We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Muusmann' Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Håndlavet uden kemi – til krop og hjem
    by Pia Brixved & Nina Amanda Hjort Jensen
    £11.99

    Aldrig har vi haft så mange rengørings- og skønhedsprodukter til rådighed – og aldrig har der været så mange folk, der får allergi af deres omgivelser og de produkter, de bruger i hverdagen. Der er meget at vinde ved at tage sagen i egen hånd. Med andre ord: Do-it-yourself. DIY er kommet for at blive. Vi finder i stigende grad glæde ved at fremstille ting til eget brug, og fordelen er til at tage at føle på, når det gælder vores krop og vores hjem. Denne bog vil på en nem og overskuelig måde bringe opskrifter på, hvordan man med ganske få ingredienser og en smule tid til rådighed kan minimere kemikalierne i hverdagen, spare penge og få hyggeligt og kreativt samvær med familie og venner. Hovedvægten ligger på produkter til kropspleje som fx shampoo, hårkur, solcreme, makeupfjerner og tandpasta. Men der vil også være et afsnit med miljøvenlige husholdningsartikler som fx vinduesrens, skurecreme og rengøringsspray, der kan være med til at skabe et renere indeklima i hjemmet. Alle projekter kommer med udførlige anvisninger, indkøbslister, angivelse af varighed og anvendelse. Og opskrifterne kræver ikke, at man skal købe sig fattig i diverse specialprodukter fra særlige butikker – ingredienserne, som fx kokosolie, eddike og natron, kan alle fås i et velassorteret supermarked. Om forfatterne Nogle kommer fra et hjem med klaver. Nina Amanda Hjort Jensen kommer fra et hjem, hvor alt blev lavet fra bunden – og med respekt for naturen. Det er noget, hun har taget med sig igennem hele livet. Når Nina ikke sylter, bager eller laver DIY, arbejder hun som støttepædagog i Gladsaxe. Pia Brixved er ‘sætningskonstruktør’, iværksætter, praktisk blæksprutte og tovholder på bogen.

  • - Sy nemt dine egne tasker og tilbehør af nyt og brug
    by Tina Benfeldt Levring
    £9.99

    Giv nyt liv til gamle broderier, dine aflagte yndlingsjeans og farmors skræddersyede kjole. De og mange andre skønne genbrugsmaterialer kan med kreativitet og en smule snilde syes om til de skønneste små, praktiske tasker og andet fint tilbehør.Det er skønt at tage en ny toilettaske eller et nyt penalhus i brug, og glæden er endnu større, når tasken er hjemmesyet i et smukt og personligt design. Det er nemmere, end man tror, og resultatet er unikt. Og anvendelsesmulighederne er utallige – her er både makeuppunge, indkøbsnet, svømmepose, festclutch og meget mere.Bogen indeholder grundopskrifter og syvejledning på flere forskellige former for tasker. Grundteknikkerne i syningen er ganske enkle, og har man først styr på dem, kan man variere i det uendelige – det er kun fantasien, der sætter grænser, og her gives masser af inspiration.Et stort afsnit har fokus på recycling, hvor alt er syet i eller sammen med genbrugsmaterialer. Det kan være alt fra babysengetøj og en gammel, broderet klokkestreng til lillepigens yndlingskjole eller et lærredsnet med et sjovt motiv. De ’gamle’ materialer får helt nyt liv i samspil med moderne design. Sidst i bogen er der også et afsnit med fem opskrifter på ting, man kan lave af fraklippet stof.Om forfatterenTina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som salgskon­sulent og dekoratør i tøjbranchen. I dag har hun et administrativt job i socialpsykiatrien, men bruger al sin fritid på kreative sysler og på udkig efter lækkert stof. Som noget nyt holder Tina work­shops, da rigtig mange gerne vil lære at gøre hende kunsten efter.

  • - Meget mere end rugbrød
    by Rikke Holm
    £16.99

    Danmarks nationalbrød, rugbrødet, og hvad rugmel og kerner også kan bruges til i madlavningen. Bogen fortæller om, hvorfor rug er så fantastisk. Rug er sundt og mere smagfuldt end mange andre melsorter. Har du mod på og lyst til at opleve, hvad rug også kan bruges til, er der utallige opskrifter med stor variation i alt fra morgengrød til kager, salater og de skønneste hotdogs til aftensmaden. Har du brug for ny inspiration til rugbrødsbagningen, er der mange gode ideer, og skal du i gang med bagningen for første gang, finder du hjælp, gode råd og tips i bogen. Har man først haft succes med at bage sit eget rugbrød, bliver det svært at vende tilbage til færdigbagt køberugbrød.

  • - Madvarer der smelter fedtet af kroppen
    by Anne Larsen & Martin Kreutzer
    £8.49

    Er du træt af de overflødige kilo, så sæt turbo på din forbrænding. Ved at spise de helt rigtige madvarer understøtter du kroppens fedtforbrænding, og du gør det meget lettere at komme fedtdepoterne til livs. Vi sætter fokus på de mest effektive råvarer og præsenterer dem i 25 spændende opskrifter. Samtidig får læseren masser af gode råd til, hvordan han også på andre fronter kan fremme sin forbrænding. Temaer: Hvorfor gavner det vægttabet at sætte turbo på din fedtforbrænding? Hvilke madvarer fyrer kraftigst op under kedlerne? Er der andet du kan gøre for at øge din forbrænding? Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos. Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.

  • - Fra graviditet til amning og barnets første 18 år
    by Maria Felding
    £20.99

    Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark spiser alt for lidt grønt. Men vælger man en helt grøn – vegansk – kost, så kan det vække uro og bekymringer. Vegansk ernæring vækker især stærke følelser, når det handler om grøn kost til de helt små.Dette er bogen, som alle forældre med interesse for grøn kost bør eje. I bogen gennemgås alle de bekymringer og usikkerheder, der kan være om grøn børneernæring, samt hvorfor der kan være store fordele ved at give sit barn grønne vaner fra start. Bogens fokus er særligt ernæring til spædbørn og småbørn, men den indeholder ligeledes udførlig information og vejledning om grøn kost under graviditet og amning samt til ældre børn. Der redegøres blandt andet grundigt for, hvordan man sikrer, at veganske børn får nok næringsstoffer, om relevante tilskud, og om hvordan man som veganer forholder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.Den populære kogebogsforfatter og mor til tre veganske børn, Mia Sommer, har udarbejdet 50 simple og næringsrige veganske opskrifter til bogen, der viser, hvordan man også i praksis kan give sit barn en sund start på livet. Om forfatterenMaria Felding er klinisk diætist, cand.scient. med speciale i plantebaseret ernæring og medforfatter til bogen Den plantebaserede kost.

