Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Kritikken af den finansielle sektor, og specielt bankerne, har været stor. Men har du overvejet om: Bankerne gør som Robin Hood; tager fra de rige og giver til de fattige?Bankledelserne tænker for lidt på aktionærerne?De ofte kritiserede flytteomkostninger i realkreditten gavner de svage kunder?Bankerne tjener for lidt og ikke for meget?Bankerne ikke er præget af kortsigtet grådighed, men tværtimod tænker meget langsigtet?Udviklingsdanmark bliver behandlet for godt og ikke for dårligt?Hvis disse tanker er helt nye for dig, kan du med fordel læse denne bog, der giver nye indfaldsvinkler til debatten om den finansielle sektor.
De ortodokse kirker er vendt tilbage til samfundslivet i Østeuropa og Rusland efter murens fald i 1989. I dag er kirkerne medvirkende i udformningen af stater, deres politik og kultur i en så afgørende grad, at det i lande som Rusland, Serbien og Hviderusland er svært at adskille nation og kirke fra hinanden. Politiske konflikter og revolutioner i bl.a. Ukraine, Montenegro og Hviderusland udspiller sig i disse år på et religiøst bagtæppe, hvor kirkelederes ord kan være afgørende for landets politiske fremtid. Samtidig er de ortodokse kirker i en sådan vækst, at de i dag er den næststørste kirketradition i verden. Det kan tydeligt ses i Vesteuropa og Danmark, hvor de ortodokse kirkesamfund vokser frem. I Danmark er f.eks. den rumænske ortodokse kirke på under 20 år vokset fra ingenting til 18 menigheder og et kloster - som følge af de godt 40.000 nytilkomne rumænske migranter efter EU-udvidelsen i 2007. Moderne ortodokse kirker gennemgår de ortodokse kirker, deres historie, deres udfordringer og muligheder her over tredive år efter murens fald. Bogens kapitler belyser udviklingen og indkredser de moderne ortodokse kirkers status i dag. Den sidste del af bogen fokuserer på de ortodokse kirker i Danmark, og læseren får her det første samlede overblik over etableringen af de ortodokse migrantmenigheder i Danmark efter 1989.
Dit personlige projektlederskab sætter fokus på dine handlemuligheder, når du er projektleder i en uperfekt virkelighed.Når projektet møder virkeligheden, er det hele ikke så enkelt, som projektmodellerne foreskriver. Kompleksiteten er ofte høj, mennesker opfører sig irrationelt, og tid er en luksus, du kun kan drømme om. Bogens forfatterne sætter fokus på de situationer, hvor mandatet er usikkert, målet er diffust, og den daglige kamp mellem drift og projekt udfordrer. Situationer, hvor der til tider skal hugges en hæl og klippes en tå, hvis projektet skal nå i mål. I den virkelighed er det muliges kunst hverdag.Dit personlige projektlederskab fortæller om de mange udfordringer, du støder på som projektleder, og om hvordan du kan se indad og fokusere på, hvad du selv kan gøre gennem bevidst at styrke relationerne i og omkring projektet, træne din opfindsomhed, sige rettidigt til og fra og omfavne konflikter som en mulighed for udvikling."Dette er en ny bog om projektledelse, som man bliver klogere af at læse. Ikke fordi den har fundet de gyldne svar på projektlederens udfordringer, men fordi den stiller nogle rigtig gode spørgsmål, som enhver praktiker bør reflektere over for at blive god til sin metier. Mange af spørgsmålene har ikke entydige svar. Bogens recept er derfor ikke at afklare virkeligheden for projekterne, men at skærpe projektlederes opmærksomhed, mens de leder deres projekter." (Kristian Kreiner, professor emeritus, CBS)
Hvordan kan vi i fællesskab forebygge stress i arbejdslivet? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for Pernille Steen Pedersens forskning, og i bogen Stress og skam i arbejdslivet sætter hun det under lup. Ud fra hverdagens arbejdsoplevelser viser Pernille Steen Pedersen os, hvordan den naturlige skam, vi alle kan føle som mennesker, i værste fald kan udvikle sig til en nedbrydende kraft og udløse stress.Skam er en almenmenneskelig følelse, der markerer den menneskelige afhængighed. Følelsen påvirker ikke blot vores stressniveau, men også vores arbejdspræstationer og den måde, vi oplever os selv og andre på.Bogen går i et levende og letforståeligt sprog i dybden med skam som en central stressfaktor og præsenterer helt nye og banebrydende måder, hvorpå ledere og medarbejdere kan arbejde med stressforebyggelse. Pernille Steen Pedersen præsenterer et stærkt og overbevisende argument for, hvorfor og hvordan vi bør opbygge en stærkere dialogkultur på danske arbejdspladser.Bogen er en guide til fælles forebyggelse for alle arbejdspladser, medarbejdere og ledere, der ønsker at forstå en ny dimension ved stress, og hvordan den kan håndteres. Så grib guiden, og læs bogen med åbent sind.
