We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Thomas Rathsack
    £10.99 - 9.49

    Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt. Om forfatteren: Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.

  • - 0-12 måneder
    by Lone Spliid & Mette Vainer Wegloop
    £11.49

    Leg med din baby år indeholder idéer til lege og aktiviteter, som forældrene kan lege sammen med det lille barn under 1 år. Barnets fysik og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for både de social, psykiske og intellektuelle færdigheder.

  • by Elena Ferrante
    £10.99 - 9.49

    Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at intet holder.Elena Ferrantes fire Napoli-romaner, Min geniale veninde (1), Historien om et nyt navn (2), Dem der flygter og dem der bliver (3) og Det forsvundne barn (4) er en enestående litterær præstation. Med et kvindeligt venskab som vitalt omdrejningspunkt skildrer romanerne Italiens historie i de sidste 50 år og en forfatters tilblivelse.

  • by Anna Ekberg
    £10.99 - 9.49

    Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumultopstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt. Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen– og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slagmod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Giftmed Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt. DEN HEMMELIGE KVINDE er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.

  • by Mikael Bitsch, Søren Lange & Mette Bender
    £9.49

    Kan du spise dig fra overgangsalderen?Ja, du kan spise dig fra hedeture, søvnbesvær og mange af de andre gener, som følger med.Maden i denne bog er designet til kvinder midt i livet. Med bogen i hånden kan du slippe for hormonterapi og i stedet lære at skrue på en række elementer i kosten, så du spiser dig fra dine symptomer.Bogen er både en kogebog og en håndbog og viser, hvordan du med særlige ingredienser i te, smoothies og madretter kan få det meget bedre. Uden bivirkninger. Råd og opskrifter fokuserer på at støtte og opbygge kroppen bedst muligt. Vejen er sund og grøn mad spækket med planteøstrogen, vitamin, protein og andre sunde stoffer. Planteøstrogener er særlige stoffer, som vikarierer for kroppens eget østrogen og bringer ro til et hormonsystem i oprør. Der er opskrifter i lange baner, og der er lister og planer for, hvordan du kan ændre kosten skridt for skridt. Du finder særlig hjælp til at styre hedeturene, få ro på søvnen og styre vægten. Der er også gode råd, hvis du lider af dårligt humør, dårlig hukommelse eller nedsat lyst til sex. Derudover finder du forslag til gennem maden at forebygge osteoporose og andre sygdomme, som lettere opstår fra nu af. Maden er komponeret til kvinder fra 40-års-alderen og op, men er også god og nærende for mænd og børn. Familien kan sagtens spise med. Velbekomme.

  • - Flyvende fra start
    by Morten Højberg & Christian Harpelund
    £11.49

    At få nye medarbejdere godt ombord har direkte effekt på bundlinjen.Onboarding er et fremmedord i de fleste danske virksomheder. Især på direktionsgangen. Mærkværdigt nok. For arbejdet med at integrere nye medarbejdere i virksomheden kan nemlig, hvis det udføres rigtigt, sætte aftryk direkte på bundlinjen. Større loyalitet, stærkere engagement, bedre fastholdelse og – ikke mindst – kortere tid fra første arbejdsdag til fuld performance er blot nogle af de gevinster, der kan høstes. Tørre tal viser, at 30 procent af alle eksternt rekrutterede kandidater i gennemsnit har forladt deres nye virksomhed inden for to år. Og 22 procent af de nye ansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første to måneder. Onboarding er derfor stærkt underprioriteret, når man ser på den værdi, det faktisk giver at integrere nye medarbejdere godt i virksomheden, argumenterer de to forfattere. De giver en underholdende og pædagogisk indføring i, hvordan man udnytter onboarding-disciplinens enorme potentiale. På en tur gennem feltets forskning, best practice og ikke mindst deres egne erfaringer viser de, hvordan virksomheder kan udvikle og implementere onboarding-programmer, der har dokumenteret effekt på bundlinjen. Bogen er krydret med masser af eksempler fra dansk og internationalt erhvervsliv og kan både bruges som inspiration til at videreudvikle egne aktiviteter og som værktøj til at designe hele onboarding-processen.

