We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Samfundslitteratur

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Rasmus Helles & Mikkel Eskjær
    £10.49

    Kvantitativ indholdsanalyse er en klassisk og populær metode indenfor både humaniora og samfundsvidenskaberne. Det skyldes, at metoden er velegnet til at skabe et systematisk overblik over kommunikationsindhold. Det kan fx være en kortlægning af, hvordan et særligt emne eller begivenhed omtales i medierne. Men det kan også være til analyse af både stilistiske og semantiske elementer i taler, dokumenter, film eller fotografier.En anden grund til metodens popularitet er dens forholdsvis tilgængelige natur. Med relativt få redskaber kan forskeren eller den studerende dokumentere sammensætningen af kommunikationsindhold over en længere tidsperiode eller på tværs af forskellige tekster og medier. Kvantitativ indholdsanalyse er, rigtig anvendt, et virkningsfuldt redskab og kan anvendes alene eller i kombination med andre metoder.Denne bog tilbyder læseren en mulighed for at tilegne sig principperne og metoderne bag kvantitativ indholdsanalyse, og forhåbentlig anspore til spændende analyser af kommunikationsindhold på tværs af medier og kommunikationsformer.

  • - Oversættelse for ikke-oversættere
    by Kirsten Marie Øveraas
    £17.49

    Denne bog er en håndsrækning til alle dem, der ikke er oversættere, men som alligevel oversætter, hvad enten det er enkeltstående ord, citater eller lidt længere tekster.Bogen gennemgår ti faldgruber, som giver anledning til de mest almindelige oversættelsesfejl, og gennemgår eksempler fra dagspressen, hvor oversættere elegant har undgået faldgruberne eller er gået i med begge ben. De ti faldgruber er:Kulturspecifikke elementer, faste udtryk, falske venner, egennavne, rang og titler, fagsprog, stil, undersættelser, ikke-oversættelser, maskinoversættelser.Bogen giver også en introduktion til grundliggende spørgsmål inden for oversættelsesteorien: Hvorfor kan man ikke bare skrive det, det hedder på det andet sprog? Hvad gør man, når et begreb kun findes i én kultur? Hvad "må" man, når man oversætter?I modsætning til andre danske bøger om oversættelse er denne en praktisk håndbog, der især henvender sig til dem, der beskæftiger sig med journalistisk oversættelse, fx journalister, skribenter og kommunikatører, der bruger udenlandske nyhedstelegrammer, pressemeddelelser, interviews, artikler og kilder i deres arbejde, samt journalist- og kommunikationsstuderende og andre sprogarbejdere med interesse for oversættelse. Fokus er på oversættelse fra engelsk til dansk, men bogen kan også bruges af folk, der beskæftiger sig med andre sprogkombinationer.Læs mere på forfatterens hjemmeside: www.tifaldgruber.dk

  • by Adam Diderichsen
    £18.49

    Det er svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets. Alle mennesker møder situationer i såvel arbejds- som privatliv, hvor de har brug for at tænke over, hvordan de bør handle eller opføre sig. Politiet færdes dagligt i et terræn, hvor etiske problemstillinger synes gemt bag hver en busk og under hver en sten - og vi forventer som borgere i et moderne retssamfund, at politiet har en høj etisk og professionel standard i sit arbejde. Etik for Politifolk er en lærebog om etik til brug i politiet. Men den er også en filosofisk undersøgelse af de mange særlige etiske problemstillinger, som gør sig gældende på politiets område, og som et moderne politi må forholde sig til, så politifolk kan levere et arbejde af den høje professionelle standard, som borgerne har fortjent.

