We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Nick Hornby
    £15.99 - 13.49

    Livet er ved at blive meget kompliceret for 16-årige Sam. Han og hans kæreste – nu ekskæreste – Alicia er stødt på problemer. For Alicia er blevet gravid, og Sam, der nu skal være far, tvinges pludselig til at blive voksen og forholde sig til virkeligheden i stedet for at stå på skateboard og dagdrømme om Tony Hawk. Nick Hornbys skarpe og vittige roman demonstrerer en sjælden og imponerende forståelse for menneskelige relationer og for, hvad det egentlig betyder at være mand.

  • by Thomas Skov, Martin Sommer & Emilie Bruhn
    £15.99 - 13.49

    Nu kommer efterfølgeren til bogen Snip Snap Snork – Godnathistorier fra Sovgodtersgade, der med sine nyskrevne børnesange blev det nye soundtrack til hygge og puttetid.Den nye bog om ungerne i Sovgodtersgade emmer af julestemning. Der er nisser og julemænd og snydemandler,Jungle-Torben holder æbleskiverne varme i sin gamle pelshue, vi finder ud af, hvordan det går, når man inviterer en snemand indenfor – og så flytter der et par nye børn ind på vejen, og spørgsmålet melder sig straks: Har julemanden min nye adresse?Sovgodtersgade er en fiktiv gade med hyggelige huse fyldt med forskellige mennesker – især en hulens masse børn – og bogen består af ti finurlige julehistorier om nogle af de børn. Til hver historie hører en sang skrevet med rod i den klassiske godnatsang-tradition, hvor sangene nemt skal kunne læres og synges af børn og deres voksne.Alle bogens historier er afsluttede fortællinger, der kan læses uafhængigt af hinanden, ligesom sangene også kan stå alene. Alle numre er at finde i lydbogen og på diverse musikstreamingtjenester, så de kan høres igen og igen, jul efter jul, og bagest i bogen er der nodeark til sangene. Og så kan både sange og bog nydes længe efter, at julepynten er pillet ned, for julen varer som bekendt lige til påske.Bogen er gennemillustreret i farver af Peter Bay Alexandersen.

  • by Amanda Hellberg
    £15.99 - 13.49

    Jul i krinoline er første selvstændige bind i Amanda Hellbergs hjertevarme, historiske Ulltuna-suite fyldt med blidt dalende snefnug, hed passion og glitrende julestemning.Julen, 1870. Den fattige Lovisa Lind skal hjælpe til ved baron von Drevers spektakulære julebal på Mollberga Gods. Hendes ellers reserverede hjerte kommer snart i alvorlig fare i selskab med den karismatiske baron. Men et forhold ville gå imod al skik og brug, og baronen har desuden et blakket omdømme.Mens vinterkulden svøber landskabet i sne udenfor, flyver gnisterne fra åbne ildsteder og Lovisa og baronens strejfende berøringer indenfor. Og pludselig befinder Lovisa sig i en orkan af svirrende rygter og svimlende følelser.

  • by Blanka Lipinska
    £15.99 - 13.49

    Den betagende fortælling om Laura og Massimos intime rejser forsætter i Denne dag: efterfølgeren til den internationale bestseller 365 dage, inspirationen bag Netflix-succesen.Laura Biels nye sicilianske liv ligner et eventyr: et grandiost bryllup er undervejs til en velhavende, hengiven – og yderst tiltrækkende – ægtemand. Desuden venter hun barn og lever en luksustilværelse omringer af tjenere, eksklusive biler og strandkantspalæer.Men virkelighed er en anden: Laura er omgivet af hårdhændede gangstere og må indse, at et ægteskab med Italiens farligste mand ikke er nogen dans på roser.

