Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I en alder af 17 år bliver Ulrikka Ludendorff bragt i en umulig situation. Hendes svenske far forsvinder sporløst, og hun bliver efterladt hos den danske del af familien. Her lader hun sig forblænde af sin selvglade fætter, Palle, og bliver gravid med ham to gange.Men Ulrikkas verden styrter i grus, da Palles mor en dag fortæller hende noget om Palle, hun hellere skulle have holdt for sig selv. Og efterfølgende kvæler Ulrikka i en rus nærmest ved et uheldbegge sine børn.Ulrikka Ludendorff er egentlig en kvik og intelligent pige, men hun bliver mishandlet af sine omgivelser og udvikler med tiden nogle forsvarsværker og en lettere anløben moral. Og under overfl aden er der absolut intet, der er, hvad det lader til at være …Blændværk er 2. del i trilogien Skjulte dagsordener
Indien – et fascinerende brændpunkt af kontraster, og selv om alle ikke er lige positive, gør de landet til et af de mest spændende steder på jorden. At rejse i Indien kan være en udfordring, men hvis man ikke lader sig kyse af det uventede, vil mange gode oplevelser ledsage en på rejsen. Mødet med de altid venlige, åbne og hjælpsomme indere vil bidrage til, at man føler sig godt tilpas i det fremmedartede land.Indien er et land, som er blevet mishandlet af historien, men i fremtiden vil det blive en af de store spillere på den internationale scene, og alene af den grund er det vigtigt at lære landet nærmere at kende, hvilket denne bog kan medvirke til.
Er vi alene i universet?Findes der andre intelligente væsner?Besøger de jorden? Internettet bugner med hjemmesider, blogs, debatter og artikler om muligt liv i universet, og det kan være svært at navigere i informationerne. Denne bog er for dig, der ønsker et samlet og lettilgængeligt overblik over emnet. Læs om videnskabens bestræbelser på at opdage liv i rummet. Bliv introduceret til exoplaneter, betingelser for liv, SETI-forskning og muligt liv på Mars. Tag på en tankevækkende indre rejse med de mange beretninger om besøg fra verdensrummet: Stift bekendtskab med UFO’er, bortførelser, korncirkler, AREA 51, kunst, Men in Black, dyrelemlæstelser, vidneudsagn fra militærfolk, ”fri” energi, exopolitik og meget mere. Og se hvordan temaet optræder i film, tv-serier og andre medier. Husker du Stjernekrigen, Nærkontakt af tredje grad, E.T., Alien og mange andre? Desuden er bogen et indblik i debatten knyttet til ”liv i universet”. Hør skeptikernes og de ”overbevistes” argumenter. Bliv inspireret til at danne din egen mening og til at diskutere emnet med dine venner. Bogen har et omfattende kilderegister, så du har let ved at søge yderligere information. Se mere på www.liviuniverset.dk.
Fra isbjergenes by nord for Grønlands polarcirkel til Kap Farvel ved helvedes hjørne – og videre til det forhadte fjeld på Færøerne – slipstrømmen efter en dødsdømt flyvning tegner et blodigt spor over verdens barske egne – et spor, der leder mod en hemmelig, som aldrig må afsløres …! Hvem var de fire mand om bord i det lille taxifly, der forsvandt over Grønlands ødemark under et arktisk uvejr? Hvorfor var flyet overhovedet der? Og hvad var meningen med den farlige og katastrofale flyvning?Den danske politimand Thomas Heide skal finde svarene. Sammen med en kvindelig retsmediciner sendes de til Isbjergenes By – Ilulissat i Grønland. Og de finder hurtigt ud af, at der er andre, som vil finde flyet – koste hvad det vil! For Grønlands isfjelde er kun begyndelsen på et iskoldt drama. Intet er, som det ser ud med den fatale flyvning. Og snart må den danske politimand indse, at han har udfordret fanatiske kræfter. De mest uhyggelige mord er tilladt, når verdens farligste mennesker føler sig truede … Spænd sikkerhedsbæltet til en forrygende thriller fra Grønland, Færøerne, Danmark, Washington og Dubai – med kurs mod døden!Se også www.thriller.dk.