DEN POLITISKE BUNDLINJE rummer både en værktøjskasse til at udøve politisk indflydelse – også kaldet ‛public affairs’ eller ‛lobbyisme’ – og en metode, hvormed en organisation kan vurdere, om den udnytter sit politiske potentiale.Bogen leverer et grundrids af 100 konkrete public affairs-redskaber, som en virksomhed, interesseorganisation eller offentlig myndighed kan anvende i arbejdet med at varetage sine politiske interesser. For hvert redskab får læseren både en how to-gennemgang af, hvordan man anvender dette værktøj, og en vejledning i at måle, om man udnytter værktøjet fuldt ud.Bogen gør det altså muligt for en organisation at kvantificere sin politiske indflydelse. Denne kvantificering udtrykkes i tal – røde eller sorte, præcis som i et økonomisk regnskab – der udgør organisationens politiske bundlinje. Bundlinjen er et facit, der giver en nyttig indikation af, om man udnytter sit politiske potentiale. Organisationen kan bruge denne viden, når den prioriterer sin strategiske udvikling og skærper sin offentlige profil.Hvis man scorer højt på alle eller de fleste af bogens redskaber, har man som organisation meget stor politisk indflydelse og evne til at påvirke sine omgivelser. Man vil derfor kunne udøve public affairs og lobbyisme, der sætter dagsordener og flytter opfattelser.Forfatteren er public affairs-rådgiver og lobbyist. Med bogen afslutter han en trilogi, der også består af Public Affairs – Lobbyisme i praksis (2007) og Lobbyisme i organisationer - mod en professionel og legitim praksis (2012).
Nye redskaber og nye faglige metoder ledsages ofte af et håb om, at man nu har knækket koden på væsentlige samfundsproblemer. Men når de skal implementeres, melder kompleksiteten sig og ofte ser man ikke de markante resultater, som man havde håbet. Vejen frem er at skrue ned for styringen og give frihedsgrader til lokal nytænkning og en pragmatisk tilpasning af metoder - samt en mere radikal involvering af borgerne, når de rette indsatser skal findes. Gode løsninger på svære sociale problemer peger på de ingredienser, som på tværs af indsatser har vist sig at være virksomme, når der skal skabes gode løsninger på svære sociale problemer. Ingredienserne kan bruges, når sociale indsatser skal tilpasses en ny kontekst eller når helt nye indsatser skal udvikles. Bogen fortæller også, hvordan indsatserne implementeres, hvordan refleksion kan understøtte forankring af indsatserne og hvordan effekten af indsatserne kan måles. Undervejs præsenteres en lang række eksempler på visionære indsatser i Danmark. Der er også mange eksempler på indsatser, hvor det er gået galt eller har været svært, men hvor der er vigtig læring at tage med. Gode løsninger på svære sociale problemer henvender sig til ledere og medarbejdere i offentlige organisationer, der er optaget af at finde en balanceret vej til styring og organisation og til fagprofessionelle, undervisere og studerende med interesse for udvikling af det gode sociale arbejde.