  • - 150+ restauranter, barer & cafeer
    by Jesper Storgaard Jensen & Jesper Uhrup
    £14.49

    Spis i Rom er den hidtil største restaurantguide til den italienske hovedstad, som er et af danskernes absolut favoritrejsemål. Ingen har tal på antallet af spisesteder i Rom, men de kan tælles i tusindvis. Så hvor skal man gå hen, og hvordan undgår man turistfælderne? Bogen giver svaret og viser vej til både det klassiske og det moderne romerske måltid, til det hurtige og det billige måltid og også til særlige stunder, hvor det skal være det helt store udtræk. Mere end 100 restauranter er prøvespist og beskrevet af de to forfattere, der kender byen på nærmeste hånd. Jesper Storgaard Jensen har været bosat i Rom i mere end 20 år og Jesper Uhrup har besøgt byen flere gange årligt siden sit første besøg i 1979. Spis i Rom guider også den Rom-rejsende til byens bedste fødevaremarkeder, delikatessebutikker, vinbarer og ikke mindst byens bedste kaffesteder. Endelig bliver læseren sat godt og grundigt ind i den romerske ”spisekultur” – hvornår og hvordan, hvad med drikkepenge etc. De mange restaurantbeskrivelser bliver naturligvis krydret med et væld af Rom-fotos, der viser spisesteder, stemninger, mennesker, markeder m.v. Guiden er praktisk inddelt i kvarterer, og de forskellige kvarterer vil kort blive beskrevet således, at restauranten/spisestedet placeres i en ”social-antropologisk kontekst”. Om forfatterne Jesper Storgaard Jensen (f. 1964) er cand.ling.merc. i italiensk og har siden 2008 arbejdet freelance som journalist, fotograf, oversætter m.v. Han skriver bl.a. for Weekendavisen, Jyllands- Posten, Børsen, gastro og en lang række magasiner og aviser. Jesper er allerede forfatter til to Rom-guider og en guide, der omhandler Norditalien og Toscana. Jesper Uhrup Jensen (f. 1965) er journalist og forfatter og har siden 2005 været chefredaktør på magasinet gastro. Han har tidligere været tilknyttet bl.a. Politiken, Samvirke og Danmarks Radio.

  • - De Franske Alper
    by Jesper Nygaard
    £20.99

    Flere end en halv million danskere bruger cyklen til mere end transport. De er cykelmotionister. Og mange er mere end det. Meget mere. De er passionerede og stærkt dedikerede cykelryttere. De dyrker deres sport og hobby i den lokale cykelklub eller alene på landevejene. Træder alt fra 50 til 500 km på asfaltveje og ­stier hver uge. Pudser og plejer deres elskede racercykler, som var der tale om familiens efternøler. Deltager i tusindtal i amatør­cykelløb fra marts til oktober. Fælles for en meget stor del af de danske cykelmotionister er en drøm om at cykle op ad Col du Galibier, Alpe d’Huez og andre af de bjerge, mange af os kender fra Tour de France. En drøm om at være grimpeur – en tohjulet bjergklatrer. Intet sted i verden er mere sagnomspunden end De Franske Alper. Mange af os kender dem fra tv og ferier, og de udgør et perfekt mål for en cykelrejse pga. de relativt korte afstande mellem interessante cykelbjerge. Kort sagt: Du kan bruge mere tid på at cykle frem for at sidde i din bil. Denne bog er et væsentligt tråd på vejen mod tinderne i De Franske Alper. Den ultimative guide til dig der overvejer eller har besluttet at leve drømmen ud. Eller dig der bare gerne vil nyde nog- le af Frankrigs største, bedste og smukkeste cykelbjerge i billeder og på skrift. Grimpeur giver dig overblikket over en række bjerge i De Franske Alper. Her er kendte bjerge som Col de la Croix de Fer. Men her er også blevet plads til mere ukendte stigninger som Col de Sarenne og Col de la Forclaz de Montmin. Alle bjerge er beskrevet med stigningsprocenter, længde, højde, grafik og særlige udfordringer. Desuden rummer bogen smukke billeder af hver enkelt stigning. Du kan også læse om overnat- ningsmuligheder i nærheden samt visuelt få overblikket over forskellige rutemuligheder op ad de enkelte bjerge. Dertil kommer en udstyrsguide og en træningsplan, som kan hjælpe dig med at komme i form til at cykle i bjerge. Med denne bog i hånden er du godt rustet til at tage den store tur og cykle flere bjerge over en, to eller tre ugers ferie. Men du kan lige så vel bruge den, hvis du kun har en enkelt cykeldag eller to til rådighed og går efter at besejre ét eller to bjerge. Altså: En komplet og samtidig smuk og enkel cykl-selv-guide. Om forfatteren Jesper Nygaard er uddannet journalist og passioneret cykelrytter og fortabt i de europæiske cykelbjerges skønhed og historie. De seneste to år har han opholdt sig adskillige uger i de franske alper – udelukkende for at cykle kendte og ukendte stigninger. De erfaringer, Jesper har høstet via sin ture og oplevelser, vil han gerne give videre til ligesindede cykelromantikere. Så flere finder ud af, at det ikke kun behøver at være en drøm at cykle i bjerge. Det kan faktisk relativt nemt lade sig gøre. Og de fleste kan være med. Uden at skulle bruge alle vågne timer på at træne op til det.

  • - Genopdag naturen og mærk dens helbredende kræfter
    by Jane Sørensen, Simon Høegmark & Sigurd Hartvig
    £14.49

