Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Epidemiologi og evidens er tænkt som lærebog til introduktionskurser i epidemiologi ved de videregående sundhedsuddannelser, herunder bl.a. medicin, sygepleje, ergo- og fysioterapi.Bogens teoridannelse er i vid udstrækning bygget op omkring illustrative eksempler. Det er en nyskabelse i forhold til de fleste eksisterende lærebøger i feltet, og det har den klare fordel at læseren undgår at blive trukket rundt i teoretisk-matematiske generaliseringer, inden han når til den konkrete anvendelse af epidemiologisk metode.Eksemplerne følges op med en kort beskrivelse af variationer eller afvigelser fra det generelle eksempel, og formler til beregning af de relevante parametre er samlet i en overskuelig boks i slutningen af hvert afsnit.Bogens formål er at sætte læseren i stand til at fortolke de resultater, man møder, og vægten ligger på kritisk læsning fremfor beregningsfærdigheder. Bogen indeholder præcis den information man har brug for, når man som kliniker vil vurdere en videnskabelig artikel med epidemiologisk-statistiske briller, og den giver et vældig godt udgangspunkt for senere kurser i videnskabsteori. Med andre ord en god og tidssvarende lærebog.
Denne statistikbog er skrevet til alle dem, som for første gang skal i gang med statistisk arbejde, udredning og dokumentation i forbindelse med opgaver og projekter på en videregående sundhedsuddannelse. Bogen introducerer de statistiske begreber og udtryk og baggrunden og meningen med disse, så man også bliver i stand til læse og forholde sig kritisk til det statistiske materiale, som indgår i de fleste videnskabelige artikler og fagbøger. Bogen gennemgår den bagvedliggende tankegang og de mest almindelige begreber inden for biostatistik. Bogen er en grundbog i statistik, inden man giver sig i kast med en egentlig lærebog i statistik.
Denne bog har til formål at introducere og beskrive vigtige emner inden for psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. I de senere år har der været fokus på at dokumentere, analysere og evaluere psykiatrisk forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. En række centrale spørgsmål melder sig: · Hvor langt er vi erkendelsesmæssigt nået inden for psykiatrien? · Hvad er de psykiske lidelsers natur? · Hvilken diagnostik, behandling og pleje er relevant for de enkelte psykiatriske sygdomsgrupper? · Hvordan er prognosen? · Hvad er konsekvenserne ved at indføre ny medicinsk teknologi? · Hvordan oplever patienterne en psykisk lidelse? · Lever sundhedsvæsenets ydelser op til vore forventninger? I princippet er der tre tilgange til at belyse dem: psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Tilsammen kan disse dokumentationsstrategier bidrage til at belyse psykiatrien i sin helhed. Det er bogens idé at beskrive vigtige begreber, metoder og designtyper i relation til de tre dokumentationsstrategier.
Fokus er lagt på udredning, behandling og forebyggelse af de mest almindelige sygdomme, som rammer ældre. Målet er, at bogen kan anvendes som grundlæggende lærebog i geriatri. Der redegøres for geriatriens definitioner og begrebsapparat, og de forhold, der adskiller den almindelige aldringsproces fra sygdom og svækkelse. De efterfølgende kapitler omhandler hyppigt forekommende sygdomme og andre tilstande af betydning for geriatriske patienter. I bogens sidste del beskrives hvordan geriatrisk rehabilitering i dag organiseres og udføres på landes sygehuse.
