Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I anden del af sine barndoms- og ungdomserindringer viser Tonny Munnecke rundt i Københavns Sydhavn, som der så ud dengang, han voksede op der, og hvor bydelen var på størrelse med en mindre dansk købstad, og det store København var en hel lille rejse væk. Sydhavnen er omkranset af Københavns Havn, DSB´s rangerterræn, Valbyparken og Vestre Kirkegård, og i midten af forrige århundrede var det et minisamfund sammensat af mange forskellige sociale grupper. Men fælles for dem alle var, at det var en arbejderbefolkning. Der var gårdene i Musikbyen. Der var de høje etagebyggerier omkring Borgbjergvej og Scandiagade. Der var havekolonierne, hvor der boede mennesker året rundt. Der var Pile- og Ellestykket, resterne af de gamle barakbyer, som lå rundt om i København – og så var også Blushøj-lejren, hvor de fastboende sigøjnere residerede. Og midt i det hele voksede Tonny Munnecke op i en tryg og velordnet familie, hvor der både var fast arbejde og faste normer. I Dreng af tid og sted 2 beskriver han i fire fortællinger om sin familie og den lille opdragelse, som foregik i hjemmet, og den store opdragelse, som han fik i skolen, på gaderne og på lærepladserne. Her er højtider, skoledage og skoleudflugter – og de første spæde forsøg på at forstå og komme i kontakt med det modsatte køn i tiden fra 1950 til 1966, hvor Danmark er ved at rejse sig igen efter den tyske besættelse. En tid med varemangel og mangel på arbejde, og en tid hvor små ændringer kunne have store konsekvenser for den enkelte familie, fordi man gik fra mangel på arbejde til en tid med begyndende mangel på arbejdskraft.Dreng af tid og sted 2 er en uafhængig fortsættelse af Dreng af tid og sted.
Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig.Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House.Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.
Julefrokosten og andre skrøner fra Guldkysten er ti nye skrøner fra Tonny Munnecke om de skæve eksistenser fra i Landsbyen på den yderste bid land af Guldkysten i Københavns Sydhavn. Dem, der bor derude, skiller sig ikke ud fra de andre i området, men de har alligevel slået en usynlig ring omkring sig. Engang var der en, der beskrev Landsbyen som en grønlandsk boplads. Den fungerer lidt efter samme principper. Man deler både overskud og underskud, sorg og glæde. Man står i hvert fald sammen, både i medgang og i modgang, og man er slet ikke utilfreds med denne beskrivelse af deres interne forhold. Man mærker sig, at man er noget særligt i en sær verden. Julefrokosten og andre skrøner fra Guldkysten er en selvstændig efterfølger til Gamle Hermod og andre skrøner fra Guldkysten og Tonny Munneckes fjerde bog. Han har tidligere også skrevet to erindringsbøger om at vokse op i Sydhavnen i 50’erne og 60’erne.
Den forkerte mand på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted. Det er sådan, Oliver oplever det, da han ufrivilligt befinder sig på gerningsstedet for et blodigt dobbeltmord. Få timer senere er han forfulgt af både morderne og politiet, og hvis hele ens liv i forvejen er bygget på løgne, er det nærmest umuligt at virke troværdig og få nogen til at tro på sandheden. Olivers eneste holdepunkt er Katja – kæresten, som han er desperat forelsket i. Så desperat, at han har løjet for at pynte på sit liv. Løgne om ham selv, om hans familie – om alt. Olivers liv forvandles til en panisk flugt – ikke bare fra morderne og politiet, men også fra sit eget liv og det netværk af løgne, han har konstrueret. Langsomt optrevles mordene omkring ham og sandheden om hele hans liv – alt sammen drevet af hans naive forelskelse og hans behov for anerkendelse. Det går op for Oliver, at sandheden kræver, han må ofre alt for sin elskede.
