Books published by Munksgaard

En let overskuelig opslagsbog, der fx giver læseren ideer til, hvordan man navigerer på Internettet, søger og sorterer informationer, e-mailer og chatter. Bogen er i tre dele: I første del gennemgås kommunikationsprocessen, anden del handler om tekstbehandling, Internet og medier. Tredje del er en supplerende, tværfaglig opgavedel, der lægger op til at læseren får træning i at anvende It og kommunikation under uddannelsen og i praksis.

Siden bogen udkom første gang i 1994, har "Set med patientens øjne" stået på de ergoterapeutstuderendes boglister. Bogen er efterfølgende oversat til både svensk og engelsk. Nu udkommer den opdaterede og reviderede 2. udgave som er suppleret med et helt nyt kapitel om analyse af aktivitet og aktivitetshistorie med baggrund i virksomhedsteorien. "Set med patientens øjne" introducerer læseren til A.N. Leontjev’s virksomhedsteori og beskriver teoriens anvendelse i ergoterapi og rehabilitering af somatiske patienter. Teorien underbygger de grundlæggende ergoterapeutiske antagelser om aktiviteters betydning for menneskets udvikling og livskvalitet. Der er tale om en psykologisk udviklingsteori der ser menneskets personlighedsudvikling som en dialektisk proces mellem individet og samfundet, hvor individets egen virksomhed er den afgørende faktor. Gennem 20 år har skandinaviske ergoterapeuter hentet inspiration i virksomhedsteorien både i forhold til praksis og i forbindelse med forskning og udvikling af ergoterapifagets teoretiske grundlag. Der er stadig megen inspiration at hente. Læs for eksempel om• Analyse af patientens problemer og rehabiliteringsproces • Planlægning af klient-centreret ergoterapeutisk rehabilitering • Tilegnelse af handlekompetence og handlefærdigheder • Analyse af aktiviteters mening og betydning • Analyse af livshistorie og aktivitetshistorie

Social ulighed har stor politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Det videnskabelige studium af sociale forskelles betydning for sygdom og sundhed skaber i disse år vigtig ny viden om årsager til og konsekvenser af denne ulighed. I bogen behandler en række forskere inden for folkesundhedsvidenskab spørgsmål som: Hvad er social ulighed i sundhed, og hvorfor er ulighed et problem? Hvilken rolle spiller arv og miljø for lighed i sundhed? Hvordan behandler sundhedsvæsenet barnløse, indvandrere og brystkræftpatienter? Udøver myndighederne magt, når de søger at fremme befolkningens sundhed?

I Håbets teknologi belyses stamcelleforskningen i Danmark fra et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt perspektiv. De kliniske resultater af denne forskning ligger i bedste fald årtier forude, og det er derfor nødvendigt, at der skabes og vedligeholdes forhåbninger. Bogens titel har derfor en dobbelt betydning: Stamcelleteknologi er håbenes teknologi, men teknoligiens realisering forudsætter social produktion af håb. Det er udforskningen af denne dobbelthed, der er bogens fokus.

I bogen berettes om det lægevidenskabelige fagsprogs historie lige fra Antikkens Grækenland og Rom til vore dage. Lægelatinen var i mange århundreder medicinens internationale sprog, og herhjemme blev patientjournaler skrevet på latin helt op til midten af 1800-tallet. Nu er lægelatinen afløst af de nationale fagsprog, herunder lægedansk og lægeengelsk, men de fleste termer har rod i de klassiske sprog. Den historiske gennemgang danner udgangspunkt for en sproglig analyse af det nutidige fagsprog og for sprogpolitiske overvejelser om dets fremtidige udvikling. Har lægelatinen udspillet sin rolle, også når det gælder anatomiske termer og diagnoser? Hvilke ortografiske principper er de mest hensigtsmæssige? Hvordan skal vi håndtere den tiltagende import af engelske termer? Henrik R. Wulff er specialist i intern medicin og var indtil 1996 overlæge ved Københavns Amts Sygehus i Herlev. Indtil 2001 var han desuden tilknyttet Afdelingen for Medicinsk Videnskabsteori ved Panum Instituttet som professor i klinisk beslutningslære og etik. "Lægevidenskabens sprog" afspejler både forfatterens mangeårige interesse for sprog og hans kendskab til medicinsk idéhistorie.

