Books published by Syddansk Universitetsforlag

En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes?På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling?Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen.Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.

Mennesket er motiveret for at løse sine problemer og leve et meningsfuldt liv. Barriererne kan dog være så store, og råderummet så lille, at man kan have brug for professionel hjælp for at leve det hverdagsliv, som man er motiveret for. Som professionelle risikerer vi at hjælpe for meget, for lidt, forkert, mest for vores egen skyld eller kun med det mest synlige. Vi risikerer også at styre for meget. Mennesket er motiveret er et opgør med styring som megatrend. Hjælpearbejdet er så meget mere end styring. Og ledelse er så meget mere end styring. Bogens budskab er, at vi ikke kan have prøvet alt, og at noget må kunne hjælpe de mennesker, som vi samarbejder med. Uanset hvor fastlåst situationen kan opleves, så vil der være andre paradigmer og flere metoder at vælge imellem. Det skaber håb. Håb om, at der er mere at gøre for at hjælpe andre.

Bogen præsenterer læseren bredt for fænomenet entreprenørskab. Den sætter fokus på muligheders tilblivelse, evaluering og organisering. Muligheder som kan resultere i nye og selvstændige organisationer eller kan lede til nye projekter og forretningsområder inden for eksisterende virksomheder og i andre organisatoriske kontekster.Teorier om entreprenørskab er fyldt med spændinger og dilemmaer. De præsenteres i bogen som en samling af paradokser. Dette udfordrer forståelsen af entreprenørskab og giver læseren indblik i teoriernes spændingsfyldte natur. Samtidig afspejler paradokserne den usikkerhed og kompleksitet, entreprenører møder i deres hverdag. Læseren udfordres via bogen til at være kritisk og tage stilling til mange af de ofte gådefulde og dilemmafyldte situationer, entreprenører kommer i på deres vej.Hvert kapitel indledes med en konkret entreprenøriel fortælling, som giver appetit på kapitlets emne og det paradoks, der behandles i kapitlet. Læseren møder “virkelighedens entreprenører” på en meget konkret måde. Først herefter inddrages teorier og begreber om entreprenørskab. Hvert kapitel afsluttes med en dobbelt fortolkning af fortællingen, som afspejler paradoksets to sider. Undervejs i kapitlerne stilles en række opgaver, hvor den studerende skal afprøve teori og forholde sig til konkrete problemstillinger, og nogle af disse opgaver løses ved hjælp af e-værktøjer.Bogen har en introducerende karakter. Den kræver ingen specielle forkundskaber, kan bruges af alle studieretninger ved de videregående uddannelser og henvender sig bredt til alle studerende: både dem, der har et ønske om at starte egen virksomhed – eller allerede driver egen virksomhed i studietiden, og dem, som mere generelt ønsker at udvikle en entreprenøriel tankegang og relevante entreprenørielle kompetencer til brug i deres fremtidige karriere.

Hvad gør vi med medieteknologier? er en indføring i domesticeringsteori.Domesticeringsteori leverer en integreret ramme for at forstå, hvordan medieteknologier både som forbrugsobjekter og som medieindhold bliver betydningsfulde og en del af vores hverdagsliv. Medieteknologier skal tilpasses og vokse ind i en kulturel betydning, hvor de bliver en naturlig og fortrolig del af aktiviteter i konkrete hjem og husholdninger.Samtidig konstruerer ingeniører, designere og marketingseksperter mange forestillinger om, hvad vi bør bruge medieteknologier til, og hvordan bestemte medieteknologier kan ændre vores liv, hvis vi anskaffer dem. Det, vi gør med medieteknologierne, er derfor ikke blot et forbrug, men også en produktion af identitet og en mulighed for at tilslutte os bestemte grupper i samfundet.Domesticeringsteori, som er opstået i kølvandet på 1980’ernes forbrugerisme og materialisme, er af flere grunde igen blevet aktuel. Vi oplever i disse år blandt andet en ’materiel vending’ i medie- og teknologistudier, hvor der for alvor er fokus på, hvad (teknologiske) objekter faktisk tilbyder af muligheder for social handling.Bogen tager et kritisk afsæt i den oprindelige domesticeringsteori og undersøger de mest centrale begreber og problemstillinger, som holdes op mod andre teoretiske perspektiver, der har fokus på, hvordan vi stiller ind på medieteknologier i vores hverdagsliv.Lars Holmgaard Christensen (f. 1971) har en ph.d. i medier, kommunikation og kultur fra Aalborg Universitet med fokus på domesticering af digitale medieteknologier og digitale mediers sociologi. Herfra har Lars etableret sig som empirisk medieforsker, hvor også samarbejde med praksis og branchenære relationer har været et omdrejningspunkt. I sin forskerkarriere har Lars været omkring Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han som forskningschef har haft fokus på, hvordan nye digitale medier påvirker professionelt journalistisk arbejde. Senest har Lars undersøgt nyhedsredaktioners ibrugtagning af sociale medier i det daglige redaktionsarbejde, og hvordan nyhedskredsløbet påvirkes af digitalisering. Lars arbejder i dag med forskningsledelse, men derudover underviser han som ekstern lektor på SDU og på CBS i digitale kommunikationsstrategier og i sociologiske tilgange til forståelse af medieteknologier i hverdagslivet.

