Books published by Samfundslitteratur

Fælles Mål for fremmedsprogAnnette S. Gregersen, Tanja Jessing og Merete OlsenTrykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 20051.e-bogsudgave 2010© Samfundslitteratur, 2005

Fælles Mål for danskIngelise Moos og Bo SteffensenTrykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 20051.e-bogsudgave 2010© Samfundslitteratur, 2005

I mere end 20 år havde DR's TV-Avisen monopol på nyhedsformidling i dansk tv, men i 1988 var det slut. Monopolet blev brudt, og konkurrencen på tv-nyheder var en realitet. På kun få år opnåede TV2's Nyhederne at blive det mest sete nyhedsprogram; men også andre kanaler meldte sig i kampen om at få andel i danskernes nyhedsforbrug.  Tv-nyheder i konkurrence præsenterer den første samlede analyse af, hvad der er sket med tv-nyhedsformidlingen, siden der kom konkurrence i dansk tv. Gennem en omfattende analyse af udviklingen i tv-nyhedernes form og indhold påvises det, hvordan nyhedsjournalistikken har ændret karakter på en række afgørende områder. Traditionelt politisk og økonomisk stof har måttet give plads for "blødere" politiske emner og rent underholdende stof. Fortælleformen er blevet mere dynamisk, brugen af kilder har ændret sig, og journalistens rolle er blevet en anden.  Hvor nyhedsformidlingen tidligere var styret af en politisk pålagt forpligtelse til at informere borgeren om samfundet, påvirkes nyhedernes form og indhold i stigende grad af en hensyntagen til seerne som forbrugere. Det traditionelle væsentlighedskriterium har fået konkurrence fra kravet om nærhed. Hvad der er væsentligt at fortælle i nyhederne, afgøres i stigende omfang af, hvad redaktionen antager, den individuelle forbruger finder interessant.  Tv-mediet er ikke længere formidler af andre politiske og kulturelle institutioners virke, men er blevet en selvstændig medieinstitution. Medieinstitutionens egen logik, serviceringen af kunderne, påvirker den måde, hvorpå den offentlige samtale føres. Forandringerne i nyhedernes form og indhold skal ses som et led i denne dybtgående forandring af tv-journalistikken og dens relation til finansieringskilder, politikere, kilder og publikum.

Det store forskningsprojekt Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning førte til udgivelsen af en række flerfaglige udgivelser og diskussioner om danskeres måde at bruge historie på, og om hvordan historie formidles i undervisningen.  I bogens første del giver forskere og undervisere en kritisk vurdering af projektet som helhed og i særdeleshed slutbindets (At formidle historie) samtidsanalyse, karakteristik af dansk historieformidling og -brug samt forslag til, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres mere engagerende og perspektiverende for modtagerne.  I bogens anden del tænker fire af projektdeltagerne videre med afsæt i det gennemførte projekt og kommer i den sammenhæng ind på: formidling af danmarkshistorier i dag, historiekulturen ved indgangen til det 21. århundrede, formidling af historie i et demokratisk perspektiv samt menigmands interesse for og brug af historie.

Vidensledelse handler om at lede viden - det er der ikke noget overraskende i. Hvad der er overraskende, er at ledelse af viden oftest ikke afspejler vidensbegrebets kompleksitet.Vidensledelse handler i høj grad om at etablere rammer for tilblivelsen af viden, og om at inddrage de aktører og processer der har indflydelse på denne tilblivelse.Denne bog analyserer hvordan vidensbegrebet har indflydelse på den vidensledelse der kan bedrives - der analyseres hvad viden er, hvilken form viden findes i, og hvor viden eksisterer. Derudover analyseres hvilke mekanismer der kan anvendes til både at udnytte, skabe og fastholde viden, samt hvilke ledelsesudfordringer disse mekanismer rummer.Bogen består af fem kapitler: Udover et indledende og afsluttende kapitel som sætter begrebet vidensledelse i perspektiv, analyserer kapitel to vidensbegrebet, kapitel tre analyserer organisering af viden, og kapitel fire analyserer hvilke ledelsesudfordringer organisering af viden rummer.Peter Holdt Christensen er adjunkt ved Handelshøjskolen i København.