  • by Michael Holbek
    £16.49 - 19.99

    Eivind, Bruno, Vigga og Kim er helt almindelige mennesker, der drømmer om mere, end der lå i kortene. Vi følger dem fra 60’ernes oprør, autoritetsfald og velfærdsboom, over 70’ernes krise i samfund og samværsformer til 80’erne, hvor både uskylden og det moralske kompas ryger. Romanen tager os med ind i det nybyggede parcelhus og det udsyrede kollektiv, ud på byggepladsen og fabrikken, til Afghanistan med kufferten fuld af hash og om bord i shippingbranchens eventyrlige Wild West.Eivind er en ung, dygtig og driftig elektriker, der knokler løs i 1960’ernes opsving. Han er gift med Vigga, der er ufaglært syerske, og de har børnene Kim og Hanne. Efter fyraften laver Eivind og hans svoger Bruno penge på sort arbejde, og de drømmer begge om en mere strålende fremtid for sig selv og deres familie. Eivind drømmer om at få eget hus og eget firma, Bruno fantaserer om den helt store fidus, og Vigga længes mest bare efter noget andet og bedre. Og så er der drengen Kim, der vokser op med kærlighed, knæk og kriser og som ung mand øjner en mulighed for at gøre sig fri af det hele.Strøm er en barsk og bevægende roman, der med sort humor fortæller om en dansk families drømme, håb og almindelige mislykkethed.Michael Holbek har skrevet over 15 bøger, især biografier om andre, men hans debutroman er inspireret af hans egen families brogede historie igennem tyve heftige år fra 1966 til 1987.

  • - En kamp mod den syge ost
    by Anders Morgenthaler & Mikael Wulff
    £13.49 - 11.49

    De komplet identiske og helt igennem vanvittige femlinger Allan, Allan, Allan, Allan og Allan bor på Düsseldorf Allé, hvor de nyder livet og hver dag finder på mindst 1.000 påhit, som intet menneske tidligere har udtænkt.Men en dag flytter familien Nikolajsen ind i nummer 16 med en ekstremt klam ost, der stinker så fælt, at den hurtigt ødelægger humøret for alle beboerne på den ellers så farverige og glade villavej. Femlingerne beslutter sig for, at familien Nikolajsen og osten må drives væk fra kvarteret, så alt igen kan blive normalt vanvittigt. Men det er ikke nemt, for osten er så klam, at den næsten bliver levende og truer med at tilintetgøre Düsseldorf Allé, som var den en altødelæggende biokemisk bombe.

  • by Guzel Yakhina
    £16.49 - 19.99

    1930 i nærheden af Kazan, Tatarstan: Zulejkha lever som sine formødre har gjort i århundreder. Hun arbejder hårdt fra morgen til aften på sin mands fædrene gård med at passe sin svigermor, røgte gårdens få dyr og gå til hånde. Familiens store skam er, at hun aldrig har født dem en søn, kun fire døtre, som alle er døde som små, og både mand og svigermor bebrejder Zulejkha.Men da den røde hær kommer for at indtage landsbyen, sætter Zulejkhas mand sig imod, hvilket koster ham livet, mens hun sendes på den umenneskelige, månedlange rejse mod Stalins Gulag-lejre i Sibirien. Således begynder en fortælling om overlevelse, sult og iskolde vintre, men også om frigørelse, fornyelse og menneskelig styrke – og om to sjæle, der finder hinanden på trods af nærmest umulige omstændigheder.

  • by Nick Hornby
    £15.99 - 13.49

    En Nick Hornby-fortælling i en nøddeskal om musik, fankultur og om de sandheder og løgne, vi fortæller os selv om kærligheden og livet. Annie elsker Duncan – eller det tror hun, hun gør. Duncan elsker Annie, men så, lige pludselig, gør han ikke. Duncan elsker i virkeligheden Tucker Crowe, en tilbagetrukket Dylan-agtig singer-songwriter, der ikke har lavet musik i ti år. Annie stopper med at elske Duncan og begynder at leve sit eget liv. Hun indleder en korrespondance med Tucker, og en forbindelse smedes mellem de to ensomme sjæle. Tucker er sygnet hen (og er smerteligt bevidst om det) og bor i udkanten af Pennsylvania med, hvad han ser som sin eneste redning – sønnen, Jackson. Og så er der det nye materiale, han skal til at udgive: en akustisk version af hans mest populære album, Juliet – med titlen Juliet, nøgen. Hvad sker der, når en afdanket musiker leder efter en ny chance? Og når en rastløs kvinde langt væk leder efter en forandring? Den svære toer er en stærkt betagende og let lunerig roman om musik, kærlighed, ensomhed og kampen for at holde sine løfter.