    I bogen Vi er natur fortæller naturterapeut, naturvejleder og forsker Simon Høegmark og natur­ terapeut og sundhedskonsulent Sigurd Hartvig om naturens forunderlighed og særlige evne til at helbrede krop og sind. I dag lever mange af os i bymiljøer og ofte langt væk fra naturen. I denne bog fortæller Simon og Sigurd, hvordan de gennem mange år har hjulpet mennesker tilbage til livet efter en livskrise, og hvordan særlige atmosfærer, åbning af sanserne, vejrtrækningen og nysgerrigheden i naturen kan hjælpe os tættere på et mindre stressende og mere rigt liv. Vi er natur er en enkel bog, som kan bruges af alle. Bogen kan være en konkret hjælp til at trække naturens helbredende kræf- ter mere ind i hverdagen. Med inspirerende fortællinger og konkrete øvelser kan bogen støtte os i at få genskabt forbindelsen til naturen – en forbindelse, som de fleste af os genkender fra barndommen, men som mange af os desværre har glemt i en travl og rationel verden. Ved at genskabe kontakten til naturen får vi adgang til helt nye meningsfulde oplevelser og følelser af nærvær, livsglæde og hverdagsmagi. Bogen kan også anvendes af fagprofessionelle, der ønsker at bruge naturen som ’medbehandler’ i deres arbejde med andre mennesker. Om forfatteren Simon Høegmark er uddannet lærer, naturvejleder, master i naturvidenskab og kandidat i idræt og sundhed. Han er pt. i gang med en ph.d. om naturbaseret rehabilitering ved Institut for Psyko- logi på Syddansk Universitet. Simon har i ca. 20 år arbejdet som naturvejleder og har været formidlingschef for Det Naturhistoriske Museum ’Naturama’ og Fjord & Bælt Centeret i Svendborg. Han har holdt over 1.000 foredrag og formidlet om naturen og naturens helbredende kræfter på tv og i skrevne medier. I 2014 udviklede Simon ’Vildmandskurset’ i Svendborg Kommune, som er et naturbaseret rehabiliteringsforløb for mænd i livskrise, som har inspireret til udvikling af lignende koncepter både nationalt og internationalt. På baggrund af sine erfaringer med naturterapi har han sammen med Sigurd startet virksomheden Vinatur, hvor de gennem en årrække har uddannet og undervist medarbejdere i naturbaseret rehabilitering. I april 2019 lavede Simon en TEDx Talk om vores behov for at genskabe kontakten til naturen. Sigurd Hartvig er uddannet lærer, sundhedskonsulent og bevidsthedstræner. Til daglig afholder han afstressningskurser i naturen for mænd og kvinder i samarbejde med Simon Høegmark. Sigurd har mange års erfaring i at arbejde med mennesker med fysiske og mentale udfordringer samt stor erfaring i at bruge åndedrættet som redskab for sundhed og ydeevne. Han har bl.a. afviklet forløb til ændring af livsstil, udviklet motoriske lege til børnemusik-apps og udarbejdet øvelseskatalog til DGI med titlen ”Hold hjernen frisk – naturtræning”. Jane Sørensen er kandidat i folkesundhedsvidenskab og har gennem mange år arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i Københavns Kommune. Hun har desuden uddannet sig inden for psykoterapi og naturbaseret sundhedsfremme og interesserer sig privat for shamanisme og naturcoaching.

  • - En guide til nære oplevelser i naturen
    by René Ljunggren
    £11.99

    Det er blevet overordentlig populært at overnatte i shelter, og i Danmark er der bygget mange af slagsen, både af private, kommuner og af Naturstyrelsen. De er alle til rådighed for friluftsfolket, og de bliver flittigt brugt. Alene i 2017 var der flere end 165.000 registrerede overnatninger i hele Danmark.Men – der er plads til mange flere derude, og overnatte i shelter kan man gøre hele året, blot man har grej og kundskaber i orden. Shelterlivet giver rigtig gode oplevelser for både familier, venner og par, der finder fællesskabet og hyggen derude i naturen. Fordelen ved sheltere er, at de både kan bruges af vandrere på vej gennem naturen og af folk, der blot tager ud med shelteret som mål og får en god naturoplevelse dér. Sidstnævnte løsning giver mulighed for at tage mere udstyr med til spændende madlavning og til aktiviteter på stedet.Bogen henvender sig både til begyndere og til mere erfarne. Den gennemgår, hvordan du finder shelterne i Danmark, hvordan du vælger det rigtige shelter til din tur, hvilket grej der er nødvendigt og praktisk, og hvad du skal holde dig for øje, hvis du vil overnatte på alle årstider og i al slags vejr. Dertil kommer masser af tips og ideer til aktiviteter derude såsom madlavning over bål, træsnitning og andet håndværk, sankning af urter og meget mere, der kan gøre din sheltertur mere indholdsrig og interessant. Endelig er der ideer til, hvordan du kan bygge dit eget shelter hjemme i haven, og særlige afsnit om at have børn med ud i naturen.Om forfatterRené LjunggrenForhenværende redaktør, turleder og turansvarlig på Outsite.org. Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring.E-bogen er lavet i fixed format

  • by Rebecca Leth-Nissen Johansen
    £8.49

    En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til, og det kan derfor være en udfordring at finde den rette inspiration til varierede salater. Denne bog er Salatfabrikken omsat til low FODMAP-diæten. Bogens lækre og indbydende salater er sammensat ud fra principperne bag diæten og er baseret på den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Herudover er salaterne sammensat på samme vis og ud fra samme grundtanker som Salatfabrikkens øvrige salater, så de sikrer både visuel fryd, god smag, dejlig konsistens og et næringsindhold, der bringer din sundhed i top. Low FODMAP-udgaven indeholder 40 dejlige salatopskrifter. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • - Nem og lækker hverdagsmad
    by Anne-Kathrine Schelde
    £13.49

    Madenimitliv.dk er en hverdagsblog med hverdagsmad til helt almindelige mennesker. Sådan betegner bloggeren Anne-Kathrine Schelde selv den mad- og livsstilsblog, hun startede i 2010, og som i dag hører til blandt landets største madblogs med 800.000 sidevisninger om måneden.Bloggen er fyldt med lækre opskrifter til hverdag og fest, men der fokuseres især på let og lækker hverdagsmad, hvor alle – også de knap så erfarne – kan være med. Her er ingen løftede pegefingre, og der skal være plads til det hele, for i Anne-Kathrines køkken er der ikke noget, der er forbudt. Og så gør det i øvrigt ikke noget, hvis resultatet ”ligner en million” med et minimum af arbejde.Det er da også med udgangspunkt i de populære hverdagsretter, at Anne-Kathrine nu udgiver sin første kogebog, som indeholder 55 skønne opskrifter, der aldrig tidligere har været publiceret på bloggen.Bogen indeholder masser af inspiration til aftensmaden, bl.a. opskrifter på snacks, salater og lette retter samt klassiske aftenmåltider, mormormad på den nemme måde, bagværk og desserter. Præcis som på bloggen er ”det gode måltid” og hverdagshyggen i højsædet. Der er desuden inspiration til madpakkehit, ugentlige madplaner og 3-retters hverdagsmiddage lavet ud fra bogens opskrifter.Der er tale om relativt simple hverdagsopskrifter lavet af gode og lettilgængelige råvarer, som kan købes i langt de fleste supermarkeder. Helt enkelt er der tale om helt almindelig mad til helt almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis har en ”maskinpark” til rådighed i køkkenet.En bog, som henvender sig til alle os, som skal have mad på bordet hver dag, og uanset økonomi, tid og evner i køkkenet er der noget at komme efter. Det gælder fx både for den unge studerende, som måske lige er flyttet hjemmefra mors kødgryder, børnefamilierne, der skal tilberede aftensmad i ulvetimen, og det ældre ægtepar, som har masser af erfaring i køkkenet, men måske trænger til nye ideer og inspiration.Om forfatterAnne-Kathrine Schelde er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimitliv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. Madenimitliv.dk har i dag +380.000 unikke læsere om måneden, ligesom flere end 52.000 følger Anne-­Kathrine og hendes madunivers via de sociale medier.E-bogen er lavet i fixed format

