We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Sleiman - et tidligere medlem i indvandrerbanden Bloodz
    by Olav Hergel
    £7.99 - 6.99

    Sleiman Sleiman har palæstinensiske rødder, er født i Libanon og kom til Danmark som barn. Her voksede han op med en brutal og voldelig far og oplevede gennem hele sin barndom omsorgssvigt fra forældre og myndigheder. I vrede og afmagt tæskede drengen selv løs på alt, og i løbet af teenageårene blev han opgivet af skolen, men respekteret og frygtet som bandemedlem – i dag har han været involveret i mange hundrede straffesager, bl.a. drabsforsøg, og han har selv overlevet skudattentat. Når Sleiman som den første af de tunge bandemedlemmer fra indvandrermiljøerne har valgt at stå frem og fortælle sin historie, er det i håb om, at den kan hjælpe ham til en ny begyndelse og ikke mindst for at advare alle unge, vrede mænd om aldrig at gøre som ham. Bogen giver et helt unikt indblik i indvandrerbandernes miljø, i drengenes psykologi og kriminelle handlemønstre, og er en vigtig fortælling om et af de største samfundsmæssige problemer i vor tid. Biografien om Sleiman er en tragisk, brutal og forfærdende beretning om forkvaklede muslimske æresbegreber, fejlslagen integration, børn man gjorde fortræd og grov kriminalitet. Men også en universel historie om kærlighed og håb for en bedre fremtid. Om forfatteren:Olav Hergel, f. 1956, er journalist, bl.a. tidligere ansat på Berlingske Tidende og nu på Politiken. Han vandt Cavling-prisen i 2006 for en serie om flygtninge og flygtningebørn på danske asylcentre. Har tidligere bl.a. skrevet bestsellerromanen Flygtningen (2006), der blev filmatiseret med Iben Hjejle i hovedrollen, samt Indvandreren (2010).

  • by Jakob Vølver & Martin Gylling
    £6.99

    Når vi rejser, søger vi det skønne og det storslåede. Men det er de grufulde og groteske oplevelser, vi husker bedst. Denne bog samler en række rejseberetninger fra danskere, hvis rejseplaner blev forpurret af sort uheld, sarte maver og katastrofale misforståelser. Og som du sikkert selv har oplevet, når du fortæller andre om dine rejser, så er det netop de værste oplevelser, der er de bedste rejsehistorier. Og de fortjener en bog. I Turen Går Ad Helvede Til kommer vi kloden rundt – til lands, til vands og i luften. Vi sidder bl.a. med på en tungtlastet motorcykel i gangtempo gennem England og Wales, gisper forfærdede på sæder uden fjedre i en ildelugtende bus i Egypten, sidder ved siden af en død medpassager i Østtyskland og lider søsygens kvaler på en synkefærdig katamaran i høj sø på grænsen mellem Peru og Bolivia

  • by Jacob Bøtter & Lars Kolind
    £13.49 - 11.49

    Unboss er en bog om arbejde og ledelse, du ikke har set mage til. Den sætter spørgsmålstegn ved alt det, du troede var en selvfølge: Troede du, at virksomheders formål var at tjene penge? Nej, de skal først og fremmest gøre nytte. De skal blive til bevægelser, der forandrer verden. Du er ikke mere ansat i dit job. Du er partner i et team. Din leder har ikke alle svarene, men hun kan stille de gode spørgsmål. Du arbejder ikke for at tjene penge til nogle ejere, du ikke kender. Du arbejder for en sag. Og du får selv en rimelig del af den gevinst, du skaber. Du går ikke på arbejde fra 8 til 16. Du arbejder der, hvor du er og hvornår det passer dig. Din virksomhed sælger ikke produkter til kunderne. Den skaber værdi sammen med kunderne. Og arbejder du i det offentlige, er det ikke budgettet der tæller. Det er den værdi, du skaber for borgerne. Unboss er skrevet i samarbejde med 100 visionære personligheder fra hele verden. De er kommet med nye ideer og konkrete eksempler. Det hele er bundet sammen af Jacob Bøtter og Lars Kolind. Resultatet er blevet en bog, der ikke bare vil skabe debat. Den vil skabe revolution.

