We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Elsebeth Egholm
    £2.99 - 4.49

    Et makabert mord og en mystisk voldtægt rammer det kriminelle miljø omkring Grenå havn. Peter, der før har været på kant med loven, danser tæt med den småfulde Pernille på det lokale diskotek. Dagen efter banker politiet på hans dør tidligt om morgenen og den uskyldige dans har pludselig ændret Peters situation markant. Novellen er tidligere udgivet i samlingen Liv for liv.

  • by Jacob Søndergaard
    £6.99

    Er dine hofter bredere end skuldrene? Er der røget for mange kilo på sideben og mave? Bliver du lettere forpustet? Og har du brug for inspiration, der kan få dig til at leve sundt? Jacob Søndergaard er en af landets mest erfarne personlige trænere. Han har specialiseret sig i at træne alt fra erhvervsledere til elitesportsfolk og blev i vinteren 2015 kendt som manden, der på tv fik fem jyske håndværkere til på drastisk vis at ændre livsstil. Med denne bog skubber han dig i gang med træningen, så du kan få en stærkere krop og blive mere stolt af dig selv. Det hele begynder med restitution. Først når søvnen er på plads, og smerterne fra ømme led og gamle ”krigsskader” er væk, vil din hjerne være klar til forandringer.Dernæst kan du gå i gang med at grave ind til sixpacken og finde de store biceps frem. Bogen kaster dig ud i hård maskulin træning med sved og mandehørm. Den introducerer dig også til et gennemtestet kostforløb, hvor du hver dag får lov til at spise dig mæt, samtidig med at du taber dig kilo for kilo. Du skal arbejde for at nå resultaterne. Men du kommer til at elske udfordringen. Om forfatteren: Jacob Søndergaard er personlig træner og har de sidste 13 år specialiseret sig i at afholde foredrag, kurser, sundhedsuger og skræddersyede workshops i virksomheder, organisationer og netværks- og ledergrupper. Han har gennemført over 2000 1:1 trænings-/coachingsessioner af ledere fra erhvervslivet og eliteatleter, og senest har han været træner for de Rigtige Mænd på DR1 med over 1 mio. seere pr. udsendelse.

  • by Katrine Marie Guldager
    £7.99 - 6.99

    Ulven er første bind af den anmelderroste familiekrønike. Vi møder søskendeparret Henry og Leonora, der vokser op i Køge i tiden omkring Anden Verdenskrig i en tilsyneladende almindelig familie. Men kærlighed og gode intentioner er ikke altid nok, og under overfladen lurer mørket: Henrys had til lillesøsteren får konsekvenser. En ulv, der huserer på loftet, er sammen med en engel i haven med til at befolke denne stort anlagte fortælling. Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

  • by Nadia Mathiasen
    £9.49

    At lave lækker thaimad med autentisk smag behøver hverken at være svært eller tidskrævende. Det viser den populære madblogger og madskribent Nadia Mathiasen i sin nye, lækre og stærkt inspirerende kogebog.I Foodfanatic - Thailandske livretter tager hun læseren i hånden på samme afslappede og uhøjtidelige facon, som hun selv oplevede det i køkkenet med sin thailandske mor fra en tidlig alder. Bogens budskab er enkelt: Alle kan lære at lave velsmagende mad med afsæt i det thailandske smagsunivers. Thailandske Livretter er ikke en grundbog udi det thailandske køkken, men derimod en sikker vej til kulinarisk succes til både travle hverdags aftener og festlige lejligheder. Med anvendelige opskrifter, gode tips og forslag til genveje samt introduktion til bogens mere eksotiske elementer bliver det nemt at mestre thaikøkkenet.De mere end 60 opskrifter inkluderer både kendte thaiklassikere, favoritter fra gadekøkkenet og nye fortolkninger af det populære køkken. Lær blandt andet at lave spicy salater og søde og salte streetsnacks eller prøv kræfter med nogle af de thailandske livretter, der har gjort landet til en yndlings destination blandt sultne globetrottere. Med opskrifter som dampede blåmuslinger i kokosmælk, helstegt fisk med hjemmelavet chilisauce eller grill spyd med karamelliseret gris er der lagt op til en farverig fest på tallerkenen. Om forfatteren: Nadia Mathiasen står bag den populære madblog www.foodfanatic.dk, hvor hun siden 2007 har delt ud af sine livretter fra alle verdenshjørner.Med sine thai-danske rødder og en stor kærlighed til Asiens spisekammer er bloggen ikke mindst kendt for de autentiske asiatiske opskrifter, der er gået i arv fra mor til datter. Nadia er uddannet journalist, men lever i dag af at skrive om mad, udvikle opskrifter og undervise i madlavning.