  • by Morten Svane & Morten Elsøe
    £13.49 - 11.49

    Er du træt af tidens sundhedskrav? ’Slut med forbudt’ er et opgør med sundhedsdiktaturet: Regler, der bestemmer, hvad du skal spise, hvor hårdt og hvor meget du skal træne, og hvordan du skal se ud, for at du kan kalde dig sund. ‘Slut med forbudt’ bygger på videnskab og fornuft, i stedet for madreligion og fanatisme. Væbnet med denne bog, kan du slutte fred med din mad og din krop, og leve et liv, hvor det du spiser er en kilde til nydelse i stedet for stress. Et liv, hvor du kan spise kage uden at tage på. Du vil blandt andet kunne læse om: Hvorfor forbud, restriktioner og et konstant fokus på den ‘rigtige’ mad står i vejen for både sundhed og vægttab. Hvorfor du ikke behøver at frygte at slippe kontrollen over det, du spiser. Hvorfor der slet ikke findes usund mad. Hvordan selvhad og dømmende fingre er en bombe under folkesundheden. Hvorfor du er overbevist om, at alle andre gør det bedre end dig. Hvordan du slipper fri af de kontrollerende tanker, så du kan vælge din egen vej. ‘Slut med forbudt” gør op med de mest ødelæggende misforståelser, der dominerer på den danske sundhedsscene. For du behøver ikke helseguruerne til at vælge, hvordan du skal leve dit liv. Sig ’Slut med forbudt’ og opnå den sundhed, du fortjener.

  • by Else Marie Juhl Thomsen & Inger M. Forbes
    £12.99

    Mange danskere har problemer med stofskiftet. Det giver en række symptomer, som kan afhjælpes med de gode råd i denne bog af to danske eksperter. Er du træt og drænet for energi? Har du kun overskud til at gøre det mest nødvendige, og har du svært ved at overskue tingene og bliver let ked af det? Føles dit hoved som en candyfloss, kan du ikke huske fra næse til mund, og har du svært ved at koncentrere dig? Har du fået vægtproblemer, og er din hud blevet slap og løs, og håret tyndt og skørt? Er dine muskler trætte og ømme? Har man flere af disse ubehagelige symptomer, kan det være et tegn på, at stofskiftet er i ubalance. Denne bog hjælper med at gå bagom symptomerne og finde årsagen. Den forklarer, hvordan man bliver diagnosticeret, og hvor man får hjælp og vejledning. Men ikke mindst beskriver den, hvad man selv helt konkret kan gøre for at få stofskiftet tilbage i balance igen. Få styr på dit stofskifte giver i otte trin viden, inspiration og konkrete værktøjer til at sammensætte og gennemføre en individuelt tilpasset behandlingsstrategi, så man igen kan få energi og overskud i hverdagen. Bogen bygger på anerkendt evidens- og erfaringsbaseret forskning med den nyeste viden og er fyldt med inspiration, eksempler, tests og øvelser. Den henvender sig til alle, uandet om man har højt eller lavt stofskifte, er diagnosticeret eller blot har en fornemmelse af, at stofskiftet er ude af balance. Bogens behandlingsstrategi tager udgangspunkt i naturlig behandling, men bygger bro til konventionel behandling og kan således kombineres med stofskiftemedicin.

  • by Hanya Yanagihara
    £13.49 - 11.49

    Fås i hardback-udgave, 9788740038309 Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

  • by Jussi Adler-Olsen
    £13.49 - 11.49

    Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?

  • by Jens Henrik Jensen
    £13.49 - 11.49

    Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma. Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået. Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn. Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd. Hvordan slås man mod en usynlig fjende?

  • - Skæbnefortællinger fra revolutionen i Ukraine
    by Matilde Kimer
    £10.99 - 9.49

    Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

  • by Tonny Vorm
    £12.99

    Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Og hvem er den mest ’lirens’ væddeløber – Anquetil, Moser eller de Vlaeminck? Når cykelryttere mødes, bliver den slags emner diskuteret stolpe op og stolpe ned og krydret med et væld af underholdende anekdoter fra landevejen. I denne bog er 12 af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiderne samlet til en snak om deres metier. Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier. De fortæller om deres største genistreger og værste taktiske brølere – og deler rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen. De 12 stjerneryttere er uenige om meget, men slår tre ting fast én gang for alle: Man drikker ikke kaffe med en cykelhjelm på hovedet. En cykel skal være ren, når man møder til træning. Og Moser var en toplirens væddeløber. Bogen er en gave til passionerede cykelfans og dedikerede motionister. Sort kaffe og hvide sokker – Takt, tone og traditioner på landevejen er skrevet af journalist Tonny Vorm i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, der tæller blandt andre: Brian Holm (præsident) Per Bausager (formand) Bjarne Riis Rolf Sørensen Jesper Skibby Jens Veggerby Jesper Worre Jørgen V. Pedersen Dan Frost Jakob Piil Jørgen Marcussen Thomas BayOBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout.

  • by Birgithe Kosovic
    £7.99 - 6.99

    Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius. Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.

  • - Spis dig til bedre fordøjelse, stabilt blodsukker og mere energi
    by Louise Bruun & Jerk W. Langer
    £12.99

    Få styr på blodsukker, fordøjelse, kolesterol og blodtryk med antiinflammatorisk kost. Er du klar til den store forvandling? På blot 21 dage kan du opbygge det stærkeste forsvar mod kroppens usynlige fjende nr. 1: Den farlige inflammation, der udover tidlig ældning er medvirkende årsag til en række af de gener og sygdomme, mange af os slås med. I deres nye bog fortæller læge Jerk W. Langer og ernæringsterapeut Louise Bruun om de små betændelsestilstande, som inflammation efterlader i din krop, og som på sigt kan være med til at forårsage reelle sygdomme som fx diabetes 2, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Og de giver dig opskriften på, hvordan du bekæmper inflammation med lækker antiinflammatorisk mad og kloge valg i hverdagen. Med en antiinflammatorisk livsstil vil du, udover at forebygge sygdomme, dæmpe eventuelle allergier, præstere og huske bedre og ikke mindst se yngre ud. Du vil ganske enkelt blive sund og glad både indvendig og udvendig. Jerk og Louise er pionerer inden for arbejdet med antiinflammatorisk livsstil, og bogen kombinerer den nyeste forskning med deres praktiske erfaringer fra de mange danskere, som de allerede har hjulpet til et bedre liv.

  • by Øbro & Tornbjerg
    £10.99 - 9.49

    Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte favntag med psykiatrien, findes død i sit hus på Frederiksberg. Hun er blevet slået ned med en lerbuste, som er lavet af hendes egen datter. Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et stort tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier, afdækker terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i medicinalbranchens økonomiske interesser i det psykiatriske diagnosesystem. Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være. Pigen og Vogteren er en historie om det menneskelige sinds allermørkeste sider. Romanen er femte selvstændige roman af Martha Pris-vinderne Øbro & Tornbjerg.

  • by Irene Møbjerg, Majbritt Engell & Oluf Pedersen
    £12.99

    Nyser du bare ved tanken om et birketræ, eller har du svært ved at knappe bukserne efter frokostpausen, og føler du dig energiforladt og trist? Måske fodrer du bare de forkerte bakterier.Inde i din tarm bor omkring 100 billioner bakterier side om side. Bakterier, som de seneste år i stigende grad har droppet deres anonyme tilværelse og er trådt frem i rampelyset. Meget tyder nemlig på, at de styrer både dit taljemål, dit immunforsvar – og sågar dine tanker. Denne bog giver dig den ultimative guide til, hvordan du med få anstrengelser og helt almindelig mad kan forkæle de tarmbakterier, der arbejder med dig, og gøre livet surt for de bakterier, der modarbejder dig. Resultatet er en stærk tarmslimhinde, der kan optage flere vitaminer, regulere dit blodsukker og din vægt, sende feelgood signaler til din hjerne og holde skadelige bakterier i skak. For at gøre det let for dig at fremtrylle den tarmvenlige mad har forfatterne til bogen kreeret 60 skønne opskrifter, der alle er baseret på helt naturlige råvarer. Du får inspiration til alt fra sund morgenmad til frokost på farten, mættende middagsretter og lette lækkerier. Kostprincipperne tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området og er grønne, grove og glutenfri. Velbekomme!

  • by Katrine Marie Guldager
    £13.49 - 11.49

    En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med? Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på, at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om. En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. En moderne Lykke-Per.

