Books published by Science Fiction Cirklen

I slutningen af 1800-tallet er de fleste briter meget sikre i deres overbevisning om at deres imperium er usårligt, og at de er skabt til at herske over det meste af verden. Deres hær og flåde sikrer deres økonomiske interesser overalt, men midt i al selvsikkerheden er der skeptiske røster. En af dem tilhører H. G. Wells, der i slutningen af 1890’erne er midt i sin stribe af epokegørende science fiction-romaner. Han stiller spørgsmålet: Hvad nu hvis en overlegen magt behandlede briterne, sådan som briterne behandler andre folkeslag rundt omkring på kloden?Resultatet bliver historien om marsboernes invasion af Jorden. Med udgangspunkt i sin samtids aktuelle astronomiske teorier og evolutionslæren forestiller han sig en ældgammel, højt udviklet art, der opsøger naboplaneterne fordi deres egen er døende. De lander i England, ikke langt fra London, og med overlegne våben går de i gang med at underkaste sig planeten. Englændernes overbevisning om at være skabningens herrer bliver sat på prøve, og den kommer dem endda til skade: Ingen tager truslen seriøst, før en række trebenede kampmaskiner med frygtelige varmestråler er på vej mod London.Ud over selve romanen rummer dette bind også to artikler af Wells. Den ene handler om hvordan mennesket vil udvikle sig i en fjern fremtid (og den bliver direkte nævnt i romanen), den anden om hvordan livet på Mars kan tænkes at have udviklet sig. Der er adskillige interessante lighedspunkter.

Dette er en af de første romaner om manipulation med biologisk materiale – det der i dag har udviklet sig til gensplejsning. H. G. Wells stiller i 1896 spørgsmålet om det etiske i vores omgang med andre arter, i en bog der både fungerer som en barsk thriller og som stof til eftertanke, også for den nutidige læser.Efter et forlis havner romanens fortæller på en fjerntliggende ø, hvor Dr. Moreau har slået sig ned og foretager sine uhyggelige eksperimenter. Med en hemmelig teknik er han i stand til at konstruere menneskelignende væsner ud af forskellige dyr. De kommer i større eller mindre grad til at ligne mennesker, men bevarer under overfladen deres dyriske karakteristika. Derfor må Moreau indføre en streng lov der fx forbyder dem at jage og at drikke ved at suge vand op med munden.Der er imidlertid den hage ved projektet, at så snart Moreaus brutale styring, der også omfatter tortur, svækkes, bliver dyremenneskene oprørske. For den stakkels skibbrudne bliver der derfor nok at se til, fanget som han er mellem en gal videnskabsmand og de dyriske resultater af hans umenneskelige eksperimenter. I sidste ende bliver spørgsmålet, hvem der egentlig er den dyriske her.Udover romanen rummer bindet seks af Wells’ noveller, hvoraf en del også handler om videnskab.Indhold:Dr. Moreaus øHjertet på rette stedI Avu-observatorietDen stjålne bacilleMølletTryllebutikkenSandheden om PyecraftMennesker og dyr, efterord ved Niels Dalgaard

H. G. Wells huskes især for sine romaner, men han var også en flittig forfatter af noveller i årtierne omkring år 1900. Han skrev indenfor mange forskellige genrer, fra almindelig mainstream over humoristiske underholdningshistorier til fantastisk og horror.Denne samling rummer de af hans mange noveller, der er science fiction. Her træffer man bl.a. på ukendte planter og dyr med overraskende egenskaber, på en opfinder der gør den moderne flyvemaskine brugbar (men som ikke tør flyve med den selv), en mand der pludselig bliver forskudt i tid og rum, en komet hvis hale rydder Jorden så et bedre samfund kan bygges op, et utopisk land beboet af blinde der forstår at forsvare sig mod udefra kommende, en mand der kan lave diamanter, men som ingen vil tro på, og adskillige andre overraskende, underholdende og tankevækkende fænomener.Mange af motiverne optræder også hos andre forfattere i perioden, fra Arthur Conan Doyle til Jerome K. Jerome, hvilket understreger at Wells ikke arbejdede isoleret, men var del af en bevægelse – men også at han var med til at slå tonen an og udforske mulighederne i den genre, der netop var ved at tage form for alvor.Indhold:Den mærkelige orkidés blomstringDiamantmagerenElefantfuglenes øDen bemærkelsesværdige sag med Davidsons øjneHistorien om afdøde mr. ElveshamI afgrundenKrystalæggetStjernenFilmerDen nye acceleratorDe landgående panserskibeDe blindes landMyrernes imperiumH. G. Wells i kortform – det meste af kompasset rundet - Efterord ved Niels Dalgaard