  • by Stephen King
    £9.49

    Jack Torrance bliver fyret fra sit job på Stovington Highschool pga. en uheldig episode med en elev. Han er tørlagt alkoholiker og har et voldsomt temperament. En ven har hjulpet ham til jobbet som opsynsmand på hotel Overlook i Colorados bjerge, som hver vinter afskæres fra omverdenen, når sneen begynder at falde. Jack vil bruge vinteren til at komme på fode igen og få skrevet sit skuespil færdig. Med sig har Jack sin kone Wendy og sin søn Danny på 5 år.Danny har et særligt talent, som kokken Hallorann opdager, da familien ankommer til hotellet på sæsonens sidste dag. Danny kan skinne. Han kan finde ting, der er blevet væk, fornemme folks tanker - og han kan se ting, der sker i fremtiden. Hallorann kan også skinne lidt, og de to knytter en særlig kontakt, da Hallorann advarer Danny mod at opholde sig bestemte steder på hotellet.Overlook er nemlig ikke et helt almindelig hotel. I årenes løb er der sket en mængde mord, selvmord og ulykker her, og disse hændelser svæver stadig rundt i hotellets korridorer. Den første tid går alt dog godt. Jack får gang i skriveriet, og han og Wendy kommer tættere på hinanden igen. Kun Danny mærker, at der er noget galt, men som tiden går, bliver det også tydelig for Wendy. Selvom der ikke findes en dråbe spiritus i hotellet, begynder Jack nemlig at udvise de samme symptomer, som da han drak. Han bliver aggressiv, og det går op for Wendy, hvor isolerede de er i bjergene.Kings beskrivelse af Jacks gradvise nedbrydning er suverænt godt skrevet, og man sidder som læser og har både ondt af ham og skræmmes af hans karakterskift. Forholdet mellem ham og Danny er også meget smukt, så udover at være en yderst spændende thriller, kan man også læse den som en fortælling om mennesker, og hvor galt det kan gå, når en familie udsættes for stress og isolering

  • by Linda Castillo
    £6.99 - 10.99

    Tal ikke ondt …Familien Plank flyttede fra Pennsylvania til Painters Mill sidste år for at slutte sig til det lille amishsamfund. De virkede som en ideel familie til at leve det enkle liv – indtil en kold oktobernat hvor samtlige syv familiemedlemmer findes dræbt på deres gård.Politichef Kate Burkholder og hendes lille politienhed har meget få spor at gå efter, intet motiv og ingen mistænkte. Eftersom Kate selv har en fortid i amishsamfundet, er hun ikke ubekendt med de hemmeligheder, som amishfolket holder over for deres naboer – og hinanden. Men denne forbrydelse er rædselsvækkende unormal.Da Kate opdager en dagbog, som har tilhørt en af familiens teenagedøtre, er hun chokeret over at erfare, at pigen har holdt på nogle meget dystre hemmeligheder og måske har levet et uhyggeligt dobbeltliv. Hvem er den karismatiske fremmed, som stjal den unge amishpiges hjerte? I takt med at Kates vrede stiger, vokser også hendes beslutsomhed, når det gælder at finde morderen og lade retfærdigheden ske fyldest – selv hvis det betyder, at hun bringer sit eget liv i fare. Linda Castillo har en fortid som finansmanager. Hun bor i Texas med sin mand, og ud over sin forfatterkarriere har hun en passion for heste.Castillos krimier har ikke kun taget USA med storm; Castillo er en international bestsellerforfatter, udgivet i 30 lande.Bøn om tavshed er den anden bog på dansk i Castillos serie med politichef Kate Burkholder som hovedperson. Første bog i serien er Tvunget til tavshed.___________________”Endnu en nervepirrende krimi af forfatteren bag Tvunget til tavshed.” – People Magazine“Aldeles umulig at lægge fra sig.” – BookPage“Et gedigent værk, som vil appellere til fans af Karin Slaughter.” – Library Journal