  • - Få den krop du drømmer om
    by Frida Hallqvist & Maria lucia Heiberg Rosenberg
    £12.99

    Maria Lucia tabte sig 10 kg på 12 uger – med denne bog kan andre nu følge hendes fantastiske kur og opnå samme resultater. Træn, spis & lev er skrevet til dig, der drømmer om at finde roen og balancen i din egen krop og droppe de dårlige undskyldninger, vante rutiner og negative tankemønstre, som kan blokere for et vægttab og en livsstilsændring. Bogen giver redskaberne til at komme i mål med vægttab og blive stærkere i krop og sind, så du også holder vægten, når kuren er forbi. Maria Lucia har gennem de seneste 12 år kæmpet med sin vægt, men efter at have fundet ind til kernen af problemet har hun i dag ændret sin livsstil for altid. Det handler nemlig ikke kun om tallet på badevægten, men også om hvordan man har det indeni, og hvordan man behandler sig selv. Maria Lucia viser sin transformation og sit vægttab og deler åbenhjertigt ud af sine inderste tanker om krop, mad og træning. Hvad var de største bekymringer? Hvorfor tog hun på igen gang på gang? Hvordan er hun kommet dertil, hvor hun i dag hviler i sig selv mere end nogensinde før? Med Frida Hallqvist som sin personlige træner har Maria Lucia opnået resultater, som hun ikke turde drømme om. Og med bogens skræddersyede mad- og træningsprogram og en trin for trin-guide kan du opnå samme resultater – et livsstilændrende og vedvarende vægttab. Du får en veltrænet og stærk krop med de effektive træningsøvelser, som kan udføres af alle og alle steder. Desuden får du en nem og lækker kostplan og 30 opskrifter baseret på rene råvarer og lækre smagsoplevelser, som gør det nemmere end nogensinde at spise sundt og slankende.

  • - Din ultimative guide til et sundt og varigt vægttab
    by Sara Jin Smidt
    £9.49

    At tabe sig, blive tonet og komme i form kræver viden, prioritering og benhårdt arbejde. Med denne bog fra træningseksperten Healthy Skinny Bitch kan du komme til at stå knivskarpt. Healthy Skinny Bitch leverer ikke en ekstrem mirakelkur, men kostprincipper der tager udgangspunkt i almindelig mad til almindelige mennesker og en no bull-shit tilgang til træning. Kostprincipperne lærer dig forskellen på at spise sundt for at holde vægten og på at spise slankende. Du finder ud af, hvordan du skal spise, så du ikke er afhængig af en kostplan, men selv kan træffe de rigtige valg – både ude og hjemme. Udover kostprincipperne får du redskaberne til at sætte realistiske mål samt tre forskellige træningsprogrammer: 60 minutter full body-toning, 45 minutter body-weight program og 30 minutter quick program, som du kan lave efter din løbetur, eller hvis du kun har begrænset tid. ”Jeg kan give dig den nødvendige viden til et varigt vægttab, men i sidste ende er det din krop, din kamp og dine resultater, der tæller”. Sara har udviklet principperne bag Heathy Skinny Bitch på baggrund af sin mangeårige erfaring med at træne og yde kostvejledning, hvor resultaterne blandt hendes kursister og klienter taler for sig selv.

  • - Tab 8 kilo på 4 uger
    by Christian Bitz & Arne Astrup
    £6.99

    Hvor slank vil du være? Her er bogen, der får kiloene til at rasle af ogsørger for, at du aldrig tager dem på igen! Verdens Bedste Kur er skruet sammen af ernæringseksperterne Christian Bitz og professorArne Astrup, to af landets mest erfarne fagfolk inden for vægttab. Erfaringernefra verdens største videnskabelige undersøgelse om kost og vægttab, Diogenes, som ArneAstrup har stået i spidsen for, ligger til grund for kostprincipper og opskrifter i kuren. Kurens unikke program tager udgangspunkt i det nordiske køkken og indledes meden konkret 4-ugers madplan, som garanterer dig et vægttab på 1-2 kilo om ugen. Efterde 4 uger fortsætter du til fase 2, hvor du kan lave mad efter bogens 80 sunde og lækreopskrifter, som vil hjælpe dig til et yderligere vægttab. Fase 2 er den holdbare livsstilsændring,som er essentiel for et succesfuldt og vedvarende vægttab. Her er du selv med tilat bestemme, hvor slank du vil være. Verdens bedste kur bygger på helt enkle principper, der har dokumenteret effekt. Så duskal ikke tænke på kalorier, ekstreme sundhedsråd eller mystiske fødevarer. Du skalbare glæde dig over velsmagende mad, der gør dig og hele familien sundere og slankere. Så sæt dig til bordet, og nyd de velafbalancerede fakta og de mange saftige opskrifter idenne sunde slankebibel.

