We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Obstruction

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    14 udvalgte essays, artikler, klummer og kronikker om vidt forskellige emner skrevet i perioden 1993-2017 og udgivet i vidt forskellige sammenhænge.lndhold: Fængslende kroppe ; Akvariefisk ;Til afdansningsbal ; I fantasiens mågeflok ; Et lille højloftet hus ; I am here ; To steder i Svendborg ; Der er nætter ; Fire mænd og en lam på en båre ; Elsker, elsker ikke ; De levende døde ; Se dig ; Det Lille kryb pa den store plads ; Midt i dit LivBØRN OG BØGER: Men nu har vi så også denne af ydre beskedne, men af indre vægtige essaysamling, som gør, at hvad enten vi læser hans voksen- eller hans børnelitterære udgivelser, så kan vi slå følge med ham på den eksistentielle front også.Bogbotten: Her er et skønsomt udvalg af tekster der er velegnede til forfatterskabslæsningen i undervisningen.Lektør: Umiddelbart tilgængelige og tænksomme tekster, der giver et indblik i, hvad der engagerer den produktive og oftest optimistiske forfatter bag de levende fiktionstekster. Men de siger også noget om de dybere lag af meninger og holdninger, der kendetegner det menneske og de værdier, der ligger bag forfatteren.

  • by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    Trælår er en novellesamling.Barndomserindringer. Ungdomshistorier. Pubertetsfortællinger. Tyve noveller – fra den lille dreng alene hjemme til den rygsæksrejsende teenager ude i verden – der kredser om opvækst og ungdom. Om den første forelskelse og den første bajer. Om den første kærestesorg og de første tømmermænd. Om første gang man ser en pige æde et helt pennalhus. Om det hurtige hug og den sviende smerte.
Pressen skrev:  ”Trælår” kan voldeligt varmt anbefales.


*****Mikkel Bruun Zangenberg, PolitikenForfatteren lader fortællingerne gå planken ud, fuldstændig ligeglad med, om de ender i ubetrådt land. Resultatet er overrumplende småbidder af høj, høj, høj kvalitet, som omgående bør skrives på enhver bogelskers ”må læse”-liste. Christina Dahl, Flensborg AvisJesper Wung-Sung er en af landets mest læste børne- og ungdomsbogsforfattere. Jesper Wung-Sung har vundet utallige priser. Hans bøger er solgt til bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Andet:- Der er udviklet en litteraturguide til bogen:http://lærerværelset.dk/wp-content/uploads/Litteraturguide_traelaar_til_web2.pdf- Jesper Wung-Sung er på Facebook og Instagram.- Tjek hans hjemmeside: www.wungsung.dk

  • by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    Inspektøren har lige givet alle fri, da tre sortklædte mænd kommer og meddeler, at ingen må forlade skolens område. Ingen ved hvorfor, men inden dagen er omme, er der sat et hegn op omkring skolen og pakker med mad, medicin og ligposer er smidt ned fra himlen. Herefter bliver intet som det var før.- Tildelt White Raven 2014- Udgivet i Holland og TysklandAnbefalet i Politikens gaveguide til børne- og ungdomsbøger, julen 2013Pressen skriver:"En dyster og tankevækkende bog velegnet til brug i folkeskolens ældste klasser og til formidling til modne læsere fra 13 år, som ikke skal have alting serveret på et sølvfad … Det interessante er den følelse af afmagt og uro, der præger bogen, og det der kommer til at foregå personerne imellem. Bogen er stramt og præcist skrevet, og det gør den faktisk endnu mere skræmmende."- Elisabeth Bennetsen, Lektør"Tematisk læner bogen sig op ad en "Fluernes Herre"-tradition, der afsøger de psykologiske mekanismer, som får frit spil, når rammer og regler forsvinder … " Skolen" er en velskrevet gyser med tyngde." - Jyllands-Posten "Skolen er hårdkogt, poetisk, fuld af sidespor og dunkle udsagn."- Politiken"Som i sine senere romaner og noveller tager Jesper Wung-Sung sine læsere alvorligt og sætter dem på hårdt arbejde, både med dem selv og med teksten. Og det er vel ikke så ringe endda! ”Skolen” anbefales til arbejdet i danskundervisningen fra slutningen af 7. klasse. Det gælder arbejdet med litteratur, elevernes empatiske kompetencer og til arbejdet med (samfunds)moral og etik."- Søren Fanø, Bogbotten.dk "En stærk roman, der sætter spørgsmålstegn ved værdien af menneskeliv."- Æseløre.dk" Jesper Wung-Sung skriver igen fantastisk, kraftfuldt og med kæmpe store spørgsmålstegn – men han svarer ikke. Han laver ”bare” ”set-uppet” – det er sgu godt lavet. Der er noget vigtigt på spil. Han kan noget, ham Jesper Wung-Sung!"- Skolebiblioteket"Hvorom alt er: Wung-Sung har gjort det igen – skrevet en lille tekst med stor virkning, men uhyggelig intensitet og sproglig kraft og nerve. Wung-Sungs bøger er altid gode og meningsfulde at gæste. Han har noget på hjerte. Tak for det."- Børn og bøger