Organisation og samfund – mellem systemteori og neoinstitutionel teoriSøren Overgaard Nielsen og Steen VallentinTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 20031.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

I Besættelsestiden som kollektiv erindring analyserer Claus Bryld og Anette Warring dannelsen af den kollektive erindring om besættelsestiden.Fra besættelsens slutning blev skabt en grundfortælling om de fem onde år, som byggede på et politisk kompromis mellem modstandsbevægelsen og 'de gamle politikere'. I løbet af nogle år gik det i glemmebogen, at denne fortælling var resultatet af politisk-historiske forhold, og erindringen antog i højere grad karakter af myte. Modstanden i skikkelse af modstandsbevægelsen blev til det alt dominerende i fortællingen om besættelsestiden, og samarbejdspolitikken og andre fænomener, der havde præget størstedelen af tiden 1940-45, gled ud.Gennem dokumentationer og analyser af den politiske iscenesættelse ved jubilæer, af ritualerne i mindehøjtideligheder og fremstillingen af besættelsestiden i videnskab, faglitteratur mm. viser forfatterne, hvordan besættelsen blev konstrueret som fortælling og brugt i samfundets omgang med den nationale fortid. Det betød ikke, at der ikke opstod konflikter om forståelsen og brugen af besættelsestiden, bl.a. mellem historikere og modstandsfolk. Disse konflikter bliver også gennemgået med 'laserstrålen' i 1995 som højdepunktet.Forfatterne konkluderer, at der i Danmark i dag reelt hersker en spænding mellem det national-patriotiske indhold i besættelsesmindet og ønsket om en videre international horisont.

Brugervenlighed på internettet giver en bred introduktion til emnet. Her finder du bla. vejledninger til hvordan brugerne sættes i centrum for udvikling og evaluering af hjemmesider.  Ud over dette indeholder bogen: beskrivelser af forholdet mellem brugervenlighed og centrale begreber som prototype, navigation, ikon og informationsarkitektur, praktiske råd til disponering og udformning af tekst til internettet, gennemgange af de mest almindelige metoder til undersøgelse af hjemmesiders brugervenlighed for eksempel tænke-højt-test, loganalyser og ekspertvurderinger.  Brugervenlighed på internettet henvender sig til alle, som arbejder eller vil arbejde med hjemmesider. Det er en praktisk og konkret orienteret bog der lægger op til at læserne selv forsøger sig med både optimering og tests af hjemmesider.

Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv udfolder kildekritikken som en samfundsvidenskabelig metode, der sikrer systematik og videnskabelighed i kvalitative sammenhænge.Gennem en række konkrete eksempler fra forskellige fagområder viser Vibeke Ankersborg , hvordan læseren kan selektere, analysere, vurdere og fortolke data og kilder i en samfundsvidenskabelig eller humanistisk sammenhæng ved hjælp kildekritikkens begreber og de principper for deres anvendelse, som bogen opstiller.Bogen er den første af sin art, fordi den kobler humanioras lange tradition for kritisk kvalitativ analyse med samfundsvidenskabernes tradition for at skrive teorierne klart frem.Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv henvender sig til undervisere og studerende i metodefagene på samfundsvidenskaberne og humaniora, til studerende, der skal skrive selvstændigt projektarbejde, samt til forskere, der ønsker at arbejde kvalitativt på et systematisk grundlag.

Hvorfor er det så svært at implementere noget? Hvad vil det egentlig sige at implementere? Og findes der en opskrift på, hvordan man lykkes med en implementering?Med udgangspunkt i teorier og modeller gennemgår bogen implementeringens fem dimensioner for at beskrive, hvad implementering er, og for samtidig at nuancere begrebet. Formålet med bogen er at udvikle vores sprog for implementering og dermed udvide bevidstheden og handlingsmulighederne. Implementering indeholder således både:En oversættende dimension, hvor læserne af det, der skal implementeres, ændrer det, så det passer til deres egen kontekstEn instrumentel dimension, hvor det er enkelt at implementere, og alle ved, hvad de skal gøreEn fortolkende dimension, hvor implementering i højere grad handler om at skabe mening med det, der skal implementeresEn legitimerende dimension, der er præget af skuespil, fordi det handler om at skabe legitimitetEn politisk dimension, hvor implementering fører til forhandlinger og kompromiser.Bogen kommer med bud på, hvad man skal være opmærksom på, når implementering foregår i en kontekst præget af magt, skuespil, fortolkning, rationalitet og oversættelser. Den skaber klarhed over begrebet implementering ved at udforske tre spørgsmål:Hvad er implementering?Hvordan foregår implementering?Hvornår er noget implementeret?Implementering – Mellem snak og handling er relevant for forskere, ledere på alle niveauer, konsulenter og andre, der beskæftiger sig med implementering. Den er også relevant for studerende og kan bruges til efteruddannelse og på diplom- og masteruddannelser.