  • by Lars Saabye Christensen
    £6.99

    Lars Saabye Christensens store vidunderlige roman, Halvbroderen, vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002, og er siden blevet en nyklassiker i nordisk litteratur. Halvbroderen er en roman om fire generationers liv i Oslo i det 20. århundrede. På befrielsesdagen i maj 1945 bliver den unge Vera voldtaget på tørreloftet af en ukendt mand. Produktet af voldtægten er Fred. Et par år efter Freds fødsel dukker den charmerende fantast Arnold op i familien. Med ham får Vera sønnen Barnum. Det ambivalente forhold mellem drømmeren Barnum og bokseren Fred er et hovedtema i romanen der handler om splittelse og længslen efter at blive hel. Romanen har i foråret 2013 gået som tv-serie på norsk fjernsyn med stor succes.

  • by Hjorth Rosenfeldt
    £10.99 - 9.49

    Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage - lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som sidst. Manden kol­legerne hader, og forbryderne frygter. Efterår. To veninder er på vandretur i det nordlige Sverige. En af dem snubler og gør et makabert fund: En skelethånd stikker op af Jorden. Politiet ankommer og finder seks nedgravede lig på stedet. Rejseholdet tilkaldes. Det lykkes hurtigt at identificere to af ligene, men de øvrige fire, to voksne og to børn, er fortsat et mysterium. Efterforskningen afslører, at der er en hel del, der ikke stemmer. Rejseholdet indleder en intens jagt på sand­heden og må undervejs erkende, at de står over for en magtfuld instans, der har hemmeligheder at skjule og midlerne til at gøre det . På rejseholdet har de også deres interne forviklinger. Se­bastian forsøger ihærdigt at få et tættere forhold til Vanja, som fortsat ikke ved, at han er hendes far. Det er ikke problemfrit. Ursula er blevet skilt fra sin mand, og Torkel øjner en chance for, at deres mangeårige affære kan ud­vikle sig til et forhold. Det er ikke Ursulas intention. Fjeldgraven er svensk krimi, når det er bedst. Spænding og underholdning fra start til slut.

  • by Andreas Fugl Thøgersen
    £7.99 - 6.99

    "Simon Spies var en original, der med sit vældige liv fremtvinger spørgsmålet: var han for meget, eller er det os andre, der er for lidt? Han var sjov og generøs, brutal og kynisk, økonom og psykolog, og en knalddygtig forretningsmand, som gjorde Spies Rejser til en succes, mens han eksperimenterede med stoffer, sex og psyken. I denne bog oprulles Simon Spies’ liv, fra driftig baggårdsknægt til excentrisk rejsekonge. Det er en farverig historie om jagten på lykken, om kvinder, kapitalisme og krig, og om Danmark fra 1920’ernes fattigdom over 1960’ernes velfærdsstat til 1980’ernes nyborgerlighed. Via arkivmateriale og samtaler med et utal af kilder, der var tæt på, gives et nyt og nuanceret billede af en ener. Blandt bogens mange stemmer er Simon Spies’ enke, Janni Spies, som her for første gang deler ud af sine oplevelser med en mand, der af og til var for meget, men altid var mere end de fleste."

  • - En familiekrønike
    by Puk Damsgård
    £7.99 - 6.99

    De pakistanske stammeområder er blevet arnested for terrorister, som truer sikkerheden i Danmark og Vesten. Men de uvejsomme bjerge huser også et af verdens ældste stammefolk, mehsud, som er berømt og berygtet for sine kriger-traditioner.Den danske forfatter og journalist, Puk Damsgård, har i al hemmelighed bevæget sig ned langs grænsen til Wasiristan for at besøge en mehsud-familie med den 65-årige patriark, Rustam Khan, i centrum.I Ulvehjerter tegner hun et bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af.Sønnen Janan var 20 år, da USA i 2001 invaderede nabolandet Afghanistan for at eliminere Osama bin Laden, og han begav sig til fods over bjergene for at slutte sig til Taleban-bevægelsen og dø som martyr i kampen mod de vantro amerikanere. Til Janans store skuffelse kom han tilbage i live, fordi talebanerne valgte at flygte i stedet for at kæmpe. I dag er han far til to, mens han stadig drømmer om at dø i en hellig krig.Forfatteren har boet i familiens hjem, hvor Rustam Khan, Janan og hans brødre samt en række af familiens stærke kvinder fortæller deres historie. Området er centrum for den pakistanske Taleban-bevægelse, hvis lederskab netop er vokset ud af mehsud-stammen, så besøget er foregået i stor diskretion. Som gæst er hun beskyttet af ´melmastia´, den gæstfrihed, som er en uadskillelig del af stammens æres-kodeks, og som indebærer, at familien vil beskytte hende med deres eget liv som indsats.