Præstindens Himmelnøgle følger en ung piges jernhårde indvielse i åndens verden. Hendes forvandling fra en gennemsnitlig overfladedansker til dybets skarlagensrøde hundyr. Hendes død og genopstandelse.Det er ikke new age. Det er ikke føleri eller spiritisme. Det er råt for usødet. Det er religion i fysisk forstand. Bogen er fyldt med himmelrejser, overnaturlige væsner, hjerteglødende kærlighed, sex i lange baner, hårde straffe og højspændt viden. Alt sammen baseret på virkelige hændelser.Præstindens Himmelnøgle er kort sagt en esoterisk version af O's Historie.
Daniel tager opgaver som bodyguard i ind- og udland. Hans omfattende kundekartotek tæller både skuespillere og direktører, men også mere skumle fyre med anløben moral.En af sidstnævnte får Daniel til opgave at hente hjem fra Balkan. Det er en dansker, som er kommet i problemer med den lokale mafia i Sarajevo – ved første øjekast en nem opgave for en rutineret bodyguard som Daniel, men hurtigt viser det sig, at der er meget mere på spil, end Daniel havde forudset.Først og fremmest vil mafiaen i Sarajevo gerne have fat på Daniels kunde, men også andre med skjulte dagsordner gør alt for at forpurre transporten, endda folk med forbindelser til de finere kredse i Danmark. Pludselig går den vilde jagt op gennem Europa, hvor Daniel og hans makker har mere end svært ved at ryste forfølgerne af sig, og da sagen spidser til, må Daniel tage alternative metoder i brug for at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår, inden de alle mister livet.
Hvordan skulle jeg nogensinde kunne finde Rosa her i Venedig? Jeg havde jo overhovedet ingen ide om, hvor jeg skulle lede efter hende, og det virkede, som om hun var fuldstændig forsvundet fra jordens overflade.Jeg havde hørt utallige forældre ytre, de kunne mærke, at deres forsvundne barn stadig var i live. Hvorfor kunne jeg så ikke mærke Rosa? Mærkede jeg ikke nok efter, eller betød det, at hun ikke var til længere?Dansk krimi.
Grækerens søn er et videnskabeligt kvalificeret bud på, hvordan Jesus’ liv i virkeligheden kan være foregået.• Var Jesus’ far græsk?• Var Maria Magdalene halvsøster til Jesus?• Blev Lazarus korsfæstet i stedet for Jesus?• Er ligklædet fra Torino fra Jesus’ tid?• Døde Jesus i Rom i år 49?Dybt kontroversielle spørgsmål, der alle er en del af Grækerens søn – og uden tvivl spørgsmål, der kan og vil skabe en heftig debat.Gennem tiderne er der – især i vor tid – talt og skrevet meget om Jesus som familiefader, Jesus som gift med Maria Magdalene, Jesus med efterkommere i Frankrig, Jesus som apokalyptisk profet, Jesus som homoseksuel og Jesus som verdens frelser. Alt disse og mange lignende udsagn tager Grækerens søn klart afstand fra. I stedet fremhæver bogen Jesus som en hellenistisk inspireret profet, der havde tilegnet sig en lægekunst i Orienten, som på den tid var ukendt i Palæstina. Udgangspunktet er ligklædet i Torino, et klæde, den katolske kirke har erklæret for et falsum, men som den alligevel omgærer med påfaldende dyb respekt. Man ikke bebrejde vores forfædre det religiøse livssyn, de havde, og som er gået i arv fra dem. De havde ingen mulighed for at forudse, at urgamle skrifter, som modsiger kirkens ord, ville komme frem i dagens lys, og at videnskab og forskning i dag kan afdække og afsløre fortiden på en måde, vores forfædre ikke troede, var mulig.
Under en videnskabelig ekspedition i Amazonas, bliver Dr. Hans Bilthoven, en utilpasset og fordrukken belgisk forsker, bortført af nogle store mærkelige væsner fra en fremmed planet. Væsner, der hverken har øre, næse eller mund og da slet ikke nogen forståelse for den menneskelige behovspyramide.Gennem adskillige års fangenskab må Bilthoven og andre bortførte mennesker undergå torturlignende undersøgelser og voldelige eksperimenter. Situationen bliver ikke bedre af, at forholdet imellem de bortførte mennesker hurtigt synker ned i et kaos, hvor kun jungleloven gælder. Da Bilthoven opdager, at han har en vis evne til at kommunikere telepatisk med sine fangevogtere, begynder han at planlægge et flugtforsøg. Ved hjælp af svig og bedrag, lykkedes det ham at komme hjem og tilbyde Jorden ny og revolutionerende teknologi. Den desillusionerede Bilthoven er dog i tvivl om, hvilken hjemkomst han kan forvente sig og tager sig sine forholdsregler.