Computational thinking er de kognitive processer, som mennesker bruger i udviklingen af it-løsninger og programmer. Computational thinking (CT) præger på gennemgribende måder vores liv og samfund – og ligger til grund for vores trafiksystemer, retssystemets behandling af kriminalsager, hvordan vi får svar på vores internetsøgninger, hvem vi matches med på datingsider, hvad vi får vist på sociale medier og meget mere. I denne antologi kortlægger, analyserer og diskuterer forfatterne CT og dets anvendelse kritisk og konstruktivt. Herigennem viser de både mulighederne og begrænsningerne for CT i vores samfund. Der svares blandt andet på: Hvilke kognitive processer udgør CT mere præcist? Hvordan adskiller de sig fra andre former for tænkning? Hvordan kan vi etisk forholde os til CT og de systemer, som udvikles med CT? Hvordan kan man lære CT, og hvordan kan læring af andre fagområder understøttes ved at bruge CT som redskab? Bogen har tre dele: Første del udvikler begrebet CT kritisk og historisk med fokus på analoge, digitale, fysiske og kropslige former. Anden del analyserer computationelle fænomener i forskellige hverdagsmæssige og faglige sammenhænge. Tredje del udvikler didaktik for CT og præsenterer didaktiske designs for at lære [med] CT. Bogens målgruppe er forskere, undervisere og studerende i fag, der omhandler computational thinking, teknologiforståelse, informatik og digitale kompetencer på universiteter, professionshøjskoler samt efter- og videreuddannelser.
Folkeskolens matematikundervisning er kuldsejlet. Næsten halvdelen af eleverne består ikke den afsluttende eksamen - og det er i øvrigt slet ikke matematik, de undervises i, men snarere en forældet slags regning. Det er både en dannelsesmæssig og uddannelsespolitisk katastrofe.Denne bog inviterer til en debat, der for en gangs skyld ikke handler om form, men om undervisningens indhold. Hvad er det vi ønsker for vores børn og deres fremtid? Skal vi kun lære dem at regne, uden at formidle en større sammenhæng, eller skal vi tværtimod inspirere dem til at blive kritisk tænkende individer? I så fald skal undervisningen gribes helt anderledes an.
Overalt omkring os er der tal, udregninger og algoritmer. I søgemaskiner og streamingtjenester, i biler og kaffemaskiner, i den nemmeste vej fra A til B - alt sammen noget, som mange af os bruger hver dag, og som ikke kræver, at vi selv kan regne. Det er allerede klaret.På trods af at de fleste af os nok har lagt hovedregning, talsystemer og integraler på hylden, er det alligevel nyttigt at forstå, hvordan tallene i vores liv fungerer. I bogen forklarer Stefan Buijsman, hvordan tech-giganter som Google og Facebook bruger de data, vi efterlader.Stefan Buijsman fortæller også om matematikkens historie, forskellige teorier og om teoretikeres mere eller mindre tilfældige opdagelser. Tallene tager os til London og Königsberg, Amazonas og det antikke Grækenland for til sidst at ende her og nu, hvor vi selv er omringet af tal og beregninger - om vi vil det eller ej.Hvad er det, vi skal bruge matematik til? Stefan Buijsman forklarer det kort: https://youtu.be/cyADO_BPXVA
A cultural dimension is today increasingly taught at universities as a supplement to disciplines that have not traditionally paid much attention to culture. Universities are competing to produce graduates with a global mindset who are well equipped to cope in multicultural, team-oriented workplaces.Teaching Cultural Skills is based on experiences from Danish universities, but its broader themes make it highly relevant for teachers of culture elsewhere. These themes include the globalisation of labour markets and trade, immigration, and the internationalisation of higher education which has made classrooms more multicultural than ever before.
Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser handler om den stadig større gruppe borgere i samfundet i dag, der sygemeldes med lidelser, der ikke kan diagnosticeres. Det drejer sig om stress, depression og smertelidelser. Bogens afsæt er et stort kvalitativt interviewmateriale, hvor de sygemeldte borgere, læger og sagsbehandlere alle har haft mulighed for at diskutere diffuse lidelser og den magtfulde diagnose, som står imellem borgeren og den videre sagsbehandling, herunder adgang til en række sociale ydelser. Forfatterne viser, hvordan rammerne for arbejdet udstikker nogle ganske særlige betingelser for denne svære målgruppe. Det er rammer, som blandt andet bevirker, at sagsbehandlere og læger bytter roller i deres møde med klienten/patienten, hvor sagsbehandlere opererer med et langt snævrere sygdomsbegreb, end læger gør. Forfatterne viser en særskilt interesse for, hvordan sygdom defineres og hvilke roller diagnoser og køn har for denne definition. Derudover fremanalyserer forfatterne tre almindelige klientstrategier, som formentlig vil kunne genkendes i store dele af vores velfærdssystem.
Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering er en bredt dækkende bog om de unge i Danmark i dag. Knud Illeris kommer rundt om alle de vigtige sider af ungdomslivet: uddannelse og vejledning, arbejds-, fritids- og foreningsliv - og trænger ind i en række af ungdomslivets brændpunkter: - Ungdomskulturerne- Kønsrelationerne- Sociale og etniske tilhørsforhold- Risikoadfærd- Misbrugsformer - Kriminalitet - Vild bilkørsel og trainsurfing. Ungdomsliv er både pædagogisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt forankret i de unges situation, der munder ud i en række bud på hvad en sammenhængende, langsigtet og imødekommende ungdomspolitik må indeholde. Bogen bør læses af lærere, vejledere, socialarbejdere, arbejdsledere, politikere og andre, der har med unge at gøre.
América Latina henvender sig til gymnasie- universitetsstuderende i spansk som fremmedsprog.Gennem femten kapitler, giver håndbogen basale fakta om latinamerikansk geografi, økonomi, historie og kunst.Bogen er fyldt med billeder, kort og farvefotografier, der hjælper eleverne til at blive fortrolige med de vigtigste funktioner i regionen.Denne 4. udgave omhandler Latinamerikas økonomiske, historiske, sociale og kulturelle forhold. De faktuelle forhold er opdateret, og bogen er gennemgående ajourført.
Bogen giver en bred indføring i videnskabsteoretiske og metodiske positioner som positivisme, neopositivisme og konstruktivisme. Der gives eksempler på en arbejdsdisposition og på kvalitative og kvantitative vurderingskriterier for en videnskabelig opgave.
Matematik og naturfagene hører til de vigtigste fag i uddannelsessystemet. Men alt for mange oplever dem som kedelige og svære. Ikke desto mindre kan alle få både viden og glæde ud af fagene, hvis undervisningsopgaven løses professionelt.Med bogen Didaktiske elementer en indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik ønsker professor Carl Winsløw at bidrage til professionaliseringen af undervisningen i de naturvidenskabelige fag i såvel grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Baseret på international forskning præsenterer bogen grundlæggende viden om spørgsmål som:Hvad er relevant naturvidenskabelig viden for alle?Hvilke særlige vanskeligheder knytter der sig til at lære matematik og naturfag?Hvordan overvindes disse vanskeligheder i undervisningen?Didaktiske Elementer matematikkens og naturfagenes didaktik henvender sig bredt til nuværende og kommende undervisere i de naturvidenskabelige fag i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Bogen kræver ingen forudsætninger inden for fagdidaktik.
Kognitiv psykologi anvendes bl.a. i behandlingen af forskellige former for stresstilstande, fobier og angsttilstande, men også til for eksempel træning inden for eliteidræt og i forbindelse med kurser i personlig udvikling. Bogen er en indføring i de grundlæggende begreber og principper i den moderne kognitive psykologi, hvor forfatteren bl.a. trækker på sine egne erfaringer fra det praktiske liv.
Bogen giver en kortfattet gennemgang af statsretten. Systematisk er der taget udgangspunkt i grundlovens § 3’s opdeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.Desuden er fremstillingen sat ind i en historisk ramme, som begynder med Danmarks samling og peger fremad mod den politiske og statsretlige situation efter Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union (EU).
Mitchell Deans bog er den første introduktion på dansk til begrebet governmentality. Begrebet får stadig større anderkendelse internationalt og bruges nu inden for en lang række samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i analyser af magt, styring og politik.Dean trækker på Michel Foucaults værker og indsætter den foucaultske analytik i et bredt teoretisk perspektiv der gør det klart hvordan governmentality-analyse adskiller sig fra andre strømninger i samfundsvidenskaben såsom kritisk teori og modernitetsteori. Dean viser hvorfor governmentality-begrebet bør indtage en central plads i samfundsvidenskaben. Og han viser desuden hvordan begrebet rummer en nyorientering i studiet af magt og styring samt forholdet mellem individ og stat.Kaspar Villadsen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, har skrevet forord til den danske udgave og står også for oversættelsen i samarbejde med Iben Treebak.