Håndtrykket er historien om en svær tid i Lisbeths liv. Om år med uro, træthed og sorg, men også historien om at komme på banen igen og nu nyde livet i fulde drag. I oktober 2010 fik Lisbeths mand konstateret uhelbredelig kræft, hvilket vendte op og ned på deres liv. Hun passede ham hjemme, og han døde i sit hjem i januar 2011. Der fulgte dog nogle hårde år for både Lisbeth og hendes børn, som hun i ord og digte beretter med ærligt hjerte om. ”Præsten kom på hjemmebesøg, forcerede is og sne, og landede på slagbænken sammen med os alle. Han lyttede til søn, datter, mor og hustru til afdøde og spurgte til Tommys liv. Alle blev hørt, og det blev et langt og godt møde og dermed forberedelse til den forestående bisættelse i den lokale kirke. Præsten var et varmt menneske, som jeg fik gode samtaler med efterfølgende.”
Den tyske revisor Ralph Böttcher har forelsket sig i Danmark. Under sit årelange samarbejde med danske firmaer har han konstateret, at tillid og gode sociale relationer spiller en langt større rolle i Danmark end i Tyskland. Lidt efter lidt har han ladet disse værdier flyde ind i sit firma DanRevision. Han kalder sit ledelsesprincip for Danmark-metoden: Fairness, tillid og humor erstatter overdreven kontrol og angst. I denne bog opridser han den udenforståendes perspektiv og viser, hvilke værdier der for ham er særligt danske, og hvordan de adskiller sig fra arbejdslivet i Tyskland. Med udgangspunkt i konkrete situationer og eksempler forklarer Ralph Böttcher, hvordan han virkeliggør den danske ledelsesstil i praksis. Dette er en bog for alle, der gerne vil forstå dansk og tysk virksomhedskultur bedre, og som synes, at et usædvanligt blik på den danske væremåde er spændende. Og ikke mindst er det en bog for alle dem, der gerne vil forstå, hvorfor danskerne er så lykkelige. Det har nemlig ikke kun noget med hygge at gøre, men også samarbejde.
En sommeraften beslutter Emil, hans kæreste, Maja, og deres vennepar, Mads og Helle, at de trænger til mere spænding i deres liv. Derfor aftaler de, at de det følgende år vil bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Men vejen mod realiseringen af deres drøm er belagt med forhindringer. Tidligere fatale hændelser er med som bagage i rygsækken og må håndteres sammen med de nutidige. Spørgsmålet er bare, hvordan det hele skal takles? NØGENT HJERTE er en hyldest til livet, hvor grænsen mellem liv og død kan være tyndere end papir. Det er en roman om mental bagage; om fysiske og psykiske styrkeprøver; om angsten for at miste og om kærlighed, venskab og skæbne.
Hvor meget skal børnene involveres i mors livstruende sygdom? Hvordan bevarer man en tryg og stabil hverdag for børnene, når sygdommen overtager alt? Etta Siegismund fortæller indlevende om sit liv med kræft og giver et nært indblik i, hvordan en uddannet pædagog kæmper med sin kræftsygdom og rollen som mor til småbørn, større børn og voksne børn. Et kræftfuldt liv er desuden en rejse gennem velfærdsstaten og sundhedsvæsnet i perioden fra midten af 1980’erne frem til nu – gennemlevet af en kræftpatient. Etta har overlevet sine tre kræftsygdomme, og den bedste medicin har været troen på livet, gode oplevelser, glæde, smil og kærlighed.
Rico er en helt almindelig amerikaner, der bor i New Mexico. Han kører kvæg og heste rundt i det sydlige USA og har et træningscenter i sin hjemby Ruidoso. Økonomisk giver det ikke meget, så når han i få perioder er kommet til penge – som regel ved at vinde penge på væddeløb – har han travlt med at komme til Las Vegas for at spille og feste det hele op. Efter en vild nat møder han den excentriske Carlos, som tilsyneladende har haft indflydelse på aftenens held: Rico finder 6.900 dollars i sine lommer. Men intet i verden er gratis, og Ricos profession har gjort ham til en oplagt kandidat til at smugle stoffer over grænsen – en egenskab, der ikke er gået Carlos’ næse forbi. Ricos alarmklokker ringer, men han går alligevel med til at transportere varer over grænsen for Carlos. Aldrig får han at vide, hvad de indeholder, så Rico lever videre på løgnen: Han ved jo ikke, at han gør noget ulovligt. Snart bliver han fanget i et farligt spil, hvor ikke bare hans frihed, men også hans eget, hans kones og deres ufødte datters liv er i fare. Hvor langt tør man gå for at redde sin økonomi? Hvor stor er risikoen for, at man bliver opdaget? Hvor langt vil man skubbe sine etiske grænser? Og risikerer man at blive bidt af spændingen?