  • - forandringer og udfordringer
    by Sverri Hammer & Mette Elting
    £30.99

    Organisationer og forventningerne til god ledelse forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Ledelse og organisation - forandringer og udfordringer sætter fokus på den kompleksitet og den mangfoldighed af perspektiver og tilgange til organisationsfeltet, som er nødvendig for at indfange organisationen og de daglige og strategiske udfordringer, som lederen møder.Bogen adskiller sig fra de fleste eksisterende organisationsteoretiske lærebøger ved at indtænke organisationen og dennes udvikling i en ledelsesmæssig kontekst. Forfatterne belyser organisationen i forhold til de rammer, der gives for ledelse i dag, og de udviklingsmønstre, der tegner sig for ledelse fremover. Bogen giver en grundig indføring i centrale temaer og behandler såvel klassiske som nye teorier. I denne 2. udgave er alle kapitler revideret, og nye kapitler om organisationskultur, co-creation og strategisk ledelse i et netværksperspektiv er kommet til.Ledelse og organisation - forandringer og udfordringer henvender sig først og fremmest til studerende på lederuddannelser på diplom- og bachelorniveau og på andre videregående uddannelser, hvor der undervises i organisationsteori i en ledelsesmæssig kontekst. Men bogen kan også med fordel læses af andre med interesse for ledelse og organisation. Bogens forfattere har alle en baggrund i organisationsforskning, ledelse og ledelsesrådgivning og repræsenterer tilsammen mange års forskning og praktisk erfaring med ledelse og organisation. Med bogen giver de et spændende indblik i feltet for både den studerende og den erfarne leder.

  • - An Introduction for Future Knowledge Workers
    by Andreas Beck Holm
    £25.99

    Philosophy of Science tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere.Bogen kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne. Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål. Bogens findes også i en dansk paralleludgave.

  • - En grundbog
    by Kirsten Elisa Petersen & Torsten Erlandsen
    £28.99

    Som den første af sin art afsøger denne bog, hvad det vil sige at være en myndighedsperson i pædagogisk sammenhæng. Begrebet er opstået med den seneste udgave af pædagoguddannelsen og har derfor ikke en lang tradition bag sig. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke findes viden på området, for som der vises med denne bog, er der danske forskere, undervisere og praktikere, der er i stand til at give det nye begreb fylde og brugsværdi. Trods at det nye begreb langt fra er færdigudvokset, så kan det være et produktivt afsæt for at belyse og diskutere centrale temaer i aktuel pædagogisk praksis. Som bogen viser, peger myndighedsbegrebet hen imod nye værdimæssige og politiske rammer for det pædagogiske arbejde ligesom det kan bruges til at kaste nyt lys over mere velkendte begreber eller praksisser som fx magt og etik, formidling og dokumentation, udsathed, resiliens, forebyggelse og tidlig indsats, in- og eksklusionsprocesser m.m. Med denne grundbog tages et vigtigt skridt i forhold til at indkredse det nye begreb. Bogen retter sig imod den pædagogiske professionsuddannelse og især fællesdelen på 1. studieår, hvor der nu er etableret et nationalt modul med samme titel som denne bog. Bogen henvender sig desuden til alle de pædagoger, der hver dag oplever og erfarer en lang række udfordringer og dilemmaer i deres arbejde med myndighedsopgaver.

  • by Leif Becker Jensen
    £16.99

    Leif Becker Jensens klassiker Indføring i tekstanalyse giver en grundlæggende introduktion til, hvordan man analyserer tekster. En central pointe i bogen er, at der ikke findes én grydeklar metode til tekstanalyse, men at måden, man analyserer tekster på er bestemt af de spørgsmål, man stiller til teksten.Bogen gennemgår en lang række begreber, der kan bruges som værktøjer både i tekstanalysen og i fremlæggelsen af den. Denne udgivelse er en udvidet og revideret version af den første og populære udgave fra 1997.

  • - teori, metode og analyse
    by Pirkko Raudaskoski & Anders Horsbøl
    £16.99

