Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Kom tæt på geniet og særlingen H.C. Andersen på en helt ny, fiktiv og gruopvækkende måde i Mordet på en havfrue, hvor den verdensberømte forfatter tager os med ind i den københavnske underverden anno 1830-40. Byen er plaget af fattigdom og sygdom, politisk grøde og spændinger mellem samfundslagene – og grumme forbrydelser forbliver uopklaret i hænderne på et politi uden effektive værktøjer. Da H.C. Andersen bliver anklaget for et bestialsk mord, må han derfor selv forsøge at opklare mysteriet bag for ikke at blive dømt. En psykologisk profiler eller en næse for grusomheder ville man måske i dag sige om det arbejde, som den ugifte og anerkendelsessyge H.C. Andersen ufrivilligt hjælper ordensmagten med. Men når sagen endelig er opklaret, dypper forfatteren pennen i blæk og gengiver begivenhederne i sit helt eget fantastiske sprog. Pludselig er det uhyggelige drab på en ung kvinde blevet til eventyret om Den lille havfrue – og resten er, som bekendt, historie. Bogen om detektiven H.C. Andersen skrives i et samarbejde mellem forfatterne A.J. Kazinski og Thomas Rydahl.
De tre paver er sidste del af Erhardtrilogien og kan læses selvstændigt som en gådefuld spændingsroman om de dystre hemmeligheder, der florerer på De Kanariske Øer og ikke mindst i danskeren Erhards dunkle fortid. Langsomt kastes der lys over, hvad det var, der skete, og hvordan Erhard mistede en finger. Efter dramatiske hændelser lever Erhard i skjul i en hippielejr på øen La Gomera. Her bliver han fundet af en gammel fjende, der har brug for hans hjælp, og Erhard bliver halvt lokket, halvt truet til at efterforske et mord på en ung pige på et katolsk børnehjem på øen Fuerteventura. På samme børnehjem bor drengemanden Aaz, som Erhard holder meget af. Aaz har set noget, han ikke skulle, og flygter tværs over øen på jagt efter en kanariefugl, som andre ikke kan se. På Fuerteventura hærger den enerverende sandstorm Calimaen, der driver alle til vanvid. Midt i stormen strander den berømte bestsellerforfatter Celesta Almuz Ameida med sit entourage på øen. Celestas forlag presser hende til at skrive endnu en bestseller, men hun vil hellere skrive på historien om Eremitten, den mystiske nifingrede dansker, der har slået sig ned på De Kanariske Øer, og har begået en række sære forbrydelser. Efterhånden kommer hun på sporet af den kanariske mafia, De tre paver, der har plaget øerne i mange år. Pludselig er hun så involveret, at det er hende, de jagter, for at beskytte deres magt.
Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.
Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år. Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden. I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.
KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv. DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land. SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019.Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.