Hvordan engagerer du dine studerende online? Hvordan planlægger du onlineundervisning? Hvordan får du de studerende til at arbejde sammen i et digitalt undervisningsmiljø, og hvilke teknologier skal du bruge?Onlineundervisning handler ikke kun om at sætte strøm til undervisningen. Uanset om undervisningen udelukkende foregår online, eller digitale elementer indgår i et fysisk undervisningsmiljø, så kræver tilrettelæggelsen af undervisningen indsigt i, hvad der engagerer de studerende. Bogen guider undervisere gennem de valg, der skal træffes.Onlineundervisning præsenterer metoder, skemaer og tjeklister til at skabe gode onlineforløb og -aktiviteter. Bogen viser, hvordan man som underviser kan sætte den studerende i centrum igennem alle undervisningsfaser – fra planlægningsfasen over gennemførelsesfasen og til evalueringsfasen.Bogen er primært en praksisnær guide til undervisere på de videregående uddannelser og pædagogiske konsulenter. Den henvender sig dog til alle, der mangler inspiration til onlineundervisning, har behov for eller lyst til at forbedre egen praksis, eller som skal undervise online for første gang.

"Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Det skriver embedsmænd i Skat til deres chefer næsten ti år inden, milliardsvindlen med refusion af udbytteskat kommer offentligt frem. "Vi udbetaler for meget i refusion. Derfor må et eller andet gøres", skriver en embedsmand i Skatteministeriet.Men selvom kompetente embedsmænd i årevis advarer om, at de ikke kan kontrollere de store udbetalinger og skriver, at de ligefrem mener, at "mange refusioner sker på et falsk grundlag", bliver Folketingets politikere ikke gjort opmærksom på truslen, og problemet bliver ikke løst.Hensyn til erhvervsinteresser forhindrer igen og igen, at embedsmænd får lov til at komme igennem med deres advarsler og får indført den kontrol med aktionærerne, de mener, ville kunne have forhindret svindlen.Det gælder fortsat den dag i dag, hvor hullerne i udbytteskattesystemet stadig ikke er blevet lukket, og hvor skattemyndighederne selv vurderer, at de stadig udbetaler millioner af kroner til nogen, der ikke har ret til pengene.Det fremgår af den store mængde nye dokumenter, som Jesper Tynell baserer denne bog på.Bogen giver et hidtil uset indblik i, hvordan toneangivende dele af dansk erhvervsliv kan sætte både embedsmænd og demokrati under pres og i realiteten få større politisk indflydelse end medlemmerne af den folkevalgte forsamling. Blandt andet ved gentagne gange siden 1980'erne at være med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område. Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk:"Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere."

Barndommens organisering undersøger og diskuterer barndom som et samfundsmæssigt fænomen. Udgangspunktet er, at de senere års børneforskning har forsømt at medtænke og analysere de rammer, som samfundet skaber for børn.De samfundsmæssige rammer er hverken statiske, entydige eller deterministiske. De skabes og organiseres af mennesker med intentioner, som handler både i forhold til konkrete rum og fællesskaber og i relation til abstrakte diskurser og ideologier. Samtidig er disse mennesker underlagt samfundspolitiske og andre strukturelle vilkår.Det er forfatternes mål at pege på den mangfoldighed af organiseringsprocesser, der på forskellig vis bidrager til at skabe barndommens rum, de symbolske såvel som de materielle.Institutioner og institutionalisering er gennemgående temaer, og artiklerne inddrager mange eksempler fra danske børneinstitutioner ikke for at analysere det særligt danske ved barndom, men fordi Danmark med dets mange velfærdsinstitutioner for børn er et godt vindue til at få øje på barndommens organisering.Bogens artikler er skrevet af seks erfarne barndomsforskere med pædagogisk, sociologisk og antropologisk baggrund.

