We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Marcus & Martinus .
    £11.49

    "Hej! Vi hedder Marcus og Martinus Gunnarsen. Vi bor i det nordlige Norge sammen med vores to søstre og vores mor og far. Vi er fjorten år gamle og går i niende klasse, spiller fodbold og kan godt lide at høre musik og være sammen med vores venner. I hverdagene skal vi gå i seng klokken ti, så vi er bare to helt almindelige drenge.Men så er der alligevel noget, der ikke er helt almindeligt. Det kan du læse om her. Det her er vores historie frem til nu."Marcus & Martinus havde et magisk år i Norge sidste år. Magien er fortsat i år med turné, udsolgte koncerter og gennembrud i både Sverige og Danmark – og fanskaren vokser hver dag. I denne bog følger vi drengene på hele deres rejse, fra de var et par helt små sangglade gutter, over deres deltagelse og sejr i den norske udgave af MGP og frem til den enorme succes, de har i dag. Fremtiden ser lys ud for Marcus & Martinus. Til foråret spiller de en række udsolgte koncerter, og til januar er der i hele Norden biografpremiere på en dokumentarfilm om dem. Dette er drengenes egen fortælling – og bogen er smækfyldt med private billeder og koncertoptagelser. Kom med back stage og få helt unikke facts fra drengenes liv …

  • by Sebastian Klein & Danni Travn
    £13.49 - 11.49

    Fra min faders skygge er Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. En universel historie om en far og en søn. Sebastian tager læseren med ind i et barndomshjem, som aldrig var helt som andre børns. Han var drengen, der legede under bordet, mens stribevis af kendte danskere holdt møder om nye film, teaterstykker og tv-serier. Bogen handler om skaberkraft, berømmelse, succes og fest. Men også om dæmoner, fiasko og skandale. Det er historien om at vokse op som enebarn midt i et passioneret ægteskab mellem den sky Jesper Klein og den kulørte Lykke Nielsen. Og om at stå alene med først ansvaret for og siden med tabet af de to forældre. En ærlig og lige dele morsom og tragisk bog præget af kærligheden til et menneske, som har efterladt uslettelige spor.

  • - En novelle
    by Linda Castillo
    £3.49

    En velbevaret hemmilighed er en bonusnovelle til Castillos populære amishserie med Kate Burkholder som hovedperson. Den findes kun som ebog.Linda Castillo har med god grund fundet sit danske publikum. Hun er en krimiforfatter på højde med Karin Slaughter, hvilket hendes danske fans har fået øjnene op for.Castillos krimier har ikke kun taget USA med storm; Castillo er en international bestsellerforfatter, udgivet i 30 lande.

  • by Hans Pilgaard
    £10.99 - 9.49

    Hans Pilgaard har altid ledt efter et sted at høre til. I denne bog danser den populære journalist og tv-vært med sine dæmoner. I dagbogsoptegnelser, digte og interviews viser han den skyld og skam, de fortielser og løgne og de drømme og længsler, der har præget hans liv. Med en vis bæven fortæller han om at holde på hemmeligheden om, hvem han egentlig er og om begærets kamp med den pæne opdragelse. Men han fortæller også om at knytte sig stærkt til livet og andre mennesker, når han skildrer sine venskaber, sin overvundne kræftsygdom, sine helte som Bruce Springsteen og Albert Camus og et nyt kærlighedsforhold mod alle odds. Det er en bog, der hylder ærligheden og rummeligheden. En bog til drømmerne, til synderne og til alle, der engang imellem har brug for, at nogen siger: Det er ok.

  • by Maja Vase
    £12.99

    Der er ikke noget så dejligt som et godt måltid med venner og familie rundt om bordet. Desserten er den søde finale på måltidet, og ekspert i det søde køkken, Maja Vase, synes, at vi bør give den meget mere fokus. Vi skal bruge vores fantasi og gøre det til en leg i køkkenet at frembringe de lækreste desserter. Vi skal kræse meget mere for desserten og spise meget mere af den. Majas desserter er ikke kun bogen til den glade dessertamatør, der elsker enkle, overkommelige desserter. Der indgår bevidst meget få ingredienser i hver opskrift, så tilberedningen bliver enkel og overkommelig. Det er også bogen til den mere ambitiøse dessertnørd. Her er opskrifter på is, mousser, cremer, ganacher, geléer, tærter, kager og knas, som du ikke kan leve uden. Bogen har også masser af tips og tricks til smarte teknikker og uundværligt grej. Maja tager læseren i hånden og viser, hvordan man med få og enkle elementer – og lidt hindbærstøv – kan skabe de skønneste desserter. Hendes smukke, enkle stil og brændende passion gennemsyrer hele bogen. Denne bog er hendes kærlighedserklæring til desserten.