På mindre end ti år har internettet udviklet sig fra at være et eksotisk medie for forskere, nørder og andre minoriteter til at blive hverdag for de fleste og rygrad i samfundets kommunikative infrastruktur. Internettet er medie for privat kommunikation, men det er også et medie, der udvider offentligheden. Med nettet svækkes massemediernes centralistiske offentlighedsstruktur, fordi nettet tillader mere differentieret kommunikation og giver den enkelte borger nye muligheder for at knytte an til de moderne samfunds mange ekspertsystemer. Ud fra et evolutionært mediehistorisk perspektiv afdækker bogen det nye medies særlige egenskaber og dets forhold til andre medier. Det er en af bogens hovedteser, at internettet markerer overgangen til en ny mediematrice - den femte store mediematrice i menneskehedens historie og den første, der er globalt distribueret. Bogen interesserer sig især for mediets kulturelle grammatik, dvs. den betydning, den kulturelle kontekst har for dannelsen og udviklingen af internettet. Den særlige konstellation af medier, som danner den femte mediematrice, analyseres i sammenhæng med netværksbegrebet og som led i en fornyelse i og af det moderne. Bogen repræsenterer et nyt perspektiv ikke blot på internettet og andre digitale medier, men også på den samlede mediehistorie og på mediernes betydning i moderne samfund.
Markedskommunikation handler om al kommunikation mellem aktørerne på et marked. Derfor er der ofte tale om vidtforgrenede processer, hvor budskaber bliver skabt i samarbejdet mellem aktører og sjældent kan styres af én afsender alene. Markedskommunikation i praksis tager udgangspunkt i denne dynamiske kompleksitet og bidrager til en bedre forståelse og håndtering af den – fra det overordnede strategiske niveau til det konkrete operative niveau, fra den spæde idé til det færdige produkt, på tværs af målgrupper, metoder og medier.
Mål dine resultater giver læseren konkret viden om og metoder til at dokumentere effekten og værdien af strategisk kommunikation.Bogen består af tre dele.Første del giver læseren indsigt og konkret vejledning i at adskille kommunikationsmål fra forretningsmål, hvilket gør det muligt at måle sammenhæng mellem årsag og virkning.Anden del gennemgår en række undersøgelsesmetoder og evalueringsmodeller. Centralt står en gennemgang af, hvordan man laver et undersøgelsesdesign, som øger bevidstheden om målenes strategiske relevans, hvad man ønsker at få viden om og hvilke metoder man skal bruge.I tredje del får læseren en kort introduktion til de vigtigste af ledelsens styringsværktøjer og et klart billede af, hvordan kommunikationsafdelingerne kan indarbejde måling af kommunikation og eget strategiske arbejde i organisationens overordnede styring.Mål dine resultater henvender sig til kommunikationsstuderende og praktikere, der skal dokumentere effekten og værdien af strategisk kommunikation.
Systemisk ledelse er en grundig indføring i den systemiske familie af ideer. Den omfatter bl.a. den klassiske systemteori, socialkonstruktionismen, den anerkendende tilgang, den operative konstruktionisme og den narrative teori. Med dette afsæt giver bogen indblik i en lang række teorier og metoder inden for ledelse af medarbejdere, team og organisationer. Desuden tager den livtag med ledelsesområder, som det systemiske felt ikke har arbejdet meget med: styringsformer, data og ledelsesinformation i organisationen, evaluering og meget andet. Bogen kan bruges af ledere, der allerede har arbejdet med systemiske teorier, til at få en dybere forståelse af dem, og som en grundlæggende indføring i feltet for dem, der først lige er startet.