  • - En teenagergyser
    by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    Jesper Wung-Sung FUGLESKRÆMSLET En teenagegyser Jesper Wung-Sung er en af landets mest læste børne- og ungdomsbogsforfattere. Jesper Wung-Sung har vundet utallige priser. Hans bøger er solgt til bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Bogens handling:”Efter et indbrud i København får Mick en sidste chance: Han bliver sendt på bondegårdsophold. Her arbejder han i en lille købmandsbutik sammen med Fie, der er sat til at holde øje med ham. Mick hader hvert sekund og hvert insekt på landet. Han kan kun nævne en god ting: Nynne. Og Nynnes krop. Men da Mick skal ud at bade med Nynne, finder han et afskåret hundehoved på en mark. Nogen har glemt at fortælle ham – og dig – hvorfor det kaldes bøhlandet!” Pressen skriver:”Så pas på cigarrygende fugleskræmsler! Husk det!” Steffen Larsen, PolitikenAndet:- Der er udarbejdet undervisningsmateriale til bogen.- Jesper Wung-Sung er på Facebook og Instagram. Tjek hans hjemmeside: www.wungsung.dk

  • - En teenagegyser
    by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    Jesper Wung-Sung FUGLESKRÆMSLET II. Swinging London.Teenagegyser.Jesper Wung-Sung er en af landets mest læste børne- og ungdomsbogsforfattere. Jesper Wung-Sung har vundet utallige priser. Hans bøger er solgt til bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Selvstændig opfølger til Jesper Wung-Sungs klassiske teenagegys Fugleskræmslet! Bogens handling:”Fugleskræmslet er tilbage. Denne gang i London - Jack the Rippers gamle legeplads! Her er Mick og Fie på ferie. De bliver kærester, og alt ånder fred, idyl og håb for fremtiden. Men husk: Hvis du ser et lys for enden af tunnelen, kan det være en meget skarp kniv!”Pressen skrev:”Skrivestilen er i top – et enkelt flydende, levende og enkelt sprog. Samtidig følges vores ulykkelige mennesker fra både Mick og Fies øjne. Havde der kun været fokus på Mick og Fie, kunne det have slået bogen ihjel, men på mesterlig vis fletter Wung-Sung flere vinkler ind i denne spændingsmættede bog. Når sidste side er vendt i Fugleskræmslet 2, sidder man tilbage med en fornemmelse af, hvordan en så velskreven historie kunne fylde kun 134 sider. Ikke desto mindre er det den bedste bog, jeg har læst i år.” Daniel Dang, Fyens StiftstidendeDer er tale om klassisk gys efter alle kunstens regler – Wung-Sung skriver let og hurtigt, og mord følger på idyl i hurtig rækkefølge, iblandet lidt følelser og lidt humor, så man lige snupper en side til. Det er en bog, man hurtigt får læst i én omgang. Ligesom første bog i serien er det en god og til tider hæsblæsende filmisk oplevelse.
Janus Andersen, Fortællingen.dkAndet:- Der er udarbejdet undervisningsmateriale til bogen.- Jesper Wung-Sung er på Facebook og Instagram. Tjek hans hjemmeside: www.wungsung.dk