  • by Steen Larsen
    £11.99

    Der findes ikke et måltid, der er mere genialt end en hotdog. Et måltid bestående af en pølse i et brød, toppet op med forskelligt tilbehør, som kan holdes i én hånd og med god balance spises stående på ét ben, siddende, gående eller løbende – det er da smart! Hotdog er desuden en af de få spiser, der er elsket i alle aldre. Hotdogbogen viser med inspiration fra hele verden, hvordan man selv kan bygge spændende hotdogs med smagfulde toppings. Bogen har 40 gode forslag: lige fra den klassiske hotdog med det hele, den mexi-canske med guacamole, toppet med ristede græshopper, den australske med terøget pølse og papaja-remoulade til den anderledes amerikanske, grillede gulerodsdog med mangorelish. Dertil kommer over 100 opskrifter på overraskende tilbehør, brød og pølser (også hjemmelavede) med mange smagskombinationer, også til vegetaren. Der er fx rabarberketchup, avocadoremoulade, figensennep, stikkelsbærrelish, persillepesto, chilisalsa, limeagurkesalat og rødbedehummus. Det sprøde er med som rosmarinløg, friteret persillerod, crispy grønkål, østerscrackers og parmesanflager. Og det hele serveres i fx speltbrød, boghvedepandekager, glutenfrit brød, dampede boller eller blot i et salatblad. Verdens bedste hotdogs giver kort sagt uanede muligheder for at rykke hotdogs ind på middagsbordet – til både hverdag og fest. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og underviser i madkundskab i folkeskolen og på aftenskoler. Er tilknyttet kogeskolen Bisquitfabrikken og har lavet kurser landet over med sit “Hotdog-cirkus”. Steen er madskribent og kogebogsforfatter og står bag flere populære og fantasifulde kogebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Pølsebogen, Rent vegetarisk, Gå hjem og wok, Lev stærkt, Eksotisk mad, Mad med krudt i, Kom i kog og Kogebog for grønne kødspisere.

  • - 117 opskrifter lavet med uforarbejdede råvarer
    by Maria Rohde Madsen
    £14.99

    Den plantebaserede kost vinder større og større indpas i verden, og Danmark er ingen undtagelse. Vegansk mad er mere populært end nogensinde før, hvilket bl.a. ses på hylderne i supermarkederne, der fyldes med nye, veganske produkter hver uge.Desværre får vores travle livsstil os nemt til at række ud efter hurtige færdigretter og mystiske erstatningsprodukter, og her vinder man altså ikke synderligt på sundhedskontoen ved at vælge de vegetariske eller veganske varianter.Vi skal tilbage til enkel og nærende mad, der naturligt fylder vores krop op med de byggesten, den har brug for. Vejen dertil er heldigvis simpel, den består nemlig af en kost lavet af hele, uforarbejdede råvarer, også kendt som whole foods. Vink farvel til forarbejdet mad, mærkelige køderstatninger og dyre specialprodukter og sig goddag til en nem og nærende kost fuld af smag, kraft og sundhed.Hvis du tænker, at det lyder uoverskueligt, besværligt og kedeligt, så står du med den helt rigtige bog i hånden, for den plantebaserede kost er lige det modsatte – den kræver bare, at du har styr på dit basiskøkken. Og denne kogebog indeholder intet mindre end 117 opskrifter, som i kombination med hinanden kan bruges til utallige sammensætninger – kun din fantasi og dine smagsløg sætter grænserne!Alle opskrifterne er nemme at gå til og – vigtigst af alt – fyldt med smag! Ud over basisopskrifterne får du også forslag til måltider, tips og tricks til opbygningen af det smarte basiskøkken samt et afsnit om, hvordan forberedelse og foodprepping er en lifesaver i den travle hverdag.Forord af Tobias Schmidt Hansen, læge og medforfatter til Den plantebaserede kost.“I Maria Rohde Madsens bog, Det plantebaserede basiskøkken, giver hun på fornem vis kyndig vejledning, når det kommer til problemet om, hvor man helt praktisk kan starte, når man ønsker at komme i gang med en plantebaseret kost. Bogen adskiller sig på et vigtigt punkt fra andre grønne og veganske kogebøger ved udelukkede at indeholde retter bestående af hele, uforarbejdede råvarer – det som på engelsk ofte betegnes “a whole food plantbased diet”. Herved sikres det, at alle råvarernes sundhedsfremmende egenskaber også er at finde på tallerkenen. Der er ikke gået på kompromis med sundheden, men heldigvis heller ikke med smagen og æstetikken. Retterne spænder bredt, og der er både noget til børnemadpakker, hverdag og fest. Det plantebaserede basiskøkken er derfor den perfekte bog til dem, som ønsker at spise en sundere og grønnere kost – og dem bliver der heldigvis flere og flere af.”

  • by Charlotte Lillegaard Petersen
    £8.49 - 10.49

    Bogen vejleder i kostens betydning efter en hjernerystelse. Alle kender til, at man kan få en hjernerystelse, og at det kræver ro og hensyn at komme sig. De færreste ved, at man kan hjælpe og støtte sin hjerne via sin kost. Kostprincipperne gennemgås med begrundelser for, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tilpasse sin kost til situationen. Kosten skal være hjernevenlig, dæmpe inflammation, give et stabilt blodsukker, dæmpe de skadelige frie radikaler, der frigives ved ulykken, og støtte fordøjelsen. Hjernerystelsespatienter er udfordret af belastende symptomer, og bogen møder patienten i øjenhøjde med inspiration til og motivation for, hvorledes det kan gribes an på trods af træthed m.v. Pårørende må meget gerne læse med og deltage i projektet. Kosten er sund, så alle kan spise med. Bogen kommer tæt på virkeligheden for hjernerystelsespatienter med information, motivation, casehistorier og opskrifter. Det er aldrig for sent at gå i gang med en hensigtsmæssig kost. Har man gamle skader, kan det stadig godt svare sig at ændre sin kost, og det er muligt at få forbedringer selv efter lang tid. Derfor henvender bogen sig til alle, som har problemer efter en hjerne-rystelse. Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid – men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud. 10-15 procent har fortsat mén efter et år. Kilde: Hjernerystelsesforeningen Om forfatteren Charlotte Lillegaard Petersen er Naturopath, foredragsholder og forfatter til en bog om whiplash. Hun har flere hjernerystelser i bagagen og ved, hvad hun skriver om, både med den faglige viden som naturopath og sine personlige erfaringer. Opskrifter af Sabine Murati.