  • by Emelie Schepp
    £7.99 - 6.99

    Hvem kommer først, din redningsmand eller din morder? En tidlig morgen findes en kvinde bagbundet og mishandlet i sin lejlighed i Norrköbing. Den første på stedet er ambulanceredderen Philip Engström. Kvinden virker bekendt, og han gør alt, hvad der står i hans magt for at redde hendes liv, men hun dør mellem hænderne på ham. Kort efter findes endnu et mishandlet offer. Igen er Philip på stedet, og nu går en rædselsvækkende sandhed op for ham. Da anklager Jana Berzelius sættes på sagen, opdager hun et mønster i vanvidshandlingerne, et hævntogt udført med ondt blod og iskold planlægning. Samtidig opsøges hun af en person fra sin fortid, der tvinger hende til at gå langt ud over, hvad loven tillader. Ondt blod er tredje selvstændige bind i Emelie Schepps internationale bestsellerserie. Ligesom i de to første bind, Mærket for livet og Hvide spor, er tempoet i dette længe ventede tredje bind højt, og vi får afdækket endnu en flig af Jana Berzelius’ dunkle fortid. Emelie Schepp er den eneste svenske krimiforfatter, der tre år i træk har vundet læsernes pris som Årets Deckarförfattere 2016, 2017 og 2018.

  • by Julie Hastrup
    £13.49 - 11.49

    Drabsefterforsker Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald, og derfor rejser hun til Stockholm for at komme sig hos sin svenske kollega og kæreste Niclas Lundell. Men den afslappende miniferie udvikler sig i løbet af få dage til et mareridt. Niclas har travlt med sin egen private efterforskning af omstændighederne ved sin tidligere kones død, men han afviser Rebekkas tilbud om hjælp. Optændt af frustration og nysgerrighed går hun selv i gang med at undersøge, hvad der egentlig skete, da Magdalena Lundell omkom. Lidt efter lidt erfarer hun, at Niclas har holdt vigtig information om sit ægteskab hemmelig, hvilket får Rebekka til at tvivle på, om hun overhovedet kan stole på ham. Samtidig opdager hun, at Magdalena i det skjulte arbejdede på en historie, som handlede om forsvundne mennesker, der har lidt grufulde skæbner, og som alle kan kædes sammen med én dødsensfarlig person. Rebekka er nødt til at gå i Magdalenas fodspor, som fører hende til Finland, hvor hun spindes ind i en vanvittig morders dræbende net … Mirakelmanden er sjette selvstændige bind i serien om den danske drabsefterforsker Rebekka Holm.