Socialmedicinsk grundbog foreligger nu i en helt nyskrevet og ajourført udgave. Bogen gennemgår udviklingen i Danmark på det socialmedicinske felt. I en række kapitler, der bygger på dansk og international forskning, beskrives sundheds- og sygdomsmodeller, betydningen af levekår, social arv og miljø, sundhedsfremme og forebyggelse og det ændrede børnesyns betydning for behandlingen af børn. De to forfatteres store indsigt og kritiske blik bidrager med ny viden og afdækker en række centrale problemstillinger inden for det socialmedicinske område.

Denne bog har til formål at introducere og beskrive vigtige emner inden for psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. I de senere år har der været fokus på at dokumentere, analysere og evaluere psykiatrisk forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. En række centrale spørgsmål melder sig: · Hvor langt er vi erkendelsesmæssigt nået inden for psykiatrien? · Hvad er de psykiske lidelsers natur? · Hvilken diagnostik, behandling og pleje er relevant for de enkelte psykiatriske sygdomsgrupper? · Hvordan er prognosen? · Hvad er konsekvenserne ved at indføre ny medicinsk teknologi? · Hvordan oplever patienterne en psykisk lidelse? · Lever sundhedsvæsenets ydelser op til vore forventninger? I princippet er der tre tilgange til at belyse dem: psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Tilsammen kan disse dokumentationsstrategier bidrage til at belyse psykiatrien i sin helhed. Det er bogens idé at beskrive vigtige begreber, metoder og designtyper i relation til de tre dokumentationsstrategier.

Patientsikkerhed - fra sanktion til læring er inddelt i to dele. Første del fokuserer på de diskussioner om patientsikkerhed, hvor perspektivet primært er læring af utilsigtede hændelser. Omdrejningspunktet i anden del er den mere traditionelle tilgang til utilsigtede hændelser, nemlig patientklagenævn, patientforsikring, tilsynsmyndighed, retslægeråd, anklagemyndighed og domstolene. Bogen er tænkt som et redskab, der giver en grundig introduktion til emnet og hermed medvirker til at øge hastigheden i udviklingen af et mere sikkert sundhedsvæsen. Patientsikkerhed henvender sig til læger, ledende personale i sundhedssektoren samt politiske og administrative beslutningstagere.

Lægelatin - en håndbog er en praktisk guide, der giver et overblik over latinske ord, deres køn, bøjningsformer og oprindelse. Ved hjælp af en række eksempler kan læseren få indblik i latinsk grammatik og logikken bag diagnoselatin. Bogen indeholder to fyldige ordlister: en latin-dansk med angivelse af ordklasser og forklaringer og en dansk-latin omfattende de almindeligst anvendte ord. Bogen henvender sig lægesekretærer og klinikassistenter, ligesom mange andre i sundhedssektoren kan have glæde af at anvende bogen.

I denne lære- og debatbog udfordrer Jacob Birkler sygeplejefaget gennem en lang række spørgsmål og kærlige konfrontationer. Resultatet er en række nye veje til sygepleje, hvor filosofien fungerer som vejviser for spørgsmål i den sygeplejefaglige teori og praksis. Ideen er at se faget i et fugleperspektiv. Filosofien vil her kunne skabe overblik, men også sammenhæng og forståelse for den kontekst, sygeplejersker befinder sig i. Gennem de mange eksempler tydeliggøres muligheden for at udvikle de filosofisk-refleksive kompetencer, der er nødvendige for udførelse af en kompetent sygeplejefaglig praksis.