Bogen henvender sig til vejledere af fagprofessionelle i et videreuddannelsesforløb eller de der skal introducere fagprofessionelle til et nyt job. Bogen tager udgangspunkt i situationer fra praksis, som ofte vanskeliggør vejlederens rolle, og giver derefter anvisninger til konkrete handlemuligheder. Med baggrund i aktuel teori om læring og vejledning, giver bogen desuden anledning til overordnede overvejelser, som vejlederne med held kan anvende gennem den fagprofessionelles læreproces.Forfatterne: Christine Bagger, sygeplejerske, cand.pæd.pæd., har en toårig suppleringsuddannelse i Oplysningens Kultur og er ansat som udviklingssygeplejerske på Odense Universitetshospital. Helen Schultz, sygeplejerske, cand.cur., har en diplomuddannelse i pædagogisk psykologi og en toårig uddannelse som sundhedsfaglig supervisor. Er ansat som udviklingssygeplejerske på Odense Universitetshospital og har flere års erfaring med supervision, både for basissygeplejersker og for mellemledere. Begge forfattere har stor erfaring med vejledning af fagprofessionelle i et videreuddannelsesforløb, med nyansatte postgraudate medarbejdere og med problemstillinger der knytter sig til, når vejledere skal vejlede fagprofessionelle.
For en seriøs sportsudøver spiller korrekt ernæring en væsentlig rolle for den fysiske ydeevne.Sportsernæring gennemgår de centrale ernæringsmæssige anbefalinger og problemstillinger, i forhold til træning, konkurrencer, og vægtøgning eller vægttab i forbindelse med bestemte idrætsformer. Dette er suppleret med fem danske topatleters egen fortælling om deres erfaringer med kost og træning. Desuden er der kapitler om spiseforstyrrelser, kostrådgivning og ernæring til aktive børn og ældre.Bogen henvender sig til studerende på ernæring og sundhed, idræt, og andre med behov for specialviden om sportsernæring.
En i-bog er en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion.I-bogen kan læses på pc og tablets.Håndbog i forflytninger er en opslagsbog om forflytninger i omsorgsarbejdet. Bogen rummer en række opslag, der dels illustrerer og dels forklarer, hvordan forskellige typer af forflytninger kan udføres. Vejledningerne til forflytninger indeholder også forslag til brug af hjælpemidler samt overvejelser om inddragelse af borgerens ressourcer. Bogen har desuden generelle afsnit om arbejdsstillinger og hjælpemidler til forflytning.Bogen kan anvendes af elever i sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse samt plejepersonale og pædagogisk personale ansat i praksis.
1800-tallets Danmark er et beskidt sted. Snavs og søle hersker, og sygdomsbakterier vrimler overalt – dødelige, men usynlige og ubemærkede.Epidemier af kolera, tyfus, difteritis og tuberkulose hærger. Et sår kan hurtigt udvikle sig til blodforgiftning, koldbrand og en pinefuld død. SMITSTOF er et medrivende stykke dansk kulturhistorie om jagten på den usynlige fjende – et kapløb med døden. Ingen vidste, hvad vi véd: At kapløbet fører til en videnskabelig revolution, der kommer til at ændre samfundet radikalt. Mens kunst og litteratur fejrer sit moderne gennembrud, bliver vi efter århundreders kamp i stand til at behandle og forebygge frygtede sygdomme. Sygehuse skyder op. Sygeplejen bliver professionaliseret, og dødeligheden falder dramatisk. Med flotte illustrationer og et rigt kildemateriale fortæller SMITSTOF den dramatiske historie.Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951) er journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2012 den stærkt anmelderroste bestseller Dødens Teater om lægekunsten i Danmark fra oplysningstiden til 1840. Har tidligere udgivet den lige så roste Ve og Velfærd om medicinens udvikling i de sidste 200 år. Ve og velfærd blev nomineret som Årets Historiske Bog 2007.
Lærebog i arbejdsmiljø samler og systematiserer den terapeutiske kernefaglighed på arbejdsmiljøområdet, men beskriver også de randområder, hvor terapeuter ligeledes kan spille en rolle. I udarbejdelsen af bogen er der lagt vægt på at gøre den læsevenlig og praktisk orienteret. Bogen indeholder derfor mange praktiske eksempler, forslag til nyttige værktøjer i forbindelse med arbejdsmiljøundersøgelsen, henvisninger til andre kapitler i bogen samt andre kilder, hvor et givent emne uddybes.Bogen er målrettet arbejdsmiljømodulerne på ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne, og kan læses fortløbende, bruges som opslagsværk eller fungere som manual i forhold til at planlægge, udføre og evaluere en arbejdsmiljøundersøgelse.