Janus var som ung fascineret af natur og skyer og vejrets udladninger, og så blev han meteorolog. Nu synes han imidlertid, at behovet for at kunne forudsige vejret til mindste sekund er gået for vidt. Skal vi slet ikke bruge vores sanser mere og måske kunne overraskes af naturkræfterne? Det gør han noget ved på sin helt egen måde …Sideløbende oplever Janus, at en niece forsvinder, og en søn dukker op, men efterhånden går det op for ham, at andres blinde tro på teknologien kan udnyttes, og det bruger han til at forfølge sine egne mål.
Emil var kun 18, da han måtte drage af sted som krigssejler. Under sin tjeneste mødte han året efter den fem år ældre engelske dance hall sangerinde Sonja, der dog allerede var gift og havde en datter, men det på trods forelskede de to sig og kæmpede for at etablere et familieliv i et kaos af krig, ødelæggelser, frygtelige oplevelser, vanvittige arbejdsforhold, dårlig løn og mangel på alt. Sønnen Børge Thomsen har skrevet sin roman Den Tavse Dansker og Englænderen med afsæt i forældrenes møde under 2. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig var der omkring 6.000 danske søfolk, som kæmpede for De Allierede. Imellem 1.200 og 2.000 af dem blev dræbt.
Livets Scenarier i Enderim er skrevet med den hensigt at vække tanker og følelser hos en bred målgruppe af læsere. Da alle og enhver skal kunne identificere sig med dem, er digtene ofte ikke helt specifikke. Vi har hver vores personlige opfattelser af bestemte overgange i livet. Vi har hver vores personlige kendskab til de forskellige miljøer, vi omgås. Og alligevel appellerer denne kunstform til alle. Så fordyb dig i dette kunstværk om det almene hverdagsliv med historiske referencer og filosofiske refleksioner. Forkæl dig selv med et værk bestående af selvsigende logik og humor gennem en blanding af metaforer og talemåder i rim med rytme. Ikke nok med det, så bestemmer du som læser, i hvilken rækkefølge du vil læse digtene.
Hugo elsker sin computer. Og han ved ikke noget bedre end at sidde foran skærmen og spille Dræbere & Tabere. Helst mange timer hver dag. Men i efterårsferien bliver det anderledes. Hugo skal sammen med Alma være gravervikar og ringe med kirkeklokken morgen og aften i en hel uge. Hugo glæder sig. Men han synes også, det er uhyggeligt. Han kender nemlig alle mulige historier om spøgelser og andre skumle væsner, som holder til nede ved kirken. Foruden Jesus er der både Grimen, Kællingen og Damen i kisten. Og han er heller ikke fan af det lille kapel, hvor der somme tider står kister med døde mennesker i. En kiste for meget er en selvstændig fortsættelse af Mosemanden og Englen i skoven, der begge fik fine anmeldelser. En HUMORISTISK og GOTISK roman for børn i alle aldre!
Martin Jensen, redaktør:"At elske livet er en hyldest til livet. Man bliver grundlæggende i godt humør af at læse digtene. Det skyldes blandt andet, at tonen, stort set uanset emnet, er varm og rund. Og det er digtsamlingens måske stærkeste våben: At den formår at fastholde et klart udtryk gennem sin varme tone. Det er viljen til livet og de positive tanker, som er pulsen og hjertet i digtene."Alan Winther Nielsen er født 1957. At elske livet er en debutudgivelse, der er blevet til efter en stor kærlighed – i livet og til livet. Digte der overordnet kredser om kærligheden, men også om livets skønhed og dets skyggesider. Om krig og terror, døden og det at blive ældre. Om at bevare en positiv og humoristisk tilgang til livets udfordringer og genvordigheder. Alan Winther Nielsen har, skønt en forkærlighed for Spanien, været vidt omkring i verden, hvilket også har givet inspiration til mange af digtene.