  • - – og andre fortællinger fra 1700-tallets København
    by Peter Henningsen & Ulrik Langen
    £9.49

    I Hundemordet i Vimmelskaftet bevæger vi os blandt falskspillere, svindlere, tiggere, soldater og prostituerede i 1700-tallets København. Gennem en række episoder får vi indblik i, hvordan ære, vold, fællesskaber og hierarkier skabte rammerne for københavnernes liv i den indelukkede by. Mens kongefamilien boede i majestætisk pragt midt i byen, mens adelsfolk, rige handelsmænd og deres familier kunne trække sig tilbage til deres palæer og borgerhuse var virkeligheden en anden rundt omkring i de københavnske gader, hvor stanken, larmen og trængslen kunne gøre livet til en prøvelse for alle de almindelige mennesker, der levede i byen. Hundemordet i Vimmelskaftet er en anderledes og medrivende historiefortælling om København, københavnerne og det leben, vi normalt ikke hører om.

  • by Thomas Rathsack
    £7.99 - 10.99

    En terroraktion mod den danske ambassade i Islamabad dræber 11 mennesker - heriblandt ambassadøren og en amerikansk oberst. Angrebet er planlagt og udført af Al Qaida´s eliteenhed, Shadow Army, med topterroristen Mohammed Jamal Azzam i spidsen.Tre patruljer fra jægerkorpset indsættes i den hemmelige, amerikanske ledede Task Force Black, som har til formål at eliminere højtstående Al Qaida-medlemmer. De danske elitesoldater forbereder en operation i de uvejsomme bjerge mellem Afghanistan og Pakistan for at få ramt på Mohammed Jamal Azzam, men Al Qaida viser sig stærkere end antaget, og det kommer til en voldsom ildkamp, hvorunder flere jægersoldater bliver dræbt.Den 34-årige jægersoldat Michael Plessner, såres hårdt og slipper kun væk med nød og næppe. Et par døgn senere bliver han i bevidstløs tilstand fundet af en 14-årig afghansk dreng, Jahwed, som bringer ham til sin landsby. Her bliver Plessner omfattet af den lokale stammekultur, som indebærer, at landsbyboerne beskytter ham med deres eget liv som indsats.Men det rygtes, at Plessner holder sig skjult i landsbyen og Al Qaida-cellen vender tilbage i et forsøg på at tilfangetage og halshugge ham. En ny blodig konfrontation venter. Efterfulgt af en hæsblæsende flugt over de øde bjerge.Shadow Army er Thomas Rathsacks romandebut, og han skriver sig direkte ind i en international tradition for thrillere, som handler om elitesoldater på skarpe operationer.Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Bogen er første bind i en serie med jægersoldaten Michael Plessner som hovedperson. Anden bind er "Sort daggry" og tredje "Dødemandsbugten".Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet Stærk Under Pres – Håndbog i High Performance (2015, m. Rune Wåhlin Andersen).

  • by Anna Grue
    £6.99

    I en ejendom på Østerbro passer viceværtens kone, Jytte Svendløv, de ferierende beboeres blomster og kæledyr mod en beskeden betaling. En ordning, som hendes kunder er glade for – bortset fra de af dem, som på længere sigt kommer til at betale lidt mere, end de havde regnet med. Jytte er nemlig også pengeafpresser. Ikke i millionklassen – bare lige til dagen og vejen og en rejse sydpå i ny og næ: 5.000 kr. hist og 20.000 kr. pist … Det bliver til penge alt sammen, tænker hun og tænder endnu én af sine evindelige smøger.En dag falder hun i familien Agesens lejlighed over nogle informationer, som viser sig at kunne bruges i en langt større målestok, end hun er vant til. Ingredienserne er en berømt tv-vært, et uægte barn og en saftig sladderhistorie, der kan sælges anonymt til et ugeblad. Jytte er henrykt. Men der er én ting, hun har glemt at tage med i beregningerne: Hvad gør en mor, når hendes barn trues? Noget for noget er Anna Grues debutroman. I 2006 blev den tildelt Det Danske Kriminalakademis debutantpris.