En i-bog er en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion.I-bogen kan læses på pc og tablets.Kvalitetsudvikling i praksis giver en samlet, opdateret beskrivelse af centrale emner og temaer i forhold til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, baseret på national og international viden og erfaring. Bogen beskriver relevante begreber og terminologi, metoder, redskaber, strategier og erfaringer, der kan anvendes, når man planlægger og udfører kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Den kan også anvendes på universiteter, på professionshøjskoler og ved kursusaktiviteter i faglige organisationer og videnskabelige sammenslutninger.
Håndbog i lægemidler er en opslagsbog, som beskriver hyppigt anvendte præparater, forklarer lægemidlernes virkemåde, beskriver hvilke sygdomme man anvender præparaterne til, beskriver eventuelle bivirkninger og fremhæver særlige bemærkninger om præparaterne.Bogen følger strukturer og opdelinger tilsvarende Medicin.dk, og omfatter hovedgrupperne: Fordøjelsesorganer og stofskifte - blod og bloddannende organer - hjerte og kredsløb - dermatologiske midler, hormoner, infektionssygdomme, muskler, led og knogler - centralnervesystemet - respirationsorganer - sanseorganer/ øjne og ører.Bogen henvender sig til social- og sundhedsassistenter og andre sundhedsfaglige grupper, der ønsker en letforståelig og håndterbar fag- og opslagsbog i specialfarmakologi. Sprog og terminologi svarer til det man anvender i den sundhedsprofessionelle verden.
Håndbog i praktisk hjælp er en opslagsbog med masser af nyttig viden om rengøring, hygiejne og opbevaring af fødevarer. Bogen indeholder afsnit om forskellige rengøringsmidler, om rengøring af forskellige materialer og om fjernelse af pletter, og der er en beskrivelse af forholdsregler i forbindelse med de enkelte midler. Desuden indeholder bogen et afsnit om vaske- og rengøringssymboler og om opbevaring af fødevarer. Bogen henvender sig til alle, der arbejder professionelt med praktisk hjælp, dvs. rengøring, tøjvask og håndtering af mad.
Håndbog i blodprøver er en opslagsbog, der der beskriver de mest almindelige blodprøver.Bogen gennemgår forskellige typer blodprøver, hvad blodprøver kan vise vise noget om, normalværdier for blodet og en årsags- og symptomoversigt, som kan hjælpe med at forklare unormale værdier. Bogen indeholder endvidere en liste af punkter som man bør have særlig opmærksomhed på når de enkelte blodværdier ligger uden for normalområdet. I de tilfælde hvor medicin kan påvirke blodet, er det nævnt ved den relevante blodprøve. Sidst i bogen findes et kapitel om urinprøver.Bogen er skrevet i et enkelt sprog med forklaringer af fagudtryk, og henvender sig primært til social- og sundhedsassistenter, men beslægtede faggrupper vil også kunne finde interesse og anvendelse for bogen.
Bogen er en opdateret og stærkt moderniseret 2. udgave af Allan Engquist klassiker. Med Birgitte Brandstrup som ny medforfatter, har bogen fået tilført en kirurgisk synsvinkel. Omfanget er forkortet ved at en række specielle emner er taget ud, og selve teksten er gjort mindre kompakt og suppleret med flere cases samtidig med at ny viden er kommet med. Bogen supplerer den grundige kliniske undersøgelse med teoretisk viden om væskers og elektrolytters farmakologi, fysiologi, patofysiologi og metabolisme. Bogen er primært skrevet for sygeplejersker og læger, der behandler patienter inden for de kirurgiske, medicinske og anæstesiologiske specialer, hvor væske-, elektrolyt- og ernæringsproblemerne er størst. Det er imidlertid forfatternes håb, at bogen også kan anvendes i undervisningen af medicinstuderende og andet sundhedspersonale med interesse for væske-, elektrolyt- og ernæringsbehandling.
