We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Skriveforlaget

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 39%
    by Maria Louise Staffe
    £8.49

    Tænk hvis du en dag får at vide, at nogle af menneskene på jorden er engle – og at du tilhører denne art.Det er, hvad der sker for Oskar på 9 år og Emma på 14 år, da de en dag bliver hentet af Nicholas, en hvid engel, som fortæller dem, at de er udvalgte til at lede kampen mod de dæmoniske sorte engle.Blå Engel er 1. del af en trilogien Engle, magiske og mytiske væsner.

  • Save 30%
    by Mathilde Gram
    £3.49

    Skyggernes hemmelighed er en fortælling, der sætter dine illusioner på en prøve.Angsten og frygten hersker i Bellas verden efter voldtægten. Som forsvar skaber hun sin egen indre verden, hvor hun ikke skal tage stilling til den angst og frygt, der forfølger hende. Med tiden bliver Bella så virkelighedsfjern, at hun indlægges på en psykiatrisk afdeling, men angsten for konsekvenserne er for overvældende. Bella tvinges længere ind i den indre verden, hvor kærligheden frister, indtil mystiske hændelser begynder at opstå, og virkeligheden indhenter hende. Nu står Bella over for sit livs valg – hvilken verden skal hun vælge?Skyggernes hemmelighed er Mathilde Grams første roman. Hun er født i 1981, og i 2008 blev hun færdig som cand.mag. i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Se mere på www.mathildegram.dk.

  • - – en vej mod global balance
    by Regnar Dørig
    £2.99

    “Fælles Krisebevidsthed” er et naivt håb fra forfatter Regnar Dørigs side om at få så mange mennesker i tale som muligt med henblik på at åbne folks øjne – ikke bare for kriserne, vi står midt i, men i særlig grad at de berører os alle. At vi så at sige er i samme båd. Det er vores fælles Jord, vi er ved at ødelægge. Vi er alle ansvarlige. Og det er vigtigt at forstå, at denne viden eller bevidsthed er ved at vokse frem globalt.Med andre ord – vi har i bund og grund de samme problemer, og de store masser har på verdensplan den samme drøm om at kunne leve et harmonisk liv med tryghed, sundhed og et godt fællesskab med familie og venner. Vi skal blive bevidst om denne Fælles Krisebevidsthed, som skal være vores samlende udgangspunkt for at handle positivt til gavn for Jorden og dens indbyggere.Som forfatteren ser det, er der to fremtidsmuligheder: Vi kan enten dele vores rigdomme, eller vi kan dele fattigdommen. Begge dele giver en form for balance, men kun én giver harmoni.

  • Save 31%
    - Fra Jelling til Øland
    by Jens Ole Munk Pedersen
    £8.99

    Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte.Tågen begyndte at lette for en menneskealder siden, da den store Ravningbro dukkede op af engens jord.Denne bro har i næsten 1.000 år været Danmarks længste bygningsværk, og den blev først overgået i 1935 af Lillebæltsbroen.Denne fortælling er en nyere og skarpere tolkning af de sparsomme oplysninger, der findes, men også en forklaring på, hvorfor Ravningbroen blev bygget netop lige her i Ravning Enge.Hvornår levede Kong Harald Blåtand?Hvornår levede hans søn Svend Tveskæg?Læs svarene i Harald og Broen.

  • Save 32%
    - Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor.
    by Aniella Bonnichsen
    £9.49

    Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,tv og radio fortæller adopterede ofte deres historie, og de par, der vælger at adoptere, står også ofte frem og indvier omverden i deres overvejelser. Men hvad med den biologiske mor? Hvilke tanker og følelser rører sig i den mor, der må give det liv væk, hun selv har bragt til verden – og hvilke konsekvenser får det for resten af hendes liv?Mit barn – hvor er du? er den første bog i Danmark om adoption,som løfter sløret for, hvad den biologiske mor oplever. AniellaBonnichsen har som de fleste andre biologiske mødre været knuget af skyld og skam. Det er hun ikke mere, og derfor står hun nu frem og fortæller sin historie.Og Aniella Bonnichsens historie er usædvanlig. Hun har i modsætning til mange andre biologiske mødre ikke sat sig tilbage og håbet og ventet på, at hendes barn en dag ville banke på hendes dør. Hun har selv opsøgt ham – og hun har ikke stillet sig tilfreds med, at hun ingen rettigheder havde. Aniella ønsker at hjælpe andre biologiske mødre til også at få deres værdighed tilbage. Hun kommer hele vejen rundt om adoptionsproblematikken, lægger op til debat og kommer med sit bud på, hvordan vi kan gøre det bedre for alle tre parter i adoptionstrekanten.