In a world where the pace of change is accelerating and the level of complexity is increasing, effective communication becomes more and more important for both organizations and CEOs. Therefore, the role of the trusted communications advisor to the CEO has never been more business-critical. However, there is only limited research-based knowledge on the professional practice of the trusted communications advisor and her relationship and collaboration with the CEO.In this research-based business book, we draw on research – both our own and others’ – as our point of departure for describing the role and practice of the trusted communications advisor. And we combine this with extensive practical experience within the communications profession. Consequently, this book is relevant for both professional communications advisors as well as communications students and teachers engaged in strategic organisational communication, management communication and the role and practice of the communications advisor.The Communications Advisor falls into two parts: A theoretical perspective outlines the theoretical foundation for the book and our research project, and A practical perspective provides input on how to work strategically on becoming a trusted communications advisor to the CEO in practice.The authors – research meets practiceGitte Gravengaard, Communications Scholar, University of CopenhagenGitte Gravengaard (1973-2022) was Associate Professor, PhD, at the Department of Nordic Studies and Linguistics at the University of Copenhagen. Gravengaard’s research areas were strategic communication, communications advising, research communication and journalism. She published several peer-reviewed books as well as many peer-reviewed articles, book chapters and conference papers on these topics. Gravengaard is the director of the research project “The Advisor of the Future”, which consists of a range of sub-projects.Kristian Eiberg, CEO and Partner, RelationsPeopleKristian Eiberg is CEO and partner at RelationsPeople – a Danish, partner-owned communications consulting company. Eiberg has more than 25 years of experience when it comes to advising executive management teams. Since 1993, Eiberg has served as lecturer at Copenhagen Business School, and today he is external lecturer at the Institute for Management, Society and Communication. He has been the editor of two Danish books on integrated market communication and serves as a non-executive director of several boards.Anders Monrad Rendtorff, Associate Partner, RelationsPeopleAnders Monrad Rendtorff is associate partner at the communications consulting company RelationsPeople. Also, Rendtorff is the head of communications for VL, The Danish Management Society, and network director in EGN, Executives’ Global Network. Rendtorff is an experienced communications advisor (+25 years) in some of the largest Nordic companies such as Ericsson, Telia, Coloplast and Vestas. Since 2016, Rendtorff has been employed as external lecturer at Copenhagen Business School at the Institute for Management, Society and Communication, and he has written a range of articles and co-authored a book on research communication.

Collaboration across cultures, whether virtual or physical, is essential in many companies and organizations, and culture is present in nearly all aspects of any international collaboration. It can present challenges from fundamental cultural biases about what a good leader is to interpretations of micro expressions such as tone of voice, eye contact and body language.Whether it is the Danish project manager in Dubai struggling with unspoken social rules or the Indian IT-worker in Copenhagen who must navigate the Danish humor or the leader who leads a virtual multicultural team across 8 locations, cultural differences are at play.Did You Get the Point? prepares you for your global and virtual collaboration with your international colleagues, partners, and customers and provides specific tools on how to approach the collaboration with cultural intelligence. And with that, you will achieve competitive advantages that lie within cultural diversity, including increased innovation, higher job satisfaction and eventually, better performance.Through cases and quotes from experienced leaders from different companies and organizations such as LEGO, Novo Nordisk, Vestas, Arla, Maersk, Rambøll, AAK, COWI, Blue Water Shipping, HydraSpecma, PepsiCo, UCB Pharma and Tajco, the book provides insights into a long list of situations which typically cause challenges in global collaboration.This book is for the leader, the employee or the team who is looking to develop their cultural intelligence. Amongst others, you will get answers to questions such as:What is cultural intelligence and how do we develop it?What characterizes the Danish business and working culture and what should you be aware of as an international working in a Danish organization or context?What should you be attentive towards as a global leader in a primarily virtual collaboration?How can you work effectively across flat and steep hierarchies?How can you create psychological safety and trust in a multicultural, virtual team?The book is also available in Danish. The two books – Did You Get the Point? and Forstod du, hvad de sagde? are very similar. However, where the Danish version is aimed towards Danes working globally, the English version is adjusted towards internationals working in Denmark or in other ways collaborating with Danes.