    Diskursanalyse har efterhånden etableret sig som forskningsretning inden for humaniora og samfundsvidenskab.Der er sket en betydelig udvikling inden for diskursanalytiske metoder, metodologier og analyseformer, hvor kendte tilgange har måttet stå deres prøve og nye tilgange er kommet til. Diskurs og praksis - teori, metode og analyse fører udviklinger inden for diskursanalyse up to date og præsenterer nyere diskursanalytiske tilgange, som ikke tidligere er blevet introduceret sammenhængende på dansk. Bogen fokuserer især på multimodale tilgange, hvor både sproget og andre udtryksformer (fx billeder, kropssprog og artefakter) behandles analytisk. Desuden præsenterer bogens kapitler forskellige måder, hvorpå forholdet mellem diskurs og praksis kan forstås og analyseres. Det er et krævende arbejde at tilrettelægge og udføre gode diskursanalyser. Ambitionen med Diskurs og praksis - teori, metode og analyse er derfor at klæde læseren på til selv at kunne gennemføre faktiske diskursanalyser. Bogen lægger op til en metodisk reflekteret analyse, hvor analyseredskaberne ikke anvendes mekanisk, men involverer selvstændig tænkning og dømmekraft. Bogens forfattere er alle tilknyttet Mattering: Center for Diskurs og Praksis ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

  • - en moderne retorik til planlægning af kommunikation
    by Jan Krag Jacobsen
    £12.49

    Film, radio, tv, internet, artikel, foredrag, plakat og teater er meget forskellige medier, men overvejelserne bag brugen af dem er stort set de samme. 29 spørgsmål tilbyder en struktur til planlægning og udførelse af enhver form for kommunikation.Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og henvender sig bredt til folk, som arbejder med kommunikation og faglig formidling enten i praksis eller i studiesammenhæng.

  • - Hvad - Hvorfor - Hvordan?
    by Knud Illeris
    £16.49

    Hvad er kompetence? I de senere år er kompetencebegrebet blevet centralt inden for uddannelse og ledelse, men det er stadig uklart, hvad begrebet dækker over. Knud Illeris gennemgår i denne bog omhyggeligt, hvad der ligger i begrebet, og udvikler herigennem det ordinære og det udvidede kompetencebegreb, der tilsammen grafisk illustreres ved hjælp af kompetenceblomsten. Hvorfor er kompetencebegrebet så udbredt? Fordi det langt bedre end f.eks. viden, kvalifikationer og dannelse fokuserer på, hvad der skal til for at håndtere både tilværelsen og arbejdslivet i det moderne samfund. Kompetence er potentialet til at handle hensigtsmæssigt såvel i kendte som i nye og uforudsigelige situationer. Hvordan udvikles kompetence? Hvis læring skal have karakter af kompetenceudvikling, må processen have nogle særlige kvaliteter. Dette drejer sig ikke om at anvende bestemte metoder, men om selve læringsgrundlaget. Illeris diskuterer desuden de centrale problemer omkring kompetencemåling. Kompetence - hvad, hvorfor, hvordan er en kortfattet og let tilgængelig redegørelse for kompetencebegrebet og dets konsekvenser og udfordringer. En nødvendig bog for alle, der beskæftiger sig med skole, uddannelse og management.

  • - Serie: Kort og præcist om medier og kommunikation
    by Lisbeth Klastrup
    £10.99

    Sociale netværkssites som Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram indgår i stigende grad som en integreret del af vores hverdagsliv og kommunikation med andre. Her kan man med udgangspunkt i sin egen personlige profil forbinde sig med gamle og nye venner for at diskutere og dele indhold i form af tekst, billeder og videoer. Denne bog beskriver sociale netværkssites som mediefænomen og viser, hvordan tilstedeværelsen i disse sociale netværk påvirker vores identitet og sociale liv, både privat og professionelt. Bogen ser blandt andet nærmere på følgende spørgsmål: Hvordan kan vi forstå identitet i et netværksperspektiv? Hvordan udfolder fællesskaber sig på disse sites? Og hvilke udfordringer står man overfor, når man vil kommunikere strategisk på disse platforme?

  • - an Introduction
    by Thomas Harboe
    £17.99

    Method and Project Writing – an Introduction provides a wide introduction to the methods that are applied within the social scientific subjects and disciplines. The book presents and explains the concepts, approaches and tools, which are important when you perform studies and write reports and projects.