  • by Jesper Wung-Sung
    £5.49

    Det er over middag, solen står ned over alle byens hustage, og der er tre timer til drengen skal halshugges på Galgebakken. Han ser op mod sollyset. „Er jeg et skidt menneske?“ spørger han. Med Den sidste henrettelse tager Jesper Wung-Sung udgangspunkt i den sidste henrettelse i Svendborg i 1853. Romanen foregår over en enkelt dag, den sidste i Niels Nielsens liv. Ved hjælp af tilbageblik og erindringsbilleder får læseren indblik i et liv fyldt med bristede drømme og håb, mistillid og tab, men også varme og kærlighed. - Pressen skriver: »… en stærk, hudløs og næsten ubærlig lille bog, som både giver et fint billede af en svunden og alligevel forfærdelig nær tid, og som tager et solidt favntag med det store spørgsmål om retten til at leve og at være dømt til at dø.« ***** – Berlingske Tidende »Et stærkt debatindlæg, en medrivende semi-historisk beretning og en klassisk fortælling om skyld og straf.« ***** – Fyns Amts Avis»Her går skrift og tematik op i en smukt forløst helhed i en af omfang lille roman, der på alle måder føles stor.« – Information»'Den sidste henrettelse' er en meget bevægende bog. Den er smukt og inderligt fortalt og med sin helt egen, både dystre og oplivende stemme.« – Gentofte Hovedbibliotek»Den sidste henrettelse byder på den helt rette cocktail af følelser, fortælleglæde, dramatik og et strejf af komik. Og netop derfor er den en særdeles læseværdig oplevelse.« ***** – KULTURNAUT»Brilliantly devastating.« KIRKUS REVIEWS- Udgivet i USA i 2016, hvor den har fået en flot modtagelse og udmærkelserne:CBC/NCSS Notable Social Studies Trade BookUSBBY Outstanding International Books Honor List- Der er udarbejdet en pædagogisk vejledning til “Den sidste henrettelse” af Hanne Schriver.

  • by Jesper Wung-Sung
    £5.49

    'Kommer let, går let' er en digtsamling for de unge og om at være ung – på forskellige måder. Om at sidde i et tog der venter alt for længe på en station. Om at være forladt og tænke på Charles Ingalls. Om altid at komme for sent til alt. Om at være Kronprins Frederik på Storebæltsbroen. Om ikke at kunne genkende sig selv i spejlet og have lyst til at spørge, hvor vedkommende gik hen.Bogbotten: Digtsamlingen ”Kommer let, går let” lægger sig flot ind i slipstrømmen i Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Den er sprogligt undersøgende og udforskende, tematisk afspejler den de tendenser der er i tiden og på mange måder kan digtene læses som indlæg i den politiske debat.Skolebibliotekarer.dk: Digtsamlingen er oplagt til brug i folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet. Lektør: Digtene er sjove, sørgelige, smalle, sære og svære kommentarer til ungdomslivet. Velskrevne, nogle lettilgængelige andre mere kryptiske.

  • - En skolelærerroman
    by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    Martin Jensen er 3. generationslærer i en lille fynsk landsby. Da en tidligere elev vender tilbage til byen, åbnes der for Martins erindringer om livet i landsbyen i hans barndom, og de oplevelser, han havde som barn og som ung. En skolelærerromanPressen skrev:Jesper Wung-Sung … forbløffer læseren med sin sproglige elegance. Han har skrevet en eminent roman. Hans primære styrke er at fortælle en historie så fængslende, at den suger al opmærksomhed til sig og lagrer sig mere eller mindre permanent i læserens bevidsthed. Det er stærk og virkningsfuld prosa. Dertil kommer, at Wung-Sung ikke ligefrem lider af litterær anoreksi. Bogen er på 526 sider. Det er ikke én for meget.
Svend Skriver, Kristeligt DagbladStærkt anbefalelsesværdig roman – men den kræver, at du kan holde koncentrationen, indtil den fænger. Og vær sikker på, at det gør den – med føn og klem og bravur! Jesper Wung-Sung cementerer uden tvivl sit forfatterskab med denne roman, og lur mig, om ikke den vil gøre ham meget berømt og ditto berygtet – ikke mindst på landets lærerværelser!” 
Sissel-Jo Gazan, Femina, *****Andet:- Jesper Wung-Sung er en af landets mest læste børne- og ungdomsbogsforfattere. Jesper Wung-Sung har vundet utallige priser. Hans bøger er solgt til bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og USA. - Der er udviklet undervisningsmateriale til bogen.- Jesper Wung-Sung er på Facebook og Instagram.- Tjek hans hjemmeside: www.wungsung.dk

  • by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    Mænd er fra Marstal: Noveller for alle.Surrealistiske, tragikomiske og kærlige portrætter af aggressive, modløse, ofte handlingslammede eller dagdrømmende mænd og drengeFÆTTER BERSÆRK - STUDENTERGILDET IX - DER SIDDER EN NEGER I HAVEN - NAIVE FARBROR JOHNNY - PAR TING - B OG C - FÆTTER BERSÆRK II - RIBE C 7G - INDGANGSBØN - I DAG HAVDE JEG BESØG AF CAMERON DIAZ - CITIUS, ALTIUS, FORTIUS - FØRE - FORCE MAJEURE - TALEN OM DE TO FORSVUNDNE SOLDATER - HIMMELHUNDENE - KØDET - FUGL PÅ EN SNOR - 301 KILOMETER - DEN STORE HVIDE HVAL - 3. HALVLEG

