We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Anna Grue
    £10.99 - 9.49

    Ursula Olesen er en midaldrende efterskolelærer, der for længst har accepteret at være single på livstid. Derfor tør hun næsten ikke tro sit eget held, da den unge, attraktive Jakob Heurlin pludselig dukker op og gør stormkur til hende. Jakob er alt, hvad Ursula har drømt om og længtes efter - og så må hendes skeptiske kollegaer og veninder elles sige, hvad de vil. Men lykkerusen får en brat ende, da Jakob forsvinder og tager hele hendes formue med sig. Ursula nægter at gå til politiet, fordi hun skammer sig over sin naivitet. Det bliver i stedet privatdetektiven Dan sommerdahl, der sætter sig for at opklare, hvor Jakob og pengene er blevet af. Hvem er Jakob Heurlin? Hvor kommer han fra? Hvordan finder han sine ofre? Og hvad er det, der driver ham? Dan aner snart, at den tilsynladende banale gåde har mange lag, og at det bestemt ikke er ufarligt at arbejde sig helt ind til sagens kerne. Judaskysset er andet bind i en ny, dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.

  • by Øbro & Tornbjerg
    £7.99 - 6.99

    Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham. Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold massemorder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen …Vinder af Krimikonkurrencen 2010.

  • by Erik Valeur
    £13.49 - 11.49

    Ved fødslen har de syv børn en eneste ting til fælles: De kommer til verden på Rigshospitalets fødegang B, og de skal alle bortadopteres. I månederne efter finder frøkenerne på det berømte spædbørnehjem Kongslund nye familier til dem rundt om i Danmark, og de vokser op uden at ane det mindste om deres fortid. Men en af børnene bærer på en hemmelighed, som for enhver pris skal skjules, og da en ældre kvinde mange år senere findes død på en strandbred tæt ved børnehjemmet, og et anonymt brev opskræmmer nationens mest magtfulde ministre, eksploderer sagen: Har det hæderkronede børnehjem gennem et halvt århundrede dækket over rige og berømte danskeres sidespring og skjulte skandaler på højeste plan? Det syvende barn er fortællingen om denne gåde - og om båndet mellem de syv børn, hvis liv kom til at hænge uløseligt sammen i de årtider, hvor velfærden kom til Danmark - fra 1960´erne frem til i dag.Tidligere har Det syvende barn modtaget Danske Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen samt Harald Mogensen-prisen for Årets bedste danske spændingsroman.Senest vinder af prisen: Glasnøglen 2012!Anmeldelser:Årets positive overraskelse! En roman, der er så god, at man glæder sig til, man skal genlæse den. Rene Gummer, WeekendavisenUnderholdende og spændende, den er velskrevet og sprogligt fantasifuld med det strejf af pastiche, den gotiske stil lægger op til. Karen Syberg, Information****** En fremragende roman. Vejle Amts Folkeblad***** Erik Valeurs gribende og dramatiske debutroman (...) Det er bragende flot. Berlingske Tidende***** Sjældent har jeg læst en bog med en så fint afstemt mosaikkunst som denne romandebut. Nordjyske Stiftstidende***** Det syvende barn er en vidunderlig og indviklet roman om drab og menneskers reaktion på svigt og svindel. MetroExpress

  • by Øbro & Tornbjerg
    £10.99 - 9.49

    Han er en helt almindelig mand. Tror du. Men det kan koste dig livet, hvis du ser hans sande ansigt.Det forkullede lig af en kvinde bliver fundet i en afbrændt bil i København og til alles gru viser det sig, at kvinden ikke var død, da bilen brød i brand. Drabsefterforskningen sender psykologen og profileringseksperten Katrine Wraa ud på en sag, sammen med makkeren Jens Høgh, hvor hun møder kreative gangstere, mennesker der vil gøre alt for at skjule fortiden og parallelverdener med deres helt egne regler og logik.Katrine Wraa får i sit private liv en meget overraskende viden, der kommer til at vende op og ned på hendes liv. Djævlens ansigt er anden bog i en serie med profileringseksperten Katrine Wraa. Første bog, Skrig under vand, der vandt Politikens Store Krimikonkurrence, udkom i 2010 og blev med over 70.000 solgte eksemplarer en af årets bedst sælgende bøger. Skrig under vand er solgt til udgivelse i Norge, Tyskland, Holland og Polen.