Samarbejde på tværs af kulturer – virtuelt og fysisk – er helt centralt i mange virksomheder og organisationer, og kultur er til stede i stort set alle aspekter af det internationale samarbejde. Det kan give udfordringer – fra fundamentale kulturelle bias om, hvad god ledelse er, til hvordan man skal fortolke mikroudtryk som toneleje, blikke og kropssprog.Hvad end det er den danske projektleder i Dubai, som kæmper med usagte sociale regler, eller det er den indiske it-medarbejder i København, der skal navigere i den danske humor, eller lederen, der leder et virtuelt, multikulturelt team på tværs af 8 lokationer, er der kulturelle forskelle på spil, som udfordrer.Forstod du, hvad de sagde? klæder dig på og giver dig konkrete redskaber til at håndtere dit globale og virtuelle samarbejde med internationale kollegaer, samarbejdspartnere og kunder – og dermed opnå de kompetitive fordele, der potentielt ligger i den kulturelle diversitet: højere grad af innovation, større arbejdsglæde og over tid også bedre performance.Gennem cases og citater fra erfarne ledere fra forskellige virksomheder og organisationer som LEGO, Novo Nordisk, Vestas, Arla, Maersk, Rambøll, AAK, COWI, Blue Water Shipping, HydraSpecma, PepsiCo, UCB Pharma og Tajco kommer bogen godt omkring en lang række af situationer, der typisk giver udfordringer i det globale samarbejde.Bogen er til lederen, medarbejderen eller teamet, der vil udvikle kulturel intelligens. Få bl.a. svar på spørgsmål som: · Hvad er kulturel intelligens, og hvordan kan man udvikle den?· Hvad karakteriserer dansk forretningskultur, og hvordan betragtes den af udenlandske medarbejdere?· Hvad skal man være opmærksom på som global leder med et overvejende virtuelt samarbejde? · Hvordan arbejder man effektivt på tværs af flade og høje hierarkier?· Hvordan skaber man psykologisk tryghed og tillid i et multikulturelt og virtuelt team?Bogen findes også på engelsk: Did You Get the Point? De to bøger er meget ens, men adskiller sig ved, at den danske udgave er rettet mod danskere, der arbejder globalt, mens den engelske udgave er tilpasset til internationale, der arbejder i en dansk organisation eller på anden måde samarbejder med danskere.

Journalistik er et fag, som alle har en mening om. Journalister udfordrer magthavere af alle slags, stiller spørgsmål ved alting og formidler deres arbejde på alverdens platforme. Ambitionen er at give læserne, lytterne og seerne den bedste udgave af sandheden og det helst på en skærpet, fængende og letforståelig måde.Det har gjort faget omstridt, og det er ofte blevet kritiseret for historieløshed, forældede nyhedskriterier og ikke mindst for at have for korte og svagt funderede uddannelser.Uddannelsen af journalister har udviklet sig de seneste 70 år. Men er uddannelsen god nok og hvordan bør den i givet fald forbedres? Er det gennem øget faglighed eller gennem øget folkelig forankring? Er det ved at styrke rollen som kontrollerende fjerde statsmagt eller er det ved at vende fokus fra problemer til løsninger?70 velskrivende journalister og mediebrugere tager i denne bog uddannelsen, udfordringerne og udførelsen op til debat med personlige og perspektivrige bud på, hvordan den praktiske journalistik kan udøves bedre og mere konstruktivt i fremtiden uden at miste væsentlighed, relevans og fascination.I 70 punktnedslag giver bogen samtidig et overblik over mediernes og journalistikkens udvikling de seneste 70 år.

Fang læseren er fantastisk at have ved hånden, når du savner inspiration til den gode begyndelse.Her får du inspiration til og eksempler på, hvordan du gør din læser interesseret allerede fra begyndelsen af din tekst, uanset om du skriver til nettet, til en avis eller et magasin.Bogens kapitler består af to dele. Først en forklaring på de forskellige typer af indledninger, f.eks. at sætte en scene, at stille et spørgsmål, opstille et paradoks eller at begynde med Adam og Eva, og dernæst en række gode eksempler herpå.

Kunstig intelligens – Hele tiden mere intelligent beskriver udviklingen fra den første mekaniske computer til de computerprogrammer, vi har i dag. Den hollandske filosof og matematiker Stefan Buijsman fortæller levende om, hvordan kunstig intelligens er skruet sammen ved at tage læserne med ind i maskinrummet bag programmeringen af både simple algoritmer og komplekse neurale netværker. Bogen bevæger sig mellem komplicerede matematiske forklaringer og jordnære hverdagseksempler på, hvordan kunstig intelligens indgår i alt fra skakturneringer og datingapps til sundhedsvæsnet og kriminalforsorgen.Kunstig intelligens kombinerer viden om digital teknologi med nogle af de filosofiske spørgsmål, som udviklingen medfører, samtidig med at præsentere de nyeste tendenser inden for området.Stefan Buijsmans første bog Tallene i vores liv – Matematikken og verden omkring os udkom på dansk i 2020 (Samfundslitteratur).

