Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Tiden efter stavnsbåndets ophævelse var ikke lige nem allesteder. Vi følger her de forskellige gårde under grevskabet Fyrstenberg, og lærer indbyggerne at kende med alle deres skavanker og godheder. Handlingen udspiller sig fra begyndelsen af 1800-tallet til slutningen af dette.
Markise O er en meget ordentlig dame, der lever i enkestand med sine to børn, og som efter sin mands død har taget ophold i sine forældres hus. Krigen bryder ud og Markise O bliver reddet i sidste øjeblik af en fjendtlig officer.Pludselig opdager hun at hun er gravid, men hun aner intet om hvornår og med hvem, dette er sket. Omgivelserne, der ikke tror på hendes forsikringer om sin uskyld, ser ned på hende, og hun bliver smidt ud af forældrenes hus.
Denne roman af Dickens blev, ligesom så mange andre af hans romaner, udgivet som føljeton i et månedsskrift. Han syntes selv, at det var en af hans bedste historier, men den var ikke særlig populær i starten. Dickens havde netop været i USA i 1843, hvorfor han fandt på, at henlægge noget af handlingen til dette kontinent. - -så kom der gang i læsningen.
Denne geografibog er fra 1921 - fra den tid da min mor og hendes søster gik i skole. Gammel og slidt - men på ingen måde uinteressant. Giver et godt tidsbillede der kan bruges idag.
Den unge adelsmand Bent Bille bliver sendt til Frankrig for at studere teologi, men mange fristelser lurer. Da han vender hjem er reformationen netop på sit højeste, og de politiske intriger vil ingen ende tage. Han forelsker sig i Amrosius Bogbinders datter Clara der, ligesom mange andre, syntes at reformationen er noget kedeligt noget. Som hun siger: "Alting er blevet så kedeligt og alvorligt med Hans Tausen og Luther."
Forfatteren Svend Leopold er stort set glemt idag - han var samtidig med Pontoppidan, men nåede slet ikke hans højder. Han har det med at spidde samfundsklasser han ikke bryder sig om, men alligevel interesserer sig for. I denne roman går det ud over det absolutte højere borgerskab.
Lærer Urup er en mærkelig mand (jeg brydeer mig ikke om ham) - en sammensat person, der på den ene side er liberal og på den anden stokkonservativ. Hans liberale holdning giver sig bl a. udtryk i, at han ikke vil tvinge børnene til at høre på bibelhistorie - hvis de ikke gider høre bibelhistorie kan de bare gå! Til stor fortrydelse for forældre og den lokale sognepræst. Det hele ender voildsomt med mord og mordbrand.
I et sogn præget af religiøsitet og højskole bliver der begået et mord. Da den formodede morder er en højt respekteret person, forsøger man i første omgang at dække over det. Her kommer den gamle præst til at spille en rolle.Det er ikke en egentlig kriminalroman jacob Knudsen her har begået - men alligevel.
Jacob vokser op på en ussel flodpram - hans mor er fordrukken og faderen et skvat - indtil hans sjette år har Jacob aldrig været iland. Han bliver forældreløs og da han kommer iland opdager han at verden er grusom. Romaen er humoristisk og forfærdelig på en og samme tid.Med 40 illustrationer.
Intet nyt under solen - mens Brandes var elitens og byens mand, var Jacob Knudsen "udkantsdanmarks" mand. Måske lidt groft tegnet op, men Knudsens kærlighed til det landlige kan ikke fornægtes. Denne roman foregår i Sønderjylland i tiden op til 3-årskrigen.. Der er mange gamle vendinger og en del jysk tale, ligesom der er mange sammensatte ord - men sådan skrev man altså dengang.
I en forladt kulmine i Skotland gemmer der sig en frygtelig hemmelighed. James Starr sætter sig for at løse gåden.Med de originale franske illustrationer.