H. P. Lovecraft: Farven fra rummet. For en gangs skyld er det ikke overdrevet at tale om en kultforfatter: Lovecraft har skabt sin egen mytologi og har en ivrig fanskare. Han blev kun 47 år, men blev en af mellemkrigstidens væsentligste horror-forfattere. Han flyttede rædslerne fra mugne slotte og hjemsøgte klostre til sin samtids moderne verden, og han droppede vampyrerne, varulvene og djævlebesættelserne til fordel for mekanismer, der passede bedre til moderniteten. Det naturvidenskabeligt baserede verdensbillede, der begyndte at dominere i perioden, var for Lovecraft både en udfordring og en mulighed. Hans verdenssyn var tilbageskuende, og han afskyede storbyer og det meste af hvad der ellers bredte sig. Samtidig så han i naturvidenskaben grundlaget for en dyster, pessimistisk verdensopfattelse, nemlig den, at mennesket er placeret i et univers, hvor det ikke hører hjemme, og som er fjendtligt indstillet overfor det. Det meste af Lovecrafts horror udspiller sig i et metafysisk funderet fantasy-univers, men særligt mod slutningen af sin korte karriere blev hans historier i stigende grad begribelige indenfor rammerne af den moderne videnskab. Det gjorde dem bestemt ikke mindre uhyggelige - mange vil mene tværtimod! Farven fra rummet samler de af Lovecrafts science fiction-udgivelser som SFC tidligere har udgivet i hæfteform, samt en nyoversættelse af titelnovellen og et efterord om forfatteren skrevet af Niels Dalgaard.

Jorden er ubeboelig på grund af radioaktivitet og ødelæggende jordskælv. De reddede i månedomerne har fået et liv i indelukkethed ... Blandt de unge månefødte breder der sig både en vrede imod den jordfødte ældre generation og en underlig form for depression, der bliver kaldt "witty". Den sidste viser sig som selvødelæggende, aggressiv og ondskabsfuld adfærd. De unge månefødte synes, at Jorden er blevet taget fra dem. De vil aldrig opleve vinden eller havets brusen ... Vi følger Drake, en ung puertoricaner. Hvordan han uventet og hovedkuls kom til Månen. Hans nye liv og menneskene omkring ham. Deres kamp mod nedtryktheden over indelukketheden. Intriger og kærlighed. Vi møder mærkelige sorte kugler, som dukker op. Det lader til, at nogle af dem gerne vil være i menneskenes selskab. Hvorfor?

Hvide udladninger og børn med kulsorte øjne I en lille fiskerbygd langt oppe mod nord er der i løbet af århundreder sket underlige ting. Med mellemrum er der forekommet store hvide lydløse "eksplosioner'" over havet ud for bygden, og i tidens løb er der vokset et par nye klippeskær op over havets overflade ... og de er efterhånden blevet så store, at de nu kan kaldes små øer. I samme tidsspand sker der det mærkelige, at fiskerne begynder at lande fisk med helt sorte øjne, samtidig med, at der fødes børn også med helt sorte øjne. Disse børn har den evne, at de kan forudsige, hvornår de hvide udladninger kommer - og det er en lykke for fiskerne, for er nogle af dem på havet, mens det sker, forsvinder de sporløst. Alligevel er bygdefolket ikke glade for de sortøjede børn. For når de kan forudsige udladningerne - så må de jo have noget med dem at gøre. De bliver kaldt djævleyngel, bliver ikke døbt og må ikke gå i skole sammen med de andre børn. De får heller ikke lov til at leve længe, for når de bliver ældre, forsvinder de. Dog er det gennem årene lykkedes for en del af dem at flygte fra bygden i tide. En af dem er Bjørnulf, som vi følger. Bygdefolket er meget isoleret. De bloter stadig til Odin og Thor, selv om de også kalder sig kristne og har en lille kirke. Det lille samfund styres med hård hånd af et ældsteråd. Nu skrives 1950. Videnskabsmænd i landets hovedstad er blevet opmærksomme på de uforklarlige og stadig stærkere magnetiske tilstande oppe over bygden - hvor de hvide lydløse "eksplosioner" desuden er taget til i hyppighed og styrke.

Den gode smed Ole Hestsko er mellemfornøjet med tilværelsen, men får nok at gøre, da et rumfartøj lander på den lokale mark. Med det kommer fire rejsende fra Mars, der er eksperter på hvert deres felt, og som ønsker at studere Jorden nærmere. På deres e­gen planet er klimaet ved at løbe helt af sporet, og de håber at kunne finde tilflugt her for resten af deres befolkning. Smeden er venligheden selv og mener nok at der kan findes en ordning, så marsboerne kan få et beskedent stykke jord som menneskene ikke selv kan bruge. Men det viser sig vanskeligere end som så, hvilket han må sande efter en større rundtur til klodens brændpunkter og magthavere… En 60 år gammel roman der stadig har bud til tiden.