  • by Elsebeth Egholm
    £7.99 - 6.99

    På årets første nat, i isnende kulde, forsvinder 18-årige Nina Bjerre fra en nytårsfest i Grenå. Dagen efter – ved sin bopæl på en klint 13 kilometer derfra - finder Dictes Svendsens søn, Peter, liget af Ramses Bulai, en gammel kending af politiet. Til stede på klinten den dag er også Peters nye nabo, en mystisk ung kvinde ved navn Felix.Peter selv forsøger at lægge sin fortid bag sig. Han benægter sit kendskab til Ramses, og senere forstår han, at også Felix holder noget skjult. Sammen forsøger de at kortlægge, hvorfor Ramses skulle dø, og hvorfor Felix skulle komme ud for en ulykke og lide et uerstatteligt tab. Pilene peger på en værdifuld last i et sænket skib et sted i Kattegat. En last, som nogen vil gøre alt for at finde. Sideløbende må den lokale politimand, Mark Bille Hansen, acceptere, at hans tidligere elskerinde nu er chef for Efterforskningen. Holdet fra Århus sætter hovedkvarter op på Grenå Politistation. To dage efter Nina Bjerres forsvinden, finder dykkerpigen, Kir, liget af en ung pige i havnen: Hun er nøgen og fastgjort til et anker, og hendes ansigt er flået af.Er liget i havnen Nina Bjerre? Havde hendes og Ramses’ drab noget med hinanden at gøre? Peter Boutrup må sande, at svaret ligger et sted i den fortid, han forsøger at glemme.Tre hundes nat er mere end en krimi. Elsebeth Egholm tager læseren med ind i miljøer på kanten af et kuldslået Danmark, til ludere, svinebønder, indsatte, pigebander og provinsens stille eksistenser. Hun præsenterer Dictes bortadopterede søn, Peter, som hovedperson. Som sin mor, Århus-journalisten, er han en overlever. Men et er at overleve – noget andet er at få det liv, man ønsker sig.

  • by Hjorth Rosenfeldt
    £10.99 - 9.49

    Du vil elske at hade Sebastian Bergman – kriminalpsykologen, der er provokerende, arrogant og lynende intelligent.16-årige Roger er forsvundet. Sandsynligvis er han stukket af til Stockholm, mener det lokale politi.Kort efter finder man Roger i en mose lidt nord for byen. Hans hjerte er fjernet fra kroppen.Sebastian Bergman er psykolog og førende ekspert inden for profilering af gerningsmænd. Men ud over at være lynende intelligent er han provokerende, arrogant og et mareridt af en kollega.Bergman har egentlig lagt arbejdet på hylden på grund af en personlig tragedie, men ved en tilfældighed bliver han inddraget i efterforskningen af mordet på den 16-årige dreng. Bergman har dog samtidig sin egen, private dagsorden – han ønsker adgang til oplysninger om en person, han ved findes i politiets registre.Dette er første bog i rækken af en planlagt serie med kriminalpsykolog Sebastian Bergman som hovedperson. Manden der ikke var morder er svensk krimi, når det er bedst. Der er spænding, troværdighed og underholdning fra start til slut. Michael Hjorth (f. 1963) er en af grundlæggerne af Tre vänner, et svensk produktionsselskab, der laver tv-serier, reklamefilm, teater og spillefilm – senest den succesfulde film Snabba Cash. Hans Rosenfeldt (f. 1964) er et kendt ansigt og en kendt stemme i Sverige, hvor han har været studievært på en lang række tv- og radioprogrammer. Han er desuden manuskriptforfatter. ”Vi indså begge to, på hver sin måde, at vi elsker at fortælle historier. Vi er gode til at fortælle historier. Vores mål er at underholde. Nogle gange mere end det. Aldrig mindre.” – udtalt af Hjorth og Rosenfeldt

  • by Edmund de Waal
    £11.49

    Smuk og betagende beretning om en jødisk families turbulente liv.I Haren med de ravgule øjne bruges 264 bittesmå, udskårne, japanske figurer – såkaldte netsuke – til at fortælle en usædvanlig og skæbnesvanger historie om den jødiske Ephrussi-familie, som levede et turbulent liv i Paris og Wien fra slutningen af 1800-tallet og frem gennem Anden Verdenskrig. Ephrussi-familien stammer fra Odessa, den jødiske by ved Sortehavet. Det var en af Europas rigeste og mest magtfulde familier. De ejede banker, rederier, store ejendomme og kontrollerede distribution og salg af korn i hele Europa.  Bogen begynder i Japan, hvor De Waal arver en usædvanlig smuk samling af netsuke af sin onkel. Samlingen har fulgt familien i mere end et århundrede. De Wall beslutter sig for at tage af sted på en mission med det formål efterforske og afdække historien bag de små netsuke-figurer og dermed også historien bag sin egen slægt. Romanen er den mest overraskende succeshistorie i den engelske bogbranche sidste år, og den vandt da også den prestigefulde COSTA AWARD 2011, og samtidig har den ligget på den engelske bestsellerliste i mere end seks måneder.  Haren med de ravgule øjne er Edmund de Waals debutroman. Han er en af verdens mest kendte keramikere.