Hovedpersonerne er to Brødre, af hvilke den ene er overtroisk, den anden vantro. Da imidlertid en Ven forsøger at helbrede begges Fejl, udarter den enes Overtro til Vantro og den andens Vantro til Overtro. Komedien viser altsaa, at enhver Fejl bestaar deri, at man løber for langt (omne vitium in præcipiti stare), og at Reformiver driver sig selv sa vidt, at vi glider over i den anden Yderlighed. Denne Komedie er dog morsommere at læse end at se.
Maupassant skrev om menneskers knuste håb og drømme skrev vittigt og humoristisk om dyrisk begær og frivole forhold og var udpræget misantrop.Maupassants sortsyn er skræmmende, men hans kunst er stor.Denne udgave er med mange illustrationer.
Catherine Earnshaw og hendes bror Hindley Earnshaw bor på godset ”Stormfulde højder” i et smukt, men barskt og isoleret hedeområde i Yorkshire. En dag kommer deres fader hjem, efter at have været i Liverpool, med en forladt dreng, som de kalder Heathcliff. Mr. Earnshaw har en forkærlighed for Heathcliff, hvilket får Hindley til at vende sig imod sin plejebror. Imidlertid holder Catherine uendeligt meget af Heathcliff og han af hende. Deres stærke og ubrydelige forbundethed bliver skæbnesvanger for fremtidige generationer af Earnshaw slægten.
Shakespeares skuespil "Stormen" handler om Prospero, Milanos hersker, der er blevet sat fra magten ved et kup, da han er mere interesseret i at studere end at regere sit rige. Han bliver sammen med sin lille datter Miranda sat i et skib uden ror og sejl og driver i land på en næsten øde Ø.12 år senere dukker fjendens skibe op, og Prospero forbereder sin hævn med sort magi: Han lader "Stormen" bryde løs.
Carit Etlar er mest kendt for romaner som f. eks. "Gøngehøvdingen" og "Dronningens vagtmester" - men han skrev også en mængde noveller og skuespil. Hvor mange af disse skuespil der blev opført ved jeg ikke - men læst blev de! Vi er kommet helt ud af vanen med at læse skuespil, så derfor: prøv at læse "Lauge med den tungehånd" der handler om adelsmanden Lauge Holk og hans Ingo og foregår midt under den skrækkelige trediveårskrig.
I 1894 lod Amalie Skram sig indlægge på Kommunehospitalets psykiatriske afdeling. I PROFESSOR HIERONIMUS beretter hun på rystende vis om denne traumatiske oplevelse, hvor daværende professor Knud Pontoppidans egenrådige indstilling til de kvindelige patienter gjorde det til et sandt helvede, at være indlagt. Man får ved at læse romanen idag, en mærkelig fornemmelse af, at flere ting ikke har ændret sig synderligt. Efterfølgende skrev hun romanen PÅ SCT. JØRGENS (læs Sct. Hans).
Vi er i årene ligefør den franske revolution - vi møder Marat og Danton, begge hovedpersoner i revolutionen, men som i denne roman kommer til at spille en ejendommelig rolle, idet Marat har en søn som han intet kender til. Særdeles underholdende roman.Med illutrationer.
Vi befinder os i Sverige i slutningen af 1600-tallet - det er en mørk tid; heksebrændinger og inkvisitioner finder sted overalt, kultur, kunst og videnskab trædes under fode og der er politisk uro. Kristen fanatisme hersker. Denne spændende fortælling handler om fribyttere, adelsfolk, præster og andre forbrydere som piskede rundt i de rørte vande.
Jens Rod er lidt af en tusindkunstner - allemulige ting kan han reparere og fixe og arbejde har han nok af. Han har kun en svaghed og det er, at han udebliver fra sit arbejde, når "ånden" kommer over ham. Så helliger han sig helt og aldeles til sit store projekt: en opfindelse.
Kristen Bjærre på Bjærregård en en dygtig landmand, og meget anset udover sognets grænser. Han bliver ikke alene medlem af Amtsrådet men også sognerådsformand. Men det er brydningstider, hans sønner vil ikke som han vil og både fritænkeri og socialisme trænger sig på.