Det filosofiske problem om forholdet mellem sjæl og legeme, også kaldet psyke-materie-problemet eller det psykofysiske problem, opstår som følge af en skelnen mellem to værens-områder:sfæren af mentale fænomener (tanker, følelser, sanseindtryk osv.), som viser sig i et »indre« eller første-persons perspektiv, og legemet eller - mere generelt - den materielle virkelighed, der foreligger som objekt for ydre beskuelse. Alle forsøg på at reducere de to områder til hinanden har vist sig at være behæftet med store vanskeligheder. Men fastholder man antagelsen om en væsensforskel mellem bevidsthedsfænomener og rent fysiske størrelser, synes det umuligt at forklare den nøje sammenhæng, der er mellem det sjælelige og det legemlige. Dette er baggrunden for, at sjæl-legeme-relationen gennem de sidste ca. 350 år har stået højt på den filosofiske dagsorden og den dag i dag er et af de mest omdiskuterede emner inden for international fagfilosofi.I denne bog gennemgås og diskuteres de fire klassiske »løsninger« på sjæl-legeme-problemet: dualismen, dobbeltaspekt-teorien, materialismen og den idealistiske eller subjektivistiske teori. Desuden omtales nyere synspunkter, og klassiske og moderne argumenter for og imod de forskellige positioner belyses kritisk.

»Det umenneskelige« er en invitation til at nylæse Karen Blixens forfatterskab ud fra aktuelle teoretiske strømninger som dekonstruktion, postfeminisme og queerteori. De ofte fortolkede fortællinger genlæses som spændende og radikale udfordringer til vores forestillinger om seksualitet, køn og identitet. Gennem hyberbole, ironi, subversiv parodiering, omvending og latterliggørelse underminerer Karen Blixen en række meget stærke kulturelle forestillinger om heteroseksualitet, kvindelighed, mandlighed og humanitet. »Det umenneskelige« er et forsøg på at fremdrage disse potentialer og provokationer og leverer en række forslag til nye måder at læse Karen Blixen på.Dag Heede, f. 1962, ph.d. og lektor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet. Han har skrevet bøgerne Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault (1992), Herman Bang. Mærkværdige læsninger (2003) og Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet (2005) samt en lang række artikler, der læser dansk og udenlandsk litteratur ved hjælp af queerteori.

Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på nye teknologier og services til særligt rehabilitering og monitorering i den offentlige sundhedssektor. Målsætningen for projektet er innovation og udvikling af nye velfærdsteknologiske produkter og services, som kan understøtte sundhedssektorens stigende behov for hurtigere og bedre rehabilitering samt flere ambulante behandlinger og indlæggelser af patienter i eget hjem.Skal disse løsninger have en chance på det internationale marked, og skal kommuner og sygehuse i Danmark kunne overbevises om, at de er værd at investere i, skal effekterne naturligvis dokumenteres.I Patient@home-regi foregår dette ved hjælp af den MTV-baserede og tværfaglige evalueringsmodel MAST (Model for Assessment of Telemedicine). Modellen, der er udbredt i hele Europa, anbefales som ramme for evaluering af telemedicin i Danske Regioners Telemedicinstrategi (2011) og også af British Thoracic Society (2012).Denne vejledning til MAST, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Patient@home, giver læseren en introduktion til MAST og redegør for, hvordan modellen kan benyttes til at dokumentere effekter af velfærdsteknologiske produkter. Vejledningen viser også, hvordan MAST fungerer i samspil med Patient@homes innovationsmodel, og hvordan MAST kan anvendes undervejs i projektforløb.Læs mere om projektet på Patient@home.dk.