  • by Suzy Wengel
    £16.49

    Nu er travlhed ikke længere nogen undskyldning for at ringe til pizzamanden.”Jeg har ikke tid til at lave sund mad” er en af de mest almindelige undskyldninger, for mange tror, at det tager lang tid at lave gode og sunde måltider. Men sådan behøver det slet ikke at være, lover Suzy Wengel, kvinden bag spisesystemet Sense.Gennem de seneste seks år har hun hjulpet hundredtusindvis af mennesker med at opnå en sundere vægt og bedre spisevaner med sine helt enkle principper om håndfulde og spisekasser. Men hun ved også, både fra sit tætte samspil med læsere, følgere og online-klubmedlemmer og fra sin egen travle hverdag, at hvert et minut i køkkenet tæller, når der er knald på. Derfor har hun sat sig for at vise, at man sagtens kan lave god og mættende mad, selv om der kun er 20 minutter at gøre godt med – eller endnu mindre.”Jeg gør det jo selv to-tre gange om ugen, og familien synes altid, at det smager sindssygt godt. F.eks. når jeg laver gryderetter med skønne rester fra køleskabet og bælgfrugter fra dåse eller pasta fra skuffen. Så en del af kunsten er at have et godt lager, som man altid kan trylle et lækkert, sundt og mættende måltid ud af i en fart,” fortæller Suzy Wengel.I sin nye bog Sense Express præsenterer hun en perlerad af lynopskrifter til alle måltider i fire uger. 20 minutter i køkkenet er den maksimale tidsramme. Nogle retter er dog klar til at komme på bordet efter bare 10 minutter.

  • by Wenche Thinnesen Vogtmann, Ulrika Louisa Bjerregaard, Elisa Lykke, et al.
    £13.49 - 11.49

    I januar 2021 udgav syv kendte, danske kvinder den dampende hede novellesamling ’KVINDEFANTASIER’ med otte selvstændige, erotiske noveller. Novellesamlingen blev et hit, skabte massiv medieomtale om kvinder og lyst, lå på bestsellerlisten i månedsvis og førte til udgivelsen af både ’KVINDEFANTASIER II’ og en ’MANDEFANTASIER’.Med ’KVINDEFANTASIER III’ er stafetten givet videre til ALT for damerne og deres læsere. Hvor de tre første bøger bevægede sig i de kendte kvinders og mænds univers, giver denne samling ordet til alle de andre vidunderlige kvinder, der findes i det danske land: singlekvinder, gifte kvinder, yngre og ældre. Novellerne i ’KVINDEFANTASIER III’ er således nøje udvalgt blandt de mange, der blev sendt ind til en konkurrence udskrevet i samarbejde mellem Elisa Lykke og ALT for damerne. Det er ti historier, som afspejler den danske kvinde og hendes fantasier og erfaringer. De udvalgte fantasier er forfattet af kvinder, der elsker at skrive, og som er fascinerede af det, som sex kan på skrift i forhold til det store, visuelle marked. Om foreningen af erotisk novellesucces og ALT for damernes læsere siger chefredaktør Rikke Dal Støttrup: ”Vores læsere er helt almindelige kvinder, der har elsket, været i sorg, født, givet og taget og levet. Novellerne afspejler et realistisk, men fantasifuldt forhold til sex.”Ideen til de pirrende samlinger af fantasier står Manager og PR-agent Elisa Lykke igen for. I samarbejde med ALT for damerne har hun udvalgt de ti noveller forfattet af magasinets læsere: Cristel Cristine Catherine Aaen Emé, Tilde Liv Andersen, Tijana Duus, Astrid Willum, Ulrika Louisa Bjerregaard, Mette Kjølstad, Anette Nygaard, Wenche Thinnesen Vogtmann, Tina Marie Kragh Jensen og Yasmin Elvira Steenholdt.For at lade fantasien flyde frit fremgår det ikke, hvem der har skrevet hvilken novelle. Det må læseren selv fantasere om …