  • by Tonny Vorm
    £16.49 - 19.99

    Spor i sneen genopliver den sande historie om krigsopgøret i Nordøstgrønland i 1943. Komplet med barsk kulde, slædejagter, mod og moralske spørgsmål.Et intenst og krigsafgørende slag udspillede sig på Grønland under 2. Verdenskrig. Det er sidenhen gået næsten i glemmebogen, men det råder romanen Spor i sneen nu bod på. Med afsæt i historiske kilder rekonstruerer Tonny Vorm dette centrale kapitel i krigens historie, og resultatet er et episk drama båret af mænd, der presses til det yderste.Historien tager sit udspring, da den danske slædefører Marius Jensen på en rutinepatrulje i 1943 opdager noget alarmerende: Nazisterne er kommet til Nordøstgrønland, der ellers er under amerikansk beskyttelse.Dette kolde, mennesketomme og ufremkommelige hjørne af verden er på grund af dets vejrstationer strategisk vigtigt for både de allierede og tyskerne, fordi begge parter har brug for meldinger om vejret til bombefly, konvojer og ubåde.Derfor sætter Marius straks kursen mod danskernes hovedkvarter for at indberette sin opdagelse. Da tyskerne erfarer, at de er opdaget, beslutter de at nedkæmpe danskerne hurtigt. Herefter følger er et hektisk opgør med skuddueller, interne intriger og slædejagter over isen. Den tyske overmagt er markant. Men i polarkulden skal der andet end militær snilde til for at overleve. Og alliancerne er ikke så gennemskuelige som andre steder.

  • by David Trads
    £16.49 - 19.99

    I På jagt efter Amerikas sjæl rejser David Trads i Johannes V. Jensens spor for at dele ud af sin dybe fascination og lige så dybe bekymring for det Amerika, som er så splittet i dag. En skarp, underholdende og vidende roadmovie i bogform fra kyst til kyst.Johannes V. Jensen, en af vores største forfattere, var den første danske intellektuelle, som troede på Amerika. På fem rejser mellem 1896 og 1939 beskrev han intenst, hvad der fascinerede og skræmte ham ved Den Nye Verden. Til sidst stillede han bekymret det afgørende spørgsmål: ”Har Amerika fostret en drage i sit hus?” I dag – godt 100 år efter – har spørgsmålet aldrig været mere aktuelt. Det Amerika, vi kendte, er under et massivt pres. Donald Trump chokerede verden, da han blev præsident, og han rev landet itu, mens han sad i Det Hvide Hus. USA er i dag et polariseret land, som er ved at miste dets magnetiske kraft. Joe Biden er ingen John F. Kennedy, som kan samle.David Trads udgav i 2020 bestselleren Amerika, hvor er du?, der gav forklaringen på, hvordan Trump kunne vindevalget. I sin hæsblæsende, skarpe og underholdende nye bog rejser Trads på tværs af Amerika og zoomer ind på, hvad der sker i det store land netop nu. Fra New York og Los Angeles til langt ud på landet i Tennessee og Wyoming skildrer bogen råt for usødet USA i dag og bringer læserne helt tæt på et land, der er langt fra sit eget ideal. Der er konstante krydsklip mellem Johannes V. Jensens historiske beskrivelser og den nutid, som Trads møder. Hvor er det, som fascinerer os ved Amerika i dag? Og hvor er det, som skræmmer os nu? Bogen knytter også håb – for forfatterens eget amerikanske motto er en let omskrivning af Barack Obamas ikoniske slogan: ”Yes, We (Still) Can!”

  • by Ruth Hogan
    £15.99 - 13.49

    Måske danser vi i morgen er en uimodståelig roman om uventede venskaber, nye chancer og mørke hemmeligheder.Engang var Masha livlig og uafhængig, men en tragisk begivenhed ændrer hendes liv for bestandigt. Masha finder trøst i selskabet med sin trofaste hund, Haizum, og på byens badestrand, hvor hun søger tilflugt under havets overflade.Da hun ved et tilfælde møder to ekstraordinære kvinder, åbner en lovende ny verden sig. Men netop som Masha vover at drømme om fremtiden, truer fortiden med at overvinde hendes gryende mod på livet.

  • by Carsten Norton
    £16.49 - 19.99

    Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.