  • by Jens Henrik Jensen
    £10.99 - 9.49

    De tre romaner er baseret på såvel bred, journalistisk research som på Jens Henrik Jensens egne rejser og ophold i lande som Spanien, Rusland, Polen, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Kroatien, Kosovo, Albanien og Bosnien-Hercegovina. Tilsammen giver Kazanski-trilogien et aktuelt og dramatisk billede af Øst- og Centraleuropa i årene efter årtusindskiftet - en verden i opbrud, præget af gammelt had, borgerkrige og forfald.CIA-agenten Jan Jordi Kazanski er tvunget på sygeorlov, men skubbes ind i et livsfarligt spil, da han kaldes tilbage i aktiv tjeneste.I Polen beder en gammel kontakt fra den kolde krigs tid om CIA´s hjælp i en stor sag. Til gengæld tilbyder kilden, der kun kendes under navnet Kællingen, oplysninger om mordet på en højtstående russisk efterretningsofficer.Kællingen viser sig at være en legende i Krakóws kriminelle underverden, og Kazanski er ikke alene om at lede efter hende. Problemet er bare, at Kællingen tilsyneladende ikke ønsker at blive fundet. Og at både amerikanske agenter og den russiske mafia ønsker Kazanski død...

  • by Jens Henrik Jensen
    £10.99 - 9.49

    De tre romaner er baseret på såvel bred, journalistisk research som på Jens Henrik Jensens egne rejser og ophold i lande som Spanien, Rusland, Polen, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Kroatien, Kosovo, Albanien og Bosnien-Hercegovina. Tilsammen giver Kazanski-trilogien et aktuelt og dramatisk billede af Øst- og Centraleuropa i årene efter årtusindskiftet - en verden i opbrud, præget af gammelt had, borgerkrige og forfald.To mænd krydser samtidig polarcirklen. Den ene er CIA-agenten Jan Jordi Kazanski, den anden en gådefuld russer, der lader sig smugle til Murmansk i en dansk lastvogn. I den russiske atomflådehavn er et højspændt spil mellem flere landes efterretningstjenester sat i gang af en ishavsfiskers makabre fangst: en afhugget, tatoveret arm, der leder CIA på sporet af fældende beviser på illegal dumpning af atomaffald i Barentshavet. Mens Kazanski famler sig frem i den vintermørke havneby og forfølger det stadig blodigere spor, gør russeren sig klar til sin egen mission. Og i kulissen venter andre aktører på at gøre deres entré. En af dem er en kvindelig russisk militsløjtnant, en anden en excentrisk albino, der tilsyneladende holder byen i sin hule hånd: Hofnarren i Murmansk ...

  • - Vi kan sove i flyvemaskinen
    by Andreas Fugl Thøgersen & Ulla Terkelsen
    £7.99 - 6.99

    Siden 1960'erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se det originale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrer det elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: "Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier."I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historier fra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender.

  • by Christian Mørk, Anna Grue, Elsebeth Egholm, et al.
    £7.99 - 6.99

    Syv af Danmarks mest populære og bedst sælgende krimi- og spændingsforfattere har skrevet nervepirrende historier til samlingen Liv for liv. Forfatterne har fået frie hænder i skriveprocessen, og det har givet seks meget forskellige spændingshistorier om blandt andet terror i en lufthavn, koldblodig hævn og kidnapning. Nogle af forfatterne har valgt at følge op på de allerede eksisterende persongallerier fra deres spændingsserier, mens andre har besluttet sig for at skrive helt nyt. Fælles for historierne er naturligvis, at de har et spændingsplot. Det, der i øvrigt gør samlingen unik, er, at såvel forfattere som forhandlere og forlag har valgt at donere en del af overskuddet fra salget af bogen til Dansk Flygtningehjælp.