Herman Bangs roman TINE handler om den katastrofale krig i 1864 set gennem et par følsomme, glade og ulykkelige pigeøjne.
Tro det eller ej - Herman Bang stod til 2 års fængsel efter udgivelsen af HÅBLØSE SLÆGTER, som forøvrigt var hans debutroman. Bogen blev anset for utugtig - Efter straffelovens § 184 blev Haabløse Slægter dømt for usædelighed og utugtighed, hvilket betød, at politiet måtte beslaglægge romanen i alle landets butikker.
Denne lille bog er beregnet til oplæsning - dengang man endnu læste eventyr for børnene. Den indeholder ikke mindre end 85 eventyr - nogle lange, andre ganske korte. Sproget er noget gammeldags, men ikke umuligt at forstå.
Indehaveren af det store firma "Dombey og Søn" er en hård og hjerteløs mand - . Da sønnen Paul kommer til, viser det sig at han ikke helt falder i faderens smag. Paul er en mærkelig og svagelig dreng der stiller mærkelige spørgsmål. Kun søsteren Florence forstår ham, men megen glæde for de ikke af hinanden. Denne gamle roman kan holde een vågen hele natten.
Mathilde Fibigers roman "Minoa" er hendes mest betydelige værk. Den blev, med sin komplicerede og højt opspændte incesthistorie, en af de mest skandaleramte bøger i Danmark nogensinde.
"Kongens eje" er et mærke der sættes på alt hvad der tilhører kongen. Det har form af en bred pilespids og sættes på alt, lige fra kanoner og geværer til gryder og pander og uniformsknapper. Den der uberettiget er i besiddelse af en genstand med dette mærke er hjemfalden til dødsstraf.Drengen Willy, der er romanens helt, er der ikke rigtig nogen der ved hvem er - man får da den ide at udstyre ham med "Kongens eje" hvilket bliver tatoveret på hans ene skulder. Dette viser sig at være både en fordel og en bagdel. Han gennemlever et rent ud sagt eventyrligt liv, både til søs og til lands.
I denne fortælling har Carit Etlar for en gangs skyld bevæget sig udenfor Danmarks grænser - nemlig til Australien Kaldt "Ny-Holland" i 1600-tallet).Sømanden Ralf er havnet i junglen og bliver forfulgt af de vilde. Han møder en mulat der bliver hans forbundsfælle og sammen forsøger de at slå sig igennem. Mulatten har engang været kæreste med en hvid plantageejers datter, hvilket han aldrig kan glemme. Det viser sig, at denne pige er blevet bortført af en fjendtlig stamme - og så går den vilde jagt ellers.
Jonathan Swifts roman om Kaptajn Gullivers rejser blev straks ved udgivelsens en stor succes - her er hans beretning om rejsen til Lilliput (på dansk fejlagtigt ”lilleput”).Bogen begynder med en meget kort indledning, hvor Lemuel Gulliver , i stil med bøger fra den tid, giver en kort oversigt over hans liv og historie, før han rejser. Under sin første rejse, er Gulliver skyllet i land efter et skibbrud og befinder sig som fange hos en race af mennesker, der er mindre end 6 cm høje. Efter at have givet forsikringer om sin gode opførsel, får han en opholdstilladelse i Lilliput og bliver en respekteret person i samfundet.
Amalie Skram er kendt som en af de største naturalistiske forfattere.Amalie Skram blev en vigtig person i forbindelse med skildringen af kvindens stilling i ægteskabet og den seksuelle dobbeltmoral og er i dag især kendt for sin ægteskabsroman "Constance Ring" (1885), som også blev hendes debutroman. Herefter fulgte en række ægteskabsromaner, der hver skildrede forskellige kvinders forhold i deres ægteskaber i et patriarkalsk samfund. Hun skilte sig ud fra andre forfattere, idet hun selv var en kvinde og derfor kunne videregive fortællingerne set fra en kvindes synsvinkel.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.