  • by Sandra Pugliese & Sara Speyer
    £11.99

    Alle kender grøn te. Og mange kender den slags grøn te, der hedder matcha. Når man almindeligvis drikker te, laver man et udtræk, men matcha er pulveriserede teblade, som man pisker til en skummende drik. Det svarer til at spise hele tebladet. Når man spiser matcha i mad, udnytter man teens sundhedsmæssige egenskaber optimalt og giver et boost til kroppen. Bogen her giver opskriften på netop den kombination. Matcha bruges i japansk teceremoni. Her ledsages teen som regel af mad og et stykke konfekt. Dette er der megen visdom i, idet matcha udnyttes bedst, når fordøjelsen er i gang. Matcha indeholder en bred vifte af gavnlige antioxidanter, fibre, polyfenoler, aminosyrer, enzymer osv. Når man spiser matcha i mad, nedbrydes disse indholdsstoffer mere effektivt, end når det drikkes. Matcha bliver bedre vha. fordøjelsen, og fordøjelsen bliver bedre vha. matcha. Mange af matchaens indholdsstoffer gavner nemlig fordøjelsen. Således hjælper enzymerne i matcha med nedbrydelsen af fedt, og fibrene i matcha understøtter den gode tarmfunktion samt den daglige udskillelse af toksiner. Det er ikke kun fordøjelsen, der nyder godt af matcha; fx bidrager det kombinerede indhold af koffein og L-theanin til et afbalanceret energiniveau, og en generel følelse af velvære kan opstå, når man dagligt plejer sin sundhed med matchaens antiinflammatoriske boost. Bogen består af: En grundig indføring i matcha inkl. teens egenskaber, virkninger, dyrkningsmetoder m.m. Dyrkningsmetoderne er helt afgørende for kvaliteten og effekten af matchaen. En række lækre og smagfulde opskrifter med matcha, som er nøje udvalgt med tanke på smag, sammensætning, enkelthed og anvendelighed. Og som sikrer en potent virkning i kroppen. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Sara Speyer er uddannet biopat, psykokinesiolog, zoneterapeut og reikihealer. Hun har været selvstændig behandler siden 1994 og benytter også viden fra ayurveda og kinesisk medicin. Sara har i mange år brugt matcha som superfood til sig selv og sin familie. Hun har også gået til teceremoni hos den japansk uddannede temester Søren Bisgaard.

  • - Vegetarmad & mindfulness i hverdagen
    by Pia Brixved & Catherine Daverne
    £14.49

    Kærlig køkkenkarma er en vegetarisk kogebog med sublime opskrifter på et væld af retter og 10 menuer, der til fulde opfylder alle dine smagssanser. Det er også en bog, der viser dig, hvordan madlavning og måltider kan bruges til at udvikle nærvær, fordybelse og bevidst opmærksomhed i hverdagen. Populært sagt træning i mindfulness. Madlavning kan med fordel bruges som et meditativt åndehul, hvor du slipper stress og nærer dig selv, kroppen, familie og venner uden at skulle tilføje endnu et punkt på listen over daglige gøremål eller livsstilsidealer. Bogen er krydret med kærlige tips, mindfulness-øvelser og køkkenritualer, der hjælper dig – fra indre uro til balance i krop og sind. Drivkraften bag bogen er Catherine Daverne, uddannet kok fra Kong Hans Kælder og med 30 års erfaring i spirituel praksis med pilgrimsrejser i Indien. Hun har både set, mærket og smagt, hvilke fordele der er ved at lave mad med nærvær og opmærksomhed – både før, under og efter måltidet. Kærlig køkkenkarma er både til den erfarne vegetar, til dig, der bare gerne vil inspireres, og til familien, der ønsker flere grønne retter på bordet. Alle retterne er gode i hverdagen, og menuforslagene er oplagte til de nærværende, hyggelige middagsselskaber, hvor du vil forkæle dem, du har kær, med en madoplevelse, der tilfredsstiller alle sanser. Inviter glæden og nærværet tilbage i køkkenet med bogens 4 essentielle krydderier: Kærlighed, medfølelse, glæde og sindsligevægt. Om forfatterne Catherine Daverne er oprindeligt uddannet kok på Kong Hans Kælder. Herefter har hun uddannet sig til afspændingspædagog, kraniosakralterapeut, healer og clairvoyant. Hun har i mange år beskæftiget sig med meditation, den indiske behandlingsform ayurveda, esoterisk filosofi og psykologi. Hun har desuden stået i mesterlære ved en meditationsuddannelse i Indien fra 2012-16. Pia Brixved er ‘sætningskonstruktør’, iværksætter, praktisk blæksprutte og tovholder på bogen.

  • by Marie-Louise Vandborg Svane Dehn
    £16.99

    Perfektion. Hvad enten det handler om arbejdsliv, familieliv eller fritidsinteresser, er det umuligt at opnå. Alligevel stræber mange efter det. Bogens omdrejningspunkt er de udfordringer og konsekvenser, der følger med livet som perfektionist, samt hvordan man med egenterapeutiske øvelser kan arbejde sig væk fra perfektionismens uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Et menneskes stræben efter perfektion kan bunde i flere ting. For mange er det en måde at stræbe efter at blive mere lykkelig, hel, accepteret eller god. Altså et godt menneske. Hovedparten af perfektionister synes ikke selv, at de er perfekte. Mange ved dog samtidig godt inderst inde, at de konstant forsøger at optimere sig selv for at blive det. Men det kan have alvorlige konsekvenser at stræbe efter det perfekte selv, det perfekte liv, de perfekte mål. Mange har sideløbende psykiske vanskeligheder, og hovedparten søger ikke professionel hjælp. I hvert fald ikke førend problemet har ført store vanskeligheder eller mere alvorlig psykisk lidelse med sig. Typiske følgevirkninger er blandt andet stress, angst, depression, manglende livsglæde eller mening i livet samt lavt selvværd. Bogen henvender sig til mennesker, der ønsker at arbejde med sig selv, og mennesker, der lever sammen med eller kender en perfektionist og ønsker øget forståelse. Bogen er også relevant for behandlere, der arbejder med perfektionisme og gerne vil vide mere om, hvordan man kan forstå og arbejde terapeutisk med perfektionisme. Anden del af bogen er øvelsesorienteret og handler om, hvordan man ved hjælp af refleksionsopgaver kan påbegynde arbejdet med at reducere sine perfektionistiske tendenser og søge hen imod et lettere og friere liv. Om forfatteren Marie-Louise Vandborg Svane Dehn er autoriseret psykolog og videreuddannet specialist i psykoterapi og klinisk psykologi med særligt speciale i depression, angst, stress, og perfektionisme. Hun har i løbet af de sidste 10 år arbejdet i psykiatrien og har ved siden af privatpraksis, hvor hun har klientforløb, supervisionsforløb og undervisningsopgaver. Marie-Louise skriver løbende artikler og vandt i 2009 en pris for formidlingsevnen i forbindelse med fremlægning og formidling af en litterær forskningsundersøgelse blandt Gentofte Hospitals netværk for unge forskere.