  • by Tobias Bukkehave
    £10.99 - 9.49

    Tobias Bukkehave er tilbage med opfølgeren til sin begavede og politisk engagerede spionroman Kongetro.Stilheden har sænket sig over den til- frosne grønlandske fjord. Efterretningsagent Tom Cortzen ligger i ly af mørket på et klippefremspring og betragter en mand ude på den hvide flade. Pludselig rejser isen sig og splintres så i tusind stykker, da en gigantisk ubåd frådende bryder gennem den metertykke iskappe. Manden på isen er en dansk geolog, og han har over en længere periode lækket hemmelige oplysninger til russerne …Sådan indledes Tobias Bukkehaves opfølger til den anmelderroste spionroman Kongetro, der udkom i april 2020.Et halvt år er gået, siden Tom Cortzen og den danske efterretningsenhed Sektor 7 var involveret i en omfattende sag om valgsvindel, der trak tråde til Østeuropa, USA og Mellemøsten. Tom har en fornemmelse af, at de ikke er kommet til bunds i sagen. Der er for mange ubesvarede spørgsmål, og den danske geolog lader til at være en af de manglen- de brikker i puslespillet. Tom har travlt med at finde svar, for den nyindsatte forsvarsminister, Lea Tourlin, sidder nemlig for enden af forhandlingsbordet med netop Rusland i en kynisk kamp mellem verdens stormagter om Arktis' eftertragtede ressourcer. Da en amerikansk erhvervsmand med tætte forbindelser til præsidenten tropper op på den grønlandske forskningsstation, hvor Tom befinder sig, kastes han ud i en intensiv jagt på sandheden, som fører ham fra Arktis’ golde isørken til Afghanistan og et Kabul i frit fald.Arvestål er en actionmættet og intelligent spionthriller med internationalt udsyn, men dybt rodfæstet i Danmark.

  • - 1711-1721 – Triumf og tragedie
    by Dan H. Andersen
    £14.49 - 17.49

    Stort tobindsværk – og det første danske, rigt illustrerede værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa.Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed.Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret.Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib.Værket er rigt illustreret med samtidige kort og malerier samt med en række helt nye kort over lande og krigsskuepladser.

  • by Anders Agger & Mingo Nørager
    £19.49 - 16.49

    Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.Denne bog er et helhjertet forsøg fra tv-journalisten Anders Agger og fotografen Mingo på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menneske. Det er en umulig opgave, de har kastet sig ud i. Til gengæld er den fascinerende.Sammen har de to kørt landet rundt for at møde kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim og endnu flere knapt så kendte danskere. Fælles for bogens medvirkende er, at de er stærke fortællere med stærke fortællinger, som giver læseren en anledning til god, gammeldags eftertanke. Måske for at blive klogere. Måske for at huske, hvorfor vi forelsker os.Anders Agger og Mingo havde begge en fornemmelse af, at de ville blive udfordret på deres opfattelse af, hvad vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. De fik ret. Alt sammen, fordi en sitrende muskel i brystkassen med fire hulrum har det med at kidnappe alt det irrationelle i os, når vi taber hjertet til et andet menneske:Uanset om vi er 17 eller 71, gør vi os skyldige i kærlighedshistorier, der langt overgår fiktionen. End ikke den største filminstruktør kan matche de kærlighedshistorier, der udspiller sig i naboens lejlighed eller lidt længere nede ad hovedgaden. Bliver vi så klogere med alderen? Nej, ikke nødvendigvis. Og det er ikke mindre fascinerende.Anders Agger er for længst anerkendt som en af landets allerbedste fortællere i billeder og lyd. Millioner af danskere elsker hans tv-programmer. Her viser han, at han også mestrer prosaens kunst.Hans sproglige ekvilibrisme bliver i en vellykket symbiose forenet med Mingos kraftfulde og stemningsmættede billeder, som i bogen taler deres eget stærke sprog og betyder, at den også visuelt bliver et pragtværk. Resultatet er en gribende smuk og inspirerende hyldest til kærligheden.