  • by Sigurd Barrett
    £19.49 - 16.49

    Hvad ved vi om vores verden, og hvorfor er det så vigtigt, at vi lærer at passe på planeten? Hvordan blev Jorden dannet? Hvad var Big Bang? Hvordan opstod livet på Jorden? Hvorfor skinner Solen? Og hvordan kan det være, at en blyant falder ned på gulvet, hvis man giver slip på den?Med tilhørende sange, film, brætspil og aktivitetsbog tager Sigurd os med på en rejse, som både fører os ud i rummet, rundt i verden, ind i menneskekroppen og ud i naturen. Sigurd Barrett har arbejdet intenst de sidste par år sammen med guitaristen og komponisten Eskild Dohn, og med hjælp fra dygtige fagkonsulenter fra store dele af den videnskabelige verden er det lykkedes at skabe et unikt bogværk, som fortæller om naturvidenskab på en måde, så hele familien kan være med. Vi skal både høre om Jordens opståen, om solsystemet, om dinosaurer og om videnskabsmænd, der gør store opdagelser – ind imellem helt tilfældigt. Om naturlove, om rumrejser, om sorte huller, om stjerner, om kroppen og om klimaet.Målgruppen er 5-100 år, og der er sange og film til hvert enkelt af bogens 16 kapitler, som alle nemt kan tilgås på mobiltelefonen via de fortrykte QR-koder.Hele bogen er gennemillustreret med Jørgen Eivind-Hansens vidunderlige, informative og sjove tegninger.

  • by Ulla Terkelsen
    £19.49 - 16.49

    Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.

  • - Hjælp din teenager til at mestre livet – også i modgang
    by Pia Callesen
    £17.49

    Ny bog fra psykologen og bestsellerforfatteren Pia Callesen med inspiration, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere.Mange unge har det i dag svært og kæmper med bekymringer, negative tanker og lavt selvværd. Det er smerteligt at se sin teenager mistrives, og som forældre vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at mindske deres tristhed, uro og ubehag. Problemet er, at vi ofte gør alt for meget.Når vi i bedste mening har al opmærksomhed rettet mod de unge for at hjælpe dem ud af deres tristhed og skærme dem mod smerte, risikerer vi modsatte effekt. For i vores kamp mod mistrivslen fastholder vi vores teenageres fokus på egne bekymringer og negative tanker, og det kan føre dem ind i en tung spiral af modløshed.I stedet skal vi vise dem, at negative tanker og følelser som tristhed, vrede, angst, sorg og frygt er lige så normale, uundgåelige og forbigående som glæde, stolthed og lykke. Vi skal hjælpe dem til at undgå timelange spekulationer om eget værd ved at lade bekymringerne være og i stedet flytte fokus ud i verden væk fra sig selv. På den måde kan de lære at mestre livet – også når det er svært.Mod på Livet er en inspirationsguide til forældre, som bygger på teorien bag metakognitiv terapi og forfatterens erfaringer med de udfordringer, som unge og deres forældre fortæller om i terapien.Bogen giver eksempler, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere i at flytte fokus fra den indre til den ydre verden og til at tænke mindre og leve mere.

  • by Thomas Rydahl
    £19.49 - 16.49

    Efter en svær skilsmisse er Flemming tvunget til at starte forfra. Han flytter til et sørgeligt baghus på Østerbro, mister både sit job og sin hverdag med børnene. Det eneste, Flemming vil, er at komme tilbage til det liv, han kender.Da det ser værst ud, støder han på en mystisk klub, der dyrker æstetik, mad og forførelse – og Søren Kirkegaards filosofi. Mødet med de karismatiske mænd og kvinder i Forførernes klub ændrer Flemmings liv, og han bliver selv forvandlet. Verden ligger åben som en grillet østers. Pludselig kan han forføre sig til penge, indflydelse og sex. Men hvad vil han egentlig? Og hvad er prisen for at blive fri af sin fortid?Forførernes klub er en roman om at miste sig selv for at blive sig selv. En roman, der folder sanserne ud og flirter med kærlig- hed, død, venskab og ikke mindst Søren Kierkegaard. Her er lange sommeraftner på Østerbro, en forbudt weekend i Berlin og en tragisk nat, der kaster skygger tilbage til fortiden.