  • by Merlin P. Mann
    £15.99 - 13.49

    Rane og kongedatteren Gunhild har rejst frem og tilbage i tiden for at genskabe danmarkshistorien, men da Gunhild ikke vil tilbage til sin uvisse skæbne som forældreløs i middelalderen, ringer alarmklokkerne endnu en gang. I et desperat forsøg på at forhindre historien i at gentage sig, tager Rane og Gunhild et lille spring frem i tiden, men møder hurtigt overvældende konsekvenser.En skoletur til M/S Museet for Søfart i Helsingør afslører, at noget er helt galt, for historien bag et gammelt skibsvrag fra 1600-tallet ved navn Elefanten, er pludselig udvisket og glemt. Meget mod deres vilje er Rane og Gunhild nødt til at rejse tilbage til en tid med enorme sejlskibe og årelange dødsensfarlige sørejser syd om Afrika for at nå til Indien og den danske handelsby Trankebar. De vover mere end livet i jagten på hemmeligheden bag skibet Elefanten.De opdager dog også, at der gemmer sig mere end mørke under dækket på de gamle sejlskibe i kolonialiseringens tidsalder. Enhver handel har sin pris. En pris, der regnes i menneskeliv. Og samtidig er en gammel kraft på vej til at bryde sine lænker og udfordre historien, som vi kender den.

  • by Thomas Rydahl
    £16.49 - 19.99

    UNIFORM er første bind i Thomas Rydahls nye krimiserie Den københavnske nat.Salma er 23 år og studerende og frustreret. Hvor hun end ser hen, bliver København værre og værre. De unge er voldelige, de ældre er kyniske, og alle andre har for længst givet op. Også i hendes egen familie er tingene ved at gå i opløsning efter lillesøsterens død. Men da Salmas eneste veninde udsættes for et utilgiveligt overgreb, søger hun i al hemmelighed optagelse på politiskolen og kaster sig ind i sagen. For nogen skal jo gøre noget. Også selvom det kommer til at koste hende alt, hvad hun elsker.Fuzzy lever under radaren på en gård uden for Dragør. Han er biavler og far til to og hærdet kriminel. Han arrangerer røverier for en færøsk bagmand, og en dag finder han en falsk pengeseddel i byttet fra en opgave. Til at starte med virker det harmløst, men snart er hans plan om at stikke af fra det hele på vej i toilettet. Nu er Fuzzy nødt til at komme ud af sit skjul for at finde den skyldige og redde sig selv, hvis han kan. Det kan kun ende med noget værre end døden.

  • - i 24 kapitler og et sanghæfte
    by Rikke Hyldgaard & Phillip Faber
    £14.49 - 17.49

    Én aften på året har sin helt egen sangskat: juleaften. I denne bog går Phillip Faber på jagt efter juleaftens største sange og fortæller deres unikke historie. Bogen kommer i en boks med otte tilhørende sanghæfter.Med det formål at samle et komplet hæfte med de allermest kendte og elskede sange og salmer til dansen om juletræet drager Phillip Faber på eventyr i julesangenes historie. Hvad synger vi? Hvor kommer sangene fra? Og hvorfor har de stort set ikke ændret sig de seneste mange generationer?Sangene viser sig at indeholde en skjult skat af fortællinger og ny viden om vores jul. Phillip beretter om mystiske komponister og tager os bl.a. med til Nyhavn, til juleaften hos familien Faber i 1848 og tilbage til 1600-tallet, hvor "Nu er det jul igen" lød fra gård til gård. Hver enkelt af de elskede sange og salmer studeres i forsøget på at forstå deres hemmeligheder, give ny viden og gøre denne samling af juleaftens sange fuldendt. At synge juleaften giver os nemlig mere end glæden ved at holde hinanden i hånden og synge sammen, når vi går om træet. Julesangene rækker mange slægtled tilbage og forbinder os i traditionen – på tværs af generationer, tid og tro.Bogen er bygget op som en julekalender i 24 små kapitler, så læseren hver dag kan ”åbne en låge” til en ny fortælling om traditionerne, historien og sangene. Når juleaften oprinder, kan de otte ens sanghæfter bruges, mens hele familien skal danse om juletræet. Sange og salmer er bragt i deres fulde længde, nogle steder med en anbefaling, hvis man ønsker at springe vers over. Boksen med bog og hæfter kan gemmes i kassen med julepynt og som en ny juletradition tages frem og bruges igen år efter år.