Hvordan træffer forbrugere valg? Hvordan bliver vi mennesker påvirkede af brands? Hvorfor er det så svært at ændre sine vaner som forbruger? Og hvorfor kan en højere pris nogle gange gøre et produkt mere attraktivt?Købehjernen. En indføring i neuromarketing og forbrugeradfærd viser, at svarene findes i hjernen. Bogen introducerer dig til den nyere videnskab neuromarketing, der ved at kombinere indsigter fra hjerneforskning og psykologi giver et værdifuldt afsæt til at forstå, måle og påvirke forbrugeres adfærd.At arbejde med neuromarketing handler ikke kun om at forstå den viden, forskning er kommet frem til, men også om at kunne måle de processer, som foregår i forbrugeren ved købsbeslutninger. Derfor giver bogen dig også metoder og konkrete redskaber fra hjerneforskningen til at måle forbrugerens ubevidste beslutningsprocesser, og bogen viser også, hvordan du kan bruge denne viden til at udvikle forholdet til dine kunder.Købehjernen er skrevet til alle, som ønsker at blive klogere på hjernens rolle i, hvorfor vi mennesker handler som vi gør, og hvordan det kan bruges til at forstå og påvirke forbrugeradfærd. Bogens kombination af forståelse og handling, teori og praksis henvender sig til både studerende, erhvervsdrivende og andre professionelle inden for en række områder såsom marketing, kommunikation og produktudvikling."Endelig har Thomas skrevet bogen om neuromarketing."Morten Münster"Bogen om kognitive blindgyder og emotionelle minefelter. Køb den – og bliv solgt!"Imran Rashid

Er det ikke altid godt at ‘vide besked’?En tsunami af overdiagnostik er ved at oversvømme vores samfund. Den medicinske teknologi er i konstant udvikling og bliver hele tiden mere fintfølende, og det betyder at vi med selvtest og diverse undersøgelser i sundhedsvæsenet kan opfange selv de mindste afvigelser og unormale værdier i vores kroppe, som kan tolkes som sygdom. Samtidig udvides definitionerne af sygdomskategorier hele tiden, og behandlingsgrænser for, hvornår man er syg, sænkes. Dette kan alt sammen lede til overdiagnostik, som gør den enkelte unødigt til patient. Det er ikke alene dyrt for samfundet, men også spild af sundhedsvæsenets knappe ressourcer. I denne bog redegør forfatterne for, hvad overdiagnostik er, hvorfor det opstår, og hvordan det skader både individer og samfundet. De løfter bl.a. sløret for en række overraskende pointer:• Der er under 4 % raske tilbage, når risici for hjerte-kar-sygdomme undersøges i en almindelig befolkning.• Omkring hver femte patient med en kræftdiagnose er overdiagnosticeret.• Overdiagnostik trives i vores sundhedskultur, hvor den enkelte forventes at tage ansvar for egen sundhed.• Overdiagnostik er et usynligt problem i hverdagen, fordi det ikke kan ses hos den enkelte, men kun kan forstås på befolkningsniveau.Snart er vi alle patienter giver såvel studerende som forskere, undervisere, klinikere og beslutningstagere et solidt grundlag for at diskutere og forstå overdiagnostik.

Uden PUBLIKUM, intet teater. Mødet mellem publikum og kunstnerne er hjertet i scenekunsten og har altid været det. Dog har vilkårene for scenekunstproduktion, kulturudbuddet og kulturforbrug ændret sig markant de seneste årtier, og det har skubbet til et behov for at fokusere på og vide mere om publikum. Hvem er de? Hvad kan de lide? Og hvorfor? TEATER OG PUBLIKUM er den første danske forsknings- og praksisbog, der udelukkende fokuserer på relationerne mellem teatret og dets publikum. Bogen udfolder, dokumenterer, diskuterer og perspektiverer dette møde og det publikumsorienterede arbejde. De enkelte kapitler tager hver især udgangspunkt i forskellige tilgange, begreber, metoder og scenekunsteksempler.Målgruppen for bogen er primært bachelor- og kandidatstuderende på videregående uddannelser, der beskæftiger sig med teater og formidling. Men bogen er også til ansatte på teatre eller i de frie scenekunstgrupper, der har en interesse for det publikumsorienterede arbejde, ligesom den vil være relevant for andre kulturinstitutioner med publikum, brugere, besøgende osv.Bogen består af en kombination af forskningsbidrag og interviews med aktører på feltet. Forfatterne er centrale forskere, der forsker i teater, publikum og formidling, skribenter fra ISCENE, der dækker nyhederne på scenekunstområdet, samt Applaus, der arbejder med publikumsudvikling i det danske kulturliv.

