstin Holm rammes af stanken. Langsomt tvinges hun til at se, hvad de sorte huller i hendes erindring skjuler.I A-gruppen er man af flere årsager nødt til at arbejde sammen i uvante konstellationer, og det giver en vis usikkerhed, men også uventede resultater.VÆLDIGE VANDE er femte bind i Arne Dahls mesterlige serie om A-gruppen.
På en af Frelsens Hærs sommerlejre voldtages en fjortenårig pige. Tolv år senere henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert på Egertorget i Oslo. Dagbladet har fotograferet en mulig drabsmand i folkemængden, men eksperten i identifikation, Beate Lønn, forvirres af, at ansigtet forandrer sig fra billede til billede. Vicekriminalkommissær Harry Hole indleder jagten på manden uden ansigt. Og mens Oslos borgere ønsker hinanden en glædelig jul, forvandles byens iskolde gader gradvist til en krigsskueplads. Frelseren er sjette, selvstændige bind i serien om den umulige, fordrukne, sympatiske og charmerende Harry Hole. »Norske Nesbø kan bare det der med at fylde på med sort poesi, brutal prosa og rygende pistoler i et plot, som siger spar 2 hele vejen ned ad sæteren til alle os andre på de flade sletter. Greit, siger jeg!« - Bo Tao Michaëlis, Politiken »Fanget ind fra første side læser man helst uafbrudt, til sidste side er vendt.« - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Frelseren er en fryd: intens, underholdende og sindsoprørende ...« - Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jo Nesbøs nye krimi om Harry Hole nagler en til sofaen i timevis.« - Ide Hejlskov, Berlingske Tidende
Det er sensommer og næsten to år siden, at mordet på den religiøse leder Viktor Strandgård tvang Rebecka Martinsson tilbage til Kiruna, hendes fødeby nord for polarcirklen. Nu er hun sygemeldt fra jobbet som jurist i Stockholm og har svært ved at huske de voldsomme begivenheder fra dengang. Politiinspektør Anna-Maria Mella efterforsker mordet på præsten Mildred Nilsson, en provokatør, der var på kant med sine arbejdsgivere i kirken, med jagtklubben og med langt de fleste mænd i byen. Lighederne med mordet på Viktor Strandgård er så slående, at politiet leder efter en copycat. Sporene er ved at blive kolde, men i landsbyen Poikkijärvi, hvor præsten boede, brænder sandheden lige under overfladen. Jorden må snart afsløre sin blodskyld, for den kan ikke længere skjule de dræbte. BLODSKYLD er anden del af Åsa Larssons serie om juristen Rebecka Martinsson."Åsa Larsson kan spinde en gobelin af plot, der gør Blodskyld spændende fra første til sidste side - endda i et sprog, der med rette sammenlignes med Kerstin Ekmans."Tabita Wulff , Ugebladet Søndag"Det er en fremragende to'er, som svenske Åsa Larsson har skrevet efter debutsuccesen 'Solstorm'."Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende"Barsk, spændende, følsom og voldsomt godt beskrivende."René Simmel, Ekstra Bladet
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.