  • by Stephen King
    £9.49 - 15.99

    Bind 2 i Kings krimi-trilogi der begyndte med Mercedesmanden. “Superb… Kings rastløse forestillingsevne er en kraft, som ikke kan holdes nede.”—The New York Times Vi mødte den pensionerede politimand Bill Hodges i Mercedesmanden. Nu er Hodges tilbage i en mesterlig krimi om en læser, hvis besættelse af en tilbagetrukket og sky forfatter går alt for langt. Den unge, uligevægtige Morris Bellamy er rasende og fortvivlet. Ikke alene er hans yndlingsforfatter, John Rothstein, holdt op med at skrive, han lod også den oprørske hovedperson i sine bøger, Jimmy Gould, resignere og få familie, hus i forstæderne, og værst: job i reklamebranchen! Morris myrder sit idol og tømmer hans pengeskab for kontanter, men den virkelige gevinst ved røveriet er en stor samling notesbøger, der indeholder Rothsteins upublicerede tekster – blandt andet endnu en Jimmy Gould-roman. Morris får gemt skatten af vejen, før han bliver smidt i fængsel for en anden grim forbrydelse. Da han bliver løsladt 35 år senere, opdager han, at den nedgravede skat er forsvundet, fjernet af teenageren Pete Saubers, der også er Rothstein-fan. Morris vil have hævn, men den pensionerede politimand, Bill Hodges kommer på tværs af hans planer. En bog om historiefortællingens magt fra en mester i historiefortælling. ------- ”Vidunderlig, skræmmende, bevægende.” – The Washington Post STEPHEN KING er født i 1947 i Portland, Maine. I dag er han bosat i Bangor, Maine, med sin kone, forfatteren Tabitha King. Deres tre børn er flyttet hjemmefra. King er ikke alene en af verdens mest populære forfattere, han er også ekstrem produktiv og har godt 60 værker bag sig. Hans opskrift på succes er simpel: Læs fire timer om dagen. Skriv fire timer om dagen. Hvis du ikke kan finde tid til det, kan du ikke forvente at blive en god forfatter.

  • by Elena Ferrante
    £10.99 - 9.49

    Leda er midaldrende, fraskilt og for første gang i mange år alene, da døtrene flytter hjemmefra. Hun beslutter sig for at tage på badeferie nær Napoli, og på stranden møder hun en stor og livlig lokal familie og fascineres af den unge, smukke Elena og hendes datter. Da den lille piges dukke bliver væk, og Leda finder den, overvældes hun af minder om de ukonventionelle valg, hun har truffet som mor, og de konsekvenser, de har haft for hende selv og familien.Dukken der blev væk er en roman om moderlighed og moderskab, om kampen mellem kærlighed og frihed. Romanen indgår i den tematisk sammenbundne Kærlighedstrilogi sammen med Besværende kærlighed og Forladte dage.