Kriminalkommissær Danny Dalberg bliver kaldt ud til sin hjemstavn på Sydfyn for at assistere det lokale politi med opklaringen af et mord begået under en begravelse. Danny har selv dårlige minder fra egnen, og som opklaringen skrider frem, opstår der rygter om flere uopklarede mord og om korrupte betjente hos det lokale politi. Mordet rusker op i en lavine af skjulte sandheder og hemmeligheder, som får indvirkning på hele egnen.
Spor i sandet er en personlig fortælling om Maureen Bjørns hæsblæsende liv, som har været præget af kærlighed i krig og fred. Allerede i Maureens ungdom blev hun vant til livet som kosmopolit, da familien rejste over det meste af verden og boede i Egypten og Sydafrika. Efter hendes opvækst i Cairo opfyldte hun sit brændende ønske om at blive journalist, da hun blev ansat hos The Egyptian Mail, hvor hun arbejdede under Ørkenkrigen. Hun fortsatte sit arbejde som journalist i 1944, da hun meldte sig hos de allierede styrker i Rom som krigskorrespondent i hærens regi. Spor i sandet er en livlig fortælling om en ekstraordinær kvinde, der oplevede krigen på tæt hold i en af de mest turbulente kampe: Ørkenkrigen. Hendes barndom og ungdom i Cairo og Cape Town er også rigt illustreret gennem fotografier af hende og hendes familie, og hele hendes liv er farverigt beskrevet med talrige særprægede anekdoter. Maureens mange rejser i Mellemøsten, Europa og USA er også skildret i hendes erindringer såvel som hendes hjemkomst til Danmark og mødet med hendes mand, den kendte arkitekt og designer Acton Bjørn, der sammen med vores dronnings onkel, greve Sigvard Bernadotte, dannede virksomheden Bernadotte og Bjørn. Flere spændende rejser fulgte i kølvandet på mødet med Acton Bjørn.
”I det fjerne, over en bakketop fra nord, kunne vi se horderne af Tyrannosaurer, der skyllede frem. Ilden og de knitrende lyn gjorde situationen til en scene fra dommedag, og imellem alle de andre gigantiske rovdyr, ragede ét længere op end alle de andre. Meget højere. Jeg kunne genkende hans makabre hovedprydelse, Han var undergangen personificeret. Et urtidsmonster, som end ikke forfædrene turde hviske om, af frygt for at han skulle være virkelig. Og med det hidtil største tordenbrag satte Reaper i et brøl, der druknede flammernes buldren og lynenes knitren.”Tyrannosaurernes fyrste, Reaper, har splittet Lucas’ gruppe og kastet Stjerne, Gnist og Lasse langt bort i tiden for at skaffe et mægtigt våben til veje. Kan Lucas redde dem, inden det er for sent? Og kan flokken af elvere i det hele taget stille noget op over for Tyrannosaurfyrstens hævn? Det sidste slag om at få lov til at bestå ser ud til at trække op i det fjerne, men kan vore helte vinde kapløbet med tiden og finde på noget, der kan redde den frie verden? Især nu, hvor endnu flere fjender rører på sig i skyggerne …---Fyrstens hævn er femte og sidste bind i serien Aiñafablen. Har du ikke læst seriens første bøger endnu? Pigen fra Fenmarken, Dæmonens spind, På elverfødder og Sjæletyvens historie er tilgængelige nu!