  • - og andre mundtlige eksamensformer med skriftligt materiale
    by Peter Stray Jørgensen & Helle Hvass
    £4.99

    Hæftet giver konkrete råd og vejledning for den type eksamener, der er en kombination af mundtligt og skriftligt, fx:synopsiseksamenermundtlig fremstilling af materiale, fx tekster, reklamer, statistiske data, projekter, undervisningsmaterialeforsvar for hele opgaver og specialerHæftet rummer forslag til udformningen af den skriftlige del og det mundtlige oplæg samt til at få en hensigtsmæssig dialog efterfølgende. Der er mange instruktive oversigter og kommenterede eksempler fra forskellige fag. Desuden er der råd om gruppeeksamen.

  • - - kommunikation i det personlige lederskab
    by Poula Helth
    £18.99

    Det personlige lederskab er blevet en nødvendig del af ledelse. Lederen må nemlig investere sin person, hvis ledelsesopgaven skal lykkes under de ofte uforudsigelige og foranderlige vilkår, som hersker i langt de fleste organisationer i dag. Der findes ingen færdige opskrifter på, hvordan ledelse lykkes. Den enkelte leder skal kunne anvende ledelseskompetencer og en identitet, som passer til de konkrete ledelsesmæssige udfordringer. Lederen skal kunne handle som selvstændig person, samtidig med at han håndterer ledelsesopgaven som en opgave, der hører organisationen til. Lederskab praktiseres derfor både individuelt og i fællesskab. Denne bog giver som den eneste på dansk en samlet tilgang til det personlige lederskab. Med baggrund i ledelsesforskning og med praksisnære eksempler viser bogen, hvordan lederen skaber god ledelse ved at iagttage, reflektere og handle i praksis. Gennem femten kapitler får lederen forskningsbaseret viden om teorier og metoder inden for lederskabets udvikling, relationers betydning, værdier, begivenheder og narrativer, forandringslederskab, ledelse af selvledelse, eksistentialisme, autoritet, gruppepsykologi, coaching, filosofi, protreptik, kompetenceudvikling, anden ordens iagttagelse, refleksivitet, transformativt lederskab, HRM-strategier og læring. Lederskabelse – det personlige lederskab er en teoretisk nyskabende og konkret anvendelig bog, man ikke kommer uden om, hvis man ønsker en samlet tilgang til moderne ledelse. Bogen er egnet til undervisningsbrug på lederuddannelser, bl.a. diplom- og master-uddannelser, HRM-uddannelser samt virksomhedsinterne udviklingsforløb for ledere. Kort sagt overalt hvor der er interesse for udvikling af det personlige lederskab.

  • - Organisation, udvikling og samskabelse
    by Sverri Hammer & Mette Elting
    £26.49

    Dette er 3. udgave af Ledelse og organisation.Ligesom organisationer og forventningerne til god ledelse forandrer sig, så har denne bog også forandret sig. Derfor er bogens titel tilpasset det opdaterede indhold. Ledelse, organisering og strategisering. Organisation, udvikling og samskabelse sætter fokus på den kompleksitet og den mangfoldighed af perspektiver og tilgange til organisationsfeltet, som ledere møder.Bogen adskiller sig fra de fleste eksisterende organisationsteoretiske lærebøger ved at indtænke organisationen og dennes udvikling i en ledelsesmæssig kontekst. Forfatterne belyser organisationen i forhold til de rammer, der gives for ledelse i dag, og de udviklingsmønstre, der tegner sig for ledelse fremover. Bogen giver en grundig indføring i centrale temaer og behandler såvel klassiske som nye teorier. I denne 3. udgave er kapitlerne revideret, tre kapitler er taget ud og tre nye kapitler om adaptiv ledelse, økonomi- og ressourcestyring samt strategisk styringsarkitektur er kommet til.Ledelse, organisering og strategisering. Organisation, udvikling og samskabelse henvender sig først og fremmest til studerende på lederuddannelser på diplom- og bachelorniveau og på andre videregående uddannelser, hvor der undervises i organisationsteori i en ledelsesmæssig kontekst. Men bogen kan også med fordel læses af andre med interesse for ledelse og organisation.Bogens forfattere har alle en baggrund i organisationsforskning, ledelse og ledelses- og strategirådgivning og repræsenterer tilsammen mange års forskning og praktisk erfaring med ledelse, organisation og strategi. Med bogen giver de et spændende indblik i feltet for både den studerende og den erfarne leder.