  • - Spis dig til mindre stress og bedre karakterer
    by Martin Kreutzer
    £4.99

    Sommer er eksamenstid, hvor stressniveauet stiger til urimelige højder og gymnasie-elever, universitetsstuderende og andre unge er presset til det yderste. Grundig planlægning og mentale strategier er afgørende brikker, når hjernen skal hjælpes til toppræstationer. Men uden mad og drikke dur helten ikke – og det gælder i høj grad også, når det kommer til den mentale ydeevne. Denne guide giver de optimale kostredskaber til at tackle den stressede eksamenstid med et hidtil ukendt overskud. Ved at skrue på de helt rigtige kostknapper kan man booste sin mentale ydeevne, holde krop og psyke stærk, når presset er på sit højeste, og levere den koncentrerede indsats, som er afgørende for en god eksamen og et godt resultat. Bogen giver konkrete guidelines til, hvordan man gennem kosten spiser sig til det fysiske fundament, som gør den studerende stærk igennem hele eksamensperioden – og i stand til at være bedst, når det gælder. Læseren får blandt andet: - En konkret plan for, hvad der skal spises af styrkende sager i hele forberedelsesperioden. - Den perfekte koststrategi til en eksamensdag med overskud og styrke. - Inspiration til en masse små som store knapper, der kan skrues på, så den mentale ydeevne når nye højder. - Redskaber til gennem ernæring at mindske den belastning, som eksamensstress skaber i kroppen og knoppen. Om forfatteren Martin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år og rådgiver i dag private klienter som selvstændig. Han har et omfattende forfatterskab og er fast ernærings- og træningsskribent for flere kendte medier.

  • by Søs Wollesen
    £14.49

    Der er en grund til at overgangsalderen hedder, som den gør. Den indtræffer som en periode midtvejs i livet, hvor vi er på vej fra en tilstand til en anden, og hvor kroppens hormoner for en tid er ude af balance. Det medfører symptomer, både specifikke og diffuse, som kan gøre hverdagen besværlig og indimellem bekymringsfyldt. Mange kvinder – og også mænd – oplever en form for ensomhed omkring det, som sker indeni og med dem i overgangsalderen. De søger viden på nettet og hos egen læge, men føler ikke altid, at de bliver taget alvorligt. Flere går rundt med en frygt for, at der er noget rigtig galt med dem. Denne bog søger at bringe både klarhed og tryghed. Den gennemgår de forandringer, der sker i kvindens og mandens krop i årene op til og i overgangsalderen. Den fortæller, hvordan kønshormoner påvirker kroppen og psyken, og hvad begge køn oplever, når de er ude af balance. Vigtigst af alt beskriver bogen, hvad du selv kan gøre for at genskabe balance og styrke dig selv og din krop i og efter overgangsalderen. Læseren får masser af input til, hvordan man med sund mad og motion kan skabe ro i kroppen og dæmpe de gener, der følger med denne fase. Man kan læse om både konventionel hormonbehandling og om mulighederne for at fjerne generne med kosttilskud samt om de psykologiske aspekter, der følger, fx tanker og følelser omkring identitet, vægt, parforhold og sex. Om forfatteren Søs Wollesen er læge, men også uddannet zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut, og har arbejdet med ernæring og kosttilskud i mere end 20 år. Hun arbejder med det hele menneske og bruger derfor ikke kun de konventionelle behandlingsformer i sit virke. Søs Wollesen er en efterspurgt foredragsholder, underviser og rådgiver.

  • - Naturens genvej til flad mave og antiinflammatorisk styrke
    by Martin Kreutzer & Sandra Pugliese
    £14.49

    Nødder smager fantastisk, de er skønne at gnave i som en god snack, og de passer i alle former for retter, lige fra salater og lune retter til brød og desserter. Men der er mange flere gode grunde til at give plads til nødderne i den daglige kost. Nødder i alle afskygninger er ernæringsmæssige pletskud, helt uden sidestykke. Særligt de sunde fedtsyrer giver dem antiinflammatorisk styrke, som holder kredsløbet i topform og en lang stribe lidelser stangen. Med den rigtige tilgang kan nødderne ligefrem hjælpe dig ned i vægt, for trods et tårnhøjt kalorieindhold er de fleste nødder en spændende medspiller i det slanke liv. Hemmeligheden ligger i det perfekte miks af mættende proteiner og fibre, langsomme kulhydrater og ikke mindst de såkaldte MUFA-fedtsyrer, som målrettet hjælper dig med at smelte fedtet af kroppen. Bogen giver masser af god information og inspiration til lækker mad med nødder: • Gennemgang af nødders indhold af næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler. • Introduktion til de mest gængse nødder – sundhedsmæssige fortrin og anvendelse. • Mere end 40 lækre opskrifter til alle dagens måltider. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets helt store specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har arbejdet 10 år ved Institut for Human Ernæring, KU, og vejleder i dag private klienter med stor succes. Sandra Pugliese er kogebogsforfatter, autodidakt kok og madskribent i flere danske livsstilsmagasiner. Sandras mad er indbegrebet af smag, sanselighed og sundhed. Hun har en unik evne til at kombinere sin store viden om sundhed med en udsøgt sans for velsmag. Sandra tænker holistisk, når hun kreerer opskrifter. Mad er ikke bare mad. Mad er balsam for sjælen og psyken og medicin for kroppen, og derfor er hun også meget passioneret omkring økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed og ’real food’, for man er, hvad man spiser.

  • - Optimer din søvn med den helt rigtige koststrategi
    by Anne Larsen & Martin Kreutzer
    £8.49

    Flere og flere undersøgelser viser, at en god nattesøvn har afgørende indflydelse på vores daglige trivsel.Træthed, udbrændthed, fedme og livstruende sygdomme følger alle i kølvandet på dårlig søvn, og netop derfor er det fantastisk, at du kan spise dig til en bedre søvn. Teoriafsnittet forklarer hvorfor og hvordan, råvareguiden motiverer til at justere på de daglige madvalg og de 25 opskrifter er prikken over i´et, der inspirerer til at lade køkkenet sprudle af drømmeretter. Temaer: Hvorfor er det så vigtigt med en god søvn, hvilken rolle spiller det, du spiser, for søvnens kvalitet?Og hvilke knapper bør du i øvrigt skrue på for at optimere din søvn? Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos. Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.

  • - - Kys kræsenhed farvel
    by Charlotte Thorhauge & Betina Hundebøll
    £8.49