En læge skal være god til at kommunikere. Både i tale og på skrift og i kontakten med såvel patienter, kolleger, myndigheder som presse. Denne bog, som indeholder afsnittene Basal kommunikation, Samtalen med patienten, Fra samtale til journal og Lægelig kommunikation, bestræber sig først og fremmest på at dække de medicinstuderendes behov for teoretisk viden om kommunikation og danner dermed en god basis for at forbedre kommunikationsevnerne i praksis. Målgruppen er således primært de medicinstuderende ved universiteterne i København, Odense og Århus, men fx tandlægestuderende, sygeplejestuderende og ergo- og fysioterapeutstuderende vil dog også kunne have stor gavn af bogen.

Med baggrund i aktuelle analyser og forskningsresultater om hjemmepleje stiller forfatterne følgende spørgsmål: Hvordan gør plejepersonale entré i andre folks hjem? Hvilken betydning har hjemmet for den pleje, der finder sted? Hvordan møder sygeplejersker forskellige typer af patienter? Hvordan organiseres hjemmepleje og med hvilke konsekvenser? Hvad er historien, som danner baggrund for moderne hjemmepleje? Det er en bog, der er skrevet til pleje- og omsorgsudøvere, som er interesseret i at tænke over og diskutere egen praksis og dens vilkår og på den måde udvikle en dybere forståelse for, hvad hjemmepleje indebærer.

Vi kan ikke fravælge at kommunikere. Vi kommunikerer gennem tale, tekst og handlen, tavshed og passivitet. Bogen præsenterer en teoretisk tilgang til kommunikation, som lægger vægt på, at det er gennem kommunikation, vi som mennesker skaber og genskaber betydning. Livet, mennesker og verdener omkring os får betydning i kraft af, at vi konstant er engageret i at kommunikere. Endvidere lægges der vægt på at vise, at indsigt i og forståelse for kommunikationens verden åbner nye muligheder for refleksion, beskrivelse, analyse, vurdering og dokumentation af forskellige kommunikationssituationer mellem lægfolk og fagfolk, samt for vedvarende udvikling af egne kommunikative muligheder. Bogen henvender sig til studerende på mellemlange videregående sundhedsuddannelser samt studerende på efter- og videreuddannelser.

Vi står midt i en genetisk revolution, som måske vil kunne føre menneskenaturen hinsides sig selv. Hvordan skal man etisk set forholde sig til den udvikling? Denne bog forsøger gennem en filosofisk undersøgelse at komme med nuancerede svar. På den ene side er genteknologien kommet for at blive, og den har oplagt positive anvendelser - også på mennesker. På den anden side forpligter det os naturligvis ikke til pludselig at mene, at 'Fagre nye verden' i virkeligheden er fager! Undervejs i bogen bliver bl.a. følgende spørgsmål belyst: · Er genterapi noget særligt i forhold til traditionel terapi? · Fører genterapi os ud på en etisk glidebane? · Er genmanipulation ikke bare en 'naturlig' forlængelse af vore bestræbelser på at blive bedre mennesker? · Hvad er der galt med (genetisk) doping? · Er et godt liv først og fremmest et spørgsmål om oplevelser? Eller at få det, som man vil ha' det? Eller noget helt tredje? · I hvilken forstand kan man forbedre et menneskes liv ved at forbedre de ts gener? Forfatteren Morten Dige er født i 1963, ph.d. i filosofi og ansat som adjunkt på Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med, undervist i og holdt foredrag om praktiske, bioetiske problemstillinger om bl.a. patientautonomi, aktiv dødshjælp, abort og genteknologi. Medvirker aktuelt i Master-uddannelsen 'Etik og værdier i organisationer' (MEVO) foruden at varetage ekstern undervisning i filosofi på bl.a. psykologi- og jurastudiet. Hjemmeside:http://www.hum.au.dk/filosofi/filmd/home.htm

En god introduktion til klinikken og en praktisk oversigt over ortopædkirurgiske lidelser. Bogens første del er inddelt i regioner, og først beskrives akutte skader efterfulgt af overbelastnings- og slitageskader samt eventuelle arvelige deformiteter. I sidste del omtales generelle forhold ved hud, muskler, sener, ledbånd, led og knogler - overalt suppleret med instruktive tegninger. Desuden indeholder bogen et billeddiagnostisk afsnit med eksempler på typiske frakturer og lidelser.

