We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Mit liv i ordene
    by Elena Ferrante
    £12.99

    Her får vi endelig lov til at kigge med i skrivebordsskufferne hos den forfatter, der gav os Napoli-romanerne og flere andre højt elskede bøger. Over tyve års breve, essays, overvejelser og interviews samler sig til et unikt billede af en forfatter, som for mange er legemliggørelsen af, hvad det vil sige at elske det skrevne ord.Her taler Ferrante åbent og frimodigt om, hvorfor hun som forfatter har valgt at træde om bag sine romaner og være anonym, om sine bekymringer og glæder over filmatiseringerne, om skriveblokeringer, om Italien, om moderskab og feminisme, barndom og fantasi. Resultatet er et spillevende, intimt selvportræt af en arbejdende forfatter.

  • by Niklas Ekstadt & Henrik Ennart
    £12.99

    Happy Food er en bog om, hvordan mad påvirker vores lykkefølelse og har potentiale til at forandre læserens liv. Begge forfattere har arbejdet med mad det meste af deres voksenliv, men først for nyligt har de fundet ud af, hvordan maden kan være en game changer for, hvordan vi har det mentalt. Indsigten i, hvordan maden påvirker vores tarmbakterier, har allerede kastet helt nyt lys over de mest almindelige livsstilssygdomme. Denne bog beskæftiger sig med den næste revolution, nemlig hvordan den mad, vi spiser, påvirker vores psykiske velvære. Ny forskning peger på, at moderne spisevaner ikke blot er skyld i fedme, diabetes, glutenintolerance og mavetarmsygdomme. De er også kilde til psykisk sygdom og ubalance. Vores tarmbakterier har indflydelse på hjernen, og hvis ikke de gode af slagsen får den mad, der får dem til at trives, påvirker det vores psykiske velbefindende. Heldigvis gælder princippet også den anden vej: Med den rigtige mad på tallerkenen kan vi påvirke hjernen, så både humøret og energiniveauet får et løft. Den kan endda være med til at afhjælpe angst og svær depression. Happy Food guider læseren igennem den seneste spændende forskning og viser, hvordan rigtig, naturlig mad i modsætning til bl.a. forarbejdede fødevarer hjælper os med at få hjernen i topform. Den indeholder 38 nemme opskrifter på mad, der er god og helbredende for både krop og sjæl.

  • - Da jeg mistede livet og lærte at leve
    by Rikke Schmidt Kjaergaard
    £10.99

    Rikke Schmidt Kjærgaard er 38 år gammel, mor til tre og har godt gang i sin karriere som forsker, da hun 1. januar 2013 pludselig bliver ramt af en aggressiv bakteriel meningitis, og få timer senere får hjertestop og dør. Mirakuløst bliver hun genoplivet, men Rikke er i koma. Da hun vågner, er hun ’fanget’ i sin egen krop – lammet og ude af stand til at signalere til familie og sygehuspersonale, at hun ikke er hjernedød, men kan høre, se og forstå. Først da hendes mand opdager, at hun blinker, begynder en lang, sej kamp tilbage til livet.Blink – da jeg mistede livet og lærte at leve er en dramatisk fortælling om at tabe alt på et øjeblik og samtidig en stærk kærlighedshistorie om sammenhold i familien og om stædighed og vilje. Rikke er en af de få, der kan berette, hvordan det opleves at blive genoplivet, at vågne fra en koma, og hendes historie er en inspirerende og dybt bevægende fortælling om at prioritere det vigtigste i tilværelsen, når man har været på kanten af livet. Bogen har forord af den verdensberømte amerikanske bestsellerforfatter Bill Bryson.

