Books published by Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Anders la Cour viser, hvordan den personrettede frivillige sociale indsats repræsenterer sin egen form for omsorg. Eller mere præcist formuleret: sin egen logik. Bogen tager udgangspunkt i, hvordan frivillige voksenvenner, besøgsvenner, patientstøtter og kontaktfamilier på trods af deres indbyrdes forskellighed har noget vigtigt til fælles. Ifølge bogen repræsenterer de nemlig alle en særlig form for omsorg, der på den ene side støtter sig til en organisations beslutninger, og på den anden side foregår på mødets egne betingelser. Det er bogens pointe, at disse karakteristika peger ud over de fire eksempler og kendetegner enhver form for personrettet frivillig social indsats, der dermed indrammer den som en ganske særlig form for omsorg.I dag ved vi godt, hvordan omsorg fungerer på markedets præmisser. Når for eksempel hjemmehjælpen foregår på brugerbetalingens præmisser, bliver omsorgens indhold og form til et spørgsmål om forholdet mellem køber og sælger, forbruger og producent. Ligeledes kender vi til bureaukratiets omsorg. Hvad enten man modtager hjemmehjælp, er beboer på et plejehjem eller er indlagt på et hospital, så er omsorgen på forhånd defineret gennem ens rettigheder som borger og de professionelles pligter som omsorgsudøvere. Men hvad ved vi om den hjælp, der bliver til på frivillighedens betingelser? Hvordan repræsenterer den sin egen unikke form for omsorg? Og hvordan kan man formulere politikker for den, organisere den og formulere strategier på dens vegne? Bogen er en invitation til at gentænke den frivillige sociale indsats på en ny måde, der gør det muligt at stille nye spørgsmål til gammelkendte problemstillinger.

Dansk skole- og uddannelsespolitik styres stadig mere af transnationale uddannelsespolitiske samarbejder. OECD og EU, men også IEA og den europæiske Bolognaproces. Her opbygges konsensus om standarder og best practices, som forudsætter fælles statistik, performanceindikatorer og internationale sammenligninger. Skønt fx Danmark hævder sit skole- og uddannelsessystems egenart, gør sammenligninger som PISA-undersøgelserne deltagerlande til enten vindere eller tabere i rangordninger. Uddannelse er siden 1990’erne kravlet til tops på de transatlantiske, europæiske og nationale politiske dagsordener. Denne udvikling hænger sammen med fremvæksten af forestillinger om globale vidensøkonomier, der forudsætter, at individets og nationens humane kapital skal optimeres, hvis visionen om Danmarks og Europas fremtid skal realiseres. Bogen sætter denne komplekse udvikling samt den modstand den genererer ind i en større sammenhæng.

Dyrisk og dyrebar kæledyr i et samfundsvidenskabeligt lys er en tværvidenskabelig undersøgelse af forholdet mellem menneske og dyr og repræsenterer dermed et vigtigt bidrag til det internationale forskningsfelt Animal Studies. Antologien samler et bredt og interdisciplinært hold af bidragsydere, der på forskellig vis og gennem blandt andet kunst og litteratur belyser kæledyrets rolle og funktion i den menneskelige livsverden.Antologiens hovedinspirationskilde er den amerikanske kulturforsker Donna Haraway (f. 1944), der med sine kontroversielle og komplekse analyser af forholdet mellem natur, kultur og videnskab er blevet en indflydelsesrig skikkelse inden for Animal Studies. Bogens bidragsydere er, i lighed med Donna Haraway, især optaget af spørgsmålet om historicitet og konstruktion af kultur-naturdikotomier i relation til kæledyr.Dyrisk og dyrebar kæledyr i et samfundsvidenskabeligt lys tilbyder nye måder, hvorpå vi kan fortolke og udforske forholdet mellem menneske og dyr. Antologien giver ikke blot en dybere forståelse for kæledyret, dets roller og funktioner. Den peger også på og åbner op for det store potentiale for samfundsanalyse og menneskeindsigt, som en øget videnskabelig opmærksomhed på kæledyr rummer.

Folkeskolen oplever turbulente tider. Den ene omfattende reform afløser den anden, og der foregår en grundlæggende omskabelse ikke blot af skolen, men også af forholdet mellem skole og kommune, skole og læring, skole og lærerprofession samt skole og samfund. At forstå denne udvikling handler ikke kun om at nærstudere den seneste reform, men også om at se den i lyset af de sidste årtiers revolution af den måde, folkeskolen styres og ledes på. I dag står folkeskolen over for et dobbelt krav om både at styre og fremelske ustyrlighed. Den enkelte skole skal turde løbe risici, når den genopfinder, innoverer og eksperimenterer i søgningen efter fremtidens velfærdssamfund. Men den skal også via dokumentation og evalueringer sikre, at velfærdsydelserne bliver leveret som forventet, bevilget og besluttet.Justine Grønbæk Pors viser, hvorfor det ikke nødvendigvis er sådan, at der kommer mere styr på folkeskolen, blot fordi der satses på mere ledelse. Der er nemlig en særlig tragik bygget ind i forsøgene på at skabe bedre ledelse: Ledelsesreformer skaber ny ustyrlighed, som kalder på nye tiltag, som så igen forøger ustyrligheden.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser.Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning.De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi.Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den.Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder.Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale.Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.