Diagnoselatin er en kortfattet håndbog i, hvordan lægelatin anvendes korrekt. Gennem en række eksempler gives en praktisk og overskuelig fremstilling af den specielle lægelatin med hovedvægt på de bøjningsformer, der forekommer hyppigst. Bogen henvender sig primært til lægesekretærer, men også andre faggrupper inden for sundhedssektoren vil kunne have udbytte af bogen.
Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog er en bred introduktion til arbejdet i almen praksis for klinikpersonale, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Bogens kapitler dækker sundhedsvæsenets opbygning, organiseringen af almen praksis i Danmark samt detaljerne i det kliniske arbejde og klinikpersonalets rolle i relation hertil. Det er af flere årsager mere og mere almindeligt, at arbejdsopgaver forskydes mellem de forskellige personalegrupper i almen praksis. Klinikpersonalet varetager derfor ofte opgaver, som den enkelte oprindeligt ikke var uddannet til. Bogen forsøger at dække det heraf opståede behov for grundlæggende viden og et fælles fundament for den enkelte praksis. Kapitlerne giver ikke endegyldige svar, men kan betragtes som en række forslag til, hvordan man med fordel kan organisere sig i en almen praksis.Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog kan læses fra ende til anden eller benyttes som opslagsværk i dagligdagen. Bogen bør findes på bogreolen i enhver almen praksis som daglig inspiration for hele personalegruppen.
Mange aktuelle helbredsproblemer er relateret til vaner og livsstil, og i stedet for medikamentel behandling, er det oplagt at forsøge at hjælpe patienter med denne type problemer til at ændre vaner og livsstil. Det er imidlertid svært at få andre til at ændre adfærd. Behandleren kan ikke lave om på patienten - det kan kun patienten selv. Behandlerens rolle er i stedet at motivere patienten til forandring, og Den motiverende samtale er et værktøj, der kan bruges i den forbindelse. Metoden er ikke en mirakelkur men et rationelt tilbud i situationer, hvor behandleren ikke kommer igennem med traditionelle former for rådgivning og vejledning. Carl Erik Mabecks fremstilling baserer sig på Carl Rogers’ teorier om Client-centred Therapy og på William Miller & Steven Rollnicks koncept Motivational Interviewing. Mabeck lægger dog speciel vægt på vigtigheden af non-direktiv vejledning. Det vil sige, at behandleren som udgangspunkt respekterer, at patienten er eksperten i sit eget liv, og at vedkommende selv må tage ansvaret for sine beslutninger. Den motiverende samtale er en konkret metode til alle, der arbejder forebyggende med patienter. Med de praktiserende lægers rolle i forebyggelsesarbejdet, er bogen og teknikken oplagt til brug i almen praksis, ligesom fx sygeplejersker og diætister med fordel kan inddrage metoden i deres kontakt med patienterne.
Regionær anatomi er en håndbog, der i kortfattet form gennemgår anatomien i kroppens forskellige regioner. Regionsbeskrivelse af hver legemsdel giver overskuelighed, fuldstændighed og systematik. Bogen er en af grundpillerne i de medicinstuderendes anatomiundervisning, og den er uundværlig i forbindelse med dissektionskursus. Denne 5. udgave indeholder 56 nytegnede illustrationer, der alle gengives i farver og med benævnelser på de relevante strukturer. Teksten er gennemrevideret i overensstemmelse med de gældende nomenklaturregler, og bogen fremstår som en moderne lærebog, der i kraft af de mange og detaljerede illustrationer er uundværlig på de medicinstuderendes kurser i dissektion.