  • by Erik Valeur, Peter Johannes Schjødt, Arne Gaardmand & et al.
    £11.49

    Magtens Bog sætter fokus på den mørke side af magtens Janusansigt, idet den foretager en systematisk gennemgang af den magtudøvelse, der praktiseres i det skjulte og tilsyneladende får stadigt bedre betingelser. Bogens analyser tager afsæt i ’Magtens Galleri’, en satirisk udstilling af en række centrale dokumenter fra store danske skandaler og opererer ud fra tesen om, at et udbredt kendskab til demokratiets skævskud og fejltagelser kan blive blot et lille skridt på vejen til en mere åben og demokratisk samfundsudvikling. Magtens bog sætter indledningsvis kritisk-satirisk lys på magtudøvelsens instrumenter, mønstre og psykologi, for derefter i bogens centrale del at udfolde en række magtforløb i et dybere perspektiv. De 30 konkrete historier der her gennemgås repræsenterer først og fremmest sager, hvor det senere har været muligt at gå slagkraftige magtprocesser efter i sømmene og se dem i en større sammenhæng. Afslutningsvis krydres de analytiske forløb med en gengivelse af de originale katalogtekster fra udstillingen ’Magtens Galleri’. Magtens bog er en moderne klassiker inden for journalistiske publikationer og er blevet til i et samarbejde mellem 35 journalister. Den foreligger nu som digital genudgivelse.

  • by Jakob Olrik
    £7.99

    Endelig kommer bogen, hvor en mand tager bladet fra munden og afslører de dybeste hemmeligheder om sig selv og andre mænd. Hvorfor mænd tænker og opfører sig, som de gør. Det her er redskabet til kvinder, der gang på gang bliver frustrerede over deres mands reaktioner og handlinger. Til kvinderne, der i årevis har ledt efter mr. Right, og som stadig ikke fatter, hvorfor de ikke har fundet ham. Til kvinderne, der er i forhold der knager, og som ikke aner, om det virkelig er reglen om. at toiletbrættet skal være slået ned, der gør, at han ikke gider have sex med hende. Og i korte ord: til kvinder der gerne vil vide lidt mere om mænd, så de bedre kan forstå dem – og ikke mindst håndtere dem! Her er sex gode råde om alt! Hvordan du tiltrækker ham, hvordan du forfører ham, hvordan du binder ham og hvordan du beholder ham! Det er ikke så svært ... når man først får det lært! Om forfatterenJakob Olrik blev for alvor kendt i programserien "I seng med DR2". Herefter gik det stærkt som fast sexekspert i Go" Morgen Danmark (sommeren 2010), debattør i diverse aviser og blade, "sexguide" i det Københavnske natteliv for Politiken og meget mere.Tidligere har han været med til at etablere sexologuddannelsen samt kognitiv parterapeut uddannelsen, der begge stadig har til huse i Wildersgade i København. Og i 2010 udkom Jakobs første bog: ”Mer´ og bedre sex”.

  • - Ledelse fra fronten
    by Kim Kristensten
    £13.49

    Årets Ledelsesbog 2015. Som leder må du – især i vanskelige tider – have mod til at stille dig i forreste linje, udpege en retning og sige: Følg mig! Kim Kristensen har stået i de mest krævende situationer, en leder kan opleve. Som officer har han flere gange ført danske soldater i krig, hvor beslutninger i bogstaveligste forstand er et spørgsmål om liv og død. Han har senere brugt sine erfaringer med ledelse i erhvervslivet, den kommunale verden, diplomatiet og kongehuset, hvor han i dag fungerer som ceremonimester. Eksemplets magt er stærk og tydelig, skriver Kim Kristensen i sin bog. Du skal lede fra fronten. Du skal gå forrest. Det skaber tillid og troværdighed blandt medarbejderne, at de ved, at du nok skal være der, ikke kun når skåltalerne holdes, men også når det gør allermest ondt. Med baggrund i egne erfaringer giver han samtidig en række effektive redskaber til at skabe en unik strategi med konstant fokus på hård træning samt viljen til at sætte drømmeholdet. Det er fundamentet for ledelse i verdensklasse. Bogen er også et opgør med Rambo-ledelse og kæft, trit og retning. Du skal elske dine medarbejdere, lyder hans provokerende budskab. Det er dem, der i sidste ende skal skabe resultaterne, og først når de mærker din omsorg, er de parate til at følge dig gennem ild og vand.

  • by Anders Legarth Schmidt
    £12.99 - 15.99

    Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg. Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe. Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag. I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko. Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling. Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods.

