Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Grimms eventyr er ikke for sarte sjæle, især ikke illustrationerne, som i denne udgave er de originale tyske. I historien om DE TO VANDRINGSMÆND er der en lillustration der forestiller to hængte mænd i en galge - den gjorde et stort indtryk på mig som barn.
Mange af H. C. Andersens eventyr er ikke særlig kendte idag, DET GAMLE HUS er et af dem. Denne PDF-udgave egner sig også til smartphones.
PRIDE AND PREJUDICE (på dansk: Stolthed og fordom) er vel nok en af de mest læste romaner i verden - her er den i den originale engelske udgave.
Da Viktor Rydberg blev ansat på HEDLUNDS BLAD udkom romanen DEN SIDSTE ATHENIENSER som føljeton i bladet.I romanen udtaltes det livssyn han senere med så stor styrke har kæmpet for i Sveriges litteratur, nemlig udpræget demokratisk hensyntagen og den fri forsknings ret overfor dogmetvang. Selv betegner han denne roman som et tendesskrift for åndelig frihed. Hans hævdelse af tankens firhed stødte hurtigt an mod det religiøse område.Romanen er på alle områder et opgør med vanetænkningen indenfor Kristendommen.
I smukke "byronske rim" fortælles den tragiske historie om grev Charles, som forulykker, men reddes og plejes af den smukke Dione. Deres stærke kærlighed og erotiske opslugthed er fortællingens klimaks, men Charles dør, og Dione hensynker i vanvid.
Om denne bog skriver DEN STORE DANSKE.....:Schacks navn bygger især på udviklingsromanenPhantasterne (1857), der følger tre drenge fra barndommens krigerlege via ungdommens erotiske fantasterier til manddommens sociale placering. Jegfortælleren Conrads modningsproces, hvor en smuk embedskarriere krones med ægteskab med en spansk prinsesse, er en hyldest til den sunde fantasi og et opgør med feudal-romantiske idéer til fordel for liberalistiske og realistiske værdier, og i sit opgør med fantasteri og dagdrømmeri er romanen en moderneDon Quixote, som forfatteren selv sagde, og en parallel til Flauberts samtidige Madame Bovary.
Leo Tolstojs store kæmpeværk WAR AND PEACE er tildels selvbiografisk, og man får en masse at vide om Rusland på napoleonskrigenes tid. Her i engelsk uforkortet udgave.
Johanne Louise Heibergs store erindringsværk er her samlet i een udgave der indeholder alle de oprindelige 4 bind. Enhver der er teaterhistorisk interesseret bør selvfølgelig stifte bekendtskab med dette værk.
En dybt pessimistisk opfattelse af menneskets natur gennemsyrer novellen "Pesten i Bergamo" (1882). Massehysteri og massesuggestion fører her til religiøse sadomasochistiske orgier af ondskab og blodrus. Ganske anderledes er novellen "Fru Fønss" fra samme år. Her tegnes billedet af en moden fornem kvinde, der bliver sig sin sanselighed bevidst og med humaniteten og selvbeherskelsen i behold vinder en sen livslykke. (Den store Danske..)
Gud ved, om dette lille skrift er fast pensum på den såkaldte Forfatterskole? Hvis ikke så er det synd. derfor, til alle forfatterspirer: Læs det!!
I Georg Brandes UNDERTRYKTE FOLKESLAG anføres vedr. Kina følgende - det er ihvertfald en forudsigelse der batter til noget:Den eneste Gavn, Missionærerne har gjort Kina, og det er utvivlsom, indeholder en Fare for Evropa, der ikke kan anslås højt nok. De har lært Kineserne Evropas Teknik at kende. Det vil sige, at medens man hos Dem i Frankrig som andetsteds rundt om i Evropa indbilder sig, at Missionærerne har åbnet Kina som Afsætningsområde for den evropæiske Industris Overproduktion, der behøvede og behøver nye Afløb, har de i Virkeligheden, længe før det var nødvendigt, åbnet Kinesernes Øjne for de Fordele, den evropæiske Produktionsmåde medfører. Følgen heraf er, at inden længere Tid vil Kineserne have oprettet Fabriker, der frembringer alle evropæiske Industrigenstande langt under evropæiske Priser, så omvendt Evropa bliver Afsætningsområdet for den kinesiske Overproduktion. Hvorledes Følgerne heraf vil arte sig, kan De sige Dem selv.Utruligt som dette skrift ikke alene underbygger tsenen om, at vi begår de samme fejltagelser til enhver tid - men det beviser også, (uanset indsatsen i Libyen) at stormagterne altid forholder sig passive når folk massakreres og ovenikøbet selv medvirker til myrderiet.
Dette store værk af Georg Brandes læses stort set ikke mere - ihvertfald kun af de særligt indviede. Dette er synd og skam, idet langt flere end man skulle tro, vil kunne have glæde af det.