  • by Kristian Gintberg
    £15.99 - 13.49

    Selvom mennesket er det klogeste dyr på planeten, ender vi ofte i slagsmål. Stenalderfolk slog hinanden i hovedet med stenøkser, og riddere pakkede deres kroppe ind i tykke rustninger, for at undgå fjendens lanser. I tusindvis af år har forskellige krigere set dagens lys. Alle har været eksperter i lige netop deres egen måde at kæmpe på. Samuraierne udviklede ekstremt skarpe sværd og imponerende bambus-rustninger. Vikingerne spiste giftige svampe, som fik dem til at gå amok, mens ninjaerne sneg sig lydløst gennem natten. Men hvem var krigerne egentlig, og hvordan lykkedes det dem at udkonkurrere deres fjender? Glæd dig til at blive klogere på romernes fantasifulde skjold-borge, usynlige ubåde, blodtørstige pirater og meget mere!I Kristian på sporet af krigere skal vi høre om alt fra moderne soldater med nattesyn til Hannibal, der rejste over alperne med sine krigselefanter. Vi skal se nærmere på de mange bunkere, der ligger begravet i sandet på Danmarks vestkyst og vi skal til hest med en cowboy.Kristian på sporet af krigere er sjette bind i Kristian Gintbergs faktaserie for børn, hvori Kristian tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk på ryggen og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens fænomener, steder og mennesker.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.

  • by Nick Hornby
    £15.99 - 13.49

    I 1960’ernes England bliver Barbara Parker udnævnt til Miss Blackpool, men det går hurtigt op for hende, at titlen ikke huer hende. Hendes mål er at få folk til at grine, ligesom hendes heltinde, Lucille Ball. Derfor rejser hun fra sin familie og hjemby i det nordlige England for at finde lykken i London.Barbara får job i parfumeafdelingen i et indkøbscenter i Kensington, samtidig med at hun forsøger at finde ud af, hvordan hun kan blive opdaget. Et tilfældigt møde med en agent resulterer i, at hun får rollen i en BBC-sitcom, og alle forelsker sig i både Barbara og serien. Men efterhånden begynder samarbejdet mellem de involverede i serien at vakle, og det viser sig, at intet varer evigt, når man står ansigt til ansigt med livets prøvelser. Miss Blackpool er en roman om stjernestøv, popkultur og om at ældes med ynde.

  • by Micki Cheng
    £13.49

    Mickis favoritter • festlig fødselsdag • hyggeligt julebag • geniale skolekager • trin-for-trin-guideDin bedste bagebog er et opskriftsunivers, der kan få mundvandet til at løbe for alle med hang til det søde køkken.Det skal være sjovt at bage, og med Din bedste bagebog bliver bagningen ikke et helt dagsprojekt, for Micki tager læseren i hånden med nøje udvalgte kager og bagværk, hvor de fleste kan være med – store som små. Det må nemlig ikke være for svært at fremtrylle en kage, og alle skal have muligheden for succes, når de står i køkkenet. Så har man mod på at kaste sig ud i lækkerier som sprøde hindbærsnitter, snaskede kanelsnegle, perfekte bradepandekager til klassen og et par flotte festkager, så er Din bedste bagebog lige præcis den bog, man skal have fat i.… og selvom bogens titel kunne antyde, at det primært er en bog for børn, så er det i virkeligheden en bog for alle, der kan lide en god kage og gerne selv vil prøve kræfter med kunsten at bage.

  • by Agnete Braad
    £16.49 - 19.99

    Franciska er en exo-fiktion om en kompromisløs kvindes usædvanlige liv og kamp for at blive kunstner. Agnete Braad fortæller historien om en talentfuld ung kvinde, der i 1917 forlader sit velstillede barndomshjem i Åbenrå for at følge undervisning hos tidens dygtigste malere i de europæiske storbyer.Den unge Franciska Clausen har ekstraordinær sans for farver og former og er med til at udvikle malerkunsten i den nye verden, der bryder frem i Europa i tiden efter første verdenskrig. I det toneangivende avantgardemiljø i Berlin, München og Paris må Franciska som de andre kvindelige kunstnere kæmpe hårdt for fodfæste og anerkendelse i et mandsdomineret kunstmiljø, hvor kvinderne skulle klippe sig korthårede og forblive barnløse for at blivetaget alvorligt.Franciskas møde med den berømte franske maler Fernand Léger bliver skelsættende, og hun blomstrer i deres arbejdsfællesskab og kærlighedsforhold, men da familien ikke længere kan støtte hende økonomisk, bliver det en kamp at overleve. Franciska kan undvære mad og tøj men ikke sit arbejde i atelieret med farver, cirkler, kvadrater, linjer og cylindere.I 1931 vender hun hjem til Danmark med impulser fra den europæiske avantgarde, men hun bliver mødt af total afvisning. Den danske kunstverden forstår slet ikke den radikale kvindes værker. Romanen er både en fortælling om en fandenivoldsk pige, der bliver kvinde og kunstner i en tid med et snævert kvindesyn, om det anti-borgerlige liv, om kærligheden som skabende fællesskab og om livet som kæmpende kunstner.