  • by Jussi Adler-Olsen
    £13.49 - 11.49

    Kvinden i buret er første bog i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den.

  • by Anna Grue
    £6.99

    Underholdende spændingsroman med bedrag, familiehemmeligheder og kærlighed!Efter sin formidable mormors død er den unge kvinde Marie helt alene i verden. Hun sætter sig for at finde svaret på de spørgsmål, der har naget hende i hele hendes liv: Hvordan døde hendes forældre egentlig? Hvorfor nægtede hendes mormor til det sidste at fortælle om Maries far? Og hvad er der blevet af Maries storebror?Sammen med sin bedste veninde går Marie i gang med at optrevle sandheden, og sporet fører direkte til en herregård i det tilsyneladende idylliske England.De to kvinder møder en række farverige personer fra familiens fortid – og jo dybere de graver, jo mere katastrofalt udvikler historien sig.

  • by Jens Henrik Jensen
    £10.99 - 9.49

    En nøje planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden sender Esbjerg ud i en blodig bandekrig. Alligevel bliver den højt respekterede kriminalassistent Nina Portland til alles overraskelse fjernet fra efterforskningen og sendt ud på en banal opgave. Et privatfly er forulykket på vestkysten, og en passager død af sine kvæstelser. Nina skal bare ekspedere sagen rutinemæssigt, men flere omstændigheder ved ulykken vækker hendes mistanke om, at alt måske ikke er, som det burde være. Mens bandekrigen kulminerer i en regulær familietragedie, melder højtstående folk fra efterretningsverdenen deres ankomst. Dermed tager sagen om flyulykken en højdramatisk drejning, for om bord var en tophemmelig passager, som nu er sporløst forsvundet. En international skandale tager form, og Nina kastes ud i de mest kaotiske døgn nogensinde. Det bliver stadig sværere for hende at skelne mellem sandhed og løgn, og i kulissen følger en sky skikkelse begivenhedernes gang - og gør sig klar til at slå til. Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

  • by Irene Oestrich
    £6.99

    Angst er en naturlig følelse på lige fod med vrede, glæde og tvivl. Dens formål er at beskytte dig, og forstår du at håndtere den, sikrer den dig succes, sundhed og velvære.Slip angsten beskriver i et lettilgængeligt sprog, hvordan du klæder dig på, når angsten truer med at klæde dig af. Når du kender angstmekanismerne og ved, hvordan angsten viser sig i din psyke og krop, kan du meget lettere lære at få den til at arbejde for dig og ikke imod dig.Bogen er spækket med veldokumenterede strategier og øvelser, så du er på forkant med enhver situation - fra hverdagens udfordringer, som de fleste af os kan nikke genkendende til - til når angsten bliver en lidelse, der kan lamme vores liv delvist eller helt. Læs blandt andet om, hvordan du lærer at skelne mellem en irrationel og rationel angst ved at stille udfordrende spørgsmål, og om hvordan du kan styrke din robusthed over for angsten ved at dyrke lykken i dit liv.

  • - Hvordan jeg blev iværksætter og investor, og hvad jeg lærte undervejs
    by Lars Tvede
    £7.99 - 6.99

    Spænd sikkerhedsbæltet og hold fast, når Lars Tvede fortæller historien om, hvordan han blev milliardær - og en vaskeægte børshaj. Lars Tvedes liv har været et eventyr. Han begyndte sin karriere med at vaske toiletter for ni kroner i timen, men var kun 20 år, da han spekulerede sig til en vingård i Andalusien. Som 30-årig var han gulddrengen i Klaus Riskærs koncern. Som 40-årig grundlagde han et selskab, som blev 45 milliarder kroner værd på børsen. Han er i dag anerkendt som en førende ekspert i finansmarkederne og har skrevet internationale bestsellere om børshandel. Lars Tvede har levet som hippie, yuppie og nørd. Hans historie handler om vilde opture og brutale nedture, om rejser og eventyr, knofedt og gearing. Følg også investoren og iværksætteren, når han giver sit bud på fremtiden: Hvor skal man som privat investor satse sine sparepenge? Hvornår kommer robotterne? Hvad sker der, når computerne bliver klogere end os? Hvad vil kineserne bruge deres penge på?