Tolstoj er mest kendt for sine store romaner som KRIG OG FRED og ANNA KARENINA - men også han skrev en mængde små og store fortællinger - her er en af dem.
Mathilde Fibiger fremsatte banebrydende tanker om kvindens frigørelse og hendes begrænsede muligheder for uddannelse, udvikling og uafhængighed. I disse breve stiller hun bl. a. spørgsmålet: Hvad er kvindelighed?Set i lyset af den omvæltning, det danske samfund i forvejen oplevede i årene 1848-50, var hendes ideer for vidtgående for mange, og man gyste tilbage for tanken om Frie kvinder.
Elektra, er datter af Agamemnon og Klytaimnestra, søster til Orestes. Hendes skæbne er et yndet tema i den græske tragedie; efter at Agamemnon ved sin hjemkomst fra Troja var slået ihjel af Klytaimnestra og hendes elsker Aigisthos, frelste Elektra sin unge brors liv. Da Orestes som voksen vendte hjem for at dræbe Aigisthos og Klytaimnestra, hjalp Elektra ham med at hævne deres far.
Lord Byrons store digt Don Juan er et genialt samfundsatirisk værk - her er den i sin oprindelige engelske version.
W. B. Yeats anses for at være en af de mest betydningsfulde engelske forfattere i det 20 århundrede. Han deltog i den irske frihedsbevægelse. DRØMMERIER OVER BARNEÅR OG UNGDOM er en erindringsroman der giver et rigtigt godt indblik i irske forhold.
Emily Brontes berømte roman WUTHERING HEIGHTS behøver ingen introduktion - her er den i den originale engelske version.
Romanen handler om kvindeundertrykkelse, tvangsægteskab og spirende kvindelig selvstændighedstrang.Bogen er på norsk - vel at mærke det norsk som bøger tryktes på omkring 1900, som i virkeligheden er dansk iblandet norske ord. Der skulle derfor ikke være nogen vanskeligheder med at læse den. Vi kan jo nok regne ud at øjenfrynser betyder øjenvipper og at ørret er en ørred - værre er det ikke -prøv nu!Hovedtemaerne i Jonas Lie's digtning var familien, ægteskabet, kvindernes situation og den nye pengeøkonomi. Lies værker behandler de modsætninger og problemer, som store dele af borgerskabet, småborgerskabet og embedsstanden stødte ind i ved overgangen til kapitalistiske produktionsforhold. Lie forkaster ufriheden og tvangen i det gamle samfund, men er meget kritisk overfor værdiopløsningen og forretningsmoralen i det nye. Det gør ham mere og mere negativ overfor kapitalismen.
En betroet medarbejder i en bank myrder sin chef - derom ingen tvivl - men en ung sagfører holder en så blændende forsvarstale i retten, at den anklagede pure frifindes.
Carit Etlars roman Fangen på Kalø foregår på Christian d. 2's tid - en turbulent tid med mange stridigheder. Fangen var den unge Gustav Vasa, som Chr. 2 havde taget som gidsel og som det senere lykkedes at flygte.
Sherlock Holmes løser mysteriet om den berømte væddeløbshest Silver Blaze. Bogen indeholder tillige flere andre noveller med særdeles spændende indhold.
Sherlock Holmes løser mysteriet om Baskervilles hund - en kæmpemæssig, selvlysende hund der skaber skræk og rædsel i det farlige moselandskab.
Dette er den første af Conan Doyles fortællinger om superdetektiven Sherlock Holmes - det er her, at han og dr. watson møder hinanden for første gang.Meget apropos, findes en del af løsningen på mysteriet i Utha, mormonernes land, og vi får et godt kendskab til denne mærkværdige sekt.
Sir Arthur Conan Doyles berømte detiktivfortællinger om Sherlock Holmes og dr. Watson behøver ingen særlig introduktion - bortset fra at det er i denne historie, at Sherlock Holmes' tro følgesvend taber sit hjerte til Mary Morstan, hans senere hustru. Historien er skrevet i 1890.
Den franske forfatter, Guy de Maupassant var verdensmester i at skrive noveller - "En skilsmisse" er en af dem -
J. P. Jacobens "Digte og udkast" fra 1900 er, som titlen siger, en samling af digte og udkast, som tillige indeholder en del skitser, noter og strøtanker, der tilsammen giver et helt unikt billede af digteren, som desværre døde så ung.En lille notits som denne er jo helt genial: "Hos mig vække kogte rejer på en tallerken altid minder om barnemordet i Bethlehem."Bogen redigeredes af Georg Brandes og Vilhelm Møller.
Et søskendepar vender efter længere tids landflygtighed tilbage til deres fædrende borg i Skotland. Borgen er i stærkt forfald, og de må hutle sig igennem. Men pludselig sker der ting og sager - blandt andet en forfærdelig levende begravelse!
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.