Ernæring og sygepleje er en ny lærebog til sygeplejestuderende. Bogen er opdelt i fire hoveddele, der dækker sygeplejeskolernes fagbeskrivelser. Kapitlerne indledes med et bud på sygeplejerskens ansvar i forhold til emnet og slutter med konklusioner og opgaver. I de første kapitler gennemgås den grundlæggende ernæringslære - næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Herefter følger en gennemgang af madvaner og kulturelle faktorers indflydelse på ernæringen. Afsnittet om forebyggende ernæring dækker generelle aspekter i forhold til graviditet og amning, børn og ældre. Livsstilsfaktorer udgør i dag en væsentlig risikofaktor for sygdom og tidlig død, og her er fokus på fedme, iskæmisk hjertesygdom og diabetes. I forbindelse med sygdom spiller ernæring en afgørende rolle, og bogen giver konkrete anbefalinger til, hvordan sygeplejersken kan sikre patienterne tilstrækkelig mad og drikke. Der afsluttes med kapitler om politik og lovgivning samt kvalitetsudvikling og forskning. Forfatterne: Ann e W. Ravn. Uddannet klinisk diætist i 1991. Har arbejdet med ernæring, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i privat og offentligt regi. Har siden 1998 været tilknyttet Århus Universitetshospital som klinisk diætist, siden 2001 ansat på Skejby Sygehus. Jens Glindvad. Uddannet sygeplejerske i 1981. Har arbejdet med ernæring på sygehusafdelinger de seneste ti år. Har siden 1993 været ansat på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling R, Bispebjerg Hospital. Uddannet Master of Public Health i 2000.

Læge og leder er en bog, der er tænkt som en hjælp til de yngre læger, der står foran uddannelsen til speciallæge, og som gennem obligatoriske kurser forventes at tilegne sig en række ikke-kliniske kompetencer. Ledelse er aktuel i lægeverdenen af mange grunde, først og fremmest fordi sundhedsvæsenet er meget komplekst, og fordi det er nødvendigt at tænke ledelse ind i de enkelte patientforløb. At tage imod en patient i skadestuen er en ledelsesmæssig opgave og et tilsvarende ansvar, som omfatter samarbejde med andre personalegrupper og patientens egen læge. En væsentlig faktor i sundhedsvæsenet er økonomien, og det er en stor ledelsesmæssig opgave, at midlerne udnyttes bedst muligt til fordel for patienterne og samfundet. Kapitlerne er skrevet af erfarne ledere i sundhedsvæsenet og er inddelt i fire grupper: Ledelse i hverdagen, på afdelingen, sygehuset og i organisationen, Sundhedsvæsenet som system. Hierarki, videreuddannelse og økonomi, Jura, ansvar og patientens sikkerhed, ledelse og læge, læge og leder.

Jane Verity har sat sig som mål at ændre samfundets holdning til mennesker med demens, og det er hendes overbevisning, at det er muligt at genantænde livsgnisten både hos mennesker med demens og hos dem, der tager vare på den daglige omsorg. Udgangspunktet er, at man ikke kan ændre personen, der har demens ... man kan kun ændre ens egne handlinger og holdninger. I denne lille bog er der bl.a. anvisninger til, hvordan man kan kommunikere med personer, der har demens, på en måde, som skaber positive oplevelser ud af negative. Der er desuden forslag til daglige aktiviteter, som kan være til fortsat glæde for personer med demens, og på hvordan man sikrer, at aktiviteten bliver en god oplevelse for både den demente person og den, der drager omsorg for personen. Jane Verity, der er født og opvokset i Danmark, er grundlægger af og direktør for Dementia Care Australia, en organisation, der hjælper mennesker med demens, deres pårørende samt plejepersonale. Hun er uddannet ergoterapeut og familietera peut og har mere end 20 års international erfaring. Hun er desuden en meget benyttet og populær foredragsholder, bl.a. i Danmark.