Nicklas Bendtners liv og karriere har været spækket med dramatik. Han har oplevet stjernestunder på det danske landshold og som professionel i verdensberømte klubber som Arsenal og Juventus. Han har også været tæt på at sætte alt over styr i en rus af alkohol, kvinder og gambling. I denne selvbiografi fortæller Nicklas Bendtner – med en bemærkelsesværdig ærlighed – om sit livs lyse og mørke sider. Om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser. Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet. Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu. Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner endelig klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv. Bogen er skrevet i et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, som blandt andet er kendt for sin anmelderroste livsfortælling om Jakob Ejersbo, Jakob var her. De to har over en årrække bygget en usædvanlig fortrolighed op
Styr på sundhed og vægt med grønne håndfulde og spisekasser Med en ny grøn spisekassemodel og hele 100 opskrifter favner Sense-metoden nu alle, der gerne vil spise helt eller delvist plantebaseret på en sund, nem og ufanatisk måde. Kan man stadig følge Sense-metoden, hvis man gerne vil skære ned på kød, fjerkræ, fisk og skaldyr og måske endda blive vegetar? Det spørgsmål får Suzy Wengel, kvinden bag Sense, Danmarks mest populære slanke- og sundhedsværktøj, oftere og oftere. Svaret er et kæmpestort JA. Sensemetoden egner sig strålende, uanset om man sigter på en eller flere kødløse dage om ugen eller har et ønske om at spise vegetarisk eller vegansk. Hvis man lever af grøntsager, frugt, bælgfrugter, kornprodukter, nødder og frø, har man et godt udgangspunkt, både når det gælder sundhed og vægttab, men det er ikke en selvfølge, at man taber sig ved at vælge kød og andre animalske fødevarer fra. Sukker, hvidt mel og planteolier er i princippet plantebaserede valg, men de er også energitætte, ikke særlig sunde og mætter ikke ret godt. Så man skal helst vide, hvordan man får balance mellem de forskellige typer madvarer fra planteriget. Her kommer Sense – Slank med grøn mad ind i billedet – med en ny, plantebaseret spisekassemodel, der viser, hvad man skal fylde i sine hænder for at bygge sine måltider op, så de bliver så sunde og mættende som muligt. Bogen rummer 100 skønne opskrifter helt uden kød og fisk og en ugeplan med forslag til alle dagens hovedmåltider. ”At spise mere grønt handler ikke kun om at øse mere blomkål på tallerkenen eller hælde flere bælgfrugter i salaten. Det handler også om at tænke på grøntsager som hele måltidet og ikke bare som tilbehør til kød og kartofler. Mit mål med bogen er at åbne læserens øjne for grøntsager på en ny og anderledes måde,” siger Suzy Wengel.
Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.
Alicia Berenson lever et celebert liv som anerkendt kunstmaler. Hun er gift med en kendt modefotograf, bor i et stort hus på en prominent adresse i London, og på overfladen er hendes liv perfekt. Men en aften da Alicias mand Gabriel kommer hjem fra arbejde, skyder Alicia ham fem gange i hovedet, hvorefter hun nægter at tale.Alicias tavshed og øvrige totale fravær af forklaring forvandler en tragedie i hjemmet til noget langt større, et mysterium der fanger offentlighedens interesse og gør Alicia berygtet. Hendes kunstværker handles pludselig for uhyrlige summer, og hun, den tavse patient, gemmes væk fra sladderbladene og spotlightet på the Grove, en sikringsanstalt i det nordlige London.Theo Faber er kriminalpsykolog og har ventet længe på at få lov til at arbejde med Alicia. Hans målrettethed for at få hende til at tale fører ham ned gennem sit eget sinds snoede stier, på sporet af en sandhed der truer med at opsluge ham …Den Tavse Patient er årets spændingsroman med internationale salg til udgivelse i over 40 lande og solide bestsellerplaceringer i både USA og England, hvor den indtil videre er udkommet. Filmrettighederne er solgttil Annapurna Pictures, Brad Pitts produktionsselskab.” En imponerende krimidebut!”Wall Street Journal” Intelligent, fantasifuld og medrivende.”The Times”Den Tavse Patient er muligvis en debutroman, men den har en mesters timing og finesse.”BBC
HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.