At skabe og at føde et barn er nok en af de mest fantastiske oplevelser, der findes. At føde er en oplevelse, som rummer mange følelser, og det er langt mere end blot en fysisk proces og langt mere end blot smerte. Ikke desto mindre er fødselssmerten en del af fødslen, som mange gravide tænker på - ofte med en vis bekymring. Smerte opleves i vores kultur oftest som noget negativt, og noget som vi forsøger at undgå. Derfor er det ikke mærkeligt, at mange har svært ved at se formålet og det positive ved fødselssmerten. Fødselssmerten har en funktion, og selvom den på sin egen måde er positiv, er det på den anden side ikke ensbetydende med, at man skal gennemleve den uden lindring. Langt de fleste fødende har brug for en eller anden form for smertelindring. Denne bog er ment som en hjælp til de kvinder, der gerne vil forberede sig på fødslen og på smerten. Den giver viden om, hvad det indebærer at føde, hvorfor det gør ondt og hvordan. Den giver også praktiske råd til, hvordan man kan forberede sig i graviditeten, og den giver anvisninger på, hvad den fødende selv kan gøre for at lindre smerten. Derudover giver den information om den seneste viden omkring de metoder - alternative som medicinske - som kan anvendes til at lindre fødselssmerten.
En i-bog er en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion.I-bogen kan læses på pc og tablets.Rehabilitering ved demenssygdom beskriver, hvordan en sådan rehabilitering kan planlægges og gennemføres i en dansk kontekst, og der er fokus på sociale, omgivelses- og sundhedsmæssige indsatser.Bogens første kapitler beskriver og definerer rehabiliteringsbegrebet og sundhedsforståelsen inden for ICF. Endvidere gives der en kort gennemgang af den historiske udvikling af behandlingen af demenssygdomme og den relevante danske lovgivning inden for demensområdet.De næste kapitler ser på, hvordan rehabilitering kan foregå ved demenssygdom, hvorefter rehabiliteringsindsatser inden for kommunikation, omgivelsesmæssige forhold, kropsfunktioner, aktiviteter og deltagelse beskrives. Bogen afsluttes med et kort kapitel om fremtidsperspektiver.Ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende er bogens hovedmålgruppe, men færdiguddannede terapeuter og andre faggrupper kan bestemt også have stor gavn af at læse bogen.
Patientperspektivet stiller skarpt på patienten. Ambitionen er at vise, hvordan man kan indfange patientens perspektiv, og hvordan indsigt i dette område kan bidrage med værdifuld viden inden for klinisk sygepleje og i videnskabelige undersøgelser. Bogen er forskningsbaseret, og målgruppen er studerende, undervisere og vejledere inden for sygeplejerskeuddannelsen. Den vil være en god gennemgående reference, både på bachelor- og kandidatniveau, og studerende på sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser kan også have gavn af den. Det samme gælder studerende på andre uddannelser, hvor man arbejder med patientbegrebet.Patientperspektivet er opdelt i en teoretisk og en empirisk del, hvilket afspejler sammenhængen mellem teori og praksis. Første del præsenterer det erkendelsesteoretiske grundlag, metode og patientperspektivets status i evidensbaseret praksis og inden for sygeplejeteori. Anden del viser, hvordan patientens perspektiv er et centralt tema i flere danske forskningsprojekter, som alle tager afsæt i de oplevelser, patienter beskriver i forbindelse med pleje og behandling.Som et fast element er kapitlerne forsynet med nøglebegreber og definitioner. Der er også studiespørgsmål, som ansporer til fordybelse og repetition. De kapitler, som præsenterer konkrete forskningsprojekter, er som noget nyt suppleret med cases og fortællinger til inspiration for øvelser, opgaver eller større projekter.