  • by Helle Petersen
    £5.49 - 11.99

    Forandringskommunikation er en let redigeret udgave af den første danske ph.d.-afhandling om værdibaseret forandringskommunikation. Afhandlingen er resultatet en erhvervsforskeruddannelse, som er gennemført i et samarbejde mellem forfatteren, Institut for Nordisk Filologi og Novo Nordisk, hvor bogens gennemgående case stammer fra.

  • - i social- og sundhedsprofessionerne
    by Jan Brødslev Olsen & Gitte Duus
    £20.99

    Det danske social- og sundhedsvæsen har længe været tynget af standardiseringer, procedurer, regler, målinger og kontrol. Helt modsat hensigten har dette i mange tilfælde betydet ringere udbytte for borgeren. For de professionelle, som skal løfte opgaverne, har dette bibragt manglende arbejdsglæde, frustrationer, stress og psykisk nedslidning. Udviklingen har været kritiseret længe, og meget tyder på at tiden er ved at rinde ud for denne måde at indrette velfærdssamfundet på.Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering og topstyring spejder bogen efter de kvaliteter, der udgør – eller bør udgøre – kernen i arbejdet med mennesker. Det er dels kvaliteter, der handler om, hvad den professionelle skal have fokus på: dygtighed, omsorg, empati, kontakt og barmhjertighed og det er dels kvaliteter, som er vigtige for borgeren: anerkendelse, mening, modstandskraft, værdighed, frihed og taknemmelighed. Disse kvaliteter bliver hver for sig dybtgående beskrevet, teoretisk analyseret og belyst med praksiseksempler i Menneskenære grundbegreber. Bogen er på den måde en praksisnær psykologisk, filosofisk og sociologisk indføring i centrale problemstillinger omkring det professionelle møde for både studerende og praktikere inden for omsorg, sundhedsarbejde, socialt arbejde og socialpædagogik.

  • - Værdier, idealer og praksis
    by Ida Willig
    £16.99

    Hvorfor bliver nogle begivenheder til nyheder? Og hvilke nyhedsværdier hersker på danske redaktioner? Bag nyhederne er en sociologisk undersøgelse af dansk nyhedskultur, som giver et sjældent indblik i hverdagens journalistiske praksis. Bogens kvalitative analyser tegner et billede af en journalistisk professionskultur, hvor udvælgelse, prioritering og vinkling af nyheder ofte er præget af interne spil om anerkendelse og prestige imellem journalisterne - en kultur hvor idealet er den selvstændige, dagsordensættende solohistorie, der er et resultat af et tålmodigt gravearbejde. Det er dog samtidig en kultur, hvor hverdagen kendetegnes ved et højt produktionspres og korte deadlines, der producerer en stadig strøm af egenhistorier: forskellige aftapninger og vinkler på baggrund af en fælles mediedagsorden.Ved siden af de fem journalistiske nyhedskriterier foreslår Ida Schultz således et sjette og tavst nyhedskriterium: eksklusivitetskriteriet, der beskriver, hvordan historier og vinkler til stadighed måles på det journalistiske solo-barometer.Bogen anbefales til alle, der interesserer sig for massemedier, kommunikation og journalistik, og som ønsker et indblik i den professionelle kultur og i de herskende værdier bag om nyhederne.

  • by Ole E. Andersen
    £28.99

    Forstå forbrugerne er den første danske bog, der med en marketing-synsvinkel strukturerer, analyserer og forklarer forbrugernes opfattelse af verden, deres motiver, holdninger og adfærd. Fra valg af mærke eller butik til køb af hus eller bil. Denne forståelse vil give et bedre grundlag for beslutninger om fremtidige markedsføringsaktiviteter på de stadigt mere dynamiske markeder med stigende medieudbud og bevidste forbrugere.