  • by Camilla Wandahl, Sigurd Barrett, Thomas Skov, et al.
    £15.99 - 13.49

    Alle med børn i højtlæsningsalderen kender situationen: Barnet vil have yndlingshistorien læst højt. Igen. Og lige så sjovt og hyggeligt, det kan være at genbesøge kendte universer, lige så udfordrende kan det være at læse den samme historie højt for 117. gang.Én gang til! byder på en række gendigtninger, der vil vække både børns og voksnes interesse for de fortællinger, forfatterne selv har fået læst højt et utal af gange og nu har gendigtet med et personligt twist, en mere moderne pointe eller et glimt i øjet, der vender det hele lidt på hovedet.Vi skal blandt andet møde Harry, der er kommet i familiepleje, fordi kommunen hørte, han boede i et kosteskab, men nu er invitationen til Hogwart desværre gået tabt i posten. Vi skal høre eventyret om Arthur, sværdet i stenen og de beskidte underhylere, om Alice i skaterland, og så bliver vi heller ikke snydt for hverken gendigtninger af H.C. Andersen eller Astrid Lindgren.En gang til indeholder:Hugo - det lille havmonster af Camilla WandahlAlice i Skaterland af Merlin P. MannArthur og sværdet i stenen – eller historien om dengang ridder John fik som fortjent af Jeanette VarbergIgendigtning af HC Andersens Noget af Sigurd BarrettHenrik Potter og postvæsnets forbandelse af Thomas SkovEn ven i baghaven, en hyldest til Ronja Røverdatter af Mille Gori

  • by Mette Bender & Alberte Clement Meldal
    £16.49 - 19.99

    Alberte Clement Meldal tager et tiltrængt opgør med de vrangforestillinger, der får kvinder og piger til at leve i evig krig med deres vægt og deres spejlbilleder.”Jeg vil så gerne være tynd. Jeg tænker hele tiden på det, men jeg æder og æder. Dellerne hænger ud over bukserne og jeg har bare lyst til at græde.” Sådan skrev Alberte Clement Meldal i sin dagbog, da hun som teenager og feteret international fotomodel arbejdede i Milano, Paris og London. Dengang var hun meget tynd. I dag er hun 45 år og 30 kilo tungere. Sorgen over kroppen fylder stadig. Uanset hvor mange forsider, Alberte har prydet, og hvor meget professionel anerkendelse hun har opnået i sit voksne liv.I Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop tager hun os med ud for at undersøge, hvor hadet til tykhed og idealet om den tynde krop stammer fra. Er følelsen af at være tyk og forkert et personligt problem eller resultatet af stigmatisering og fordomme? Er det virkelig usundt at være lidt tyk, eller er det mere usundt at føle sig forkert?Alberte går til Inger Bols, der som diætist arbejder med intuitiv spisning og vægtneutral sundhed. Her lærer hun at samarbejde med sin krop og sin sult. Undervejs besøger hun mennesker, der beskæftiger sig med vægt, sundhed og skønhedsidealer.Hun hører om modeverdenens indflydelse på vores selvbillede. Om spiseforstyrrelser, epigenetik, tykfobi og vægt som resultat af sociale strukturer i samfundet. Hun forstår det afgørende i at opleve sin krop og sin seksualitet indefra – og ikke udefra.Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop er et tiltrængt oprør på vegne af alle de kvinder og piger, der bliver fastholdt i fjendskab med deres egne kroppe, og viser vejen til at slutte fred med den skikkelse, der møder dem i spejlet. Bogen er udviklet og skrevet i samarbejde med Mette Bender.

  • by Liane Moriarty
    £14.49 - 17.49

    Joy Delaney og hendes mand Stan lever på livets solside. Omgangskredsen misunder deres fire perfekte børn, velsmurte familieimperium og evner på tennisbanen, og efter halvtreds års ægteskab og salget af deres tennisakademi kan de se frem til en gylden pension. Men lykken vender, da Joy forsvinder ud af det blå og rygterne begynder at svirre. For hvordan fik Stan et sår i hovedet? Og hvem var Savannah, den mystiske fremmede, der bankede på deres hoveddør en sen nattetime, kort før Joy forsvandt?De fire Delaney-børn – Amy, Logan, Troy og Brooke – var tennisstjerner i deres egen ret, men som deres far har gjort klart for dem, havde ingen af dem det, der skulle til. Nu står børnene over for et tragisk dilemma, som truer med at ødelægge hele deres familie: Skal de anmelde deres mors mystiske forsvinden til myndighederne, selvom den hovedmistænkte er deres egen far? Søskendeflokken forstår pludselig, hvordan vores nærmeste er dem, der har størst magt til at ødelægge os.Æblet falder ikke er en fængslende thriller med psykologisk dybde. Det er fortællingen om en familie i opbrud, skumle hemmeligheder og en frygtelig sandhed, som vil frem i lyset.