Virksomhedens politisering er en af de væsentligste udfordringer for vores samfund. Virksomheder er ikke kun markedsaktører, men bliver i stigende grad og på nye måder deltagere i udformningen af regulering; ansvarlige for vores fælles fremtid og fanget i meningskampe om hvad det overhovedet vil sige at være virksomhed. Virksomheder bliver ansvarlige for integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, de bliver nødt til at tage ansvar for miljø, at være socialt og samfundsøkonomisk ansvarlige osv. Eksemplerne er mange, og i denne bog analyseres en række af dem.I denne bog argumenteres for, at vi savner et sprog til at iagttage og forstå virksomhedens politisering. Er det et problem for demokratiet og staten, at virksomheder deltager direkte i at træffe politiske beslutninger, som fastsætter fremtidige konkurrencevilkår? Er det et problem, når virksomheder påtager sig et socialt ansvar og dermed tager stilling til, hvordan deres egeninteresse harmonerer med samfundsinteressen? Hvilke udfordringer ligger der i, at virksomheder formulerer forestillede rum om, hvordan vi skal forstå samfundet og dermed, hvad samfundsinteressen er for en størrelse? Hvilke udfordringer ligger i forholdet mellem virksomhed og offentlighed, når (massemedieret) kommunikation i stigende grad bliver modus for virksomhedens legitimitet og enhed?Bogen er delt i tre. I bogens første del tematiseres den politiserede virksomhed i analyser af hvordan omverdenen gør virksomheder til genstand for politisering. I anden del studeres den politiserende virksomhed, dvs. hvordanvirksomheder politiserer sig selv og deres omgivelser. Bogen afsluttes med bidrag, der diskuterer normative udfordringer i forbindelse med virksomhedens politisering ud fra dels et etisk og dels et politisk perspektiv.
God vejledning er en forsknings- og praksisbaseret ressourcebog der først og fremmest henvender sig til vejledere af skriftlige opgaver, specialer og projekter på videregående uddannelser, men også til dem der organiserer, koordinerer og leder vejledning.Vi har i bogen fokus på hvad den enkelte vejleder har af konkrete handlemuligheder, og på hvordan vejledning løbende kan udvikles af teams og institutioner.For os er målet med vejledning overordnet at understøtte de studerende som aktive, selvstændige, forberedte aktører i at drive deres egen undersøgelse og opgave fremad. Vi giver i denne bog en række konkrete råd og ideer til hvordan vejledere kan understøtte det i praksis før, under og efter opgave-, projekt- og specialevejledning.Vores bog tilbyder et bredt repertoire af strategier og metoder der samlet kan øge vejlederens fleksibilitet og effektivitet.Bogens temaer er: - Vejlederens udfordringer - Studerendes selvstændighed - Vejlederens stilladsering af processer og produkter - Vejledning på undersøgelse, tekst og sprog, og vejledning på litteratur - Feedback og bedømmelse - Vejledning på proces og produkt - Kollektiv/klynge-, online-, gruppe- og tværprofessionel vejledning - Den gode vejledningssamtale og den svære - Vejledningsrelationer - Udvikling og evaluering af vejledning som individuelle initiativer, og som institutionelle tiltag.
Denne lille bog beskæftiger sig med store ord om civile samfund. Det sker på encyklopædisk vis ved at præsentere korte tekster med en mangfoldighed af perspektiver. Hvert opslag dykker ned i et nøgleord og dertil knyttede fænomener, ser efter ordets oprindelse, går rundt om det og søger at afgrænse et tolkningsrum, der kan provokere læseren til eftertanke. Mange århundreders uenighed af teoretisk og politisk art gør det vanskeligt at forstå civilsamfund på en entydig måde. Derfor har forfatterne valgt den essayistiske skrivestil, der så uhildet og pluralistisk som muligt belyser forskellige opfattelser, så læseren selv kan danne sin mening. Encyklopædien hviler på tværfaglig samfundsforskning gennemført ved CBS Center for Civilsamfundsstudier. Forfatterne knytter på det grundlag an til en kritisk og diskuterende oplysningstradition. Samtidig rummer fremstillingen høj grad af aktuel relevans i en tid, hvor det civile bliver invaderet af stat og kommuner fra den ene side og kommercielle markedskræfter fra den anden.