  • by A.J. Kazinski
    £7.99 - 6.99

    Som politimand i København er Niels Bentzon vant til at jagte forbrydere. Han kan derfor næsten ikke tage det alvorligt, da han får til opgave at finde et godt menneske. Det menneske som kan blive det næste offer for en morder, der har jagtet gode mennesker overalt på kloden. Og pilen peger nu mod København.Men hvem fortjener betegnelsen ´det gode menneske´? Og kan det passe at mordene har forbindelse til en gammel religiøs myte om 36 retfærdige mennesker, der er sat på jorden for at beskytte os alle?Den maniodepressive Niels Bentzon aner ikke sine levende råd. Opgaven synes umulig. Men da han i sin jagt på at finde det gode menneske før det er for sent, møder astrofysikeren Hannah Lund, tager tingene fart. Hannah Lund mener nemlig, at hun kan se et system i mordene - et system af næsten guddommelig karakter.Frankrig, Italien, Norge, Sverige og Tyskland havde allerede før udgivelsen i Danmark sikret sig retten til at udgive Den sidste gode mand. Filmrettighederne er solgt til Zentropa.Anders Rønnow Klarlund debuterede i 2009 som forfatter med romanen De hengivne. Han har skrevet og instrueret spillefilmene ´Besat´, ´Den attende´, ´Strings´ og ´Hvordan vi slipper af med de andre´.Jacob Weinreich er uddannet fra Filmskolens manuskriptlinje og debuterede som romanforfatter i 2001. Han har skrevet en række succesfulde romaner for unge, bl.a. serierne Monsterjægerne og Kaptaj Blodskæg og romanen Krybet.

  • by Jørn Beckmann
    £6.99

    Elsker du dig selv - eller lader du dig styre af usynlige begrænsninger?Kunsten at elske sig selv er en indsigtsfuld og praktisk bog om kærlighed til dig selv, dit barn og dine medmennesker.Den handler om at elske lidt mere, lidt bedre - og mange flere. Om at tage det sure med det søde og acceptere dig selv, som du er. Om at forstå dine egne og andre menneskers følelser og om at give ubetinget kærlighed til dig selv.Bogen er spækket med gode råd, dyb indsigt og praktiske forslag til, hvordan du kan styrke dit selvværd og dermed kærligheden til dig selv. Målet er, at du i højere grad kommer til at føle dig fuldstændig fri og uafhængig med masser af overskud.Uanset hvor godt du allerede kender dig selv, og om dit selvværd er stort eller lille, vil du få udbytte og glæde af bogen.Ud over at hjælpe dig til at mestre kunsten at elske dig selv bliver du også inspireret til, hvordan du styrker og selvstændiggør dit barn, så det møder livet åbent og ægte og bliver i stand til at møde andre mennesker med varme og ømhed.Jørn Beckmann, født 1938. Cand.psych. 1969. Chef for Klinisk Psykologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 1978-2008. Professor i psykologi ved New York University siden 1994. Beckmanns vigtigste værker er: Børn er anderledes, 1976, Psykologien i perspektiv, 2001, Psykisk sund og stærk, 2004.