This pfd contains chapter 6 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

This pfd contains chapter 7 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

This pfd contains chapter 1 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

This pfd contains chapter 5 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

This pfd contains chapter 3 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

This pfd contains chapter 2 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

This pfd contains chapter 8 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

This pfd contains chapter 4 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Journalisten Ellen Hørup (1871-1953) var fra sin tidligste ungdom en frontløber og en normbryder. Som Politikens første kvindelige udenrigskorrespondent var hun bestandigt involveret i kampen mod uret, hvad enten det drejede sig om social og økonomisk ulighed, om imperialisme og nationalisme, om oprustning og krig eller om forskelsbehandling og kønsdiskrimination. Få har som Viggo Hørups rebelske datter formået at skille vandene. Lige så elsket og beundret hun var for sin hjælp til mennesker på samfundets bund, lige så frygtet og forhadt var hun for sin skarpe pen og sin fandenivoldskhed. Denne bog – den første samlede biografi om Ellen Hørup – skildrer hendes begivenhedsrige liv fra barndom til død. Vi følger hende under det årelange ophold i fascismens Italien, hvor hun indleder et stormfuldt forhold til den unge katolske præst Giuseppe Averna. Vi tager med på hendes rejser til Indien, hvor hun lærer Mahatma Gandhi at kende og involverer sig i kampen for et selvstændigt Indien. Vi er med under hendes ophold i Genève, hvorfra hun rapporterer om Folkeforbundets arbejde i tiden op til anden verdenskrig. Og vi er med, når hun taler efterkrigstidens nye verdensorden midt imod med sin kapitalismekritik og sit kompromisløse krav om kvinde- og minoritetsrettigheder. Det er historien om en idealistisk og viljestærk kvindes vej i en mandsdomineret verden. Bogen henvender sig således til alle med interesse for kvindehistorie, men kan læses af enhver, der interesserer sig for det 20. århundredes historie.

En af de mest bemærkelsesværdige tendenser i de senere års danske litteratur og litteraturvidenskab er bestræbelsen på at gentænke materialiteten som andet og mere end en passiv baggrund for menneskets tilværelse. Denne bog er et forsøg på at udforske denne nyorientering, sådan som den viser sig i krydsfeltet mellem dansk samtidslitteratur og en række nyere akademisk-filosofiske bevægelser. Tesen er, at den stadigt stigende interesse for natur, teknologi og krop, som i disse år vinder frem i litteraturen, udvikler sig i et samspil med en filosofisk gentænkning af materialiteten, som finder sted i særligt økokritiske, posthumane og kropsmaterialistiske teoridannelser. Ved at trække på en række forskellige tænkere som Bruno Latour, Graham Harman, Jane Bennett, Timothy Morton, Donna Haraway og Elizabeth Grosz leverer bogen en litteraturvidenskabelig rammesætning, der skærper det analytiske blik for litteraturens mange materialiteter, og kortlægger herudfra tre strømninger i dansk (samtids)litteratur gennem læsninger af blandt andre Theis Ørntoft, Eske K. Mathiesen, Peter Adolphsen, Kaspar Colling Nielsen, Glenn Christian, Kristian Byskov, Olga Ravn, Ursula Andkjær Olsen og Harald Voetmann samt disse forfatteres litteraturhistoriske forgængere som eksempelvis Thøger Larsen, Thorkild Bjørnvig, Emil Bønnelycke, Anders Bodelsen, Tove Meyer og Pia Tafdrup.