  • by Ines Geipel
    £19.49 - 16.49

    I KAMPZONEN undersøger forfatteren Ines Geipel den stigende radikalisering i Østtyskland, som også i Danmark har optaget spalteplads i aviserne. Er Tyskland en europæisk idealstat, eller et dybt splittet land, hvor arven fra anden verdenskrig stadig ikke endegyldigt er arkiveret i fortiden?Igennem sin egen østtyske familiehistorie forsøger forfatteren at forstå, hvilke strømninger der gør sig gældende i den tyske samtid, når et højreekstremistisk parti som Alternative für Deutschland stormer frem i meningsmålingerne, og der opstår ’nazistisk undtagelsestilstand’ i Dresden i november 2019.På mange punkter er Geipels egen historie et spejl for de mest ekstreme sider af den tyske historie; hendes bedsteforældre havde høj rang i SS, hendes far var terroragent for Stasi, og hun selv var indrulleret i det østtyske dopingprogram for topatleter. Da hun forsøgte at afhoppe til Vesten, fejlopererede man med overlæg Geipel, så hun aldrig var i stand til at konkurrere igen.Alt dette anvender hun i KAMPZONEN i et forsøg på at klarlægge, hvor Tyskland står i det 21. århundrede. Hendes arbejde har gjort hende til en af de mest brugte eksperter på området, og KAMPZONEN er stadig en stor bestseller i Tyskland.

  • - med tegninger af Roald Als og tekster fra ATS
    by Gorm Vølver, Ole Rasmussen & Roald Als
    £12.99

    Året der gak 2020 er en god nyhed til alle, der elsker skarp satire og gode grin.De to ATS-redaktører Ole Rasmussen og Gorm Vølver har hvert år siden 1993 udgivet deres egen populære årbog, men nu har de allieret sig med satiretegneren Roald Als og ændret formatet, så tegneren får plads til sine gale streger.I denne nye bog får man altså ikke bare alle de bedste tekster fra Politikens satirespalte ATS (At Tænke Sig), men også årets sjoveste tegninger af Roald Als.Der bliver taget fat på årets mest markante begivenheder, og det er ikke kedeligt. Selv den for alle alvorlige coronaepidemi får et humoristisk tvist, når f.eks. danskernes hamstring af toiletpapir kommer under kærlig behandling med gode råd til, hvad man ellers kan tørre sig i. Forfatterne tager også fat på andre katastrofer. For eksempel Donald Trump, selv om han er svær at gøre til grin, fordi han klarer det så fremragende selv.Men det er først og fremmest begivenheder og personer fra den hjemlige andedam, der er udsat for satire i Året der gak 2020, hvor man blandt andet kan læse om nedsmeltningen hos de alternaive og deres tidligere leder Uffe Heltvæk. For ikke at tale om partiets nye ledelse, ’Fock og Gejl’, der ifølge ATS lyder som titlen på en tysk pornofilm fra 70’erne. Josephine Fock forklarer i øvrigt til ATS, at hun under coronakrisen altid iførte sig handsker, før hun begyndte at ruske partimedlemmerne.

  • - et roadtrip
    by Hanne Sindbæk
    £19.49 - 16.49

    En biografisk rundrejse med erhvervsmanden Lars Seier om, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.Lars Seier er blevet rastløs. Siden han i 2015 forlod sit livsværk, Saxo Bank, har han ledt efter et nyt ståsted i tilværelsen. Han har ikke kunnet finde ét og har indtil videre taget til takke med at finde mange. Derfor er han nu, som andre milliardærer før ham, blevet ejer af en fodboldklub og to Michelin-restauranter. Han har også et cykelhold, en ishockeyklub og 11 luksusbiler, hvoraf han kun bruger en, men han gider altså ikke at bøvle med at sælge resten. Han har hus i London, slot i Schweiz, fast suite på D’Angleterre, og senest har han købt en bid af sin ungdom, nemlig den legendariske Café Dan Turèll. Samtidig har han kastet store penge og meget energi ind i et nyt højteknologisk finansprojekt, Concordium, som han håber bliver hans livs bedste forretning.I denne samtalebog rejser den succesfulde erhvervsmand med forfatteren Hanne Sindbæk rundt og enbesøger de steder, der har haft betydning for hans liv: Løgstrup, Torremolinos, London, Berlin, Schweiz, Tyskland og retur til København med et smukt punktum for rejsen på Restaurant Geranium.Det er blevet til mere end 100 timers samtaler. Om Trump, Boris og Brexit; om fodbold, fankultur, kunst og kryptovaluta; om Liberal Alliances opbygning, storhed og fald og om den slags mad, der sprænger skalaen på Maslows behovspyramide. Om hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen, og om vi i virkeligheden blot er brikker i en computersimulation?