”Jeg frygter mere ikke at blive gammel end at blive det. For det er et privilegium af de storeat være her. Og derfor giver det for mig aldrig mening at sætte anti foran age. Men hit gerne med den bedste hud.” Skønheds-anmelder Anette Kristine Poulsens nye bog er en no-nonsens vejviser med rækkefølger og konkrete bud på, hvordan du pleaser og plejer det sejeste og mest personlige hus, du nogensinde kommer til at bo i: Nemlig din hud. Muligvis har du, som forfatteren selv, trådt på din hud, branket og solsmadret den, så ar, pletter og kraterdybe porer står i vejen for den fugtmættede glød, der gør alle så godt. Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre sin hud markant. Første skridt er at vende ryggen til kaos og målrettet gå efter fakta. Derved undgår du forvirring, frustration og fejlkøb og i får i stedet det konkrete overblik med de rutiner og rækkefølger, der kan ses og mærkes på din hud: Hvad skal på hvornår og hvorfor? Konkret bliver du klogere på det, der uvildigt og dokumenteret gør indtryk på alt fra sart rødme til forstørrede porer og hud, der krøller tørt, og ikke mindst de solpletter, der stjæler lys fra ansigtet. Suppleret med hudkærlige kost-tips og Anettes alternativer til Botulinumtoksin (bedre kendt som Botox) og fillers. Endelig bliver alt fra appelsinhud til nødvendigheden af øjencreme sendt en tur igennem løgnedetektoren. ”En samlet cocktail der vil klæde dig på til at træffe de bedste beslutninger for lige præcis din hud”, lover Anette Kristine Poulsen, skønhedsredaktør på Børsen og flittig gæst i Go’ morgen Danmark. Bogens faglige indhold er afstemt med hudlæge, professor dr. med. Christian Grønhøj.
Mange har stor succes med at tabe sig efter Jane Faerbers første og meget populære bog om KETO. Nu er hun tilbage med en ny bog om emnet.I Janes KETO på 4 uger får man ikke bare endnu flere lækre opskrifter til KETO, men også en overskuelig4-ugers plan til vægttab på den nemme måde. 4-ugers planen har forslag til alle dagens måltider, og til dem fårman hjælp af bogens 80 nye opskrifter. Jane guider med praktiske retningslinjer og konkrete redskaber læseren til at lykkes med et vægttab på KETO – og det helt uden, at man behøver at tælle hverken kulhydrater eller kalorier. KETO er en kost, der sigter efter at få kroppen til at skifte fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding (ketose). Det er et metabolisk skifte, der automatisk sker, når man spiser meget få kulhydrater. Den fedtforbrændende tilstand har en appetitdæmpende virkning, der betyder, at man kan spise sig mæt og alligevel gå ned i vægt. Det er nemlig nemt at spise mindre, når man ikke er sulten. I KETO på 4 uger får man vigtigst af alt en nem vej til en fedtforbrændende krop, som gør én selvregulerende i en grad, de færreste sikkert har prøvet før. Det er denne ’sidegevinst’ ved KETO, der danner fundamentet for et varigt vægttab. Det siger andre om at tabe sig med Janes første KETO-bog: Ditte: Under hele vægttabet har jeg ikke talt kalorier. Jeg har holdt øje med mit kulhydratindtag, men har ellers bare spist, når jeg har været sulten, og stoppet, når jeg var blevet mæt – så enkelt er det. Jeg har nu tabt 30 kg og er normalvægtig og min PCO har stabiliseret sig. Line: 40 kg er forsvundet og sammen med dem min PCO, endometriose og mine hyppige migræneanfald. Jeg har ikke dyrket motion – kun lagt kosten om. Det er nemt, maden smager dejligt, og hele familien kan spise med.
Hvordan er det at vide, at man skal dø og vente på at gå i opløsning? Det er sommer, og alt ånder fred og idyl i den fynske landsby Tommerup. Charlotte,en yngre mor til to små børn, er på vej fra morgenmotion i hallen til sit arbejde påden lokale folkeskole, da hun forsvinder sporløst på den korte strækning. Da Charlottes mand senere på dagen møder desperat op hos politiet i Odense,modtager vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommissær Dea Torp anmeldelsen, men venter med at sætte en eftersøgning i gang, da Charlotte kun har været savnet få timer. Næste morgen er hun imidlertid stadig ikke dukket op, og det står snart klart, at derkan være tale om en forbrydelse.De følgende dage vokser sagen til et omfang, hvor det meste af Fyn er involveret, og folk gemmer sig inden døre af frygt for at blive den næste, der forsvinder. En intens kamp mod tiden udspiller sig for Liam og Dea, som må se sig fanget i etspil, hvor mennesker dør en pinefuld død, uden politiet kan gøre andet end at semagtesløst til.