    “Ønskebørns Yndlingsretter – Kys kræsenhed farvel” lærer børn at spise sundt så de får en sund livsstil fra de er helt små. Herved forebygges at de bliver kræsne med alle de konflikter og kaos omkring spisebordet, som det fører med sig. Det handler om at få kødgryder og kildevand ind som en naturlig ting i familiens hverdag. Forfatterne inspirerer til at berige og variere hverdagsretter med mange forskellige grøntsager og krydderier så børnene fra starten får mange forskellige smags-og synsindtryk og gode madvaner. I bogen har Betina og Charlotte samlet deres egne børns yndlingsretter. Kogebogen er opdelt i to dele; den ene del er ”Til travle dage”, den anden del er ”Til dage med mere tid”. Alle retterne i kogebogen er både ”børne- og voksenvenlige,” ikke noget med at lave to forskellige retter til aften! Det hele tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 10 kostråd. Har børn først lært ikke at være kræsne, så er det forfatternes påstand, at det forholder sig som med gammel kærlighed: ”Gammel kærlighed ruster ikke” – har du som forælder først grundlagt en sund levevis i barndommen, så tager dine børn den med sig på deres rejse videre i livet. Kan man give sine ønskebørn en større gave? Billederne og tegningerne i bogen er glade, sjove, hyggelige, farverige og hjemlige, så børnene også får lyst til at kigge med og blive interesserede i sund mad. De ”kedelige” kostråd er omsat til vrøvlevers og rim, så børnene får dem ind på en sjov måde. Hver opskrift indledes med en lille kort historie eller en beskrivelse af retten.Der er et meget nemt tilgængeligt afsnit om vitaminerne, så både børn og forældre let kan forholde sig til og lære, hvilke fødevarer der indeholder forskellige vitaminer. Ligeledes et lille afsnit omkring hvor vi får proteiner, fedt, kulhydrater og fibre fra. Bagerst i bogen er der indlæg fra eksperter, heriblandt en psykolog, en sundhedsplejerske, en børnepsykiater og en ernæringsekspert, som giver deres syn på kræsenhed og sundhed.Betina Hundebøll og Charlotte Thorhauge er begge uddannet sygeplejersker og arbejder til daglig i hver deres lægepraksis som konsultationssygeplejersker, hvor de beskæftiger sig meget med forebyggelse af de store livsstilssygdomme bl.a. ved at fokusere på kostvejledning og motivation. Desuden er de tvillingesøstre og mødre til hver deres ønskebørn, hvorudfra inspirationen til kogebogen udsprang.

  • - Nordens citron
    by Kim Gravenhorst & Jacob Ljørring
    £12.49

    Med sin perlende, syrlige smag og sine helsebringende egenskaber er det lille orange bær havtorn et af den danske naturs mirakler. Havtorn er naturens egen vitaminpille, propfyldt med antioxidanter og sunde vitaminer. Bærret er den nye superfood, der blev genopdaget i forbindelse med opblomstringen af Nyt Nordisk Køkken. Og nu kommer så, langt om længe, den første danske kogebog om havtorn. Det er Kim Gravenhorst, køkkenchef, madpublicist og indehaver af Restaurant Beghuset i Dragør, og den anerkendte madfotograf Jacob Ljørring, der i denne nye indbydende bog ’Havtorn – Nordens citron’ inviterer os inden for i havtornens fascinerende verden. Den populære køkkenchef giver os lækre opskrifter på at benytte havtorn i maden. Han deler gavmildt sin viden om, hvor og hvordan vi plukker bærrene, og fortæller samtidig, hvordan havtorn booster vores sundhed. I Asien har de orange bær fx i årtusinder været benyttet som medicin mod mavesmerter og feber, og nu er danske forskere også begyndt at anerkende de mange gavnlige effekter ved at spise de små vitaminrige bær. Ganske forunderligt er det, at havtorn i så mange år var overset herhjemme. Langt hellere spiste vi eksotiske citrusfrugter og acai bær end vores egne fantastiske orange bær, der plukkes ved havet, i vores smukke natur. Med kogebogen ’Havtorn – Nordens citron’ er der nu endnu en god grund til, at flere af os får øjnene op for de supersunde og velsmagende havtorn.Kim Gravenhorst er uddannet som både kok og tjener. Har gennem årene virket på en række kendte kvalitetsrestauranter som Søllerød Kro, Skovshoved Hotel og Top of Town, SAS Hotel. Har siden 1990 været indehaver af restaurant Beghuset i Dragør og har de sidste 15 år arbejdet intensivt med udvikling af opskrifter til ugeblade og websider for Aller Media.Jacob Ljørring er uddannet fotograf på Journalisthøjskolen og Teknisk Skole i Århus. Har gennem årene løst opgaver for medier som Ude og Hjemme, Familie Journal, Se og Hør, Billed Bladet, Newsweek, Google, Alt for Damerne, Hendes Verden, ICEMAN, Ugebladet SØNDAG samt en række kendte danske og internationale virksomheder. Er en særdeles dygtig og velrenommeret madfotograf.E-bogen er lavet i fixed format.

  • - Sundhed i en håndfuld
    by Tobias Schmidt Hansen
    £13.49

    Det behøver ikke altid at være en kamp at leve sundere. Ifølge forskningen er noget af det sundeste, man kan gøre, at spise en håndfuld nødder og frø om dagen. Mere kræver det ikke for at opnå meningsfulde forbedringer af alt fra blodtryk, blodsukker og kolesterol til inflammation. Et dagligt indtag af nødder og frø mindsker ikke blot risikoen for alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme, men ser faktisk også ud til at kunne tilføje flere år til ens liv.Nødder og frø er naturens mest koncentrerede kilder til næring og skiller sig ud som de eneste fødevarer, hvor det kun kræver en håndfuld for at opnå meget store sundhedsgevinster. De er således den lavest hængende frugt, når det kommer til at forbedre ens sundhed.Alle nødder og frø er dog ikke ens. De har hver deres særlige unikke sundhedsfremmende egenskaber, som gør, at nogle er gode til at forebygge brystkræft, imens andre er gode til at forbygge knogleskørhed. Så afhængigt af ens sundhed kan der være nogle nødder og frø, som det særligt er værd at prioritere.I denne bog får du et overblik over den imponerende mængde forskning, som findes om de forskellige nødder og frø, og du får tips til at inkorporere dem i din dagligdag med spændende opskrifter.Om forfatterTobias Schmidt Hansen er uddannet læge i 2014 og aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Har er derudover formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin, patientrådgiver i Scleroseforeningen, skribent og foredragsholder.Tobias har igennem mange år indgående beskæftiget sig med kost og livsstilsmedicin og har bl.a. taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.E-bogen er lavet i fixed format

  • by Maria Buck Jensen
    £8.49

    Vi befinder os i en tid, hvor mange søger indre ro, balance og fordybelse. Vi er færdige med stress, jag og multitasking, og vi hungrer efter et bæredygtigt liv fyldt med natur og kreativitet. Netop den livsstil hylder bogen Himmel, hav og hæklede halstørklæder. Gennem sine smukke fotografier tager bogen dig med på en tur ud i Danmarks unikke naturområder. Med dig har du garn og nål, og undervejs kan du ud fra simple opskrifter og diagrammer skabe lækre, varme og unikke halstørklæder til dig selv og familien. Bogen indeholder en række enkle, stilrene og inspirerende opskrifter, du kan følge til punkt og prikke – men med inspiration fra 70’ernes frihækling vejleder den dig også i, hvordan du selv kan variere en opskrift. Det kan være alternative garnvalg, en helt anden farve, en ny type frynser eller en omskrivning af mønsteret, der gør halstørklædet til dit værk. At tænke i variation er nemlig grundstenen i ’mønsterbryder’­filosofien, som bogen introducerer dig for. I sin helhed er bogen en hyldest til det vigtige samspil mellem skabelses­processen, håndværket, kreativiteten og naturen som altoverskyggende inspirationskilde. Tag med på rejsen og oplev glæden ved at skabe. Om forfatterenMaria Buck Jensen fandt for første gang sig selv med en hæklenål i hånden i 2014. På det tids­punkt var hun 22 år, og der var egentlig slet ikke tid til garn i kalenderen. Alligevel gav hun det en chance, og hun opdagede, at hæklingen gav netop den indre ro, som hun savnede i hverda­gen. Den ro har hun siden søgt at dele gennem sin velbesøgte hækleblog, Mønsterbryder. I dag er Maria uddannet retoriker og audiologopæd fra Københavns Universitet. Hun er desuden mor til to, og med hæklegrejet i tasken og en kaffekop i hånden, ynder hun at tage familien med på udforskning i den danske natur.