Kreativitet i ergoterapi beskriver og analyserer kreativitetens mange udtryk ud fra flere forskellige perspektiver: dels som en etableret dimension af ergoterapeutiske arbejdsmetoder og faglige erfaringer, og dels som et aktuelt og efterspurgt grundlag for ergoterapeutens bidrag til ny vækst og innovation i fremtidens social- og sundhedsvæsen.Bogens opbygningBogen indeholder mange praktiske eksempler på, hvordan kreativitet viser sig i ergoterapeutens arbejde med mennesker, men også med de systemer, omgivelser og organisationer, som mennesker arbejder og lever i. Bogen beskriver også, hvordan ergoterapeuter arbejder og tænker kreativt, samt med hvilke begrundelser og målsætninger de kombinerer kreative strategier og faglige procedurer.MålgruppeKreativitet i ergoterapi henvender sig til studerende og undervisere på ergoterapeutuddannelsen og til ergoterapeuter med interesse i at fordybe sig i begreber og metoder inden for innovation og kreativitet.
Mave- og tarmsygdomme er en introduktion til gastroenterologi. I bogen gennemgås den normale anatomi og fysiologi, og der beskrives både almindeligt forekommende og sjældnere lidelser, som de studerende kan møde i klinikken. Det er tilstræbt at give en integreret beskrivelse af de medicinske og kirurgiske problemstillinger. I 5. udgave er adskillige afsnit revideret, og omtalen af en række undersøgelses- og behandlingsmetoder er ført à jour. Bogen er udformet som en opslagsbog, og de mange illustrationer underbygger teksten og fremmer forståelsen. Basisbogen henvender sig primært til de sygeplejestuderende, men er af et sådant omfang, at den kan anvendes i praktisk klinisk arbejde, ligesom de medicinstuderende her kan få en grundig introduktion til specialet.
Textbook on Musculoskeletal Ultrasound er en praksisbetonet lærebog. Bogen indledes med et mindre afsnit om ultralydsteknik, hvorefter ultralydsundersøgelse af alle kroppens led beskrives. For hvert led vises 5-6 projektioner af hhv. normalanatomien og almindelige patologiske tilstande, og hvert foto ledsages af en beskrivende tekst. Indholdet dækker kompetencekravene i uddannelsen til speciallæge i reumatologi, og målgruppen er primært reumatologer, fysioterapeuter, kiropraktorer og billeddiagnostiske afdelinger. Diagnostic ultrasound and MR has revolutionized musculoskeletal imaging. The focus has been on MR-imaging, but modern, high resolution ultrasound can produce similar results, and in many applications perform even better than MR. Today, ultrasound is the “extended finger” of the clinicians, and the continuous, rapid advances in technology will make the modality even more interesting in the future. The aim of this book is to give an introduction to practical musculoskeletal ultrasound. In pictorial form the book presents ultrasound appearances of normal musculoskeletal structures followed by commonly encountered abnormalities in well-defined standard projections.
Sygepleje befinder sig spændingsfeltet mellem human-, natur- og samfundsvidenskab. Gennem årtier har denne afklaring været en indfaldsvinkel til en nærmere præcisering af sygepleje, og referencen har været Merry Scheels bog Interaktionel sygeplejepraksis. Ifølge Merry Scheel kan alle sygeplejesituationer relateres til det æstetisk ekspressive, det moralsk praktiske eller det kognitivt instrumentelle område. Der vil selvfølgelig være forskellig vægtning, men i en eller anden grad er det meningsfuldt at medtænke dimensionerne, og det giver ikke mening at skelne skarpt mellem de tre videnskaber - at vide noget om naturen kan ikke adskilles fra viden om mennesket, samfund eller kultur. Merry Scheel uddyber her i 3. udgaven af Interaktionel sygeplejepraksis på baggrund af sin ph.d.-afhandling nogle af de teoretiske begrundelser for sammentænkningen af den teoretiske og praktiske sygepleje. Bogens sekvensopbygning er fastholdt i tre dele: · Filosofisk og videnskabshistorisk tilbageblik, · Vidensgrundlaget i den interaktionelle sygeplejes kommunikations- og handlingsparadigme · Den interaktionelle sygepleje som "praksis-teori" 3. udgaven indeholder en udbygning og videreførelse af Wittgensteins, Schöns og Merleau-Pontys filosofi med fokus på praksis, den menneskelige krop og perceptionen som tilgang til mennesket og verden set i relation til sygeplejerskens praksis og faglige kompetence.