  • by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    TRETTEN TYNDE TEENAGERE & SYV SMÅ (EVENTYRLIGE) SKRAVL er tyve noveller, der alle kredser om at være ung her og nu. Om at ligge med tømmermænd i en fiskekutter. Om at befinde sig indespærret efter en ulykke. Om at miste sin jakke og planlægge hævn. Om at sidde i ingenmandsland på et asylcenter. Om at tage til Champions League-finalen i fodbold på Wembley. Om at have en bror, der har mistet førligheden. Om at mærke den sorte klap gå ned ved det grønne eksamensbord, mens man selv forsvinder og måske bliver til noget helt andet. 

Pressen skrev: ”Endnu en samling velskrevne noveller om og til unge fra Jesper Wung-Sung”  

****

Dorte Hygum Sørensen, PolitikenBagsidetekst:Med ét føler jeg det, som trækker hele diskoteket sig sammen om mig, at musikken kiler sig lige ind i trommehinderne, lysene skærer i øjnene, de dansende, snakkende og kyssende kroppe synes at kline sig op ad mig og ikke mindst, at han sidder alt, alt for tæt på, selv om jeg inderst inde godt ved, at han ikke har forsøgt på noget som helst andet end at snakke med mig. At han egentlig kun har været sød. Men det går ikke.
 »Undskyld,« siger jeg, »jeg skal på toilettet.«
  Han smiler og gør plads, så jeg kan komme forbi, og selv om jeg ikke har drukket andet end tre sodavand på en hel aften, har jeg det, som vælter jeg topfuld gennem mængden af unge mennesker. Så er den gal med Amalie igen. Er det ikke det, de andre tænker, når de ser mig?
Andet:- Jesper Wung-Sung er på Facebook og Instagram. - Tjek hans hjemmeside: www.wungsung.dk- Jesper Wung-Sung har også udgivet novellesamlingen: "Tretten tynde teenagere" på Dansklærerforeningens Forlag

  • - Drengeroman
    by Jesper Wung-Sung
    £4.49

    PELLE JOHNS ENGLE Drengeroman Jesper Wung-Sung er en af landets mest læste børne- og ungdomsbogsforfattere. Jesper Wung-Sung har vundet utallige priser. Hans bøger er solgt til bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Bagsidetekst:I kampen mod Det Onde søger de tre drenge, Aksel, Niklas og Joakim, hjælp hos en mystisk mand, der hedder Pelle John. Samtidig er der de tre piger, Den Slanke Smukke, Den Søde Bløde, og Den Seje Sorte – og et par stykker mere – som måske er på deres side, måske på fjendens. Og endelig er der drømmen om at rejse til en fjern caribisk ø, hvor de skal herske som tre hovedrige høvdinger. ”Bah! Hvad skal jeg med fantasi, når jeg har så mange gode ideer!” Anmeldelser:”Roman fra en af Danmarks mest læste børne- og ungdomsbogsforfattere – fortalt sprudlende og i højt tempo, men samtidig med masser af indlevelse og hemingwaysk undertekst – om at gå fra at være barn til at blive noget andet … ””Jesper Wung-Sung er en gave til unge læsere.” Steffen Larsen, Politiken ”Historien er god og fortalt med en opfindsomhed, som er på niveau med drengenes, men holdt i ørerne af en fortæller, der ved, hvor han vil hen. Han får på den vis givet det barnlige univers en dybde, hvor de seksuelle fantasier og deres skrøbelige relation til en virkelighed under permanent forandring er et dødsensalvorligt problem, hvilket gør bogen til en interessant opdagelse både for børn og voksne. Og han får dermed også løftet hele fortællingen et andet sted hen, hvor den først og fremmest er litteratur for fuld udblæsning.” Frits Andersen, Weekendavisen Bogen kan varmt anbefales. Den er fremragende!”Ulf Joel Jensen, SenturaAndet:- Pelle Johns Engle har sin egen fanklub, der mødes årligt til Grollefest i Marstal!- Der er udarbejdet undervisningsmateriale til bogen.- Jesper Wung-Sung er på Facebook og Instagram. Tjek hans hjemmeside: www.wungsung.dk

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.