En slægtshistorie om tre generationers kvindeliv fuld af kampe, udfordringer og børnefødsler. En historie om fattigdom, forventninger og mønsterbrydning gennem 100 år.Småland 1895. Hanna, en fattig ung pige, bliver gravid og efterlader sit nyfødte barn hos sine forældre for at tage til Danmark og tjene penge som roepige på Lolland. To og tredive år og syv børnefødsler senere kommer efternøleren Gudrun til verden som den yngste af Hannahs børn. Som fjortenårig møder Gudrun Steffen, der er lige så fattig som hun selv. Sammen kæmper de to for at komme ud af fattigdommen.Ønskebørn og horeunger handler om sejre og nederlag i livet som mønsterbrydere. Og om at blive ramt af fødselsdepression når forventningspresset bliver for stort. Romanen består af scener fra en families liv i tre generationer. Samtidig afspejler den samfundets udvikling fra fattigt bondesamfund til moderne velfærdsstat.
Thomas har brug for hjælp fra sine gamle venner.Mere får Martin ikke at vide. De har ikketalt sammen i over to år, efter et skænderi omNietzsche, blandet med for meget rødvin i desene nattetimer, fik dem til at vende hinandenryggen.Sådan starter Martins dag. Dagen, hvorhans debutroman udkommer. Det er samtidigstarten på historien om, hvordan han sammenmed barndomsvennerne, Thomas og Søren,må genfinde sig selv og deres venskab. Hvorforhar den idealistiske advokat, Thomas, brugfor hjælp? Er det til momskarruseller, Nietzscheeller noget helt andet? Hvordan blev Martinsbog egentlig til, og hvorfor lækker Sørensit-virksomhed, Infosnow, dokumenter, dermåske fortæller en helt anden historie om detre Muddermænd?Muddermænd er første bog i genren Metafusion,hvor fortællingen fusionerer medier oger meningsfuldt fragmenteret. Det er samtidigførste del i en dydstrilogi, der også indbefatterde kommende bøger, Urørlighedszonenog Cat Pussy.
Året er 1980, og Philip er vendt tilbage til Danmark efter en årrække i USA. Det eneste, han ønsker, er at vende tilbage til sit liv på den anden side af Atlanten, og han må kæmpe både med sig selv og en række omstændigheder. Men alt vendes på hovedet, og nuet flænges af en tragisk begivenhed, der river hans liv i stumper og stykker. Pludselig tvinges han til at forholde sig til liv og død og tage meget svære beslutninger. Beslutninger, som ingen bør tage alene.En dramatisk udviklingsroman baseret på virkelige hændelser.
De livsduelige er en stor historie om spændende skæbner og drama fra begyndelsen af det 19. århundrede – om stærke kvinder, som på trods af fattiggård, social deroute, uønskede graviditeter, mange børn og ulykker holder sammen på familierne. Forfatteren åbner for et fascinerende indblik i sin familiehistorie: Her er vådeskudsulykker, hvor børn dør, her er enlige mødre, illegale aborter, selvmord, utroskab og en stor ukuelighed. Men der er også plads til fest, varsler, kloge koner og et levet liv med sjov og optimisme midt i hverdagen.Sammen med hovedpersonerne føres vi gennem verdenskrige, Den spanske syge, oprør i Tyskland og Rusland, udvandringerne til Amerika og Canada, spærretid, modstandskamp og generalstrejke i et besat København. I første del møder vi Louise og Karen, som begge er i besiddelse af stærke drivkræfter, der gør dem i stand til at overleve på trods af svære omstændigheder. I anden del af bogen følger vi Louise og Karens børn, Karl og Mona, i 1925-1950. Fortællingen flettes sammen, da de to mødes og finder sammen. Velkommen til en usædvanlig almindelig familie!Tag en kop kaffe, en hjemmebagt bolle med smør og læn dig tilbage og følg med på rejsen gennem et Danmark fra før hele verden blev digital.