  • by Jonathan Taplin
    £13.49 - 14.49

    Jonathan Taplin, der er ekspert i digitale medier, leverer i denne bog et bidende opgør med de internet-mastodonter, der bliver rigere og rigere og mere og mere dominerende, mens blandt andre musikere, forfattere, filmskabere og journalister betaler prisen. Taplin skønner, at de årligt mister 50 mia. dollars, som i stedet går til ejerne af de monopollignende selskaber. Det, man tidligere skulle betale for, er nemlig nu blevet ”gratis”. For Google, Amazon, Facebook og YouTube tager sig betalt på anden måde – nemlig ved at handle med de oplysninger, de indsamler om deres brugere. Bogen er også historien om, hvordan internettet blev skabt af en flok idealister – og nogle hackere – i 1990’erne, og hvordan det siden er blevet kapret af en gruppe ekstremt højreorienterede mænd, der ser monopolerne som noget naturligt og staten som en fjende.

  • by Stephen King
    £11.49

    ”Rædslen, der ikke ville få ende før om otteogtyve år – hvis den nogensinde fik ende – begyndte så vidt jeg ved med en båd af avispapir, som sejlede i en rendesten, der svulmede af regn.” Sovebyen Derry i Maine, USA, ligner med sine parcelhuskvarterer, fastfoodrestauranter og butikker alle andre byer i provinsen. Men det er kun på overfladen. I byens kloaker ligger noget på lur og venter. Det onde.I halvtredserne besejrer en gruppe børn ondskaben. De føler sig alle udstødt og mislykkede, og den nye følelse af at høre til giver dem styrken til at drive det skrækkelige tilbage, hvor det kom fra. Siden lover de hinanden igen at samles, hvis byen nogensinde igen hjemsøges af ondskab. Mange år senere ryster en række gådefulde forsvindinger på ny Derry, og så griber Mike Hanlon telefonen og ringer til sine gamle venner. Alle forlader de hjem og familier, hverdagsliv og karrierer, for endnu en gang at trodse skrækken og møde Det onde.

  • - Fritz Schur
    by Hanne Sindbæk, Niels Sandøe & Thomas Svaneborg
    £7.99

    FRITZ SCHUR har i årtier været en del af magtens inderkreds. Han har arbejdet målrettet på at nå sin position, siden han som ung kom i nærkontakt med Venstres unge løve, Anders Fogh Rasmussen.Han blev bestyrelsesformand for tre af Skandinaviens største statslige selskaber, DONG Energy, SAS og PostNord uden anden uddannelse end to år på handelsskole og uden erfaring i at lede en stor virksomhed.I 2010 kulminerede rejsen mod samfundets top, da han blev udnævnt til dronningens kammerherre, en titel han har opnået på rekordtid.I Kammerherrens nye klæder går de tre journalister Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas Svaneborg helt tæt på manden og de mange myter, han selv har skabt om sin person.FRITZ SCHUR inviterer samfundets spidser på generøse middage og store baller i sit rokokohus, som han insisterer på at kalde et slot. Han er mæcen for Venstre såvel som for Kongehuset i en grad, så man må spørge, om man kan købe sig til magt, indflydelse og anseelse i Danmark? Alt tyder på, Fritz Schur har gjort det!

  • by Markus Grigo
    £11.49

    Markus Grigo, dessertkok og bagedommer på tv, er kendt for sine fantastiske kager og desserter af høj kvalitet. Denne bog er en ny udgave af Grigos hjemmebag – i tykke skiver og store mundfulde. Det er en samling af de allerbedste kageklassikere samt nye opskrifter, som alle får tænderne til at løbe i vand. Her er alt, hvad hjertet måtte begære af håndterbare kager til både festlige lejligheder og hyggelige stunder. Fra cookies, kanel­snegle, donuts og brownies til bradepandekager, tærter, lag­kager og julesmåkager samt ikke mindst pandekager og vafler. Tyskfødte Markus Grigo er både uddannet bager og kok. Som ung fik han hurtigt en lidenskab for det søde, fine køkken og har specialiseret sig som konditor og dessertkok i England og siden 1991 i Danmark. Har arbejdet på nogle af landets bedste restauranter, heriblandt Søllerød Kro, Jan Hurtigkarl og Gera­nium. Har sideløbende haft sin egen virksomhed med produk­tion af luksuskager og is. Er forfatter til en række bøger, har holdt foredrag og medvirket i diverse tv­programmer. Er flere gange prisbelønnet for sine kager og desserter og har blandt andet modtaget hædersdiplom for sin konditorkunst fra Det Gastronomiske Akademi. I dag arbejder Markus som teknolog og beskæftiger sig derigennem med chokolade, som er en af hans store, søde passioner.