  • - lær dit barn at elske rigtig mad
    by Jane Faerber
    £12.99

    Den nye kogebog fra den populære forfatter Jane Faerber lærer dit barn at elske rigtig mad. Hvorfor er der nogle børn, der kun vil spise pasta med ketchup, mens andre helt uden skrupler går nysgerrigt til al slags mad og mæsker sig i artiskokker, muslinger, oliven og lagrede oste? Hvorfor forløber måltiderne roligt og hyggeligt i nogle familier, mens spisesituationerne rundt om bordet i andre har udviklet sig til en kamp-arena? Og hvad gør man egentlig, hvis man er havnet i den negative spiral, hvor spisetid går op i hat og briller og altid ender med, at junior spiser noget andet end den mad, man faktisk har brugt tid i køkkenet på at lave? Det er nogle af de emner, som Jane Faerber tager fat på i bogen. Madglad - lær dit barn at elske rigtig mad giver et bud på 10 gode hverdagsvaner, der kan hjælpe til at forbedre ikke bare børnenes, men hele familiens madvaner. Og det handler ikke bare om, hvad vi spiser, men i lige så høj grad også hvordan vi spiser, hvornår vi spiser og hvorfor vi spiser.Udover de indledende kapitler med inspiration og praktiske tip til at skabe madglade børn byder bogen også på 80 nemme, velsmagende og hverdagsvenlige opskrifter til familiens måltider. Her er både retter, der kan laves på max 30 minutter, mad der passer sig selv i ovnen, mad fra de varme lande, børnevenlige vegetarretter og retter specifikt rettet mod små “grøntsagshadere”.Bogen er ikke som Janes tidligere bøger en LCHF-bog. Jane fortæller:"Elementet fra mine tidligere bøger med at få flere grøntsager ind i måltidet har jeg taget med over i denne bogs opskrifter. Det samme gælder, at jeg altid vælger at bruge fuldfede produkter, fordi mad med fedt både smager og mætter bedre. Herudover har jeg ikke taget højde for principperne i LCHF, men har i stedet valgt at fokusere på at lave god og nærende mad, som hele familien vil holde af at spise, og som vil bidrage til en stabil blodsukkerkurve og til god og langvarig mæthed. Du finder derfor mange forslag til grøntsagstilbehør, men du vælger selv, om du vil supplere måltidet med kartofler, ris eller andet tilbehør. Sådan gør jeg selv, når jeg laver mad herhjemme."

  • by Tina Scheftelowitz
    £2.99

    Både voksne og børn elsker smoothies og safter, og i dette uddrag af Tina Scheftelowitz’ bestseller Suveræne smoothies er der 25 håndplukkede opskrifter, der gør det nemt og overskueligt at komme i gang med blenderen. De udvalgte smoothies og safter er alle grundlæggende supersunde, vitaminrige vanedannere med masser af frugt, bær, grøntsager og naturens egne ’kosttilskud’ i, men der er også seriøst børnevenlige forslag samt ideer til smoothies med gode råvarer som is, fløde, chokolade og nødder, der kan fungere som en alternativ dessert. Bogens smoothies er altså ikke bare gode om morgenen, men kan nydes som måltider på alle tider af døgnet eller som et energigivende mellemmåltid. Opskrifterne er inddelt, så de følger årstiderne, og man dermed nemt kan bruge sæsonens frugt og grønt. Fra indholdsfortegnelsen:• Faderen og moderen• Friskt forår• Sublim sommer• Eminent efterår• Vintervelvære• De børnevenlige• Dessertsmoothies

  • by Jakob Olrik
    £7.99 - 6.99

    Sex- og samlivseksperten Jakob Olrik bliver efter et foredrag opsøgt af en smuk ung kvinde, der har noget, hun gerne vil fortælle ham. Der er noget dragende og mystisk ved kvinden, der får Jakob til at indvillige i et privat møde mod sædvane. Mødet, hvor kvinden frækt og hudløst ærligt fortæller ham om sine vidtgående seksuelle oplevelser, bliver til flere. Langsomt forelsker han sig i hende og bliver afhængig af hendes stadig mere saftige fortællinger om udsvævende eksperimenter, kendte ansigter og den danske overklasses underliv. Men kan han stole på hende? I takt med, at han engageres i hendes følelsesliv, besættes han af at finde de manglende brikker til puslespillet om hendes fortid, og nærmest uden han selv opdager det, falder hans egen verden fra hinanden. Bogen er baseret på virkelige hændelser.

  • by Abdel Aziz Mahmoud
    £13.49 - 11.49

    Han er journalist, kendt fra tv – og vil bare gerne have lov til at være … ligesom alle andre danskere. Men Abdel Aziz Mahmoud er muslimsk flygtning. Oven i købet af første generation, og han kan ikke længere holde sin mund. Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale. Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner. Bogen vil blive bakket op af en massiv kampagne ikke mindst på de sociale medier, hvor Abdel er en anerkendt og markant debattør i integrationsdebatten.