Hun er kendt som Camilla fra Big Brother, men selv ville hun allerhelst være kendt for sin kamp mod indavl blandt hunde. Her er hendes historie! Alexanndra, der tidligere var kendt som Camilla, deltog i Big Brother i både 2013 og 2014, og i den forbindelse var det ikke bare hende, der blev en kendt figur, det gjorde hendes lille mops, Conrad, i høj grad også. Conrad vandt mange hjerter og var højt elsket ikke mindst af sin ejer, men hans liv havde også en tragisk baggrund. I denne bog kan du læse Alexanndras egen historie om Conrads liv lige fra den første til den allersidste dag, hvor hun måtte give op og sige farvel til sin elskede hund.Conrad og Alexanndra havde et skønt liv sammen, men også et liv præget af sygdom og problemer, som alt sam-men skyldtes de frygtelige forhold, hundeavlere tilbyder deres hunde. Læs alt om den sandhed, der kun langsomt gik op for Alexanndra, mens hun kæmpede for at skabe et godt liv for sin højtelskede hund, der fra starten havde et meget dårligt udgangspunkt.
I sammenlagt to årtier udgjorde Arne Bach Nielsens job en monoton hverdag i Flyvevåbnet på den flade midtjyske hede. Sammen med sin kone og børnene levede han et trygt liv, hvor soldaterrollen lå langt uden for det dramatiske. Men hen ad vejen slog han sig ikke til tåls med sin arbejdsplads som venteværelse indtil pensionen. I sin uniform ville han på udflugt til virkeligheden. Bogen følger Arne Bach Nielsen gennem karrieren, hvor han bevægede sig fra menig konstabel til en høj uformel status med jævnlig kontakt og omgang med Flyvevåbnets top. Forfatteren skildrer sine egne følelser og betragtninger over for de mange opgaver og oplevelser, jobbet tilbød. Mange forekom ganske fredelige, mens andre var direkte dødsensfarlige.
“Jeg var fri og nu ikke alene. Jeg havde Oscar, den fine, buttede, blonde labrador. Hvad fanden skulle jeg bruge den til? Jeg kunne ikke engang lide hunde. Den gøede, sked og tiggede konstant om mad. Det var alt for tidskrævende og kunne ikke fortsætte. Ugen efter tog jeg den hen til Sortedamssøen og skubbede den i. Det føltes som en hæmoride, der endelig var sprunget, og jeg åndede lettet op, da den ramte vandet. Den druknede naturligvis ikke. Til gengæld havde den svært ved at komme op, og jeg øjnede muligheden for at stikke af i min blå Volvo. Phew ... hunden var væk. Den ville sikkert komme tilbage til sin ejer igen. Hvad ved jeg? Jeg havde stjålet en hund!”"I den danske hovedstad sidder en kvinde og venter, mens verden langsomt forsvinder. Stedet hedder Neptun, men er før kaldt Klamydiaslottet. Det er usikkert, om navnet stammer fra planeten eller den romerske havgud. Selvom den havbaserede mad indikerer det sidste, sår det tvivl, at der ude foran står en stor rund blå statue. Måske har det en dobbelt betydning?” Neptun - Far Away” er en samling af 15 noveller, der alle har den fiktive café Neptun i København som omdrejningspunkt. Novellerne er stand-alones med små elementer, der dukker op på kryds og tværs, og som danner ramme og sammenhæng i universet.
Himmelstrejf er en digtsamling på 40 digte samt udvalgte billedmalerier. En personlig rejse mod større bevidsthed, et roligere sind og sjælefred. Digtene beskriver Karin Christensens indre kampe med følelser af gråd, længsler og trængsler, men også af håb, fortrøstning, latter og glæde. Når desperationen er stor nok, og forandring er den eneste vej frem, kommer modet helt af sig selv. I Himmelstrejf fornemmer man den vilje og vedholdenhed, det kræver at holde mørket tilbage, indtil tiden er den rette, og livet igen kan leves i tillid og med humor i behold. Måske vil himlen strejfe dig et par gange med brudstykker fra dit eget liv.