MODERNISME PÅ TVÆRS er med en enkelt undtagelse skrevet af yngre litterater. Antologien præsenterer læsninger med udgangspunkt i litteratur, der formelt og tematisk kan betegnes som modernistisk.Læsningerne udfolder en optik, der er på tværs på to måder. Dels er der tale om en tværæstetisk orientering, der i formel forstand ligestiller det litterære udtryk med et musikalsk, et filmisk og et billedkunstnerisk. Dels rummer læsemåden et opgør med en traditionel ideologikritisk og kulturkritisk forståelse af det modernistiske værk som et negativt udtryk for splittelse og kaos.Antologien fokuserer derimod på en positiv forståelse af modernitetens karakter som potentiale, liv og uforløsthed, og den formulerer en sammenhæng mellem virkelighed, værk og menneskelig bevidsthed af kvalitativ karakter, hvilket udgør den væsentligste forskel til en gængs modernismeforståelse.Bidragyderne læser værker af H.C. Andersen, Blixen, Joyce, Caspar Eric, Bjørn Rasmussen, Ursula Andkjær Olsen, Sadeq Hedayat, Stoppard, Huysmans, rockbandene Tool og Mew, Metallica, Herman Bang, Vonnegut, Sterne, Lars von Trier, Bulgakov, Villy Sørensen, Carl Nielsen, T.S. Eliot, Strindberg, Kandinskij, Stephenie Meyer og flere andre.

Tilblivelser: Aktuelle kulturanalyser tegner et billede af samtidskulturen og af de såvel lokale som globale dynamikker, der er på spil heri. Bogen præsenterer en række nedslag, hvorigennem væsentlige tendenser i samtidskulturen undersøges, f.eks. den kreative eller smarte by, digitaliseringen af medier og kulturarv, eventgørelse og brugerinddragelse i den offentlige kultur, fanturisme og politiseringen af populærkulturen. Stoffet hentes bl.a. fra ungdomsserien Skam, subkulturen urban exploration, Olsen-banden som erindringssted og Copenhagen Phil som flashmob.I bogen anvendes den samtidige kulturanalyse i traditionen fra det, der internationalt går under betegnelsen cultural studies. I en dansk sammenhæng tales der om nye eller samtidige kulturstudier i markeret forskel til den form for kulturanalyse, der bedrives inden for de klassiske æstetiske eller antropologiske kulturstudier. De nye kulturstudier er kendetegnet ved deres udgangspunkt i det aktuelle, lokale og hverdagslige – for derfra at brede perspektivet ud i tid og rum.Bogen indledes med en oversigt over teorier, temaer og metoder i de nye kulturstudier. Herefter følger en række analyser, og hvert kapitel afsluttes med en kort præcisering af det metodiske greb, der anvendes, med henblik på undervisningsbrug i kulturfag på universiteter og andre videregående uddannelser. Men bogen henvender sig også til professionelle i kultursektoren og til den alment samtids- og kulturelt engagerede læser, der her kan hente nye vinkler på og en dybere forståelse af samtidskulturen.

“Paria’er” er tre små fortællinger fra 1878, som Herman Bang (1857-1912) selv betegner som skitser. De udgives her for første gang. Fortællingerne er den unge Bangs første fuldendte forsøg i den skønlitterære genre og rummer beskrivelser af tre prostituerede.Historierne er et nysgerrigt og fascinerende indblik i de letlevende kvinders hverdag samt en sentimental indføling i deres inderste, hvor de viser sig at have et hjerte af guld. Fortællingerne afslører en ukendt side af Herman Bangs forfatterskab og peger frem mod tragiske temaer i det senere forfatterskab.“Paria’er” udgives med indledning af litteraturforskeren Dag Heede.

“Islam er så ond, at man kan sige alt det onde om den, som man kan finde på.” Dét var kristnes holdning til islam og til profeten Muhammad i middelalderen, og islam blev skildret som voldelig, videnskabsfjendsk, djævelsk, latterlig og sexfikseret. Hvorfor? Islam var dybt fascinerende for kristne i middelalderen, men også skræmmende. Teologisk rykker islam ved hele fundamentet for kristendom ved at påstå, at Jesus ikke er Gud. Militært sejrede islam i hundreder af år. Videnskabeligt var islam langt forud for Vesten.Bogen viser de kristnes svar, fra islams opståen i 600-tallet til omkring 1500. De ætsende polemiske teologiske afhandlinger, smædeskrifter om Muhammad, korstog og tanken om civilisationernes sammenstød, den kristne længsel efter det søde martyrium og paradis, missionen blandt muslimer og vantro, kristne munkes dybdeborende studier af koranens vanskelige tekst. Alt dette hang sammen og skabte det billede af islam, som afgørende præger den moderne verden.Bogen bygger på forfatterens studier gennem 25 år i middelalderens religionsmøde og kulturmøde. Den indeholder egne oversættelser af de vigtigste kilder fra middelalderen, som aldrig før har været tilgængelige på dansk.