Hvordan kommunikerer du effektivt om din ekspertviden og forskning til offentligheden og udvalgte målgrupper? Hvordan samarbejder du mest hensigtsmæssigt med journalister? Og hvordan bruger du sociale medier på den mest optimale måde? Disse vigtige spørgsmål bliver besvaret i denne praktiske håndbog om forskningskommunikation. I en kompleks verden, hvor forskningsbaseret viden bliver vigtigere og vigtigere, samtidig med at mange taler om et postfaktuelt samfund, må du som ekspert og forsker stå fast på, at du har en solid og kvalitetssikret viden – og at den viden er vigtig for det omkringliggende samfund og for kvalificeringen af den offentlige debat. Håndbogen er baseret på forskning i strategisk kommunikation, medier, journalistik og ikke mindst forskningskommunikation. Med det udgangspunkt demonstrerer Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff, hvordan du som ekspert og forsker kan lægge en strategi for din forskningskommunikation. Bogen rummer en række konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer, der kan hjælpe dig i dine bestræbelser på at kommunikere effektivt om din viden til den brede offentlighed. Læs mere på forskningskommunikation.net
Alle ved noget om humor. Alle har oplevelser med og holdninger til humor. Især til andres. Det skorter heller ikke på forklaringer, modeller og teorier hos humorforskere før og nu. Denne bog lægger et klart snit ved at præsentere og underbygge en hypotese om at vores danske og andre folks nationale humor er formet gennem en given humorsocialisering, i et samspil mellem det sprog, vi taler, og det samfund, vi vokser op i. Det er derfor vi selv synes, vi er sjove, og at andre ikke nødvendigvis mener det samme. Læseren bliver ført ved hånden gennem en række humor-, sprog- og samfundsteorier. Hele tiden med kursen fast rettet mod denne humorsocialisering, der også indebærer, at man kan socialiseres til andre folks humor. Man kan aflære dele af sin egen humoradfærd og tilnærme sig andres. Bogen handler således også om, hvordan man på tværs af sprog og kulturer kan lære at undgå humorens faldgruber og i stedet udnytte den positivt i professionelle sammenhænge. Lita Lundquist, professor emerita ved CBS, har forsket og undervist i næsten alle sprogvidenskabens discipliner og publiceret artikler og bøger indenfor bl.a. tekstlingvistik, pragmatik, erhvervssprog, fremmedsprogsdidaktik og oversættelsesteori og -praksis.
Affektiv ledelse handler om ledelse, som den udfolder sig midt i den hektiske, mangfoldige, engagerede og rodede dagligdag. For selvom mål, strategiplan og drejebog er på plads, lykkes ledelse alligevel ikke altid, som det var planlagt. Der er mere og andet, der spiller ind. Inspireret af filosoffen Gilles Deleuze præsenterer Lonni Hall en række centrale pointer om ledelse i praksis. Ved hjælp af begreberne begivenhed, begær, produktbegær, nekroledelse og staccato-ledelse bliver det tydeligt, hvordan det er gennem engagementet hos ledelse og medarbejdere i konkrete situationer, at tingene henholdsvis folder sig ud og bliver til noget eller opløses og dør ud. Med disse begreber hjælpes ledere til at få øje på de stemninger og intensiteter i nuet, som har en effekt, når der ledes. Ved at styrke opmærksomheden på stemninger og intensiteter, kan du således blive bedre til at navigere i og lykkes med at lede i den ledelseshverdag, som udspiller sig her og nu. Bogen er skrevet til brug på lederuddannelser og for lederen, som gerne vil klædes bedre på til at lede i hverdagens rod og uforudsigelighed.
Anvendelsen af kunstig intelligens og robotter i krig rejser nye spørgsmål om legitim magtanvendelse og ’meningsfuld menneskelig kontrol’: Hvem kan stilles til ansvar for handlinger begået af et autonomt våbensystem? Hvordan skal man i det hele taget styre teknologier, der styrer sig selv? I denne bog præsenteres et militærteknologisk netværksperspektiv, der udfordrer den traditionelle teknologiforståelse og ideen om ’krigsførelsens kredsløb’. Med begrebet teknopolitik sætter bogen fokus på sammenhængen mellem teknologi, politik og krig og giver et indblik i de mangfoldige menneske-maskine-relationer, der former krigens rum. Bogen er dermed på én gang en lærebog og en debatbog, der går tæt på den militære praksis og de ofte modsatrettede hensyn og rationaler, som former militærteknologiske tilblivelsesprocesser. Bogens første del giver en teoretisk og metodisk indføring i teknopolitiske studier og retter sig især mod studerende inden for ledelse, politik, filosofi og folkeret. Bogens anden del er mere anvendelsesorienteret og gør bogen yderligere relevant for alle med interesse for militærteknologiske feltanalyser og tendenslæsninger.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.