En lille flok er flygtet ud i rummet efter at Jorden er brudt sammen i en klimakatastrofe. Efter et forgæves forsøg på at skabe sig en tilværelse på Mars, er de nu draget til et helt andet solsystem, hvor de etablerer en koloni på planeten Karafal. Efter tre generationer er situationen i den lille menneskekoloni imidlertid desperat. Og som altid i desperate situationer er der folk parat til at træde til og vise vejen – ikke nødvendigvis på den mest gennemtænkte måde. Kan man ikke finde på andet, kan man altid starte en erobringskrig, også selv om det betyder at kolonien er dømt til undergang hvis angrebet fejler.

En kamp mod vejrmøller?Året er 1991. USA har en sort præsident med baggrund i beskedne kår. Sovjet har en leder med tilsvarende baggrund. Begge er indstillede på at bløde den kolde krig op, da en provokation fra Kina skaber en uforudset spænding, og de to landes automatiserede våbensystemer begynder den krig, der risikere at udslette menneskeheden. I ruinerne af New York samles en lille flok mennesker, der ved et tilfælde har overlevet – men som har fået så meget stråling at de regner med at dø i løbet af et par uger. Dén tid beslutter de til at bruge på at tvinge supermagterne til at opføre sig fornuftigt og redde verden fra den sikre undergang. Også selv om de bare er en fattiglæge, en deserteret soldat, en prostitueret og en tv-skuespiller der ikke kan kende fiktion fra virkelighed.Dette er beretningen om Gruppe Lilleput, der kæmper sig gennem ødemarken og trodser sikkerhedsforanstaltninger, stråling og bevæbnede banditter i kamp for freden. Odds er fuldstændigt håbløse, men gruppen har valgt sit navn med god grund – og den har nogle tricks oppe i ærmet, der kan få de store til at lytte efter.

Videnskabsmanden Howard Smith har uden at tænke over det, været en del af et frygteligt våbenkapløb. Mens han har tænkt på sit arbejde som frembringelsen af nye energikilder, har militæret beslaglagt det til brug for nye forfærdelige bomber. Da den enormt kraftige S-bombe bliver smidt over Europa, forvandles store dele af kontinentet til en radioaktiv ødemark. Howard kæmper med sin skyldfølelse, og beder om at blive sat ned midt i det radioaktive landskab for at dele skæbne med de millioner, hvis død han har været med til at forårsage. Mod sin forventning finder han en lille by, der ved et tilfælde har undgået den værste radioaktive ildstorm, og han slår sig ned på det forladte sted. Snart slutter enkelte andre strejfere sig til ham, og han begynder at tænke på mere end dagen og vejen. En af de tilkomne er en kvinde, og da hun bliver gravid, frygter alle for de mutationer, strålerne kan have forårsaget … Romanen er oprindelig udgivet i 1955 og fik pæn opmærksomhed af kritikken. Man var ikke forvænt med science fiction der faktisk havde et budskab. Det var et budskab der ramte perfekt ned i den kolde krig – og desværre er det et budskab der endnu engang synes at være ved at blive aktuelt, i takt med at de internationale spændinger eskalerer.

Det er i den nære fremtid. Muren er ikke faldet, men såvel merikanere som sovjetrussere er begyndt på et nyt eventyr. Med kæmpestore undervandsfabrikker er man gået i gang med at udnytte mineralforekomsterne på den havbund, der udgør tre fjerdedele af Jordens overflade. Der er principielt tale om civile projekter, der skal øge verdens velstand. Men… Matt la Fayette er officer ombord på den amerikanske undervandsfabrik, da en begrænset atomkrig bryder løs oppe på overfladen. Efter gensidig aftale mellem de to supermagter nøjes man med at udrydde én storby på hver side ad gangen. Men da de flere hundrede personer under vandet mister kontakten med begivenhederne på overfladen, opstår der nye konflikter. For skal man søge at bringe den dyre fabrik i sikkerhed, eller skal man hævne sig på den sovjetiske for de ødelæggelser, man er overbevist om har fundet sted? Som ofte hos Niels E. Nielsen er det en historie om personlig moral og personligt ansvar. Forskellige personer reagerer forskelligt under det helt specielle pres. Spørgsmålet bliver, hvem der har magten til at træffe en beslutning – og hvordan de kan leve med deres handlinger bagefter. Ligesom undervandsfabrikkens mikrokosmos spejler den virkelige verden og de dilemmaer den er rig på.