  • by Amor Towles
    £12.99 - 15.99

    Grev Alexander Rostov, hofjægermester og ridder af Skt. Andreasordenen, residerer allerede i suite 317 på Hotel Metropol i Moskva, da han i foråret 1922 bliver stillet for ’Hastekomitéen under folkets intendantur for indre anliggender’ anklaget for at have skrevet et digt (og for ikke at ville fralægge sig sine adelstitler). Det er i årene umiddelbart efter Den Russiske Revolution, og Rostov idømmes livslang husarrest på hotellet. Træder han uden for hoveddøren, vil han blive skudt ned på stedet. Alexander Rostov er en dannet og vidende mand med et ukueligt sind, men han har aldrig rørt en finger i hele sit liv. Nu skal han stige de 110 trin op til et lille hummer under loftet hver aften og ned igen hver morgen for at gå til hånde på hotellet. Det gør han i de næste fire årtier, og det kunne lyde som en trist skæbne. For grev Rostov bliver det en gave, og for de mange fantastiske mennesker omkring ham bliver det en fest.

  • by Lasse Holm
    £13.49 - 11.49

    Foråret 866. En nordengelsk landsby bliver overfaldet af vikinger. På byens galgeplads står den dansk-saxiske dreng Wulf med løkken om halsen. Mens landsbyen brænder bag dem, tager angriberne ham med til deres ringborg og kalder ham Rolf. Langsomt går det op for Rolf, at overfaldet på landsbyen ikke var tilfældigt: Den berømte viking Ragnar Lodbrogs fem sønner – Bjørn Jernside, Ivar Benløs, Sigurd Slangeøje, Ubbe Frillesøn og Halfdan Hvidsærk – er kommet til England for at hævne deres far, som er død af slangebid i den northumbriske kong Ællas varetægt. Da brødrenes hævntogt udvikler sig til en storstilet invasion, og Rolfs egne hemmeligheder gradvist bliver afsløret, starter et kapløb med tiden. Kan han nå at bevise kongens uskyld og forhindre den massakre, der truer i horisonten? Lodbrogsønnernes hævn bygger på virkelige begivenheder og er første del af en trilogi om den tidlige vikingetid.

  • by Jesper Holm
    £7.99 - 6.99

    Jesper Holm har skabt et unikt univers, hvor kristusmyten, middelalder og tempelriddere på forunderlig vis smelter sammen med nutiden i en hæsblæsende jagt for at afdække og beskytte nogle af verdenshistoriens store hemmeligheder. De har holdt sig skjult i syvhundrede år, siden deres sidste stormester blev brændt på bålet i 1314. Men ikke mere. Da en af ordenens riddere findes korsfæstet på en særlig bestialsk måde, er det et signal om, at ikke kun ordenen, men også den hemmelighed tempelridderne beskytter, er truet med udslettelse. I et indviklet spind af koder, gamle konspirationer, magtfulde modstandere og med døden i hælene, har den unge Noah Smith fireogtyve timer til at finde tempelriddernes hemmelighed og sørge for, at den aldrig ser dagens lys. Corpus Christi er første bind i Jesper Holms serie om den tavse og arrede tempelridder Noah Smith, der indtager sin plads i den række af mænd, der stadig beskytter den ældgamle ordens hemmeligheder.

  • by Maja Vase
    £12.99

    Sprøde og fløjlsbløde, salte og syrligsøde, delikate og dejligt inspirerende. 74 kager til dig, der elsker at bage. MAJAS KAGER er nyeste bog fra kageeksperten Maja Vase. Med små tvists og fine detaljer fortolker hun her en lang række klassiske kager og giver dem nyt liv. Nogle vender hun helt på hovedet, andre bliver blot finpudset lidt. Der er opskrifter til dig, der elsker enkle kager med få ingredienser og helt uden dikkedarer. Kager, der er klar på en time og smager drøngodt. Der er også opskrifter til dig, der vil udfordres. Kager, der kræver lidt tålmodighed, men får dine gæster til at måbe. Maja tager dig ved hånden og støtter med mange uddybende tips, så du bliver ført sikkert i mål med den ene delikate kage efter den anden. Samtidig viser hun, hvordan du alene med et par spiselige blomster eller lidt bærstøv kan få en klassisk kage til at ligne en million.