Stephanie Karma, af mange kendt som Geggo, er en fighter, der nærmest er vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Hun har ikke altid haft et problemfrit liv, og i bogen fortæller hun ærligt om barndommen, om udfordrende, vilde teenageår, hvad rollen som mor har gjort ved hende, og om hvorfor Cengiz er den helt rigtige for hende.I bogen beretter Stephanie også om at være på tv og arbejde tæt sammen med familien, men samtidig skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer. Om pressen, haters, fans og om at måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe, hun tog som teenager, har hun vendt til noget positivt, og i dag er hun inspirerende for unge kvinder, underholdende og spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.
Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.Lars Løkke Rasmussen er et idealistisk menneske, som har været fire årtier i politik for at gøre verden til et bedre sted. Han er ærgerrig, ambitiøs og en hård hund. Og han er en blød mand, der kan græde, når han ser samfundets svage blive kvast af ringe livsvilkår.Efter en fornem politisk karriere, kulminerende med seks et halvt år som statsminister, står han i dag ved en skillevej og stiller sig selv en række eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad har gjort mig til det menneske, jeg er i dag?I et forsøg på at finde fodfæste har Lars Løkke Rasmussen skrevet denne tankevækkende bog. Det er ikke entraditionel selvbiografi om en politikers vej til magtens tinde, men en række erindringer i glimt. Han har skrottet al pligtstof for i stedet at fortælle om de mennesker og begivenheder, som har betydet allermest for ham som politiker og som menneske.Lars Løkke Rasmussen genoplever sin nordsjællandske barndom og gymnasietid og mindes kampen for at føle sig ligeværdig med unge fra bedrestillede hjem. Han fortæller med skrækblandet fryd om at blive far som 25-årig, om at brænde sit lys i begge ender som ung kommunal-, amtsråds- og folketingspolitiker og om at lære det politiske håndværk i skabelsen af store og samfundsforandrende reformer i et taktisk spil med venner og fjender.Vi er med på ham rejser til Sovjetunionen og Afghanistan, Færøerne og Grønland, Dubai og Davos, og i personlige møder med verdens store personligheder og statsledere, fra Dalai Lama til Donald Trump.Endelig tager han os med ind i de lukkede rum, hvor politik bliver skabt, og skæbner bliver afgjort: Han løfter sløret for, hvad der skete i den berømte kælder i Odense under formandskampen i 2014. Og hvad der blev sagt på det famøse hovedbestyrelsesmøde i august 2019, som satte en brat stopper for hans epoke som formand for Venstre.Lars Løkke Rasmussen afslører ikke alt i denne bog. Men han fortæller ærligt, skarpt og humoristisk om de fleste – og det meste.
I sin nye bog følger Anne Hjernøe op på bestselleren Stærk, let og mæt med nye råd om ikke alene at tabe sig, men også holde vægten - og selvfølgelig masser af nye kalorielette opskrifter.Ligevægt handler om at blive stærkere og lettere, mens man spiser sig mæt i rigtig mad. Om at få smidt nogle af de overflødige kilo, som forhindrer én i at blive den bedste og sundeste udgave af én selv. Og om hvordan man bagefter fastholder vægttabet. Anne fortæller, hvad hun selv i dag gør for at undgå, at de 20 kilo, hun har tabt sig, sniger sig på igen. Men hun deler også læsernes erfaringer. Igennem det seneste år, hvor Stærk, let og mæt har været på gaden, har Anne fået et hav af tilbagemeldinger og positive reaktioner fra mennesker, for hvem det nu endelig er lykkedes at knække koden til vægttab. Samtidig får hun stadig mails og hilsener fra folk, som tøver med at gå i gang, og som har tusind spørgsmål, tanker og ønsker. Denne stærke respons følger Anne op på her, samtidig med at hun går i dybden med den livsstilsændring,som er så altafgørende for at komme i mål med et sundere, stærkere og slankere liv. Bogen kommer omkringkredsløbs-/pulstræning, som er vigtig, når man vil vedligeholde vægten, og der er gode råd til at komme godt igang med enten at gå eller løbe, så det kan mærkes på både vægten, styrken i kroppen og konditionen.Ikke mindst indeholder bogen 63 nye velsmagende opskrifter. Da opskrifterne er kalorieberegnede og hver indeholder 500 kalorier, kan man bytte rundt på dem, som man vil. Vil man spise morgenmad til frokost og en frokostret til aftensmad? Ja, så er det ens eget valg. Aldrig har det været nemmere at se, hvad og hvor meget man må spise i løbet af den samme dag. Alle måltider er fulde af smag og energi, så man nemt holder sig mæt fra måltid til måltid uden at skulle tænke på mad døgnet rundt.