  • by Jesper Steinmetz
    £19.49 - 16.49

    USA er verdens største magt og afgørende for Danmark. Men hver gang vi tror, vi forstår amerikanerne, overrasker og chokerer de os. Tag på en rejse gennem det enorme land sammen med Jesper Steinmetz, der har boet og arbejdet der i mere end 10 år. Han har besøgt samtlige 50 stater og mødt amerikanerne – fra præsidenten til de hjemløse, fra filmstjernerne til farmerne. Se supermagten indefra, når Steinmetz rapporterer fra de seneste 10 års aktuelle brændpunkter og samtidig giver et indblik i tilværelsen som korrespondent. Fra sit liv i hovedstaden Washington, D.C., og fra sine rejser i staterne, beretter han personligt om raceuroligheder, skoleskyderier, fattigdom, illegal immigration, tyfoner og oversvømmelser, politisk uenighed og en stigende splittelse i befolkningen. Men også om amerikanernes usædvanlige viljekraft og sammenhold og om deres ukuelige stolthed og kærlighed til forfatningen og fædrelandet.

  • by Katrine Memborg
    £11.49

    Lær at lave ARMBÅND og andre smykker med Melia og Nanna er den perfekte guide til, hvordan du laver de mest simple og fine armbånd med elastiksnor, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser. Du får også mulighed for at prøve kræfter med en væv, så du kan kreere de smukkeste og mest farverige armbånd – du skal bare lige lære at bruge en væv. I bogen får du en detaljeret beskrivelse, så du kan kaste dig ud i projektet. Alle sværhedsgrader er repræsenteret i bogen, så er du nybegynder, kan du sagtens starte her. Er du derimod mere erfaren, kan du med garanti finde masser af inspiration til nye styles og farvesammensætninger. Du vil også kunne finde opskrifter på seje og farverige øreringe. Det er Melia og Nanna, der står bag alle smykkerne i bogen, og de deler også ud af deres erfaringer med at sælge deres armbånd via Instagram. Øvelse gør mester, og vi hjælper dig godt på vej. Bogen er skrevet af journalist Katrine Memborg, der tidligere har skrevet bøger om Christopher, Silas Holst og udgivet bogen Girlpower.

  • by Georgia Hunter
    £19.49 - 16.49

    Storslået historisk roman baseret på forfatterens egen families fortælling fra HolocaustRadom, Polen, 1939: Tre generationer af den jødiske familien Kurc samles for at fejre Seder. De taler om forelskelser, barnefødsler og andre livsbegivenheder og gør deres bedste for at fokusere på alt andet end den krig, der nærmer sig fra vest. Men snart spredes familien for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.Da forfatteren Georgia Hunter var femten år gammel, fandt hun ud af at hun er efterkommer af polske jøder. Dette er fortællingen om hendes ophav, og om en hel generation af polske jøder, hvoraf kun de allerheldigste overlevede og måtte læge deres sår, begræde det mistede og skabe en ny tilværelse for dem selv og deres familier.

  • - Min rejse til Håbets Land
    by Anja Lóven & Julie Moestrup
    £12.99 - 15.99

    Anja og de afrikanske heksebørn En ærlig og inspirerende biografi om nordjyden Anja, der forfulgte drømmen om at vie sit liv til at hjælpe heksebørn i Nigeria – og i dag er verdenskendt for sin hjælpeorganisation DINNødhjælp. ”Tatoveringerne afspejler det kaos, der har været igennem hele mit liv,” siger Anja Ringgren Lovén i denne åbenhjertige biografi, hvor hun for første gang løfter sløret for de op- og nedture, der har præget hendes liv. Fra opvæksten med en alkoholisk far til morens alt for tidlige død. Om årene med angst og spiseforstyrrelser og viljen til at vende tilbage til livet og realisere sin drøm om at hjælpe andre – og få succes med det. Hun blev med ét verdenskendt i 2016, da fotografiet af hende, der reddede en udmagret tre-årig dreng fra en landsby i Nigeria, gik viralt. Drengen, der fik navnet Hope, var anklaget for at være heks og var blevet udstødt og tortureret af både sin familie og landsbysamfundet. Anja Ringgren Lovén har bevist, at man med vilje og modet til at arbejde i et af verdens farligste lande kan give udsatte børn en tilværelse og uddannelse, de aldrig havde turde håbe på. 2012 blev et afgørende vendepunkt i Anjas liv. Efter at have set en britisk dokumentar om, hvordan heksebørn mishandles i Nigeria, valgte hun at opsige sit job i en tøjbutik i Aarhus, solgte alle sine ejendele, og med penge indsamlet i Danmark rejste hun til Nigeria for at hjælpe disse udstødte børn. Hun var på det tidspunkt i midten af trediverne, single og barnløs og mødte i Nigeria ikke kun sit kald, men også sin store kærlighed, hjælpearbejderen og juristen David Emmanuel Umem. I 2014 fik de sønnen David Junior og har i fællesskab etableret DINNødhjælp, der i dag driver børnecentret Land of Hope i det sydøstlige Nigeria, hvor de såkaldte heksebørn kan leve i trygge omgivelser. Anja har vundet adskillige priser for sit humanitære arbejde, og Dalai Lama har personligt vist hende sin anerkendelse. Heksebørnenes mor er en stærk fortælling om ikke blot at forfølge sine drømme, men også om de personlige omkostninger, det kræver.