  • - jeg er nogens mor
    by Julie-Elsebeth Johannesen Krog
    £14.49 - 17.49

    Julie-Elsebeth har et af Danmarks bedste blikke for den absurde dagligdag med småbørn. Nu debuterer hun med humoristiske historier fra sit liv som mor.90.000 engagerede danske instagram-brugere følger Julie-Elsebeths dagligdag med små børn, hus og mand. Og det gør de, fordi hun kaster et friskt lys på alt det uforudsigelige og utænkelige ved at være mor. Som hun siger: ”Vi ved alle sammen, det er hårdt arbejde at have små børn, men det hjælper at kunne grine af det.”I Ring til en voksen – jeg er nogens mor deler hun generøst ud af de situationer, hun har stået i. Fra jordemodersamtalerne, ammehjernen, mælkebabserne, den desperate søgen på nettet og de vågnenætter til det akavede sexliv som nybagte forældre.Bogen åbner med den positive graviditetstest og følger derefter den totalt uerfarne Julie-Elsebeths vej ind i morlivets kaos. Hendes stærke forbindelse til sine følgere understreges af, at de bidrager med nogle af deres erfaringer, ligesom hendes mand har en gæsteoptræden med sit syn på sagerne.Julie-Elsebeth skaber ganske enkelt den bog, som kommende og nybagte mødre kan spejle sig i og ikke mindst grine med.

  • by Helen Fields
    £15.99 - 13.49

    Hvordan fanger man en usynlig morder? En morder, som ikke efterlader sit ét eneste spor? Disse spørgsmål må kriminalkommissær Luc Callanach og vicekriminalkommissær Ava Turner stille sig selv, da uskyldige borgere dør som fluer i Edinburghs gader, og ingen kan forklare, hvordan det er sket. Den udspekulerede seriemorder benytter sig af et skånselsløst våben: En dødelig gift, som fylder de intetanende ofres blodbaner og sikrer en langsom og smertefuld død; en gift, som offeret først vil opdage, når det allerede er for sent. Seriemorderen, som arbejder i skyggen, har Edinburgh i sin hule hånd og Callanach og Turner står over for deres karrieres hidtil sværeste opgave.

  • by Puk Qvortrup
    £14.49 - 17.49

    Vibe har altid været alene med sin datter Lærke, der nu er fire år. Gennem årene har Vibe prøvet at finde sig tilpas i livet som enlig mor, hun vil gerne være en stærk, selvstændig kvinde. Men det er bare, som om der mangler noget. Eller: Der mangler nogen. Vibes længsel bliver stærkere i takt med, at hendes veninder begynder at slå sig til ro med mand og barn. Vibe arbejder i kommunikationsafdelingen på et teater i Aarhus og vil gerne selv en gang skrive et teaterstykke for børn om drømmestøvet, der bestemmer, hvad man drømmer. Men kan Vibe selv acceptere sine egne støvede drømme?En dag møder hun Thomas. Han er faktisk den perfekte mand. Da de har været kærester et stykke tid, arrangerer han en dejlig ferie for dem alle tre: en uge på et lækkert hotel i Egypten med kids’ club, spa-afdeling og det hele. Vibe tager af sted med en velpakket kuffert og høje forventninger, ikke mindst til sig selv. Og til sin fireårige datter, men Lærke gider ikke sidde pænt ved bordet eller sove til middag. Det kan Thomas ikke forstå. Men da de møder en familie fra Thomas’ fortid på hotellet, er der noget, Vibe endelig forstår. Mand og barn er en roman om kærlighed til en mand og til et barn. Puk Qvortrup skriver genkendeligt, empatisk, knivskarpt og bestemt ikke uden humor om den store, helt almindelige drøm om at bringe en (ny) familie anno 2022 sammen. Og om at finde sig selv.