En mand findes dræbt med to skud i hovedet i Sandsted Bypark. Politikommissær Martin Junckersen genkender straks sin fars gamle kompagnon. Juncker har været plaget af mareridt, siden hans far døde og kæmper for at fortrænge fortiden, men så dukker hans datter op og begynder at stille spørgsmål. Junckers kone, journalisten Charlotte Junckersen, er kommet med i avisens gravergruppe. En dag modtager hun et anonymt tip: Det frygtelige terrorangreb i København et halvt år forinden kunne have været forhindret. En række lækkede e-mails afslører, at Forsvarets Efterretningstjeneste formentlig kendte til terrorplanerne, men ingen greb ind. Charlotte konfronterer sin mand, der efterforskede sagen, men han nægter noget som helst kendskab til det, da han frygter både for sit eget og for Charlottes liv. Junckers gamle partner Signe Kristiansen er mere tilbøjelig til at gå ind i sagen, men hun har sit at se til. Hendes familieliv er ved at gå op i limningen, og hun er stadig opslugt af tanken om hævn over ham, der voldtog hende. Da der tegner sig en forbindelse mellem terrorsagen og et hovedløst lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, giver Signe fanden i det hele og kaster sig ind i jagten på sandheden for at tvinge de skyldige frem i lyset. Satans sommer er en gruopvækkende fortælling om menneskeligt fordærv, og om hvor galt det kan gå, når hensynet til systemet trumfer fornuften og lukker ondskaben ind.
På sin første rejse til det krigshærgede Yemen møder Puk Damsgård en kvindelig læge, og et venskab opstår. Den oprørske Shifa har lakeret sine negle blå – og planlægger en hemmelig flugt.Mødet bliver begyndelsen på en lang rejse fra Kairo, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, mod Yemens isolerede kaffebjerge og ørkener. Puk Damsgård sejler 4.800 sømil med containerskibet Titan og kører 3.600 kilometer på tværs af Yemen. Med sig har hun dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition, der i 1700-tallet drog på opdagelsesrejse til landet, som blev kaldt Det lykkelige Arabien.Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.