  • Save 25%
    - Debatroman
    by Peder Munch Hansen
    £2.99

    Udsalg er ikke en traditionel roman eller krimi, men en debatroman, der tager problemer op – uden at kommemed løsninger.Markedet styrer i dag samfundet i en grad, så politologertaler om et markedsdemokrati. Politiske partier sælger ikke sig selv ud fra oprindelige ideologier, men for at vinde valg og løse problemer. Politik er for eksperter, der har fået en politisk rolle.Murens fald har forstærket udviklingen, der samtidig har øget den organiserede kriminalitet og styrket kriminelle grupper især bag det tidligere jerntæppe.Det er temaer i Udsalg, der følger fire personers udvikling, den venstreorienterede Mikael, hans kriminelle bror, juristen Henrik, og de to prostituerede fra hans klike, Pale og Lone. Bogen giver et indblik i de forskellige miljøer og det samfund, der præger dem.Vil man vide noget om en venstrefløjssperson refleksioner over murens fald, og samtidig er interesseret i kampen mod kvindehandel, så er her en oplagt roman at give sig i kastmed.Klaus Haase, Arbejderen

  • - Den hurtige vej til større resultater
    by Claus Johansen
    £2.99

    Primadonnaens Sikre Succes er en moderne fortælling om de helt basale ting der skal til for at du kan blive en succes på dit arbejde og derved opnå større resultater. Claus Johansen tager et strategisk per-spektiv hen over de kerneværdier og elementer du skal være opmærksom på, og hvilke konsekvenser du kan drage. Han deler sine værktøjer og på en åben, direkte og ærlig facon også sine egne erfaringer og tricks fra sit eget liv og de virksomheder han har taget aktiv del i at opbygge. Læseren kan med denne bog finde en model til en sikker succes.

  • Save 32%
    - – tag dit liv ved hånden og gå vejen
    by Pia Tingstedt
    £9.49

    En kærlighedserklæring til livet er en luksusbog. Luksus, da den ikke kun beskriver, hvordan du kan tage dit liv ved hånden, men i særdeleshed også fortæller dig hvorfor!I bogens første del introducerer Pia Tingstedt dig for energiensmange eksistenser, sammenhænge og påvirkninger. Du kan være enig eller uenig i de mange antagelser, uanset er det min påstand, at denne del er fantastisk næring til din refleksion i forhold til energiens betydning for dig og dit liv.”Hvem er jeg?” er det store spørgsmål i bogens anden del– et fantastisk spørgsmål, som du måske kan svare på og måske ikke? Men når du har læst og fordybet dig i denne del af bogen, føler jeg mig overbevist om, at du kender dit svar.At læse denne bog er som at få en gave. En gave til dig selv og kun dig selv! Særligt hvis du – som jeg – har eller har haft”autopiloten” sat til og føler eller har følt mellemtilfredsheden. Vi møder alle modstand og udfordringer i vores liv og relationer, netop derfor er det vigtigt at være dig selv og din energi meget bevidst. En bevidsthed, som vil give dig forståelse, læring og god energi.Pia Tingstedt skriver flere steder i bogen ”hvorfor bare nøjes med?”, når du selv kan lære af din energis sprog og sikre overensstemmelse mellem dit hjerte- og hjernesprog?Giv dig selv den gave. Læs En kærlighedserklæring til livet.Birgitte Espenhein, konsulent i ChancenRdin