Ved Danmark besættelse 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. 6.300 danske søfolk blev afskåret fra Danmark og sejlede i udeflåden. Andre 6.000 danske søfolk kom til at sejle på skibe i hjemmeflåden.Det nyoprettede fragtnævn førte på samarbejdspolitikkens vegne forhandlinger med Fachgruppe Reeder. Den danske handelsflåde indenfor spærringen skulle først og fremmest dække det danske samfunds behov - først derefter kunne skibene sejle for tysk regning, men kun med ladninger, der ikke anfægtede Danmarks forhold til andre lande. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Fragtnævnet var klar over, at transport af malm var et kritisk punkt, og man måtte leve med et uophørligt pres fra besættelsesmagten, der konstant pressede på for at få stillet skibstonnage til rådighed. I denne bog gennemgås hele udviklingen og alle historierne. Bogen er illustreret med en række historiske fotos.
Hel dine følelser med mindfulness og medfølelse Lær at tackle dine vanskelige følelser og hvile i dig selv. Med denne håndbog får du redskaber til at yde dig selv følelsesmæssig førstehjælp, når lavt selvværd, kærestesorger, stress, angst, vrede og andre følelser bliver svære at håndtere. Hel dine følelser er et opslagsværk, som både giver nye redskaber og langsigtede strategier til at opnå ro i dit følelsesliv. Redskaberne baserer sig på anerkendte metoder som mindfulness og medfølelse, der har vundet indpas i psykologisk terapi og behandling.
Der er nu gået over fire et halvt år, siden jeg sad på en spinningcykel i Fitness World, hvor jeg tænkte tilbage på forberedelserne og på cykelturen på tværs af USA. Det har gjort mig stolt og ydmyg, at jeg på 35 dage formåede at cykle 5.690 kilometer, klatre mindst 33.000 højdemeter og sidde 253 timer på en cykelsaddel, samt at jeg kunne overvinde en masse både psykiske og fysiske udfordringer. Jeg satte mig et mål og lykkedes med at samle et femcifret beløb i kroner ind til Kræftens Bekæmpelse, og budskabet om, at mænd skal komme til lægen i tide/de syv tegn på kræft, er blevet spredt vidt og bredt. På det personlige plan føler jeg en kæmpe tilfredsstillelse over at have nået mit mål. Samtidig føler jeg også en ydmyghed i at være en del af noget større, der rækker langt ud over mig selv. Det ændrer ikke verden, at jeg har cyklet på tværs af USA, men jeg synes, at det er vigtigt at tænke, at vi alle sammen på hver vores måde kan være med til at gøre en forskel.
Vi er så vant til, at der er svar på alt, at alt kan findes på google, at alt er blevet sort og hvidt. Men når tankerne tager over, når følelserne giver anledning til spørgsmål, der ikke umiddelbart er svar på, så er vi hjælpeløse.Digtsamlingen Cogito ergo sum søger gennem udtryksfulde digte og et virvar af sammenhænge efter disse diffuse spørgsmål og svar. Digtene leder læseren ind mellem ordene og linjerne og frem til egne konklusioner. Niels Erik Sloth, f. 1998 er lyriker og Arkitektur & Design studerende på Aalborg universitet. Han er tidligere efterskole timelærer og højskoleelev, og digtene er for ham en måde at få tankerne fokuseret.
Da Alex en aften i december tager kontakt til Mia på Messenger, husker hun ham som et perifert bekendtskab fra teenageårene i Friborg. Mia opfatter Alex’ henvendelse som en invitation til en date og afviser ham. Alex giver op, indtil Mia genoptager korrespondancen. Det bliver starten på intenst chatforhold. Gennem de næste måneder deler de historier om kærlighed og skilsmisser. De diskuterer kønsroller og fordomme, og de udveksler drømme og fantasier. Deres chat er fuld af både temperament og omsorg, der ind i mellem stjæler deres nattesøvn. Deres første møde IRL med hvidvin og kys fyrer op under passionen, men skaber også tvivl og usikkerhed. Med tiden udvikler en sær afhængighed sig, og chatten bliver begyndelsen på noget helt nyt for de to på NOGLEOGFYRRE. Alex og Mias historie tager afsæt i virkelige dialoger med ægte mennesker.