  • by Sigurd Barrett
    £15.99 - 14.49

    Sigurd Barret har udvalgt 24 af sine yndlingshistorier fra Bibelen. Historier, der vil undre, kalde på smil, tårer og føre samtaler om livets store spørgsmål med sig. Disse historier genfortæller han uhøjtideligt og humoristisk for børn i alle aldre, der får et billede af det kristne budskab og de værdier, som vores kultur er rundet af. / Bogen indeholder kode til download.Du kan få adgang til en række film, hvor Sigurd synger og fortæller historierne for tøjdyret Snapper. Hent filmene her bibelhistorier.contentbase.dk Du skal oprette dig som bruger med den unikke kode og derefter kan du altid downloade filmene. Sigurd Barret er pianist, tv-vært, entertainer og forfatter.

  • by Jerk W. Langer & Karen Lyager
    £19.49 - 16.49

    Helt naturlig, vidunderlig mad med et højt indhold af proteinet collagen kan forsinke en lang række af de gener, der melder sig med alderen. Nu kommer den første store guide til, hvordan man skal spise for at forynge kroppen indefra.Mange mennesker snyder sig selv for naturens eget superprotein, collagen, når de er midt i livet, og det er synd. Mad med collagen kan holde led og knogler velkørende og stærke, bevare hudens fasthed og fylde og gavne fordøjelse og vægt. Men mange af os siger nej tak til de dele af madvarerne, der er allermest smækfyldt med collagen. Gennem de seneste år er collagenpulver blevet et kæmpehit verden over, og nu kommer den første store guide til, hvordan man forsyner sin krop med denne vigtige byggesten i form af helt naturlig mad. Nemlig i en ny version af den anti-inflammatoriske kost, som collagen passer perfekt ind i, da det i sig selv er anti-inflammatorisk. Collagen findes bl.a. i fisk, skaldyr, fjerkræ og i ”glemte” dele af kvæg, lam og grise, som vores bedsteforældre var verdensmestre i at trylle lækker mad ud af. I en moderne collagenrig kost bliver alle de værdifulde dele af dyrene udnyttet og kombineret med masser af lækre grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder, bær og fuldkorn. Læge Jerk W. Langer og sundhedsredaktør Karen Lyager har samlet de bedste råd fra collagenforskningens spydspidser over hele verden i en overskuelig kostplan med masser af køkkentips til, hvordan læseren nemmest håndterer collagenrige råvarer og får maksimal glæde af deres sunde indhold – også i en travl hverdag. Bogens 75 opskrifter er kreeret af kokken Kjeld Sørensen, der har arbejdet med collagen hele sit professionelle liv, bl.a. på den navnkundige fiskerestaurant Den Gyldne Fortun i København.

  • by Sofie Malmborg
    £14.49 - 17.49

    København, år 1750.Den unge kræmmersøn Frederik Bargum kommer i lære hos en af byens mest velhavende købmænd. Her oplæres han i handlens ædle kunst, og han har talent. Da købmanden dør, gifter Bargum sig til en andel i forretningen og går straks i gang med at bygge sit eget palæ og virkeliggøre de storstilede forretningsideer, han har fået på rejser rundt i Europa. Først er det tobaksplantager, der skal gøre Danmark selvforsynende. Så er det hvalbarder til det voksende marked for krinolinekjoler. Bargums ideer slår fejl, men da han hører om en ny lovende handelsvare – nemlig slaver – grundlægger han et kompagni, der skal tjene penge på trekantshandlen mellem Afrika, Vestindien og Danmark. I en elegant og sanselig prosa beskriver Sofie Malmborg den driftige Frederik Bargums indre og ydre liv i 1700-tallets borgerskab. Han er både en ustoppelig visionær som Lykke-Per og en skrupelløs chancerytter som Stein Bagger, og der er mange sårede skæbner i hans kølvand. En af dem er hans datter Rebecca, der som femårig blev efterladt, da hendes forældre flygtede ud af landet med kreditorerne efter sig. I romanens andet spor er det den nu 21-årige Rebecca, der mindes sin barndom i den velbeslåede, men følelseskolde familie, og efterhånden kommer på sporet af, hvad det egentlig var, der skete, og hvor hendes forældre nu befinder sig.