  • Save 36%
    by Michael Vesterskov
    £4.49

    Jeg sidder nu ganske upåvirket af, at jeg skulle være påvirket af den uro, der konstant inddrager mig i det kaos, vi befinder os i.Prøver at holde mig oprejst af tanker, der bygger op, mens tankerne konstant minder mig om den elendighed, verden har spillet sine ellers så glimrende kort til.Prøver at vælge side, men den eneste side, jeg har lyst til at vælge, er den, jeg ligger på om natten.Jeg er hamrende træt, men vil ikke være det, solen skinner så forbandet stærkt, det varmer – minder om barndommens tidslomme af friskhed, duften af frisk blod fra såret på knæet – to mål, en bold, simpelt, fire drenge, et band, sammenhold, koncert i ungdomsklubben – har erobret verden i samarbejde med stikkelsbærgrød med fløde.Sådan indledes én af Michael Vesterskovs tekster i denne bog, hvor der både er erindringer fra barndommens Nordjylland, tekster fra hans store sangkatalog og eftertænksomme historier fra det liv i dagens Danmark, vi alle sammen lever. “Der er en hverdagens sejhed og storhed over Michael Vesterskovs tekster, der gør dem interessante. Det er ikke pinsemorgen med tungetale og vajende faner. Det er insisterende ærligt og ægte, og det er en sjælden vare, der underligt nok aldrig ligger forrest i udstillingsvinduet.”Niels Hausgaard

  • Save 33%
    by Jørgen Bodilsen
    £7.99

    En politisk thriller baseret på virkeligheden.Et 30 år gammelt arkiv og en konto med uhyrligt mange penge på dukker op ved en tilfældighed og sætter spørgsmålstegn ved magthavernes version af sandheden.Danmark leverede tre troppetransportskibe fra Helsingør Værft til Saddam Hussein under hans krig mod Iran i 1980’erne. Politikerne accepterede og medvirkede til dette brud på dansk lov, men hvor langt gik de for at dække over sandheden? Og hvor langt gik efterretningstjenesten? Mangler der et afsnit i PET-rapporten om et stykke fortid, som stærke kræfter håbede, var helt væk?Da det gamle arkiv dukker op, kommer en række vidt forskellige personers veje til at krydse hinanden i et spil om sandheden, kærligheden – og ikke mindst om penge.Fortidens hemmeligheder skal behandles med varsomhed, hvis man vil være sikker på at se solen stå op igen.Uddrag af anmeldelser:"Vi har altså at gøre med en elementært spændende historie fortalt af en mand, der tog del i begivenhederne, og som stadig kan få folk op af stolene. ... Alligevel fortjener Jørgen Bodilsens hjemmegjorte thriller et skulderklap for sin påmindelse om alt det, skønlitteratur også kan.David Jacobsen Turner i Weekendavisen, 8/4 2011"Efter at have læst PETs rapport har Jørgen Bodilsen valgt at rulle hele sagen op i form af en både veloplagt spændende, og velskrevet thriller, der placerer det moralske ansvar, hvor det hører hjemme. Måske fordi »magthavernes version af sandheden skal behandles med varsomhed, hvis man vil være sikker på at solen står op igen«, som der står på omslagets forside. Bogen er lige dele fiktion og virkelighed og undertegnede var fanget fra side et. Syndikatet er samtidig et godt socialistisk indspark i en problematik, der desværre er mere end højaktuel end nogensindemed situationen i Libyen, hvor historien gentager sig. Først forsyner Vesten et land med våben. Derefter går det i krig med samme land."Bjarne Nielsen i Arbejderen, 26/3 2011"Jørgen Bodilsens skarpe iagtagelsesevne kommer til sin ret, ikke blot i analysen af værftets situation og den betænkelige aftale med et diktatur, men sandelig også på det menneskelige plan. Han har nogle meget fine karakteristikker og persontyper i efterretningstjenesten og iblandt irakerne, som befolker bogen. Der er en masse psykologisk indsigt i personportrætterne, og opmærksomme læsere vil sikkert i persongalleriet kunne finde mange paralleller til virkeligheden."John Bech i Helsingør Dagblad, 5/3 2011"Som politisk thriller er Syndikatet mere en politisk bog end en thriller. Men man kan ikke fratage den en nerve, der gør den spændende at læse. Alt i alt er der masser af god grund til at anbefale bogen."Lokalavisen Nordsjælland, 8/3 2011

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.