  • by Anne Klara Bom
    £10.99

    En diskurs er en organiseret, sprogligt funderet måde at tale om ting på, hvor nogen siger noget kvalificeret og meningsfuldt til nogen. Diskursanalyser koncentrerer sig om, hvad der er på spil, når mennesker skaber og etablerer mening om verden. Gennem de seneste årtier har diskursanalyse været domineret af tre forskellige tilgange til diskurser. Den første tilgangsform lægger vægt på diskursernes indhold (oppefra og ned). Den anden analysetilgang koncentrerer sig om, hvordan mennesker skaber, etablerer og repræsenterer diskursiv mening (nedefra og op). I den tredje tilgang fokuserer diskursanalysen på spændingsfeltet mellem etablerede diskurser og etableringen af diskurser (midt i ). Med udgangspunkt i eksempler og begreber fra disse tre tilgangsformer præsenterer denne bog et forslag til, hvordan studerende og andre nysgerrige kan lave deres egen værktøjskasse af både diskursanalytiske og ikke-diskursanalytiske begreber, der kan anvendes i analyser af, hvordan mennesker agerer i, under, med og imod magtsystemer. Anne Klara Bom, der er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, anvender desuden bogens analysemodel i to konkrete analyser. Heri viser hun, hvordan den diskursanalytiske metode kan bruges i analyser af aktuelle problemstillinger inden for samfundsvidenskab og humaniora.

  • by Peter Stray Jørgensen
    £4.49

    En god notatteknik er et effektivt studieredskab.Hæftet giver konkrete retningslinjer for undervisningsnotater, notater af det man læser, og notater til opgaver, både i form af traditionelle papirnotater, notater på computer og mindmaps.Gode notater er dem man kan bruge når man skal bruge dem. Og notater er og bør være forskellige, alt afhængig af hvilken situation man noterer i og alt afhængig af hvad notaterne skal bruges til

  • - Videnskab i virkeligheden kapitel 7
    by Andreas Beck Holm
    £2.99

    Strukturalismen - Videnskab i virkeligheden kapitel 7.Videnskab i Virkeligheden tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere. Andreas Beck Holm kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne. Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål.

  • - Videnskab i virkeligheden - kapitel 4
    by Andreas Beck Holm
    £2.99

    Kuhns paradigmeteori -" Videnskab i virkeligheden" - kapitel 4."Videnskab i Virkeligheden" tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere. Andreas Beck Holm kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne. Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål.

  • by Leif Bøgh-Sørensen & Peter Zeuthen
    £19.99

    Konserveringsteknik 2 omhandler de forskellige konserveringsmetoder, der bruges i industriel levnedsmiddelproduktion. Bogen gennemgrå kapitelvis principperne for tørring, røgning, saltning, kemisk konservering, fermetering, varme- og strålekonservering. Ved hver metode beskrives den anvendte teknologi, de kemisk/fysiske principper for konserveringen og endelig gives der eksempler på relevante levnedsmidler. Bogen kan anvendes både som lærebog og opslagsværk. Der er desuden et meget omfattende stikordsregister. Se også Konserveringsteknik 1.

  • - Noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole
    by Mogens Rukov & Elsebeth Nielsen
    £15.99

    Titlen Dramaturgi med Mogens Rukov. Noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole skal forstås meget konkret. Bogen er nemlig blevet til på grundlag af forfatterens noter fra Mogens Rukovs undervisning på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje, hvor hun var elev fra 2001 til 2003. Noterne blev taget i løbet af selve undervisningen, som regel i manuskriptlinjens undervisningslokale eller i mørket i Filmskolens biograf. I bogen fremstår de i renskreven form med de justeringer, Mogens Rukov selv var med til at lave under en senere gennemgang af alle noterne.Siden er bogens fortløbende tekst tilføjet. Her bliver pointerne uddybet, grundbegreber bliver forklaret og belyst, og sider af skriveprocessen berøres. Bogen er struktureret efter skriveprocessen for et filmmanuskript: fra man starter med de store linjer og opbygger skelettet for historien, til man zoomer ind på sekvenser og scener, og går mere og mere i detaljer for at ende med dialogen. I virkelighedens skriveproces bevæger man sig altid frem og tilbage mellem faserne. På samme måde kan man hoppe frem og tilbage mellem de forskellige kapitler i bogen.Denne fagbog henvender sig ikke blot til manuskriptforfattere i filmbranchen, men også til interesserede fra andre faggrupper eller brancher. Forhåbentlig vil den inspirere og bibringe viden om, hvordan man opbygger og optimerer en historie, hvad enten det drejer sig om film eller andre former for fiktion.