  • by Jacob Munk­-Stander
    £11.99

    Har du børn? Eller børnebørn? Så vil du sikkert gerne give dem en god økonomisk start på livet. I den lille guide til børns opsparing lærer du alt om, hvordan du gør netop det.Denne guide giver dig grundlæggende viden om børneopsparing, samti­dig med at du får masser af inspiration og bliver klogere på alle de mulig­heder, der er, både som forældre, bedsteforældre og pårørende. Du får en gennemgang af kontotyper, herunder hvordan man kan komme i gang med at investere for at få opsparingen til at vokse over tid og dermed mod­virke inflation.Jacob Munk­-Stander kommer rundt om alle dele af at spare op og investe­re på vegne af sit barn eller barnebarn, herunder også regler for pengega­ver.Om forfatterJacob Munk­-Stander er ekspert inden for opspa­ring til børn. Han er co­founder og CEO i virksom­heden Tobi, der beskæftiger sig netop med det.E-bogen er lavet i fixed format

  • - En bog til manden som far
    by Svend Aage Madsen & Tobias Siiger Prentow
    £9.49

    Det er en helt ny verden, der åbner sig, når man skal være far. Alle­rede før barnet bliver født, melder en række spørgsmål sig på banen, og små og store emner, man ikke før har skænket en tanke, rykker pludselig helt frem i bevidstheden.I Far for livet – en bog til manden som far kan fædre og kommende fædre finde svar. Bogen rummer fagligt funderede oplysninger, råd og valgmuligheder til dig, der ønsker saglig viden og klar information. Den kommer ind på emner som graviditet, fødselsforberedelse, mødet med sundhedsvæsenet, spædbarnet, tilknytning, at blive en familie, barsel, aktivitetsmuligheder, fødselsdepression og meget andet.Bogen er til den nysgerrige mand, der tager sin rolle som far al­vor­ligt og gerne vil lære mere om, hvordan man griber den an, og manden, der ønsker den bedst mulige relation til sit barn.Om forfatterneTobias Prentow er sociolog og projektleder i ’Far for livet – far på barsel’ og har lavet undersøgelser af fædres psykiske og fysiske trivsel, manderollen, mænds aktiviteter med børn m.v. Svend Aage Madsen er psykolog, ph.d. og for­ mand for Forum for Mænds Sundhed. Som forskningsleder har han stået i spidsen for Rigs­ hospitalets Fædreforskningsprogram i 25 år og skrevet bøger om mænd og forældreskab og mental trivsel.

  • - En håndbog i mikrobrygning
    by André Spange Nabulsi
    £11.99

    Bogen dykker ned i processen, hvor der først laves en helt enkel og klassisk cider, og derefter brygges mere avancerede varianter, hvor æblemosten blandes med frugtsaft. Der brygges også helt uden æblemost. En del af bogens mission er at vise, at det slet ikke er svært at gære eller fermentere most og saft.Klassisk cider har en masse dogmer påhæftet sig. Noget må man, andet må man ikke. I denne bog må man alt. Bogen skaber bro mellem de klassiske, tekniske bryggebøger og en moderne kogebog.Udgangspunktet er mikrobrygning forstået således, at der arbejdes med små portioner, typisk 5-10 liter. På den måde lægges der op til eksperimenteren og variation, og processen kræver mindre plads og kan også klares i en lejlighed.Bogen er skrevet som en ’læs og bryg’-bog. Hvert afsnit hænger sammen med et trin i bryggeprocessen. De er sat kronologisk op, så første del af bogen tager dig igennem hele processen fra æble til cider. Anden del af bogen er opskrifter på cider og frugtvine, som benytter samme bryggeproces, med få afvigelser. Til slut er der et afsnit om alternative måder at bruge cider på i maden. Og du finder helt sikkert på dine egne sammensætninger undervejs.Opskrifterne i bogen kan fint skaleres op og ned, og du må gerne variere lidt fra de angivne mængder. Opskrifterne er generelt skrevet lidt løsere, end man ville gøre i en traditionel kogebog. Det gør selve processen en hel del mere intuitiv, men læseren bliver stadig holdt i hånden helt fra æble til cider, og inden du ved af det, sidder du og nyder en iskold hjemmebrygget cider.Om forfatterAndré Spange Nabulsi er opvokset i køkkenet mellem potter og pander i forældrenes nærvær. Gik selv i lære som kok på Restaurant Salt på Hotel Admiral i København. Udlært i 2007. Har arbejdet på diverse af Københavns og Nordsjællands finere restauranter og åbnede Cafe André i Helsingør i 2011 med et stærkt fokus på kager. Når André står i køkkenet, er det med en mere teoretisk tilgang til arbejdet. Det er med respekt for det klassiske og interesse for det moderne.E-bogen er lavet i fixed format

  • by Jane Ibsen Piper
    £11.99

    I denne bog gennemgås disciplinen opsparing af den erfarne Jane Ibsen Piper. Forfatteren formidler viden, erfaringer og tips til, hvordan man på bedste vis sparer sine penge op.Opsparing kan være svært. Det er en øvelse, der kræver disciplin og vedhol­denhed, men med de rigtige redskaber bliver det meget nemmere. Bo­gens mange gode råd og redskaber bygger på den erfaring, som forfatte­ ren selv har gjort sig gennem mange år, og alt forklares i et lettilgængeligt sprog. Bogens grundlæggende mission er at gøre det nemmere for lige netop dig at spare dine hårdttjente penge op.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at blive taget ved hånden og lære, hvordan man sparer op, uanset hvor mange nuller man har i sin måneds­ løn.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 10 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Derudover er Jane lidt af en opsparings­ guru. Det startede for få år siden, da hun beslut­tede sig for at lave et købestop og sortere i, hvad der tilskrev hendes liv værdi, og hvad der var spild af penge. Jane er en dedikeret minimalist og dri­ver et fællesskab for ligesindede, ligesom hun har skrevet en bog om emnet. Hun er i øvrigt en helt almindelig løn­modtager med familie og en hverdag, der skal fungere. Jane har Instagram­profilen @projecthandmade.E-bogen er lavet i fixed format

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.