  • by Daniel Cole
    £10.99 - 9.49

    Daniel Coles sensation af en debutroman blev solgt til udgivelse i mere end 30 lande, allerede inden den udkom. SEKS MORD ÉT LIG … og en efterforsker, der er ved at gå op i sømmene. Det er et chokerende syn, der møder den garvede kriminalassistent William ’Wolf’ Fawkes en alt for tidlig morgen i en tom London-lejlighed, der ligger foruroligende tæt på hans egen. En halv meter over gulvet hænger et grotesk lig, smukt arrangeret foran et panoramavindue. Liget er syet sammen af dele fra seks døde mennesker, men det er hovedet, der tager pippet fra William Fawkes. Morderen bag ’værket’ har ikke bare slået seks mennesker ihjel, han har også sendt politi og presse en liste over de seks næste ofre. Fawkes og hans hold skal nu bare opklare seks mord og afværge seks nye, mens hele verden holder øje med dem. Daniel Coles debutroman er lige så chokerende, som den er morsom. Lige så tankevækkende, som den er underholdende og har et opklaringshold, som man føler sig som bedste venner med, når bogen er slut. Om forfatteren: Daniel Cole er 33 år. Han er tidligere ambulanceredder og har desuden arbejdet i det britiske redningsbådsberedskab. Kludedukken er hans debutroman, og han havde først tænkt den som et oplæg til en tv-serie. Da han skrev den om til en roman, blev den på rekordtid solgt til udgivelse i mere end 30 lande. Daniel Cole bor i Bournemouth og arbejder på opfølgeren til Kludedukken.

  • by Johan Olsen
    £13.49 - 11.49

    Hvordan er Jorden egentlig opstået? Har her virkelig været helt mørkt engang? Og hvornår kom menneskene til? Den verden, vi lever i, føles ganske velkendt for de fleste af os. Vi kender til solen, til bjergene, til havet og til de dyr, der bor omkring os. Og vi tager helt for givet, at vi mennesker selvfølgelig er her på Jorden. Men sådan har det ikke altid været. En gang var her ingenting. Ingen jordklode, ingen stjerner, ingen giraffer eller rejer og slet ingen mennesker. Der var ikke engang noget lys eller noget rum. Bare helt mørkt. Så hvordan kom vi fra ingenting til den verden, vi bor i i dag med parcelhuse, fodboldbaner, edderkopper og madpakker? Det er det, Johan Olsen prøver at give os svar på i Bogen om verden. Han forklarer os om The Big Bang, der begyndte det hele. Om solen og stjernerne og altings byggesten, atomerne – der er en slags legoklodser, som alle ting er bygget af. Han fortæller om tyngdekraft og de energier, der holder sammen på verden og forklarer om det første liv, der opstod på Jorden og som langsomt og gennem mange millioner års udvikling nu er blevet til græsstrå, rødbeder og ... dig og mig. Lige midt i den verden, vi alle sammen går rundt i i dag. Aldersgruppe +11 år.

  • - Erindringer II
    by Ritt Bjerregaard
    £13.49 - 11.49

    Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

  • - alle har ret til en god advokat
    by Danni Travn & Michael Juul Eriksen
    £13.49 - 11.49