  • by Christian Bitz & Arne Astrup
    £6.99

    Kunne du tænke dig at nå din idealvægt og holde vægten? Så har du løsningen i hånden. VBK 2.0 er en komplet guide til at nå dine mål – helt uden afsavn og mærkværdige kostprincipper.Christian Bitz og Arne Astrup har denne gang lavet en bog for dig, der er alene på kur. De har taget udgangspunkt i verdens største videnskabelige undersøgelse om kost og vægttab, Diogenes, der også var fundamentet i bestselleren Verdens Bedste Kur, og med erfaringer fra den har de skabt en bog med velsmagende mad, der slanker og gør dig sundere. Og denne gang er opskrifterne, der alle er til én person, endnu mere enkle. VBK 2.0 tager dig i hånden gennem en 4-ugers madplan, der garanterer et vægttab på 1-2 kilo om ugen. Herefter guides du videre til bogens mere end 80 lækre og nemme opskrifter, som giver dig lyst til at leve sundere, hvilket er fundamentet for en holdbar livsstilsændring, som er essentiel for et succesfuldt og vedvarende vægttab. Nogle gange kræver det lidt ekstra at nå idealvægten, og Bitz og Astrup opstiller syv ’slankesynder’, som man skal passe på undervejs. I bogen møder du syv tidligere overvægtige, der hver især har overvundet deres ’slankesynd’, som i årevis har spændt ben for et vægttab. De fortæller om deres succesoplevelser med kostprincipperne, og du får konkrete råd og viden, der én gang for alle fjerner enhver undskyldning, så du kan blive slank for altid. Læs bl.a. om, hvordan Gitte tabte over 40 kilo ved at følge principperne og opskrifterne i VBK 2.0. Christian Bitz (f. 1977) er uddannet cand.scient i human ernæring og har siden 2011 været forskningschef på Herlev og Gentofte Hospital. I 2008 startede han egen virksomhed med en klar mission om at gøre Danmark sundere. Han har optrådt som vært og ekspert på tv i adskillige programmer, hvilket bl.a. har indbragt ham Mad+Medier-prisen for kritisk madjournalistik (2014) for tv-programmet Bitz & Frisk. Arne Astrup (f. 1955), læge, dr.med., professor, leder af Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Er leder af en af verdens førende forskergrupper inden for fedme, diabetes og hjerte-karsyg-domme og har publiceret flere end 700 videnskabelige artikler, i bl.a. The Lancet, New England Journal of Medicine og Nature.

  • by Mads Peder Nordbo
    £7.99 - 6.99

    MATTHEW CAVE er en dansk journalist sidst i 20erne. Han har dag for dag sluppet sit tag i livet efter tabet af kæresten og deres ufødte datter i et trafikuheld. Flugten fra virkeligheden har drevet ham til Nuuk, ansporet af et 20 år gammelt postkort hans amerikanske far har sendt fra Thulebasen, inden han forsvandt. Matthew bliver sendt til kanten af indlandsisen for at dække opdagelsen af en mumificeret nordbo-viking, den første velbevarede viking, der nogensinde er fundet. Alt køres i stilling til en verdenssensation, og det lille, arktiske samfund holder vejret. Men kaos bryder løs, da mumien er forsvundet, og en betjent findes opsprættet og tømt for indvolde. Matthew kommer på sporet af fire identiske drab i 1973, som har forbindelse til to 11-årige pigers sporløse forsvinden. De to sager flyder sammen for Matthew, og han får hurtigt gravet fingrene dybt ned i både nutidens og fortidens blodige mord. Den eneste, han for alvor tør stole på, er en ung, grønlandsk kvinde, der som 14-årig dræbte sin far – ved at sprætte ham op og tømme ham for indvolde. Hendes krop er dækket af tatoveringer. Huden slidt af, da hun var barn. Hendes vilje er stærk som fjeldene om Nuuk. Om forfatteren: Mads Peder Nordbo er uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi og har forsket i blandt andet runer og sproghistorie. Pigen uden hud er forfatterens fjerde bog, som udspiller sig i Grønland, hvor forfatteren pt. er bosiddende. Mads Peder Nordbo debuterede i 2012 med spændingsbogen Odins labyrint – et glasbarns fortællinger, der blev fulgt op af Thuleselskabet i 2014. I 2015 udkom hans tredje roman, Gudspartiklen, som blandt andet fokuserer på trafficking og udnyttelse af unge piger og kvinder. Pigen uden hud oplever stor interesse fra udlandet og er solgt til mere end 16 lande.

  • by Anna Ekberg
    £13.49 - 11.49

    Christian holder parkeret i skoven, så Leonora ikke kan se ham. Hun løber derude på vejen, hans kone gennem tyve år. Med musik i ørerne, fordybet i sit løb og i sig selv. Hun ser intet, aner ikke, at han om lidt i skjul af mørket og regnen vil indhente hende bagfra, med bilens lys slukket. Og på brutal vis gøre en ende på deres ægteskab. Christian og Leonora har det hele, et godt ægteskab, et drømmehus med udsigt over Vejle fjord og en søn, der netop er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Men til en fest i Christians firma, ser Leonora sin mand sammen med en yngre kvinde. Leonora indser, at hun risikerer at blive forladt. Tænk, at Christian kan. Tænk, at han kan forlade den kvinde, der har ofret sin karriere, alt, for at passe sønnen og sørge for familien. Leonora tager en beslutning: hun nægter at stå tilbage som hende, der blev forladt – uanset hvilke midler, hun skal tage i brug. Kærlighed for voksne er en roman om ægteskab, om hvem der ofrer mest i et forhold, om parforholdets vindere og tabere, om lidenskab, sex og mord.