  • by Jeannette Walls
    £7.99 - 6.99

    "Glasslottet er så sjov, at det gør ondt... "- InformationGlæd jer til dette vidunder af en erindringsroman! En sensation verden over med mere end 2,5 mill. eks. solgt alene i USA, tre år på New York Times bestsellerliste og oversat til 22 sprog.Jeannette Walls voksede op med sine forældre, hvis idealisme og stædige insisteren på ikke at tilpasse sig var deres forbandelse så vel som deres redning. Rex og Rose Mary Walls lever som nomader med deres fire børn, flytter mellem ørkenbyer i USA og camperer i bjergene.Rex er en karismatisk og genial mand, som, når han er ædru, erobrer sine børns fantasi, lærer dem fysik, geologi og sidst men ikke mindst at omfavne livet uden frygt. Rose Mary maler og skriver og har svært ved at udholde det ansvar, der er forbundet med en familie. At tilberede et måltid, som bliver spist på et kvarter, tiltaler hende på ingen måde, når hun i stedet kan male et billede, som måske vil vare evigt.Da det romantiske ved nomadelivet falmer, trækker familien Walls sig tilbage til en trist mineby, stedet Rex har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Familien går mere og mere i opløsning, og Jeannette og hendes søskende må klare sig selv; de sulter, de er møgbeskidte, de fryser og bor i et faldefærdigt hus uden vand og el. Men de klarer sig og kommer videre.Det forbløffende ved Jeannette Walls beretning er ikke blot, at hun havde vilje og mod til at komme videre, men at hun beskriver sine forældre med en så dyb kærlighed og hengivenhed. Glasslottet er en fortælling om triumf mod alle odds, men også en følsom og gribende beretning om kærlighed i en familie der på trods af dens åbenlyse fejl og mangler, gav hende en beslutsomhed til selv at skabe sig et godt liv.Gennem to årtier skjulte Jeannette Walls sin baggrund og sine rødder, samtidig med at hun arbejdede som journalist i New York. Men nu lægger hun kortene på bordet og man sidder måbende og beriget tilbage. Glasslottet er en læseoplevelse langt ud over det sædvanlige!

  • by Jussi Adler-Olsen
    £13.49 - 11.49

    Under 2. Verdenskrig bliver to engelske piloter, James og Bryan, skudt ned over Tyskland. Det lykkes dem at undslippe ombord på et lazarettog reserveret højtstående SS-folk, der har mistet forstanden på grund af de barske oplevelser på østfronten. De to piloter havner på Alfabethuset, et sindssygehospital der ligger langt bag frontlinjerne. Deres eneste redning er at simulere sindssyge. Men kan man det uden at blive det? Og er James og Bryan de eneste, der simulerer?Alfabethuset har høstet unikke anmeldelser og placeret sig helt i top på bestsellerlisterne både herhjemme og i udlandet. Det anerkendte hollandske tidsskrift Vrij Nederland har placeret romanen blandt de 300 bedste thrillere, der nogensinde er udgivet. Alfabethuset er netop nu under filmatisering

  • by Irene Oestrich
    £6.99

    Det er naturligt at bekymre sig - men hvis bekymringerne tager magten fra os og bliver en stadig kilde til dårligt humør og indre uro, kan de stjæle livsglæden fra os. I sin Slip bekymringerne viser psykolog Irene Oestrich gennem konkrete øvelser og teknikker, hvordan man giver sine tanker et kritisk eftersyn, hvordan man stopper den negative selv-snak, og hvordan man kan skabe optimal trivsel i sit liv. For bekymringer er 'bare' tanker, og det er muligt at gøre op med de mønstre i tanker, følelser og adfærd, der hindrer os i at få det bedste ud af livet.Fra bogens indhold:" Bekymringer hindrer ikke ulykker i at ske" Værdien i eget værd" Test dine tanker" Strategier til indre balance og frihed i sindet

  • by Dan Svarre
    £6.99

    Glade børn med højt selvværd - en forældreguide er skrevet til alle de forældre, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan støtte deres barn til et højt selvværd.Som forældre elsker vi at rose vores børn og fortælle dem, hvor dygtige de er. Vi gør det af kærlighed, af begejstring og i bedste mening. Men med en let omskrivning kan man sige, at 'rosen har torne'. Rosen kan i bedste fald støtte dit barn til en større selvtillid, men vidste du, at den ligefrem kan føre til skrammer på selvværdet?I et let forståeligt sprog guider psykolog Dan Svarre dig til indsigt i selvværdets natur. Ved hjælp af eksempler fra hverdagen viser han, hvordan du med enkle midler kan erstatte rosen og bedømmelserne med dit nærvær og din accept af dit barns livtag med sig selv og verden.Glæden, oplevelsen af at have værdi, at slå til, at være rigtig, som man er, og være en ligeværdig del af fællesskabet, er målet. Midlet er forældre, som har mod til at finde sig selv og at være sig selv i samvær med barnet. Resultatet er selvværd: Glade børn med højt selvværd!

  • by Jussi Adler-Olsen
    £13.49 - 11.49

    Fasandræberne er andet bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af Danmarks mest velhavende familier. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ti år senere tilstår, at han stod bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.Mappen med sagens akter lander på skrivebordet foran Carl Mørck, der er leder af politiets Afdeling Q. Carl Mørck er overbevist om, at det må være en fejl, men da han alligevel begynder at grave lidt i materialet, opdager han, at noget er rivende galt. Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til tre af landets mest magtfulde mænd, som leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, der kan knuse dem. Klapjagten er begyndt!