Ibrahim åbnede forsigtigt døren. Der var helt mørkt i lokalet. Nede for enden af rummet kunne han ane en lyssprække bag en reol. Ibrahim skubbede reolen til side, så han kunne klemme sig indenfor. Synet af de spejlblanke torturinstrumenter, som lå på bordet, ætsede sig fast på hans hornhinder. Det løb ham koldt ned ad ryggen. Ud af øjenkrogen fik han øje på en kummefryser. Ibrahim tog mod til sig og lettede på låget – Ingen kunne havde forberedt ham på det syn, som mødte ham i fryseren. Fra det øjeblik var Ibrahim klar over, at hans liv var i fare. Han var nødt til at flygte fra sin chef, den skånselsløse Mustafa …
Bøsser er ligesom andre mennesker: Nogle vælger offerrollen og bliver andres bødler uden at erkende det. Andre bliver deres egen bøddel. Atter andre gør oprør mod bødlerne og frigør sig, mens nogle forsøger at frigøre sig uden at magte det. Nogle fascineres af bøddelrollen og vælger den. Det sker, at ofret og bødlen bytter roller. Mange har både ofret og bødlen i sig.
Lisbeth Berger, jurist i en offentlig styrelse, vikles uden at vide hvorfor ind i et højdramatisk spind af trusler og forfølgelser, der kulminerer i en flugt på liv og død gennem København. Sideløbende er Lisbeth følelsesmæssigt dybt engageret i en kompliceret kærlighedshistorie med en gift mand.Bogens anden hovedperson er Michael Sand, kriminalkommissær, der arbejder på at forstå sammenhængen og redde Lisbeth.
Akupunktur, healing, zoneterapi, kinesiologi – Virker det? Hver anden dansker har prøvet alternativ behandling. De alternative terapeuter modtager årligt halvanden million patienter. Området har en omsætning i milliardklassen, og flere politikere vil gerne have det alternative ind under det offentlige sundhedssystem. FOD PÅ ALTERNATIV BEHANDLING undersøger i modsætning til de fleste andre bøger om emnet, om de populære terapier virker eller ej. Og den forklarer, hvorfor brugerne ofte er tilfredse med den behandling, de får. Det er populærvidenskab med skarp vinkel, underholdende og undertiden kontroversielt.
Da Cecilie Vahl melder sig til værnepligt på Bornholm, er hendes eneste motivation at nå det mål, hun altid har drømt om: at blive Mariner. Men Cecilie går en hård rejse med stor sårbarhed, mange skuffelser og bristede drømme i møde. Hvis hun skal nå sit mål, handler det om, at hun må vende modgang til styrke og lære at kontrollere sin sygdom under de mange psykiske og fysiske prøvelser, som Forsvaret byder på ... Indre kamp er en intens skildring af, hvordan det opleves at være ung kvinde inden for det danske militærsystem, og af, hvordan det føles at stå ansigt til ansigt med en fremmed og uforståelig sygdom. Cecilie fortæller gribende om kampen med sin bipolare lidelse og om den barske oplevelse, hvor hun pludselig befinder sig i en livstruende tilstand.
DER VAR ENGANG ET STED I HIMMERLAND består af en samling beretninger fra barndommens og ungdommens land i en lille indeklemt landsby i Himmerland i perioden fra 1940 til engang op i 50’erne.I samlingens første beretning introduceres læseren for drengen Jakob, som for første gang skal ud i den store, ukendte verden hele 1.000 meter fra hjemmet, hvor han skal begynde i skole og møder en hårdtslående lærer. Samlingens anden fortælling omhandler Jakobs storebror, Villy, som er kommet ud at tjene på en mindre gård i landsbyen. Vi hører også om dengang, den bedste af faderens fem køer dør af trommesyge, og om den 11-årige Jakobs første, spæde oprør mod den indremissionske moral, der var fremherskende på egnen. Desuden hører vi om en lørdag, hvor den lokaleidrætsforening af holder bal i forsamlingshuset, og den uerfarne, romantiske og regel rette knægt, der i mellemtiden er blevet konfirmeret, får ”møl” i sine idealer ...En række af Erlings fortællinger har tidligere været udgivet som radio noveller på Danmarks Radio, hvor de blev redigeret af Per Højholt og oplæst af blandt andre Erik Påske.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.