”Hvor kommer du fra?” spurgte han. ”Jeg kommer nede fra ostebutikken.” ”De har da ikke børn.” ”Nej, Beate er min moster.””Nåeh … skal vi finde firkløvere?””Jah … hvordan gør man?”Drengen lagde hovedet bagover og grinede. Så kiggede han på mig.”Du er pæn. Nu skal jeg vise dig, hvordan man finder firkløvere.” Himlen er min er en roman om pigen Benedicte og de mennesker, der omgiver hende. En del af romanen foregår i Paris.På overfladen er alt idyl, men hvad Benedicte vælger at fokusere på, er med til at afgøre, hvordan hendes rejse mod at blive sig selv former sig.Hun indser, at det er en illusion, at andre ønsker, hun skal være en anden end sig selv. At den eneste virkelighed, der betyder noget, er den, hun skaber selv.Og hun må indse, at der kun findes frygt eller kærlighed – og tør hun kærligheden?Tør hun elske sig selv, lige som hun er?Og tør hun lade andre gøre det samme?
Hjemgivet til faderen er baseret på faktuelle begivenheder på et dansk børnehjem under anden verdenskrig. Den er også en skildring af, hvordan omfattende begivenheder præger et barn voldsomt. Hvordan det indvirker på selvværd og selvtillid. Det er også en skildring af meget engagerede mennesker, der forsøgte at indføre nye metoder i børneopdragelse. De var oppe imod stærke kræfter. Det er tanken at føre bogen videre for at belyse retrospektivt, hvordan en opvækst på et børnehjem præger personen resten af livet.
London, 2001. Abie fra Sierra Leone får et brev fra sin fætter, der skriver, hendes farfar er død, og at Abie nu er den eneste, der kan redde familiens kaffeplantage i Afrika. Hun rejser til Sierra Leone og genser sin familie, især fire kvinder, hvis liv har udspillet sig på baggrund af Sierra Leones historie gennem næsten 100 år. Asana, førstehustruens datter, der skaber sin egen vej, Mariama med sin evne til at se bag om overfladerne, Hawa, der tager sig selv til rette og møder sine nederlag med stolthed, og Serah, den yngste, hvis gåpåmod ikke svigter hende, hverken langt hjemmefra eller tilbage i det land, hvor meget er blevet anderledes. De der gik forud er den danske oversættelse af den internationalt anmelderroste roman Ancestor Stones. ”Aminatta Forna er en blændende talentfuld forfatter … skrevet i et overdådigt sprog … romanen efterlader et indtryk af intens livsglæde, en følelse af fryd og forundring.”The Daily Telegraph ”Forna har en særlig evne til at skildre den verden, hendes personer færdes i.”The New York Times
Rosa er ikke som alle de andre grise. Mens de andre leger i mudderhullerne, drømmer hun, at hun svæver hen over en stor scene iført den fineste lilla balletkjole med tusinder af farvestrålende pailletter på. Og når ens største ønske er at danse, er det ikke altid lige nemt at være en gris.
1. del af trilogien "Fælleskab, Frihed og Lighed" Vendsyssel 1876 Den 16-årige bondedreng Jens-Peter Skjørring er håbløst forelsket i godsejerens datter, Caroline på 13 somre … Han ved inderst inde godt, at det er en håbløs affære, at baronen og baronessen aldrig vil tillade en sådan forbindelse … I deres kreds er der en fasttømret tradition for, at det adelige afkom er en fortrinlig handelsvare, som man ikke sådan frivilligt giver afkald på … Men Jens-Peter drømmer, urealistiske, men herlige drømme … Dem er der ingen, som kan eller skal tage fra ham. Carolines 19-årige storebror, Cordt, drømmer også, nemlig om Jens-Peters tvillingesøster, den smukke Anne-Marie … Hans muligheder er lidt bedre end Jens-Peters … Han er en dreng, ovenikøbet den førstefødte, hvilket øger hans mulighed for at gifte sig under sin stand, men det er bestemt ikke velset … I modsætning til Jens-Peter går den ekstroverte Cordt ikke stille med dørene … Baronen forstår til fulde Cordts fascination, men finder det klogest at få ham lidt af vejen … Baronen har en god ven, der har et stort gods i Skotland på grænsen til Nordengland … Han aftaler med denne ven, at Cordt skal være der i et halvt år for at lære stordrift. Cordt bliver af baronen og baronessen sendt til baronens ven fra krigen i 1864, hvor baron Roger Thornthon var observatør for den engelske regering … Baron Thornton har et stort gods i Nordengland, lige på og over grænsen til Skotland … Cordts forældre er bekymrede for hans forbindelse til gårdmandsdatteren Anne-Marie Skjørring, som Cordt påstår, at han elsker … Det er deres håb, at han kommer på andre tanker … De har nærmest forestillet sig at få deres to børn gift ind i passende adelsfamilier … Cordts far, baron Ditlev von Gyldenkrone, har i et langt brev forklaret sagen for Roger Thornthon, som har lovet at være behjælpelig.