  • by Jussi Adler-Olsen
    £13.49 - 11.49

    Flaskepost fra P er tredje bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en ridset flaske stået i ganske, ganske lang tid. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni. Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde.Da vicepolitikommissær Carl Mørck får overdraget flaskeposten, tror han, at den er resultatet af grove drengestreger. Men da han og hans assistent Assad afkoder mere af brevet, forstår de, at to store drenge blev bortført i 90’erne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem.Men hvem er drengene? Hvorfor er de aldrig meldt savnet? Og hvad er der sket med dem? Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at kidnapperen stadig er aktiv. Forfatteren vandt i 2010 Glasnøglen for Flaskepost fra P.

  • by Jesper Stein
    £7.99 - 6.99

    En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 - en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen - fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst - sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

  • by Jens Henrik Jensen
    £10.99 - 9.49

    Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, Niels Oxen, hutler sig gennem tilværelsen i Københavns Nordvestkvarter. Den traumeramte krigsveteran lever af at samle flasker og spise madaffald fra supermarkeder. I håb om at få fred for sine dæmoner tager det tidligere medlem af Jægerkorpset sammen med sin hund til Nordjylland og slår lejr dybt inde i Rold Skov for at leve det simple liv. Men drømmen bliver til endnu et mareridt for Niels Oxen. Efter et natligt besøg på et middelalderslot i skovens udkant mistænkes han pludselig for drabet på slotsherren, en tidligere ambassadør og indflydelsesrig stifter af en tænketank. Politiets Efterretningstjeneste dukker påfaldende hurtigt op, og inden den pressede krigsveteran får set sig om, er han sammen med en kvindelig medarbejder fra PET hvirvlet ind i efterforskningen af en række gådefulde drabssager, der tilsyneladende kun har ét til fælles: Hængte hunde. De hængte hunde er første bind i en ny serie af Jens Henrik Jensen med krigsveteranen Niels Oxen.

  • by Niels Lunde
    £13.49 - 11.49

    Miraklet i LEGO fortæller den utrolige historie om en verdensberømt dansk virksomhed, som var døden nær, men overvandt krisen og nu har større succes end nogensinde før. Det er historien om ejerens søn, Kjeld Kirk Kristiansen, som skabte en blomstrende succes i LEGO, mens han kæmpede med sin far om magten. Om hans livslange stræben efter at løfte virksomheden til at tjene et højere formål. Og om hans smertefulde nederlag, da LEGO blev ramt af en livstruende krise, og han måtte overlade ansvaret til den blot 35-årige Jørgen Vig Knudstorp. Det er også historien om den unge topchef, som forstod, at han kun kunne redde LEGO, hvis han søgte ind i virksomhedens sjæl for at finde svaret på det afgørende spørgsmål: Hvorfor eksisterer LEGO? Hans mission lykkedes. LEGO’s såkaldte turn around har vakt international opsigt. Bogen løfter også sløret for LEGO’s nye projekt for fremtiden, hvor virksomheden vil udføre det samme kunststykke, som Apple har gjort med computere, mobiltelefoner og musikafspillere: LEGO vil revolutionere verdens syn på børns leg og læring. Bogen er skrevet af Børsens journalistiske chefredaktør, Niels Lunde, som har gennemført flere end hundrede interview med nøglepersoner i og uden for LEGO.

  • by Jussi Adler-Olsen
    £13.49 - 11.49

    Marco Effekten er femte bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.15-årige Marco har gennem hele sin opvækst været underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco det nærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af sit kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje. Men da han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en desperat kamp for sit liv. Skal Marco bruge sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget? Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Det bliver imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i sagen, som trækker dødsensfarlige tråde til korruption i bankverdenen, svindel på ministerielt plan – og langt ud i Afrikas jungle. Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng. Er opgaven denne gang større, end Afdeling Q kan kapere?