    Kom med bag kulissen i de danske retssale og arresthuse med landets mest succesfulde forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen. Gennem de seneste to årtier har han vundet den ene opsigtsvækkende retssag efter den anden, og de spektakulære sager har gjort ham kendt både i og uden for retskredse og i medierne. For at få så gode resultater skal man være snu som en detektiv, klog som en professor og fræk som en gadedreng. Det billede har Michael Juul Eriksen til fulde levet op til, når han har forsvaret Jørn 'Jønke' Nielsen, Brian Sandberg, ’tys-tys-kilden’ i Se & Hør-sagen, en af de terrortiltalte efter angrebet på Krudttønden og Københavns Synagoge samt datteren i en af landets mest tragiske mordgåder, den såkaldte Suldrup-sag. Derudover har han begrænset skaderne for kendisser som Nicklas Bendtner og Yahya Hassan, da de kom på den forkerte side af loven. I Forsvar – alle har ret til en dygtig advokat fortæller Michael Juul Eriksen levende om sine allermest spændende sager. Han skildrer de juridiske problemstillinger, går i dybden med sin egen efterforskning, fremmaner dramaet fra retssalene og redegør for, hvorfor alle – også de allermest kriminelle – har krav på et ordentligt forsvar. Om forfatterne Michael Juul Eriksen (f. 1970) har fungeret som forsvarsadvokat i nogle af landets mest spektakulære retssager hen over de seneste 20 år. I mange af disse sager er der sket frifindelse, bl.a. i den såkaldte Suldrup-sag (2007), sagen mod Jørgen Jønke Nielsen (2008), Camilla Broe-sagen (2009), Brian Sandberg-sagen (2012) og terrorsagen mod synagogen (2016). Han har endvidere forsvaret en række kendte danskere fra landsholdsfodboldspillere til realitystjerner. Danni Travn (f. 1981). Selvstændig portræt- og kulturjournalist uddannet fra Syddansk Universitet og Goldsmiths University of London. Har skrevet en stribe bøger om danske kulturpersonligheder – blandt andet anmelderroste bestsellere som Jesper Langbergs erindringsbog Ikke et sekund spildt, Bent Fabricius-Bjerre – en biografi samt Fra min faders skygge (2016) - en bog om Jesper Klein, skrevet i samarbejde med Sebastian Klein.

  • by Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig
    £10.99 - 9.49

    Karrierekvinden Malene er vokset ud af en traumatisk barndom i Nakskov og er netop blevet direktør for Hjælp Barnet. Men en opvækst præget af vold, misbrug og voksnes svigt forfølger hende stadig. En finansmand findes myrdet, og sporene på gerningsstedet peger mod Malene. Hun er uskyldig, men kan ikke bruge sit alibi – fordi det involverer en minister. Hvem vil hende til livs? Imens vender hendes ekskæreste Mathias tilbage til Danmark fra sit eksil i hængekøjen i Jacó Beach. Han beslutter sig for at hjælpe Malene og begynder at granske den myrdedes baggrund. Det fører ham på sporet af hemmeligheder, som både rækker langt tilbage i tiden, men også dybt ind i magtens korridorer. Her tegner sig konturerne af et skelsættende politisk komplot, der kan ændre landets fremtid. Malene opdager snart, hvem der er efter hende og må søge hjælp i sit gamle netværk og den fortid, hun har forsøgt at lægge bag sig. Men det sætter hårdkogte muskler i bevægelse, som hun pludselig ikke længere kan styre. Arkimedes er en selvstændig fortsættelse af ægteparret Zornig og Lindholms storsælgende debut, spændingsromanen Bundfald.

  • - Livin' la vida vegan
    by Johanne Mosgaard
    £12.99

    Til alle dem, der elskede Grønskollings unge, friske, moderne tilgang til vegansk mad, er her godt nyt. Velkommen til endnu en lækker kogebog af Johanne Mosgaard med ny inspiration til mange flere nemme, lækre og sprudlende veganske retter. Johanne elsker at gå i køkkenet og lave mad, og hun er hele tiden i gang med at udvikle nye retter eller får ideer til nye opskrifter, der lige skal prøves af. Det kan fx være sammensætningen af forskellige grøntsager eller forsøg på at implementere gamle velkendte retter i det vegetariske køkken. Altid med fokus rettet mod en god balance mellem smagsoplevelse, konsistens og farver. Vegansk indeholder over 120 nye opskrifter. Bogen er inddelt efter dagens måltider, og der er inspiration til alle måltider, både til hverdag og gæster. Bogen er lavet til alle, der spiser vegansk eller vegetarisk eller ønsker ideer til kødfrie dage. Johanne kommer undervejs med gode råd, tips og bud på alternative ingredienser. ”Hyg dig med madlavningen, og lad være med at stresse over det,” siger Johanne. ”Madlavning skal være sjovt, og resultatet skal være godt, og det bliver altså bare bedre, når måltidet er lavet med et drys kærlighed og et smil på læben!”