Alt for mange kompetencer går tabt, fordi vi ikke formår at organisere læring. Metoder til læring i praksis handler om, hvordan man inddrager og arbejder med daglig praksis i læring under kurser, uddannelse og efteruddannelse. Læs også om, hvordan læring opnået under uddannelse forankres i den daglige ledelse, projekter og arbejde.Metoder til læring i praksis er skrevet af en række forskere, undervisere og konsulenter fra universiteter, organisationer og det private erhvervsliv. Bogen indeholder kapitler om læring i forbindelse med løsning af komplekse opgaver, om refleksiv lederudvikling, om design af læringsforløb og om nye uddannelses- og læringsformer m.m. Fælles for kapitlerne er, at de giver forslag til, hvordan læring i, af og gennem praksis kan gribes an – både af den, der lærer, og den, der lærer fra sig.Metoder til læring i praksis er redigeret af Poula Helth og har bidrag af Berit Møller, Randi Juul Olsen, Jesper Wass Hansen, Anja Overgaard Thomassen, Lisbeth Dybro, Hanne Møller, Helle Mortensen, Rikke Horup, Holger Højlund, Morten Svalgaard Nielsen, Kenneth Børgesen, Charlotte Biil, Isa Keller-Andreasen, Christa Amhøj og Oleg Kofoed.

Hvordan forbereder man sig på at være ansat i en uddannelsesstilling? Hvordan forbereder man sig på at være vejleder for en kollega i uddannelsesstilling? Hvordan skal pædagogikumforløbet tilrettelægges?Gymnasialt pædagogikum - en håndbog om god praksis giver det nødvendige overblik over pædagogikumforløbet.Bogen indeholder gode råd, planlægningsværktøjer, eksempler på undervisningsforløb og bud på, hvordan man får det bedste udbytte af at være ansat i en uddannelsesstilling.Forfatterne gennemgår bl.a. relationer og roller i pædagogikum, årshjulet i pædagogikum, god praksis i undervisningen, nyttige redskaber m.m.

Skolens gode og onde cirkler handler om børns udbytte af undervisning, om lærernes indsats, om uro og mobning, om sammenhæng mellem det lærere gør og det elever får ud af det.Hvad får børn faktisk ud af at gå i skole? Hvordan kan det være at der skal være så megen uro i skolen? Og har lærernes måde at gribe undervisningen an på betydning for elevernes udbytte?De spørgsmål og en lang række af samme slags står ofte i kø, når der diskuteres skole. Og det gør der ofte og mange steder både i uddannelsessammenhæng og blandt forældre og politikere.Ofte får bestemte ophedede diskussioner i dagspressen fx op til skolelovsændringer eller politiske systemskifter stor betydning for, hvad der faktisk kommer til at stå i love og læseplaner.Diskussionerne er ofte centreret for eller imod større vægt på det faglige eller på lærerkvalifikationer. Og med mellemrum kommer der større undersøgelser, som tilsyneladende afklarer bestemte forholds betydning - tit efterfulgt undersøgelser, som viser noget andet.Rapporten her er således en stemme i kakafonien om folkeskolen.

Hvad får børn faktisk ud af at gå i skole? Hvorfor er der ofte uro i klasseværelset? Og hvilken rolle spiller læreren for elevernes udbytte?Den slags spørgsmål står ofte i kø, når der diskuteres skole - i uddannelsessammenhænge og blandt forældre og politikere.Læringsledelse sammenfatter de vigtigste resultater af undersøgelsen Dansk skolekultur, hvor 5000 børn og ca. 200 lærere har deltaget.Resultatet viser bl.a., at den gode lærer gør en forskel, men at det også handler om læringsledelse: Om at tage hånd om læringens rammer, så at uro og mistrivsel ikke står i vejen for elevernes udbytte af undervisningen. Bidragene indeholder didaktiske overvejelser, værdimæssige overvejelser og læringsmæssige overvejelser.

Problem-based learning and project work (PBL) can be found in a wide variety of higher education programmes and courses. Yet the ability to structure and execute problem- and project-oriented academic work is not innate - it is a skill that must be learned and practiced.An Introduction to Problem-Based Learning in Higher Education offers readers a solid foundation for maximising the potential of project work. The authors present a number of models, ideas and suggestions for how students can use the challenges and possibilities inherent in PBL to take responsibility for their own learning.Themes include:Problems and problem formulationsProject planning and managementCollaboration among project groups and supervisorsCommunication and conflict managementIT useEvaluationAn Introduction to Problem-Based Learning in Higher Education is written by researchers from Aalborg University who have taught and researched PBL in humanities, engineering, natural and social sciences courses. This interdisciplinary book can be used in any educational context within higher education.