  • by Atticus Lish
    £10.99 - 9.49

    I årene efter 9/11 immigrerer Zou Lei illegalt til USA fra Kina. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under forfærdelige forhold for at få del i den frihed, hendes nye hjemland har at tilbyde sine indbyggere. Brad Skinner lider af posttraumatisk stress. Han er veteran efter tre ture til Irak og tager til New York med ét i sinde: at forsvinde i byen og glemme, hvad han har set. Skinner er ødelagt, aggressiv og vred, og hans vej ind i samfundet synes næsten dødsdømt. Men da han møder Zou Lei opdager de sammen, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge – hvis altså de overlever hjemløsheden, varetægtsfængslingerne og Skinners frygtelige mareridt. Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner blotlægges et moderne Amerika set fra samfundets udkant. Den amerikanske drøm vendes på hovedet i de e medrivende, rå og realistiske samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie. "Denne roman er intet mindre end en triumf og fortjener hvert et storslået adjektiv, en anmelder kan finde på. Det er ganske enkelt en reminder om, hvad litteraturen er til for. "FINANCIAL TIMES "Dette årtis fineste, mest usentimentale kærlighedshistorie. "NEW YORK TIMES "Den vildeste, mest indtrængende kærlighedshistorie, du kommer til at læse i år. "WALL STREET JOURNAL "Imponerende. … Betydelig og medrivende. "THE GUARDIAN "En ufattelig debut. "NEW YORK REVIEW OF BOOKS "Utrolig stærk. "SUNDAY TIMES

  • by Maja Lucas
    £6.99

    En samling noveller og kortprosa, alle fortalt i første person. Teksterne kredser om en ung kvindes længsel efter nærvær og mening og hendes desperation over ikke at vide, hvordan hun kan opnå den. Mange af teksterne skildrer akavede møder. Bogen slutter med teksten “Jeg”, en slags croquis med ord. "Jegfortællinger" er Maja Lucas' debutbog og udkom i 2007.

  • by Anne Hjernøe
    £2.99

    Små, hyggelige hjemmelavede ting at spise er med til at sætte prikken over i’et i dagene frem mod og gennem julen. I dette uddrag fra bogen Annes julekalender får du 24 megajulede opskrifter fra journalist, kok og tv-vært Anne Hjernøe – en opskrift til hver dag i december indtil juleaften. Det er hendes bedste opskrifter på alt fra glögg, appelsinmarmelade, småkager og konfekt til julesnaps, rødkål, hjemmelavede sild, syltede rødbeder og meget mere.En superhyggelig samling opskrifter, som man kan bruge i årevis.

  • by Birgitte Nymann
    £2.99

    Vil du have mindre taljemål og en mave uden buler? Så har du fat i den rigtige bog. Her får du øvelser og træningsprogrammer til at opnå en slank, flad mave. Træningsprogrammerne er et uddrag fra bogen Flad mave for altid af Birgitte Nymann. Birgitte Nymann er en af Danmarks mest populære forfattere inden for træning, kost, sundhed og motivation. Hun har mere end 20 års erfaring og utallige succeser med kvinder, der gerne vil have en flad mave, hvilket giver dig en garanti for, at de fysiske træningsøvelser er et afgørende skridt på vejen til at nå dit mål om en stærk, flad mave.

  • - Frihedskampens rødder
    by Niels-Birger Danielsen
    £10.99 - 9.49

    For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer nu og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. Niels Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner, beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo – men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken. Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell, med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrede danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand krævede sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk. Andet bind er planlagt til at udkomme efteråret 2018. Om forfatteren: Niels Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han senest skrevet: ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist” sammen med Suzanne Wowert Rasmussen

  • - Linses guide til et godt liv
    by Michael Holbek & Linse Kessler
    £10.99 - 9.49

    I Slap dog af – Linses guide til et skønt liv giver Brygge-dronningen Linse Kessler ærlige og bramfrie bud på, hvordan man får det bedste ud af livet! Efter den store succes med biografien Linse – Jeg gør, hvad jeg vil, der er solgt i over 25.000 eksemplarer, har interessen for den farverige kvinde nået nye højder. Det er et tilløbsstykke, når Linse Kessler kommer rundt i landet. Tusindvis af folk hiver fat i hende og skriver til hende for at få hendes personlige syn på, hvordan livet skal tackles.