  • by Daisy Goodwin
    £13.49 - 11.49

    En tidlig junimorgen i 1837 vågner den attenårige prinsesse Victoria op til nyheden om, at hendes onkel, William IV, er død. Hun er nu dronning i verdens mest magtfulde nation. I de kommende uger og måneder vil det vise sig, om den overbeskyttede unge kvinde kan leve op til den rolle, eller om hun vil blive et lydigt og nyttigt redskab for sin mors magtsyge rådgiver Sir John Conroy.Hun får uvurderlig støtte fra sin premierminister Lord Melbourne. Han er gammel nok til at være hendes far, men han tiltrækkes uhjælpeligt af den unge kvinde. Og hun af ham, for han er den eneste, der ser, at hun vil blive en stor dronning. Daisy Goodwin har både skrevet romanen og produceret den store tv-serie, Victoria, ITV’s seneste monstersucces, der er solgt til hele verden og vises på DR1 i foråret 2017. ”Den perfekte blanding af spænding og romantik.” THE TIMES ”Kan varmt anbefales til alle, der elsker historiske romaner.” BOOKLIST ”Et stykke inspirerende royal historie, der bygger på den unge Victorias egne dagbøger.” PUBLISHERS WEEKLY ”Goodwin skriver smukt og ubesværet om både historie og følelser.” DAILY MAIL Om forfatteren:Daisy Goodwin er forfatter til to tidligere historiske romaner, The American Heiress og The Fortune Hunters, der begge blev New York Times-bestsellere. Hun er desuden en anerkendt tv-producer, og sideløbende med sit arbejde med Victoria, har hun både skrevet og produceret en stor tv-dramaserie af samme navn, der bygger på romanen. Første sæson af serien bliver vist på DR1 i løbet af foråret 2017.Goodwin bor i London og arbejder på anden sæson af tv-serien.

  • by Claus Holm
    £12.99

    Claus Holms mest personlige kogebog til dato, hvor man får opskrifterne på den skønne hverdags- og gæstemad, der har været med til at gøre ham kendt og elsket på tv.Stjernekokken Claus Holm har ikke bare et kæmpestort publikum på tv, men også tusindvis af trofaste følgere på de sociale medier. Med Holms mad får læsernes egen mad nu også mere smag. Bogen byder på 88 fantastiske opskrifter, der spænder lige fra hurtige retter som fynske hotdogs til de lidt mere avancerede som flamberet oksemørbrad. Det hele er formidlet med Claus Holms helt særlige begejstring, der giver en lyst og ikke mindst inspiration til at lave den ene lækre ret efter den anden. I bogen bliver man for første gang inviteret inden for i Holms eget madværksted hjemme på Sydfyn, der hvor ideerne til hans mad opstår. Bogen er en rejse gennem alle Holms bedste personlige retter, som han har lavet gennem et langt kokkeliv. Desuden får man hans overvejelser omkring sin mad og måltiderne, der alle tager udgangspunkt i fire præmisser for den bedste måde at skabe det gode måltid på: 1. Smag og duft skal være i top 2. Sæsonens råvarer skal i spil 3. Visuelt skal det også spille 4. Rester skal kunne bruges i en ret dagen efter Bogen åbner også en dør ind til Holms eget køkkenbibliotek med opskrifter på sovse, mayonnaiser, fonder, tips og tricks til hverdagen. Og så møder man nogle af Holms egne madhelte som fx Per Hallundbæk fra Falsled Kro, pizzakongen Gorm Wisweh og kokkekoryfæet Søren Gericke, der hver bidrager med en opskrift.

  • by Anders Kjær
    £9.49

    Politikens bog om orkideer omtaler en lang række af de smukke og fantastiske arter og hybrider, man kan købe. Fra at være sjældne og kostbare blomster er orkideer pludselig blevet lette at skaffe, og mange har dem stående, fordi de er fascinerede af de usædvanlige blomster. Denne bog fortæller om orkideerne, og om hvordan man bedst muligt placerer og passer dem, så de kan kvittere med en frodig blomstring.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.