Få værktøjerne til at undgå de evige kampe og frustrationer, når børnene spiser for lidt, for meget, forkert eller spiseforstyrret, og giv dem et naturligt forhold til mad.Hvad stiller man op, når familiens måltider har udviklet sig til en kampscene, der dræner alle parter for energi? Når børnene snerper læberne sammen ved synet af fisk og grøntsager og de andre sunde sager. Eller hugger maden i sig og spiser meget mere, end de egentlig har brug for. Forsøger man som forælder at styre børnenes spisning, ender det ofte med sure miner – eller dårlige, kortsigtede løsninger i desperation for at redde stemningen omkring spisebordet. F.eks. bestikkelse: Hvis du spiser din broccoli, skal du nok få en is bagefter.Ifølge forfatterne til denne bog lider alt for mange danske børnefamilier af madstress. Som forælder føler man sig magtesløs og skyldbetynget, fordi man så gerne vil have sunde børn. Men man risikerer let at falde i en af de mange fælder, som får madstressen til at accelerere. Især hvis man selv har et problematisk forhold til mad. Forfatterne har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag primært med adfærdspsykologi og vaneændringer. Og de er begge to forældre og kender udfordringerne ved middagsbordet.”Motivationen til at skrive bogen opstod, fordi vi var bange for, at vores egne børn skulle komme til at bruge alt for mange mentale kræfter på sundheds- og slankeræset. Vi vil så gerne hjælpe dem og andre børn med at forblive i lykkelig uvidenhed om ligegyldige og uopnåelige sundhedsidealer og dermed skåne dem for den madstress, som de fleste voksne tumler med. Det gælder om at lære sine børn at elske al slags mad, både broccoli, fisk og chokolade, så det bliver ubesværet og naturligt for dem at spise lidt af det hele. Og det findes der heldigvis gode metoder til,” lover de.I Madro viser de vejen ud af de typiske madfælder med effektive strategier til at inspirere sine børn til at turde smage og lære at kunne lide madvarer, de plejer at afvise, bl.a. ved at appellere til deres legelyst, nysgerrighed og kreativitet.
I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavende familie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to.Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.
Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år sidenbesluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark. Den er en slægtsfortælling om to familier, som på hver deres måde er formet af Europas traumer. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan derske, hvis man gør det alligevel? Og hvis vi skal have fortællingen om Danmark til at hænge sammen, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal svare på i dag? Måske er dette en historie om mislykket integration. Måske er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt. Men hvad er det, der virker normalt, men som er en rædsel? Og hvad er det, der ligner gru, men som er mere almindeligt, end man skulle tro? Birgithe Kosovic kredser sig ind på svarene, der alle peger ind på ét: Hvordan knytter man sig til nogen,som bliver ved med at være vred?
Koncertpianisten Malou Beck mister på samme tid både sin mor og sin musik. Under oprydning i morens lejlighed finder Malou og hendes søster en gammel lakplade – en Chopin-indspilning fra 1930’erne med en fransk pianist, Sophie Costeau, indspillet på et helt særligt flygel. Musikken er magisk, og da hun ser fotoet på omslaget, ser hun, at Sophie ligner hende selv. Har deres mor holdt på en familiehemmelighed?For at finde sandheden om Sophie og finde flyglet til sin ven, instrument- samleren Elias, tager hun til Lorraine i Frankrig. Men sproget driller. Som tolk hyrer hun derfor Cody Blake, en amerikaner med en dyster fortid, som bor på en husbåd ved Moselfloden. Han er guitarist i et coverband, for i musikken kan han glemme sig selv. For Cody er Malou den, der kan gøre ham hel. For Malou er han den, der kan vise vej tilbage til det, hun har mistet. Men der er hensyn, der vejer tungere end kærligheden.
Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred medforældrene og med sig selv.
Strategi i vindervirksomhed er en unik samling af strategiske overvejelser, som gør det nemmere for bestyrelser og direktioner at tackle strategiske udfordringer og føre de virksomheder, de har ansvar for, frem mod vinderpositioner. Bogen handler om og er skrevet til danske virksomheder og henvender sig til virksomhedsledere, virksomhedsrådgivere og studerende, der ønsker værktøjer og målrette viden om strategiarbejde i virksomheder. Forfatterteamet Jørgen Lægaard og Mikael Vest er formentligt Danmarks største erfaringsbase, når det kommer til vellykket strategiarbejde i praksis. Tilsammen har de været aktivt involveret i omkring 500 strategiprocesser, har erfaring fra topjobs i dansk erhvervsliv, arbejder som bestyrelsesmedlemmer og formænd i en lang række danske erhvervsvirksomheder og er hhv. lektor og ekstern lektor inden for universitetsverdenen.