  • - Undgå at fare vild i kærligheden
    by Sara Skaarup
    £14.49 - 17.49

    Brugsbog til kvinder, der ønsker at forstå, hvorfor de gang på gang bliver tiltrukket af de forkerte og gerne vil lære at bruge deres energi på de rigtige.Mange kvinder har en tendens til at skabe romantiske luftkasteller, og det får en afgørende rolle for deres kærlighedsliv og chance for at opbygge et stærkt, sundt parforhold.Hvis man ser manden, man netop har mødt, som ’den eneste ene’ – eller den næste i rækken af ’eneste ener’ – har man, inden man får set sig om, måske planlagt en hel fremtid med ham – i hvert fald i tankerne. Viser dagdrømmene sig så at være ude af trit med virkeligheden, følger skuff else og frustration, hvad enten man er single eller i fast forhold. Men det er faktisk muligt at lære at skelne mellem vildfarne og bæredygtige forelskelser, ligesom man kan nedtone en fascination, der kan være uhensigtsmæssig. For at kunne det må man forstå den uhyre kraft fulde, men skjulte dynamik, der driver vores følelsesliv, og hvem vi bliver tiltrukket af.Lyserøde luftkasteller giver et forfriskende nyt indblik i de psykiske, kulturelle og ikke mindst biologiske komponenter, der styrer kvinders drift imod at forelske sig. Underbygget af videnskabelig research og eksempler kortlægger sexolog Sara Skaarup den overraskende mekanisme, der styrer mange kvinders romantiske liv – og nogle gange efterlader dem følelsesmæssigt afh ængige af personer, som ikke reelt er potentielle eller gode partnere.Bogen giver bud på, hvordan kvinder tager afsked med kærlighedsmønstre, der ikke tjener dem, samt vigtigst af alt: Hvordan man starter en ny relation på et realistisk og sundt grundlag. Den tilbyder slet og ret læseren en mulighed for at undgå at fare vild i romantiske dagdrømme og i stedet blive bestyrer af sit eget kærlighedsliv.

  • - Nis Koch og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt
    by Tom Buk-Swienty
    £16.49 - 19.99

    Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.

  • by Stephen King
    £16.49 - 19.99

    Charlie Reader ligner en helt almindelig high-school-dreng, han er fremragende til baseball og klarer sig glimrende bogligt. Men han bærer rundt på en tung bagage. Hans mor blev dræbt i en trafikulykke, da han var ti, og sorgen drev hans far til at drikke. Charlie har tidligt lært at passe på sig selv – og på sin far. Da han er sytten, møder han en hund ved navn Radar og dens aldrende herre, eneboeren Howard Bowditch, der bor i et stort hus på toppen af en høj bakke. I baghaven står der et aflåst skur, og nogle gange kommer der mærkelige lyde derindefra. Charlie begynder at hjælpe mr. Bowditch med gøremål, og han taber sit hjerte til Radar. Da Bowditch dør, efterlader han Charlie et kassettebånd med en utrolig historie til gengæld: Hele sit liv har Bowditch vidst, at skuret gemmer på en portal til en anden verden.I Et eventyr når Kings fortællekunst nye højder. Det er en storslået og rædselsvækkende historie om det godes kamp mod en overvældende ondskab, hvor en heltemodig dreng og hans hund skal stå i spidsen for striden.

  • by Gertrud Tinning
    £16.49 - 19.99

    Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.

  • by Catherine Hokin
    £15.99 - 13.49

    Berlin, 1934: Hjem, der engang emmede af hjertevarme, står nu tomme som åbne dukkehuse under naziregimets stramme jerngreb. Anne Tiegel er i en frygtelig knibe: hun har fået en højtstående nazist på nakken efter et impulsivt forsøg på at redde en nær ven. Hendes eneste trøst er håbet om at kunne flygte med sin kæreste Eddy, men håbet brister, da Eddy forsvinder sporløst.Rhode Island, 1957: Peggy Bailey stirrer på et falmet fotografi, der forestiller to smilende kvinder. Et fotografi, som hendes højtelskede adoptivmor kæmpede for at overlevere til hende, før hun døde. Det er først nu, Peggy indser, at hun kan genkende den ene af kvinderne – hun har set hende før på det mest overraskende af alle steder. Således begynder Peggys rejse tværs over Amerika i et forsøg på at gøre op med fortiden og finde sandheden, som er derude et sted. Den fortabte mor er en bevægende fortælling om overlevelse og en mors evigt ustoppelige søgen efter sit barn.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.