  • by John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Jonas Larsen & et al.
    £6.99

    Byen i bevægelse er en systematisk diskussion af nyere teoretiske og metodiske tilgange til at forstå og analysere byens tilblivelse som den kommer til udtryk gennem mobilitet, politik og performativitet. Med København som empirisk udgangspunkt udfoldes diskussionerne i en række spændende studier af f.eks. Vesterbros gentrificering, vage byrum, tegnpirateri, fotografi, bus/bil/metro/cykel, bæredygtighed, hjemløse, fremmede og meget mere.Bogen er essentiel læsning for studerende, forskere og praktikere inden for geografi, sociologi, design og arkitektur med interesse for byen.

  • - En model til kommunikationsplanlægning
    by Thomas Hestbæk Andersen & Flemming Smedegaard
    £18.99

    Forfatterne præsenterer en model til kommunikations- og kampagneplanlægning, som kan anvendes til enhver type af kommunikationsopgave for enhver type af organisation. Modellen, Diamanten, er med andre ord en fleksibel rammemodel, der samler de facetter, som er relevante at overveje, når man ønsker sit budskab hørt - ligegyldigt om man planlægger en traditionel kampagne eller søger gennemslagskraft i de sociale medier, og ligegyldigt om man er en stor eller lille organisation. Centralt i Diamanten er overvejelser om afsender og modtager og planlægning af disses indbyrdes relation. Herudover kommer forfatterne rundt om centrale emner som: - emne, budskabsfastlæggelse og tekstforfatning- medievalg- ressourcer og timing- hjælp og modstand, fx konkurrencesituation, samfundstendenser og lovgivning- etik- evalueringBag Diamanten ligger et dialogisk kommunikationssyn, hvor kommunikationsplanlægning opfattes som en proces, der handler om at skabe og udveksle betydning, så det giver mening for de involverede i kommunikationen. Bogen henvender sig primært til kommunikationsstuderende og -undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter, men alle, som arbejder med planlægning af kommunikation, vil kunne få glæde af bogen.

  • - Mellem analyse og oplevelse
    by Hans Henrik Møller & Henrik Poulsen
    £20.99

    Litteraturpædagogikken i folkeskolen står i dag i et vadested. Undervisningen vægter stadig de analytiske færdigheder som i årtier har stået centralt i faget, men samtidig gives større plads for elevernes umiddelbare og spontane oplevelse af teksten.Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse belyser dette skisma og forsøger at bygge bro mellem de to pædagogiske tilgange som udspringer af nykritikken og receptionsteorien. Bogen giver desuden et historisk rids over litteraturpædagogikkens udvikling og teoretiske fundament, og den kommer med en række konkrete forslag til litteraturundervisningen i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.Bogen henvender sig til undervisere og studerende på landets lærerseminarier samt til lærere i folkeskolen, men kan læses og anvendes af alle med interesse for hvordan og med hvilket formål man underviser i litteratur.

  • - 1.-6. klasse
    by Kristine Jess, Hans Christian Hansen, Jeppe Skott & et al.
    £27.49

    Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver af et omfang, der på de fleste læreruddannelser vil svare til to moduler efter LU13.I bogen indledes hvert kapitel med en liste over de vigtigste mål for arbejdet med det pågældende kapitel, og det rundes af med en opsamling, der muliggør en evaluering af udbyttet. Således fremhæves det i hvert kapitel, hvilke kompetencer der især sigtes på at udvikle, hvilket er i samklang med de matematiske kompetencer, som står centralt både i LU13 og i det aktuelle faghæfte for grundskolen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.