Mod slutningen af Den Spanske Borgerkrig, da general Franco og hans fascister sejrer på alle fronter, bliver to unge mennesker tvunget til at forlade det krigshærgede Barcelona. Gravide Roser og svogeren Victor krydser Pyrenæerne til fods for at komme i sikkerhed. Rosers kæreste og Victors bror, Guillem, er død, og omstændighederne tvinger Roser og Victor til at indgå et ægteskab som ingen af dem ønsker.Fra Frankrig rejser det umage par over havet med skibet Winnipeg, der blev chartret af digteren Pablo Neruda og bragte flere end to tusind spaniere til Chile – ”det lange kronblad af hav og sne” som det kaldes med digterens ord. De starter et nyt liv der byder på mange prøvelser, og det som giver dem modet til at fortsætte, er håbet om en dag at kunne vende tilbage til Spanien. Men da cirklen sluttes, viser det sig at nogle gange er det vanskeligste ikke at flygte, men at vende hjem.Håbets rejsende er en medrivende familie- og kærlighedskrønike – både til dem, der har været Isabel Allende-fans i årtier og til de læsere, som nu får glæde af at møde forfatterens fortællinger for første gang.
Stærk og personlig fortælling om, at det aldrig er for sent at ændre sit liv. Casper Christensen har lagt sit liv om og givet forfatteren Martin Kongstad uindskrænket adgang til sin fortid: vennerne fra 30 års hæsblæsende karriere, de nihilistiske dagbøger, kærlighed, skilsmisser og paparazzi, morgener med madpakker, ustoppelige nætter, vanvittige anekdoter og spektakulære skandaler. Og gennem den tre år lange proces med arbejdet på bogen toner et billede frem, som slet ikke passer til den forestilling, komikeren har om sig selv: ”Det har været virkelig voldsomt at lave denne her bog. Jeg troede, at jeg blev opfattet som skidesød og meget retfærdig, en god kammerat og en pissegod far, og det er ikke dét, jeg læser. Så at arbejde med denne bog har været en sindssyg oplevelse; sjove ting, hårde ting, men grundlæggende sygt ubehageligt. At gå igennem dette forløb og bore så dybt er noget af det vigtigste, jeg har gjort – og det kan klart anbefales til alle, der overvejer at skrive deres selvbiografi.” Bogen er en usædvanlig biografi, hvor læseren følger Martin Kongstads forsøg på sammen med Casper Christensen at finde ud af, hvem Casper Christensen egentlig er. Og det er historien om, at det aldrig er for sent at ændre sit liv.
Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.
Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.
Hvad enhver investor bør videSådan navigerer man ifølge den succesrige erhvervsmand Lars Tvede på et børsmarked i krisetid.Dagen før coronakrisen ramte alverdens børsmarkeder som et tungt hammerslag, solgte Lars Tvede alle sine aktier. Han tjente penge på nedturen og købte aktierne tilbage, da kurserne nogle uger senere var tæt på at ramme bunden. I den efterfølgende turbulens dansede han vellykket rundt på børserne, og da roen sænkede sig en anelse hen over sommeren, kunne han sætte en pænt stor gevinst ind på kontoen.Hvordan bar han sig ad? Hvordan lykkedes det ham at læse markedet? Hvordan brugte han den viden og erfaring, som han har erhvervet gennem snart 40 år som investor og iværksætter, til at træffe rationelle beslutninger, mens mange andre investorer var ramt af panik?I Bobler, bullshit og børsfest har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:Hvorfor markederne svinger i en fast rytme mellem langvarige opture og bratte fald. Hvorfor aktier (stort set) altid giver et højere afkast end andre aktiver. Og hvorfor det (som regel) er klogere at investere i brede passivt forvaltede fonde end at betale din bank i dyre domme for at vælge aktierne for dig.Forfatterens konklusion: For at tjene penge skal du kombinere risikovillighed, spredning og udholdenhed, måske tilsat lidt timing og andre finesser. Her kan du læse, hvordan du griber det an. Samtidig får du Lars Tvedes egne underholdende og humoristiske fortællinger – ikke blot om de store indbringende succeser, men også om de kæmpebrølere, han har begået undervejs.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.