  • by Karen Thisted
    £10.99 - 9.49

    Karen Thisted drømte en nat, at hun døde. Hun var alene i sit sommerhus, hvor et maleri af hendes tipoldefar, pastor Thisted, hænger over sengen. I drømmen talte hun muntert med pastoren, som bød hende velkommen på den anden side. ”Det glædelige er, at jeg ikke var spor ked af at dø, og jeg ved hvorfor. Det skyldes, at jeg har levet livet så fuldt og helt og med så megen kærlighed, som selvfølgelig også har gjort ondt, men som jeg ikke ville have undværet for nogen pris,” fortæller den folkekære journalist og forfatter. I Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig beretter hun åbenhjertigt om sit livs op- og nedture; om hvordan Lise Nørgaard beordrede hende til at blive skilt, om at tisse i Møllehaves møntsamling og om at møde op til redaktionsmøde på Ekstra Bladet vind og skæv efter et besøg på Christiania. Hun fortæller også om at blive dus med Prins Henrik, være i lære som bordelmutter og mange andre rørende, livskloge og stærkt underholdende historier fra et rigt liv. Om forfatteren: KAREN THISTED, f. 1946, er journalist og forfatter. Hun startede bl.a. Go#morgen Danmark på TV 2 sammen med Michael Meyerheim, var chef for Danmarks længst producerede underholdningsprogram Eleva2ren, og senest har hun og Suzanne Bjerrehuus vundet priser for fornyelse af tv-genren med Mormors Bordel. Hun har desuden skrevet en del bøger bl.a.bestsellerne Det skal mærkes at vi lever (Politikens Forlag, 2003), der blev købt af flere end 275.000 danskere og Du har rørt ved mit hjerte (Politikens Forlag, 2005).

  • by Jakob Melander
    £3.49

    Jon studerer filosofi ved Københavns Universitet. Hans barndom har bestemt ikke været rar, og han vil gøre hvad som helst for at komme op og over på solsiden. Hvad som helst! Og da han møder Anne-Sophia fra Rungsted, ser det endelig ud til at lykkes. Men hans temmeligt alternative studiejob truer med at ødelægge hans planer. Og i aften går det helt galt! Jakob Melander er forfatter til de anmelderroste krimier Øjesten, Serafine og De berusedes vej.

  • by Øbro & Tornbjerg
    £2.99

    En dreng anmelder drabet på sin far. Han ved, hvem der har gjort det – og hvor han bor.Tilsyneladende en ligetil sag.Men da politibetjenten Sarah Leth cykler med drengen ud for at finde drabsmanden, viser det sig, at der er noget helt andet på færde.Novellen er tidligere udgivet i samlingen Liv for liv.

  • by Erik Valeur
    £13.49 - 11.49

    LOGBOG FRA ET LIVSFORLIS I det hvide fyrtårn, som i århundreder har set sømænd forlise og drukne i det hav, der i generationer blev kaldt for Helvedesdybet, bor en mand med en ejendommelig hemmelighed. Malin forstår, at Viggo Larssen er vokset op med de mest forfærdelige syner – og at han allerede som barn fik en viden, som ingen skulle have haft. Den viden er ved at slippe ud til omverdenen, mens Malin forsøger at komme ind på steder, hvor ingen har været før: I det mørke rum, hvor manden i fyret voksede op med sin mor og bedsteforældre – og tre gule kanariefugle – og med bogen ’Den lille prins’ liggende under sin hovedpude. På årets første dag forsvinder det kvindelige overhoved for den mest magtfulde familie i landet, og ingen er i stand til at forklare, hvad der er sket. Der står et tomt fuglebur i vindueskarmen på plejehjemmet Solbygaard – men den gamle Enkefrue, som er mor til både landets statsminister og justitsminister, er forsvundet, og hele nationen leder efter hende. Logbog fra et Livsforlis er en fabel, en samtidsfortælling og en thriller på én gang. Den handler om børn, der vokser op med særheder, ingen kan finde ud af at flygte fra. Om ånder og om døden – og Universet – om magtfulde politikere, management-guruer og mediestjerner. Og om de hemmeligheder, alle mennesker forsøger at skjule for sig selv – og hinanden. Om forfatteren: Erik Valeur, f. 1955, dansk journalist og mediekommentator i bl.a. DR, på Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten og Information. Hædredes i 1995 med Cavlingprisen sammen med to kolleger på DR for dækningen af begivenhederne på Nørrebro den 18. maj 1993. Var desuden medstifter af Månedsbladet PRESS, som modtog Cavlingprisen i 1987. Forfatter til bl.a. debatbøgerne Stop Pressen (1993), Magtens Bog (2002) samt 60 skarpe skud (2007). Det syvende barn (2011) er Erik Valeurs debutroman.