Ledelse gør en forskel. Men på hvilke måder? Det illustreres i bogen gennem syv personlige fortællinger om ledelsesforløb og udviklingsprocesser i forskellige organisationer."Det er mængden af ting, man gør. Man kan ikke nøjes med én ting, man er nødt til at gøre flere ting samtidig, og man er nødt til at give slip og se, hvad der opstår, og så bruge det. Jeg har hvirvlet noget op, og det har gjort noget for nogen. Det er ikke sikkert, at vi kan måle det på alle KPI’er. Men vi kan mærke det. Og med nogle ting vil der gå år, før vi kan se deres effekt." (Citat fra bogen)Gentagelser, flertydighed og forandring er en antologi, der diskuterer lederudvikling og effekt med afsæt i MMD-uddannelsen på CBS. Den illustrerer, hvordan man på en nyskabende og forløsende måde kan forstå, tale om og skabe dokumentation for organisatoriske og samfundsmæssige effekter af lederuddannelser. Bogen er ikke optaget af at "måle" lederuddannelsers effekt. Alternativet til at måle effekter (resultater) er at understøtte performativitet: handlinger og dialoger, der åbner for nye indsigter og muligheder. Antologien er et vidnesbyrd om, at mødet mellem forskningsbaseret viden, pædagogik og praksiserfaringer skaber nye startskud til både refleksion og udviklende ledelsesforløb. I gentagelsen af dialoger og gentænkningen af organisatoriske processer bliver "forskellene, som gør en forskel" tydeligere, og de bliver igen udgangspunkt for nye, udviklende gentagelser og forandring. Kapitlerne er blevet til i møder, med dialog som omdrejningspunkt, mellem professorer på uddannelsen og ledere, som har gennemført MMD. Derfor er de enkelte kapitler meget forskellige. Læseren vil i sit møde med kapitlerne selv være med til at skabe sin forståelse af bogens fortællinger. Det er vores håb, at bogen i kraft af den viden og erfaring, som den deler, kan vække nysgerrighed og være til inspiration for alle, som på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med ledelse og ledelsesudvikling.

Leder og ikke leder – Om inbetweere i organisationer handler om de medarbejdere, som får ledelsesmæssige opgaver uden at have tydelige ledelsesmæssige beføjelser. Hvordan tackler man det i forhold til sin leder, sine kollegaer og sin selvforståelse? Mennesker kommer til forståelse med sig selv og hinanden i forbindelse med de dynamiske fællesskaber, hvor samspillet mellem kolleger og ledere påvirkes og ikke altid foregår gnidningsløst. Bogen har særligt fokus på udfordringen ved at gå fra at være medarbejder til at få ledelsesansvar. Bogen anvender positioneringsteori i et ledelsesteoretisk perspektiv, og den kan være med til at bevidstgøre læseren om sin egen position. Ønsket om rammesætning går igen i mange af de cases, der indgår i bogen. Gennem bogen tydeliggøres, hvordan man på en anerkendende måde kan arbejde med rammeskabelse i forhold til kolleger, chefer og ledere, som måske alle har forskellige billeder af, hvad der er inbetweenerens opgaver og funktioner.

Vi evaluerer skoler, kunst, musik, skiferier, hjemmehjælp, sygehuse, skraldemænd, forelæsninger, aviser, mekanikere, reklamer, læger, kommuner, fødsler, øl, ægtefæller og hjemmesider som aldrig før i historien. Vi investerer mængder af energi i at tale om livet. Vi nøjes nemlig ikke bare med at leve det, men hvirvles ind i en evindelig, selvkommenterende kultur, og der er ingen mulighed for at undslippe – endsige for at råbe: Stop verden – jeg vil af!Evidensjagten er også gået ind. Ordret betyder evidens det selvindlysende, og mantraet lyder, at det gælder om at vide, hvad der virker, og ikke kun at tro, at man ved, hvad der virker. Men er det nu så evident?Som modtræk til evalueringsfeberen og jagten på evidens leverer denne bog på filosofisk og samfundskritisk facon tre essays, der former sig som et smittende defensorat for faglighed, tænkning, dannelse og kærlighed i en forhastet samtid domineret af mistillid, rådvildhed og udvejsløshed.