  • by Louise Penny
    £13.49 - 11.49

    Det er vinter i Three Pines, og den lille soveby ligger dækket af sne. Men pludselig gennemskærer et skrig den frostklare luft. En tilskuer til en uskyldig curlingkamp anden juledag er fundet livløs efter et dødeligt elektrisk stød. På trods af et stort publikum er der ingen vidner, og umiddelbart heller ingen spor. Inspektør Gamache tilkaldes, og i den døde kvindes fortid finder han både hemmeligheder og fjender – noget det viser sig at Gamache selv er bekendt med at have …Nådestødet er anden bog i Louise Pennys serie om livet i Three Pines. Første bog, Mørkt motiv, er udgivet samtidig, og bog 3 og 4 i serien udkommer også i 2020.

  • by Louise Penny
    £13.49 - 11.49

    Indbyggerne i Three Pines vågner langsomt morgenen efter Thanksgiving – alle på nær én …Panikken og forvirringen spreder sig i den ellers trygge by, da et højt elsket medlem af lokalsamfundet findes død i ahornskovene. Men det må da være en vådeskudsulykke – for hvem kan have ønsket Jane Neal død?Med en lang karriere i det canadiske politi ved politiinspektør Armand Gamache bedre end nogen at hemmeligheder kan lure bag de hvide stakitter i byen, hvis bare man kigger grundigt nok efter.

  • - Erindringer III
    by Ritt Bjerregaard
    £13.49 - 11.49

    Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage.

  • by Sara Bouchet
    £14.49 - 17.49

    Fængslende spændingsroman om dystre hemmeligheder, der kan påvirke et helt liv, om skjult begær, falske erindringer og uventet lys i mørket. Susanne og Karl har været lykkeligt gift i 30 år. Nu vil de kaste sig ud i et nyt kapitel af deres liv og flytte fra Langå til Frankrig. Susanne er taget i forvejen og netop ankommet til deres nye hus, da to gendarmer banker på og fortæller, at Karl er død om bord på færgen til Jylland. Da det første chok har lagt sig, dukker spørgsmålene op: Hvad lavede Karl på den færge? Var han alene? Var deres ægteskab overhovedet lykkeligt? Besat af at konfrontere den kvinde, hun forestiller sig har taget Karl fra hende, indleder Susanne en intens og følelsesmæssig jagt på sandheden. Men hurtigt peger sporene også mod hendes egen fortrængte fortid. Og hvor langt er hun egentlig villig til at gå?

  • by Kevin Kwan
    £13.49 - 11.49

    Da Nicholas Young finder ud af, at hans bedstemor Su Yi ligger for døden, skynder han sig til sit barndomshjem Tyersall Park i Singapore for at være ved hendes side. Men han er ikke alene. Hele Shang-Young-klanen er der for at kappes til sidste blå blodsdråbe om matriarkens formue og smukke besiddelser.Fra Manila til Suluhavet, fra en kidnapning på en af Hong Kongs fornemmeste privatskoler til et overraskende frieri foran et indisk palads bliver det tydeligt, at kun én ting er større end stenrige menneskers formuer: Deres problemer.

  • by Jussi Adler-Olsen
    £7.99 - 6.99

    Ny udgave af to populære noveller. Læserne er glade for Jussi Adler-Olsens sans for en god historie og hans særlige sans for humor. Begge dele finder man i de to noveller Små diskrete drab og Sprækken, som nu genudgives i en ny udgave. Små diskrete drab er historien om Lars Hvilling Hansen, der tager skæbnen i egen hånd, da hans kone forlader ham med en salut om, at han er blevet kedelig. Men Lars finder et sted, hvor det ikke skorter på kvinder, der er glade for hans talenter, når de vil skaffe sig af med en rig, besværlig ægtemand. I Sprækken bliver kriminaldetektiv Bernd Schmidt kaldt ud til et mystisk drab: To gamle mennesker har fået halsen skåret over. Mysteriet har sit udspring langt tilbage, da soldaten Uwe Puppels deserterer fra den tyske hær under krigen og gemmer sig på loftet hos sin kæreste. Små diskrete drab har været udgivet i antologien Liv for liv med titlen Små pikante drab. Sprækken er tidligere udgivet som e-bog.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.