  • by Jussi Adler-Olsen
    £13.49 - 11.49

    Journal 64 er fjerde bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. Bogen blev i 2011 hædret med De Gyldne Laurbær. Misbrug, tvang og svigt var hverdagskost på den lille ø, hvortil danske kvinder blev deporteret og overladt til deres oppasseres forgodtbefindende.Da Rita Nielsen betrådte øen første gang, kunne ingen vide, at hun ville blive impliceret i et drama, der 55 år senere skulle føre til Afdeling Q’s hidtil mest komplicerede sag.Et overfald på Vesterbro får Carl Mørcks assistent Rose til at se nærmere på den henlagte politirapport om en luders sporløse forsvinden. Rose presser Carl og Assad til at genåbne sagen, og snart går det op for dem, at den blot er en lille flig af noget større, som handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, der havde deres udspring for mere end et halvt århundrede siden, men som tilsyneladende stadig finder sted. Opklaringen tærer på Carl, ikke mindst fordi Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl tror, han ved, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og koldblodig spiller sig på banen.

  • - Hvorfor markederne er hysteriske, og hvordan du kan tjene penge alligevel
    by Lars Tvede
    £14.49 - 17.49

    Børshandlens psykologi fortæller om de psykologiske fænomener, der driver børshandlen, hvordan de opstår og hvordan man lærer at identificere og bruge aktuelle bevægelser positivt. Med en solid økonomisk baggrund og et stort overblik viser Lars Tvede, hvordan finansmarkedet fungerer, og hvordan det i stor udstrækning er psykologi, der får f.eks. aktiekurserne til at svinge. Ved at forstå psykologien bag finansmarkedet får man værdifuldt indblik i og dermed brugbare værktøjer til at forstå og analysere aktiemarkedet – uanset om det går op eller ned – til egen fordel. Bogen er en stærkt revideret udgave af Børshandlens psykologi, der er udkommet i flere oplag tidligere.

  • by Dan Brown
    £6.99

    Danmarks største bestseller.Robert Langdon er hovedpersonen.Det er igen Robert Langdon, hovedpersonen fra Da Vinci Mysteriet, der er på færde, og at der vil være fart over feltet fra første side, er der ingen tvivl om. Browns redaktør udtaler: “Intet er nogensinde, som det umiddelbart ser ud til i Dan Browns bøger. Denne bogs handling forløber over en periode på 12 timer, og fra første side vil læseren mærke spændingen og opdagelseslysten, mens man følger Robert Langdon gennem en mesterlig udført og overraskende handling. The Lost Symbol er fuld af overraskelser.”Højt tempo.Dan Brown selv udtaler: “Denne bog har været en både underlig og vidunderlig rejse. At flette fem års research sammen til en fortælling, der strækker sig over 12 timer var en fantastisk udfordring. Robert Langdons liv bevæger sig tydeligvis i et højere tempo end mit.”Det engelske oplag vil blive rekordstort – ikke mindre end 6,5 millioner bøger vil der blive trykt i første omgang. Hvor stort det danske oplag bliver, vides endnu ikke, men at bogen når de danske læsere på dansk i god tid før jul ligger fast._____________________________________________“Brown har i et interview sagt, at hans mål med at skrive er at få læserne til at udsætte søvnen om aftenen, og dét må da siges at være en værdig modstander. Hvis man kan overvinde søvnen med sin prosa – og hvor mange forfattere , journalister og andre skribenters udgydelser kan man egentlig sige dét om? – så gør man da noget rigtigt. “Det forsvundne tegn” er bestemt ikke stor litteratur, men man er ganske godt underholdt og man læser bogen hurtigt, og så får man faktisk lyst til at komme til Washington efter endt læsning for at se, om professor Langdon virkelig har ret i, at byen er oversvømmet af mystiske symboler på en skjult fortid. Washington med dit egyptiske vartegn, here we come!” – Kristeligt Dagblad“Som tidligere inviteres læserne til at gætte med gennem tegninger af gådefulde symboler og indviklede koder under den hæs blæsende jagt på sandheden … ‘ Det forsvundne tegn’ fungerer på sine egne præmisser med basal spænding og gådefulde mysterier.” - MetroXpress“Så når du nu alligevel helst vil sidde under et tæppe og vente på, at januar slutter, så nyd ventetiden i godt selskab. Det er højspændt og stærkt underholdende drama fra første til sidste side.” – femina“Hvorfor kan Dan Browns to sidste bøger sælges i så store mængder? Det er nok, fordi han teknisk kan bygge en tekst op, så den er spændende…teknisk kan Dan Brown noget, der fremmer spændingen. Han lægger små frø ud, der skærper nysgerrigheden og som vokser til sult efter at få opklaringen. Samtidig viser resultatet af de mange frø sig ofte at være ganske uventet og anderledes end man kunne forudse, og før man for set sig om, så er nye frø sået og gødet, så læseren nødvendigvis må se planten folde sig ud og blomstre igen, igen, igen. Handlingen er forrygende, anderledes og utænkelig. ”– Helsingør dagblad