  • by Armando Lucas Correa
    £10.99 - 9.49

    1939 - Berlin: Gaderne i den tyske hovedstad er hyllet i sort, rødt og hvidt; familien Rosenthals ejendele bliver konfiskeret, og de er ikke længere velkomne i den by, hvor de altid har hørt til. Ruteskibet SS St. Louis giver håb om en sikker vej ud af Tyskland til det solrige Cuba. Livet ombord er en hvirvelvind af maskeballer, udsøgte måltider og høflig opvartning, der føles som en surrealistisk ferie for unge Hannah Rosenthal og de øvrige flygtninge. Men ude på åbent hav når ildevarslende rygter fra Havana frem til passagererne, og deres skrøbelige tryghed begynder at smuldre. 2014 - New York: På Anna Rosens 12-års fødselsdag dukker en uventet pakke op. Den viser sig at være fra en ukendt slægtning på Cuba, og det særprægede indhold sender Anna og hendes mor på en opdagelsesrejse til Havana, tilbage til familiens tragiske fortid. Den tyske pige tager læseren med til Berlin under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.

  • by Pia Callesen
    £12.99 - 15.99

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • by Jesper Stein
    £10.99 - 9.49

    På et hotel i Berlin møder den albanske mafiahåndlanger Bashkim en frygtindgydende dansk gangster. Narko og penge skifter hænder, og de aftaler en ny handel med store mængder våben – sælgeren er den russiske mafiaboss Papa og køberen colombianske FARC. Samtidig bliver 143 bankbokse tømt i en kælder ved Nørreport i København. Vicepolitikommissær Vicki Thomsen skal opklare sagen, og hun bliver fra første færd modarbejdet af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri. Ingen ved, hvad boksene præcist indeholdt, men det står hurtigt klart, at det har en forbindelse til russiske kriminelle. Vicki Thomsens tidligere kollega Axel Steen har skiftet job og er blevet ansat som undercoveragent i PET. Det bringer ham til Amsterdam, hvor han infiltrerer kriminelle miljøer. Han er den fødte agent, men en ny opgave udvikler sig til den farligste og mest omkostningsfulde aktion, han nogensinde har været involveret i. Papa er en rå krimi om at flygte fra sig selv og blive en anden, umulig kærlighed og om fædre og svigt, der får fatale konsekvenser. Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter. Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash, og i 2015 udkom bind fire, Aisha, som sikrede ham prisen De Gyldne Laurbær. De udenlandske rettigheder til Jesper Steins romaner er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.

  • by Terry Hayes
    £13.49 - 11.49

    Vild blanding af Homeland, The Wire og Jason Bourne-filmene! – Mail on Sunday ER DET MULIGT AT BEGÅ DEN PERFEKTE FORBRYDELSE? En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk. En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotek-ekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan. Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim. NUMMER 1 PÅ NEW YORK TIMES’ BESTSELLERLISTE Årets thriller. – The Guardian Sæsonens mest spændende. – New York Times Årets bog. – Huffington Post Terry Hayes kan fortælle historier, så man glemmer alt omkring sig. Få spændingsromaner har så meget fortælleglæde i sig som Jeg er Pilgrim. - Jesper Stein, forfatteren bag bestsellerserien om Axel Steen. Om forfatteren: Terry Hayes har skrevet og produceret en række film i Hollywood, inden han skrev Jeg er Pilgrim, som er blevet en interna­tional bestseller med udgivelse i mere end 30 lande. Bogen er pt. ved at blive filmatiseret, og Terry Hayes arbejder på opfølgeren, der udkommer til august på engelsk. Han bor i dag i Schweiz med sin kone og fire børn.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.