  • by Colson Whitehead
    £19.49 - 16.49

    Forfatteren bag Den Underjordiske Jernbane er tilbage! Elwood Curtis er fast besluttet på at blive til noget. Han er optaget af sin skole og tro mod Dr. Martin Luther Kings kamp for sorte amerikaneres rettigheder gennem fredelig modstand. Men i de amerikanske tresseres raceadskilte Sydstater skal der næsten ingenting til for at en ung sort mand kommer på den forkerte side af loven, og med ét ændrer alt sig: pludselig skal Elwood ikke længere på college, og i stedet føres han til Nickel Academy, en opdragelsesanstalt som påstår at gøre ”hæderlige, ærlige mænd” af drenge på afveje. I virkeligheden er Nickel Academy et mareridt, hvor enhver der sætter sig det mindste imod stedets depraverede autoriteter risikerer ”en tur ud bagved”. Elwood forsøger desperat at holde fast i Dr. Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, mener at Elwood er naiv og verden korrumperet, og eneste måde at overleve på er at spejle undertrykkernes ondskab og kynisme. Og da Elwoods idealer og Turners kynisme endelig kolliderer, får det livslange konsekvenser for dem begge. Drengene fra Nickel er en knusende koncis og modig roman af en af vor tids allerstørste amerikanske forfattere, hvis klarsynede og inderligt menneskelige fortællinger kaster lys på vores egen fragmenterede samtid. ”Genial.” New York Times Book Review ”Enestående, og hjerteknusende.” Newsday ”USA’s største historiefortæller.” Times Magazine ”Med denne bog har Whitehead gjort sig til en af Amerikas fremmeste forfattere.” Wall Street Journal ”Stærk og velkomponeret.” The Guardian ”Drengene fra Nickel er fiktion, men romanen gløder med sandhedens uhyrlige ild.” The New Republic

  • - Pedal Ove-sagen
    by Michael Teschl
    £19.49 - 16.49

    For 38 år siden blev Brita Hansen fundet kvalt, og hendes eksmand, Ove Hansen, blev dømt og senere frikendt for drabet. Mordet på Brita følger i sporet på den såkaldte Pedal Ove-sag, hvor morderen stadig er på fri fod. I december 1981 forsvandt den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn, og først syv måneder senere dukkede hendes lig op i havnen. Hendes eksmand, fritidsmusikeren Ove Hansen, også kaldet ’Pedal Ove’, blev dømt for drabet og sad efterfølgende over syv år i fængsel. Efter sin afsoning blev han dog pure frikendt og modtog en historisk stor erstatning på knap 6 millioner kroner. Men Pedal Ove-sagen, som den blev døbt i pressen, er ikke forbi. For hvis ikke Ove Hansen slog Brita ihjel – hvem gjorde så? Trods årtiers langvarige retssager, hundredvis af avisartikler og tv-dokumentarer er ingen i dag dømt for mordet. På sit værksted i Frederikshavn sidder den i dag 74-årige Ove Hansen med et brændende ønske: Han vil sikre sig et eftermæle, der én gang for alle renser ham for drabet på Brita. Trods frifindelsen er de fleste nemlig fortsat overbeviste om, at det var ham, der slog hende ihjel. Ove Hansen tog derfor varmt imod Michael Teschl, da han i efteråret 2017 ankom til Frederikshavn med et anonymt brev i hånden. Et brev, som forfatteren kort forinden havde modtaget, og som gav nye spor i den hengemte mordsag. Over det næste halvandet år blev brikkerne i mordgåden lagt på ny og undervejs væltede skeletterne ud af skabet, imens løgn på løgn blev afsløret under jagten på den, der slog Brita ihjel. Mordet på Brita er en dramatisk og uhyggelig true crime, der opruller nye oplysninger i en af efterkrigstidens største danske mordgåder.