  • by Dan Brown
    £7.99 - 6.99

    Når man åbner en roman af Dan Brown, suges man ind i et univers af historie, hemmeligheder, kunst, koder og symboler. Med megabestsellerne Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Det forsvundne tegn har Dan Brown vist, at hans evne til at skabe dette fascinerende og spændingsmættede univers er enestående. Og med Infernogør han det igen, mere nervepirrende end nogensinde før.I hjertet af Italien trækkes symbolforskeren Robert Langdon ind i en nervepirrende verden, som samler sig omkring et af historiens mest fascinerende, dystre og mystiske litterære mesterværker – Dantes Inferno. Langdon er oppe mod en uhyggelig modstander og kæmper med koder og symboler som fører ham dybt ind i klassisk kunst, hemmelige korridorer og avanceret videnskab. Gennem en hæsblæsende jagt, hvor det er umuligt at afgøre, hvem han kan stole på, kæmper Langdon for at finde svar – før det er for sent, og verden uigenkaldeligt vil være forandret.En unik cocktail af hæsblæsende underholdning og forrygende spænding.

  • - - 10 trin til at styrke din indre GPS
    by Irene Oestrich
    £6.99

    Et højt selvværd er roden til vores trivsel livet igennem. Skranter vores selvbillede derimod, er der høj risiko for, at vores psykiske velbefindende også er skrantende. Men vi kan selv gøre meget for vores trivsel. Ved hjælp af en række enkle strategier og øvelser kan vi forbedre vores selvværd og opbygge en mere modstandsdygtig psyke, så vi kan bevare følelsen af at være accepteret og elsket - også når vi møder modgang eller kritik. I bogen gennemgår Psykolog Irene Oestrich i et lettillængeligt sprog, hvordan vi ved at lære at tage kritisk stilling til egne tanker og håndtere vores følelser kan styrke vores indre GPS, så vi kan navigere sikkert gennem livet. Om forfatteren:Irene Oestrich er psykolog og forfatter til en lang række bøger, heriblandt bestselleren Slip bekymringerne. Hendes arbejde omfatter udover psykoterapi også undervisning, foredrag og forskning indenfor kognitive behandlingsmetoder.

  • by Jesper Stein
    £7.99 - 6.99

    Vicepolitikommissær Axel Steen får en opringning fra fortiden, da han en stegende hed sommerdag kontaktes af Kriminalteknisk Center. Der er fundet dna i en ny voldtægtssag, som matcher dna fra den såkaldte Solsortesag, et uopklaret sexdrab på en nybagt student, som rystede København i 2004. Nu – fire år efter – får Axel Steen en ny chance for at løse den sag, der i sin tid kostede ham hans ægteskab og var ved at knuse ham. Og som lige siden har redet ham som en mare. Det viser sig hurtigt, at der er flere sammenhængende sager, som sløset politiarbejde, fejl og mistro til voldtægtsofre har forhindret sammenkædningen af. Men Axel Steen ser mønsteret. Jagten går ind på en sadistisk og kynisk serievoldtægtsforbryder og drabsmand, som huserer på Nørrebro, og Axel Steen, som er tvunget i knæ af samværskonflikt om sit barn og et eskalerende hashmisbrug, går længere end nogensinde før i sit forsøg på at få stillet gerningsmanden til ansvar. BYE BYE BLACKBIRD er en rå københavnerkrimi om ofre og gerningsmænd, straf, selvtægt og de værste forbrydelser: drab og voldtægt. Som sin anmelderroste forgænger URO foregår den i et nutidigt København og på Nørrebro.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2014 udkom tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.