Asger er opvokset på Østerbro i København i 1950’erne, og omdrejningspunktet i hans erindringer er Ringstedgade 5A i en treværelses baggårdslejlighed. Herfra udgik hans verden med en opvækst præget af en alkoholisk far, der sjældent var hjemme, og når han var, var han som regel spirituspåvirket – eller snarere døddrukken og ofte i korporligt slagsmål med Asgers mor. I Asger Thomsen fortællinger fra dengang fornemmes et stort svigt af barnet, som udmøntes i en skoletid på Øster Farimagsgades Skole, hvor Asger ikke rigtig forstod, hvad det betød at gå i skole og tit og ofte pjækkede – godt hjulpet på vej af sin mor.I 1959, da Asger er 13 år, flytter familien til Vesterbro. Asger er nu så gammel, at han går sine egne veje, og hans erindringer følger han frem til brydningsåret 1968 efter en på mange måder turbulent barndom, der har sat spor langt ind i Asgers voksne liv.
Viggo Fischer har været aktiv i dansk politik igennem et halvt århundrede på forskellige niveauer. I sine erindringer fortæller han med indblik, overblik og underspillet humor om de store omvæltninger, der har fundet sted i verden i løbet af hans 75 leveår. Fra 2. Verdenskrig over Sovjetunionens fald og helt frem til Trump og Putin i dag fører han læseren gennem dansk og europæisk historie og politik – altid med et globalt udsyn. Det er en beretning om sejre og nederlag, også på det personlige plan, og en opfordring til at være aktiv om de frihedsværdier, som efter hans opfattelse bør være bærende for det danske samfund. Friheden er altid udfordret er også Viggo Fischers udtryk for en kritisk vinkel i forhold til dansk politik, hans skuffelse over den stigende ulighed, og at de bagvedliggende forhold omkring indvandringen sydfra ikke gribes konsekvent an. Med sine erfaringer fra oplevelser i USA under præsident Kennedy, fra rejser til de sovjetisk kontrollerede lande, fra besøg i Afrika og Asien som medlem af Folketingets udenrigsudvalg og ikke mindst fra de store udfordringer med et sundhedsprojekt i Afghanistan gør Viggo Fischer op med yderligtgående kræfter og deres fattige budskaber. I stedet opfordrer han til at indtage en åben holdning til verden uden for Danmark – og altid at være på vagt over for det, der kan true vores frihed.
Med sine 10 historier i Banjofabrikken forstår Dan Hilfling Petersen – på sin egen stilfærdige måde – at skildre hverdagslivet i humorens lys. Historierne handler om ganske almindelige mennesker, der på forskellig vis udsættes for stress og udfordringer. Personerne kommer ud i sjove og nærmest surrealistiske oplevelser, som mange garanteret kan genkende og se sig selv i.I forordet beskrives den folkelige humor som en genre i litteraturen, der mere eller mindre er forsvundet. Det er dog lykkedes for forfatteren at finde vejen tilbage til denne herlige form for humor.”Nu kommer du ikke og siger, at du har ødelagt en banjo igen.””Nej, tværtimod – jeg har været i USA, og så har jeg købt mig en ny banjo.”Jakob svinger banjokassen op på bordet og trykker på lukkebeslaget, som springer op. Hugo bemærker i farten, at kassen har et skilt, hvorpå der står Gibson. Jakob åbner låget og tager banjoen ud af kassen.”Nå, hvad siger du så, Hugo – det er en Gibson Florentine,” fortæller Jakob.