  • by John Kotter & Holger Rathgeber
    £6.99

    Hvad gør pingvinerne, når isbjerget begynder at smelte? Heldigvis træder en af isbjergets stille eksistenser, Fred, i karakter og organiserer pingvinerne, og alle går aktivt ind i kampen for at redde deres isbjerg - og dem selv.Det er en veloplagt fabel, der fører os på rejse ind i de evindelige forandringer, alle kommer ud for i løbet af deres karriere. Det handler om forandringsledelse, og Isbjerget smelter har konkrete anvisninger på, hvordan vi selv tackler forandringer og skaber muligheder, hvor andre ser forhindringer. Bogen er let at læse, men sætter sig varige spor. Isbjerget smelter lærer læseren at handle, når virkeligheden forandrer sig om ørerne på en.Bogen er i fixed format.

  • by Liane Moriarty
    £10.99 - 9.49

    Er det mord? En tragisk hændelse? Eller bare forældre, der ikke kan opføre sig ordentligt. Sikkert er det i hvert fald, at nogen er død. Store små løgne følger tre kvinder, som har hver sine udfordringer. Madeline er en stærk kvinde, sjov og skarp, lidenskabelig - og ikke den tilgivende type. Hendes ex-mand og hans nye yogi-kone er flyttet ind i Madelines elskede kvarter, og deres datter er startet i samme børnehave som Madelines yngste. Som om det ikke kunne være nok, lader det til, at hendes teenagedatter er begyndt at foretrække sin far fremfor Madeline. Celeste er så smuk, der får folk til at standse op og kigge efter sig. Hun har et krævende sæt tvillinger, som skal starte i børnehaveklasse, og Celeste og hendes mand er på næsten royal vis klar til at indtageskolen, men sådan en position får man ikke uden videre. Den tredje kvinde, vi lærer at kende, er den enlige mor, Jane, som er så ung, at de andre tror, hun er barnepigen. Hun er tænksom, indadvendt og bærer på dybe hemmeligheder om sin søn. Da Madeline og Celeste tager Jane under deres vinger, har ingen af dem nogen ide om, hvor meget det vil ændre og påvirke deres liv. Store små løgne er et skarpt portræt af ex-mænd og deres nye koner, mødre og døtre, skolegårdsskandaler - og de små farlige løgne, vi fortæller os selv for at klare hverdagen. Om forfatteren: Liane Moriarty (f. 1966) har et stort forfatterskab bag sig og har ligget øverst på bestsellerlisterne verden over. MIN MANDS HEMMELIGHED, hendes første roman oversat til dansk, har været månedens bog på Amazon. Forfatteren bor i Sydney med sin mand og deres to børn.

  • by Leonora Christina Skov
    £10.99 - 9.49

    Syv danske kunstnere og forskere får et frit arbejdsophold af en gådefuld velgører på den ubeboede ø, Stormø. De glæder sig til en måned langt fra alting, men det overrasker dem alligevel at blive indlogeret i et glashus uden kontakt til omverdenen og uden mulighed for at komme væk. Stemningen bliver hurtigt anspændt, og da en af dem forsvinder i skoven, og en anden falder i døden, indser resten, at noget er helt galt. Er der en morder iblandt dem? Og hvem er næste offer? Snart fletter deres livshistorier og dybeste hemmeligheder sig ind i hinanden, og en større historie om besættelse, udnyttelse og personligt ansvar tager form. HVOR INTET BRYDER VINDEN er en samtidsthriller inspireret af de klassiske mysterier og et portræt af syv meget forskellige mennesker, der bliver tvunget til at se deres fortrængninger i øjnene. Om forfatteren: Leonora Christina Skov (f. 1976) er forfatter, litteraturkritiker og samfundsdebattør bosat i København. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab, 2004-2006 litteraturkritiker ved dagbladet Politiken, og siden 2006 kritiker og klummeskribent på Weekendavisen.Forfatteren deltager desuden jævnligt i programmet Smagsdommerne på DR2. Leonora Christina Skov har tidligere udgivet romanerne Rygsvømmeren (2003), Champagnepigen (2007), Førsteelskeren(2012) og Silhuet af en synder (2010), der er solgt til udgivelse i Norge, Spanien og Tyskland. I 2010 modtog hun Kunstfondens 3-årige arbejdslegat.