Bogen giver en koncentreret fremstilling af den basale neuroanatomi og neurofysiologi. Undersøgelsen af den neurologiske patient gennemgås i to kapitler, og de væsentligste neurologiske og neurokirurgiske sygdomme samt deres behandling omtales.
Læbe-ganespalte handler om, hvad der sker, når et barn fødes med læbe- og/eller ganespalte - en misdannelse som rammer to af de vigtigste kommunikationsmidler - talen og udseendet. For familien kan problemerne virke overvældende, men heldigvis er behandlingsmulighederne gode, selv om det betyder mange operationer, der strækker sig over flere år. Hvad behandlingen indebærer fremstilles ærligt og sobert af det tværfaglige team, som barnet stifter bekendtskab med undervejs. Med fotografier og tegninger vises, hvor gode resultater det er muligt at nå i dag. Bogen henvender sig først og fremmest til familien, men også sundhedspersonale og pædagoger kan have udbytte af den saglige fremstilling af hele problemkomplekset.
De fleste af os husker vores tvangsprægede tanker eller mærkelige ritualer fra barndommen. Oftest er det noget, man vokser fra, men hos nogle udvikler det sig til en påtrængende og invaliderende tilstandgennem livet. Når ritualerne tager magten - en bog om OCD belyser denne lidelses natur, dens hyppige forekomst både i Danmark og internationalt, teorierne for dens opståen og de medikamentelle og psykoterapeutiske behandlingsteknikker, som inden for de sidste 20 år på dramatisk måde har ændret mulighederne for at yde hjælp til OCD-ramte. Elsebet Steno Hansen og Tom G. Bolwig har gennem en årrække arbejdet med behandling af OCD-ramte og forskning i især den biologiske baggrund for sygdommen. De mange cases med konkrete sygdomsforløb giver læseren indblik i OCD´s karakteristiske fremtrædelsesform, og et overblik over de vigtigste tilgange til en effektiv bekæmpelse af symptomer, som uden behandling kan være invaliderende, og som under alle omstændigheder er svært kompromitterende for patienternes livskvalitet.
Sygepleje til børn og unge må nødvendigvis tænkes i sammenhæng med familien, hvilket er grundlaget for denne bog. Barnets vilkår ses i et samfundsperspektiv, og der indgår en grundig gennemgang af børn og unges psyko-sociale opvækstvilkår ligesom problemstillinger i henholdsvis obstetrisk og pædiatrisk sygepleje indgår som en væsentlig del af bogen. Den sygeplejestuderende kan her få indblik i de specielle problematikker og udviklingsperioder, som hører til børne- og ungdomstiden på baggrund af tilgængelig forskning og udvikling inden for dette område af sygepleje.
Når alle undersøgelser giver diagnosen dissemineret sklerose, vil der naturligt nok opstå en følelse af afmagt og chock - hvad nu? Situationen kan være uoverskuelig, spørgsmålene utallige og angsten tuende. I bogen gives oplysning om sygdommens symptomer, udvikling og behandling samt mulighederne for hjælp. Inden for de seneste år er der udviklet ny medicin og nye behandlingsprincipper, og bogen beskriver det typiske sygdomsbillede og giver svar på en række spørgsmål. Bogen er først og fremmest skrevet til den, der rammes af dissemineret sklerose og familien, men også sundhedspersonale, socialrådgivere, psykologer og læger vil her kunne finde nyttige informationer.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.