KAN DU SE LYSET – er den rystende beretning om en barndom med vold og incest. I bogen følger vi Birne Dalbjergs opvækst i en familie, der er gennemsyret af dysfunktionelle relationer. Med start i 1950 ́erne føres læseren ind i en grufuld barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb begået af hendes nærmeste familie og omgangskreds. Bag den pæne facade gennemlevede Birne en barndom i helvede uden den mindste form for oprigtig omsorg og kærlighed. Det blev til en afgrundsdyb depression, hvor mørket truede med at vinde. Blot ti år gammel kommer Birne ud for en strømulykke og er tæt på at dø, men nærdødsoplevelsen bringer et ”Lys” ind i hendes liv, der senere afholder hende fra at begå selvmord. ”Lyset” hjælper Birne med at udholde den uhyggelige barndom og opvækst. Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at ville lykken og insistere på at se glæden i livet. Birne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. KAN DU SE LYSET er hendes debut som forfatter, og bogen er skrevet for ikke at lade vrede, sorg, magtesløshed og håbløshed være det styrende i hendes liv.
Tupilak og krystallerneIsabel, Tupilaks søster, er blevet dømt til at leve som et menneske i 100 år på grund af grådighed. Hun får nogle farlige venner og flygter. Der er også underlige møder i skoven, og to menneskesøstre, Anne og Ida, som får sig en mega-overraskelse. Krystaller er jo bare pæne sten, ikke? Tupilak prøver at hjælpe Isabel, men søsteren gør det ikke nemt for Tupilak.Tupilak og kamæleonenDen grusomme troldmand, Emmanuel, er undsluppet. Tupilak og hele det Magiske samfund, med den Ældste i spidsen, leder efter ham. Sjælløse væsener dukker op, de er vidner til horrible hændelser. Anne og Ida overtager noget af Tupilaks arbejde. Militæret bliver sat ind, men fine grå rotter og et træ fuld af vandalfer hjælper Tupilak og de Ældste uden at vide det. Emmanuel er hele tiden ét skridt foran. Hvorfor er han så god til at skjule sig, og vil Tupilak og de Ældste fange ham?
Nilakili – Jordpapegøjen er en historie om landsbylivet i Vanni i det nordlige Sri Lanka. Om ung kærlighed, unge elskendes kamp med og mod naturen og menneskerne omkring dem, om beskrivelser af naturens skønhed og magt – og om familiekonflikter. I et rytmisk og farverigt sprog beskrives en eksotisk verden, der fandtes langt borte for år tilbage, og som måske stadig findes. Men især er det en bevægende historie om kærlighedens glæder og smerter – og en sang om livets gang.
Tag på en teologisk lystrejse gennem Stig Weyes underfundige billedverden.Undervejs vil der være afstikkere til både kunst-, kirke-, dogme- og bibelhistorien samt nogle få andre kunstneres værker.Udgangspunktet er Stig Weyes' udsmykninger i Grindsted Kirke, men en lang række andre malerier med kirkeligt indhold bliver også inddraget og analyseret.Bogen er sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsens fjerde. Man kan læse mere om denne og hans øvrige bøger på www.hvid-olsen.dk.Når du køber denne bog, går 10 kroner ubeskåret til Café Jydepotten og KFUM’s sociale arbejde.
En tidligere deling danske soldater mødes flere år efter deres udsendelse i Afghanistan til en genforeningsfest i København. Pludselig bliver de beskudt på restauranten, og soldaterne erfarer, at angrebet er hævn for en aktion i Afghanistan – en aktion, som dengang blev fejet ind under gulvtæppet, da den var ulovlig. Soldaterne kan ikke fortælle sandheden til politiet, og de beslutter selv at opspore attentatmanden, inden han slår til igen. Planen indebærer, at de udnytter deres civile og militære kompetencer og ikke lader sig stoppe af lovgivning, men det hele kompliceres af politiets samtidige efterforskning og af soldaternes interne uenighed om, hvor langt over etiske og juridiske grænser de vil gå, samt hvad der skal gøres ved gerningsmanden, hvis de finder ham. Sideløbende gør gerningsmanden sig anstrengelser for at afslutte sin påbegyndte hævn. Heller ikke han lader sig stoppe af etik og lovgivning. Romanen har tråde til virkelige hændelser.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.