  • by Camilla Zarah Lawes & Christina Dam Rekstad
    £9.49

    Spis og træn dig slank, stærk og sund på bare fire uger med denne anderledes trænings- og opskriftsbog. Kan man opnå en slank, sund og tonet krop uden at træne til et maraton, have en personlig træner eller følge en streng diæt? JA - kodeordet er FOKUS. Med fire årlige sundhedsboosts på hver blot fire uger kan du sagtens få den krop, du gerne vil have - uden at leve ekstremt. Med en minimal indsats kan du få maksimal effekt, så du kan opnå både vægttab, mere tonede muskler og større sundhed - uden at skulle omlægge dit og familiens liv. Du spiser sunde og velsmagende måltider, som kan tilberedes på et kvarters tid samtidig med, at du træner kort, men ultraintensivt i 20 minutter ad gangen, seks gange om ugen. Og følger du anvisningerne, er du garanteret resultater. I bogen får du alt, hvad du har brug for til de fire årlige sundhedsboosts:- En komplet madplan med lækre opskrifter, der er hurtige og lette at lave.- En træningsplan til hvert boost med nemme og effektive øvelser, der kan laves på stuegulvet eller i haven, skoven eller parken. Om forfatterne: Christina Dam Rekstad er uddannet fysioterapeut og har siden 2005 drevet klinik for fysioterapi samt træningsstudio, først på Bornholm og siden 2014 i indre København. Hun er derudover pilatesinstruktør og reformerinstruktør og coacher ved at finde sine klienters motivation, glæde og nydelse ved træning og kost. Christina laver træningsprogrammer til Femina og Femina Move og bruges som træningsekspert i Fit Living Camilla Lawes er uddannet kostvejler med speciale i slank. Hun har arbejdet med kost siden 1997 og er en af Danmarks mest benyttede madskribenter. Siden 2004 har hun lavet opskrifter til magasiner og ugeblade som Femina, Mad, Q, In, Mad og Bolig, Isabellas og sundhedsmagasinet Femina Move. Camilla er derudover forfatter til kogebøgerne 'Mad til mange' og 'Kagetid'.

  • by Katrine Marie Guldager
    £7.99 - 6.99

    Katrine Marie Guldager er en af nutidens spændende stemmer i dansk litteratur. Med sit udgangspunkt i familiære relationer har hun nu udgivet det tredje bind i sin meget populære familiekrønike. “Den ny tid” finder sted i slutningen af tresserne, og der er en ny tid på vej med store samfundsmæssige forandringer. Karakteristisk nok for Guldagers øvrige forfatterskab, rummer denne roman mange karakterer. Vi følger bl.a. Henry, som har netop udtjent sin værnepligt og vender snuden mod hovedstaden, hvor det er tid til at skeje ud sammen med hippierne. Samtidig følger vi også Leonora, og hendes forhold til sin konfliktsky familie. Ungdomsoprøret og blomsterbørnene står stærkt og smukt i “Den ny tid”, og generelt er dette en realistisk og fin roman, der sætter tanker om familien, samfundet i gang med et strejf af nostalgi.

  • by Stephen King
    £9.49

    “Joyland er en langt blidere, dybere og mere tankefuld bog, end den giver sig ud for at være.”– The GuardianJoyland er klassisk King. Der er gys og spænding, og samtidig er det en vidunderlig velfortalt roman om at blive voksen.Devin Jones ser tilbage på den periode, hvor han som 21-årig arbejdede i forlystelsesparken Joyland. Han havde været en usikker og ensom ung mand med et knust hjerte, som havde fået job i et middelmådigt tivoli med en hjemsøgt forlystelse. Et uopklaret mord var nemlig engang blevet begået i selvsamme tivoli. I Kings hånd er det en nervepirrende cocktail.Ordene på facaden af Spøgelseshuset i Joyland kunne også stå på forsiden af denne bog: “Kom indenfor hvis du tør”. Man træder indenfor med bævende knæ, og man træder ud med nedbidte negle. Men også varm om hjertet og rørt. Kings univers er på én gang uforudsigeligt og genkendeligt – og gennemsyret af spænding.“Det følelsesmæssige bånd markerer forskellen mellem bøger, som først og fremmest underholder, og bøger som gør en fundamental forskel. Med bedragerisk lethed og forbavsende regelmæssighed har King nu gennem 40 år skrevet bøger, som gør en forskel. Med Joyland har han gjort det endnu en gang.”– The Washington Post

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.