  • by Kevin Kwan
    £13.49 - 11.49

    I morgen skal Rachel Chu giftes, og hun burde være ekstatisk. Alt er som i en drøm med planerne for dagen, og Nick Young er ligeglad med alle sine sensationshungrende slægtninges mening, når han siger farvel til en af Asiens største formuer for at gifte sig med Rachel. Alligevel er hun ked af at hendes biologiske far, som hun aldrig har kendt, heller ikke denne gang deltager i en af hendes livs store begivenheder.Men pludselig finder Rachel ved et tilfælde ud af, hvem der er hendes far, og hun hvirvles ind i en verden af glitter, skyskrabere og hurtige biler. En verden, hvor folk ikke bare er rige, de er Kina-rige. Den kinesiske forlovelse er anden bog i Crazy Rich Asians-trilogien, der har taget verden med storm. Kom med og mød Nicholas og Rachel, den vilde Familien Young og det unge pars sjove og enestående crew af venner i en verden af gamle penge, nye penge, skeletter i skabene, nysgerrige slægtninge, golddiggers og fuckboys, forsvundne fædre og iskolde mødre.

  • by Martin Kongstad
    £19.49 - 16.49

    Mesterkokken Magne Oldenberg har ønsket at få en michelinstjerne, siden han var dreng. Men der er langt igen. Magne Oldenberg arbejder i skyggen af sin far på dennes bedagede franske restaurant. Mødet med Madeleine, en dygtig og socialt ambitiøs kvinde fra Gl. Rye, åbner hans liv, og Magne hooker op med investoren Carsten. Nu skal de have den michelinstjerne, koste hvad det vil. Kokken der holdt op med at rødme handler om de omkostninger, som følger med succes. Fortællingen foregår i de øvre lag af den københavnske restaurantscene, et miljø, som Martin Kongstad både har researchet grundigt og kender indgående fra sine mange år som madanmelder. Bogen giver et sjældent indblik i livet som stjernekok og er spækket med avancerede retter, nedrige skideballer, rutineret druk, societyliv og poetiske madåbenbaringer. Under ekstravagancen og de uendelige gentagelser i køkkenet ligger historier om ikke at elske sin egen far, og om at måtte give afkald på kærlighed i karrierens navn. Martin Kongstad (f. 1963), opvokset på Østerbro i København. Debuterede som skønlitterær forfatter i 2009 med Han danser på sin søns grav, som han modtog Debutantprisen for. I 2013 udkom Fryser jeg.

  • - Sommerfugleklanen 2
    by Troels M. Palshof
    £12.99 - 15.99

    De to tidligere CIA-agenter Tristan og Clara er jaget vildt efter at have forladt efterretningstjenesten til fordel for Sommerfugleklanen – en hemmelig, verdensomspændende bevægelse, der arbejder for at holde liv i håbet for menneskeheden. Verdenssamfundet står overfor hidtil usete udfordringer, og klanen er i færd med at iværksætte et dristigt og kontroversielt tiltag, der skal påvirke udviklingen. Tristan og Clara er nøglefi gurer i denne plan, og de bliver sendt først til Frankrig og siden til Iran for at være med til at lægge de sidste brikker på plads, før det hele går løs. Mens Clara får sin ilddåb i klanens hvisketeknik i Teheran, drager Tristan ud i den iranske ørken for at løse et ældgammelt mysterium – men ude i intetheden bliver han konfronteret med en fortid, han ikke anede, han havde. Drømmehviskerne er en spændingsmættet og højaktuel fortælling om håbet for en bedre verden.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.