Books published by Tellerup A/S

Benjas fodboldhold træner og træner,men når man træner,vil man også gerne spille kamp.

Sofie er en dygtig pige. Og meget frisk.Hun kan en masse ting. Det ved hendes mor og far ikke.Nu kan Sofie hoppe. Hun kan hoppe meget langt.

Izola er 19 år og vokset op med sin mors fortælling af et ganske specielt eventyr. Da moren pludselig dør, får Izola overdraget en mystisk kasse. Men kassen er langt fra det eneste som moren har holdt skjult.Inden længe befinder Izola sig i en ekstrem og farlig verden hvor hun må kæmpe for at overleve og samtidig opklare morens rolle der viser sig at være skæbnesvanger for Izolas fremtid.Er eventyret sandt? Og hvad er betydningen af den magtfulde evne som ligger i Izolas sind?Rejsen til Falkien er første bind i fantasyserien IZOLA – en trilogi om styrke, overlevelse og kærlighed.

Han sprang op med en dolk i hånden, og hans øjne flakkede frem og tilbage. Han ledte efter et smuthul, men der var ikke noget at gøre. Han trak sig helt ind til væggen, viftede med dolken og grinede snerrende ... Beka er rekrut i drabantkorpset i Corus. Sammen med Tana og Tornfelt må hun hele tiden slås med tyve og røvere. Og hvem er den mystiske morder der kalder sig Skarpretteren?

Daja gik hen til ilden i essen og tog alle de metalstænger ud, hun havde lagt til ophedning. Uden at hun bemærkede det, begyndte de at sno sig om hinanden og deles så de dannede noget der lignede grene på et træ. En gren rakte hen mod ilden og delte sig i tre kviste ude for enden. En anden gren snoede sig om hendes arm. Daja kunne behandle glødende jern med de bare hænder uden at blive forbrændt, men fornemmelse af det hede metal mod huden var besynderlig, og hun kiggede forskrækket ned. Hun koncentrerede sin magi om jernet og beordrede det tilbage i sin oprindelige form. I stedet fortsatte forgreningerne op ad hendes arme og lagde sig om hendes skuldre. En forgrening bredte sig ned over hendes ryg, mens en anden snoede sig blidt om hendes hals. Det var i det øjeblik at panikken greb hende ...

Jeg satte mig på en stenblok på Brøndtorvet. En sort due, Basker, kom glidende gennem luften og landede på mit knæ. Lidt efter kom en anden due, Hvidfjer, flyvende. Flere duer kom til, og jeg spredte brødstykker over de toppede brosten. Jeg lyttede efter de dødes hvisken ... Beka er startet som rekrut i drabantkorpset, der forsøger at opretholde lov og orden i Corus. Hun får hjælp af duerne, der bærer rundt på ånderne efter dem der endnu ikke er parat til at fortsætte rejsen til dødsriget ...

Tunnelens gulv gyngede under dem. En sten løsnede sig fra loftet, faldt ned og knuste lampen ... Sandrilene anbragte tenen på gulvet. Fibre er svage hver for sig - det samme er vi. Spind dem sammen, og de bliver stærke. Tenen skal spinde vores magiske kræfter sammen. Sandrilene strejfede forsigtigt Torn med en magisk hånd der trak en spinkel, grøn fiber frem. Hos Trisana fandt hun en blå fiber, den samme farve som dybt, frisk vand. Dajas tråd var orangerød som glødende kulstykker, og hendes egen havde farve som ubehandlet silke ... Sandrilene hvirvlede sin ten så hurtigt hun kunne. Det brølede i jorden under dem. Det magiske bur omkring dem gav sig i alle sammenføjninger ...

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?

Hertugen gik hen til sengen, tydeligt rystet over ødelæggelserne i værelset. Da han var omkring en meter fra vinduet, bevægede gardinet sig pludselig. Frem bag det dukkede den rødhårede kvinde op med læberne krænget tilbage i en snerrende grimasse og en lang dolk i hånden. Alianne stod på den forkerte side af sengen, nærmest døren. Saraju kastede sig tværs over sengen i et langt, smidigt spring og gennemborede den rødhårede kvinde ... Alianne, som er slave hos hertugfamilien i Tanair, er sat til at passe på døtrene Dovasa og Saraju. For det er også en del af Slyngelgudens plan ...

I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig. Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...

Vindtråden begyndte at hvirvle om sig selv. Lidt efter lidt voksede den sig højere og bredere. Da den var ved at trænge Trisana ud af den magiske cirkel, sendte hun den op i luften og den søge ned i det filtrede tornekrat. Her sugede den grene, nåle og torne til sig. Hun dirigerede hvirvelvinden fri af tornekrattet og sendte den fremad. I samme øjeblik den nåede havet, forvandlede den sig til en skypumpe. Den voksede sig tykkere og højere på vejen ud mod piratflåden ...

Vagterne førte Alianne ned ad en korridor. Her hang mænd og kvinder lænket til væggen. Flere af dem havde allerede den ene fod inde i dødsriget. Alianne veg gysende tilbage ved synet, som man forventede det af hende. Hun gav tårerne frit løb – noget der blev gjort lettere af hendes medlidenhed med staklerne – og noterede sig samtidig deres antal. De ville veje tungt i den negative vægtskål når regnskabets time slog for regentparret ... Oprøret ulmer på Kobberøerne og Aliannes spioner har travlt. Men hun undgår ikke selv at falde i kløerne på regentparrets torturbøddel ...

Torn mærkede hvordan Rosentorns bevidsthed og magiske kraft trak sig væk, som om hun var faldet ud over en dyb afgrund. Han satte i et spring efter Rosentorn og fik fat i en lille, flagrende rod af hendes kraft. Torn rullede sig sammen til en kugle og faldt som en sten efter sin døende læremester ... Alting omkring ham var mærkeligt. Billeder og lyde som forekom både spøgelsesagtige og velkendte strømmede ham i møde og forsvandt igen. Han åbnede hånden og betragtede den tot af Rosentorns kraft han havde haget sig fast i da de var begyndt at falde. Hans fødder var nøgne, og under dem mærkede han en storbygades grå brosten. Der var hverken vinduer eller døre i de høje, dystre bygninger der tårnede sig op omkring ham. Her i denne grå stenlabyrint var alt dødt ...

Et vindstød kom fejende fra bogen. Luften fyldtes med en kvalmende stank, og Keladry opfattede en metallisk skramlen. Med dirrende hænder fandt hun kikkerten frem og satte den for øjet. Stanken og den skramlende lyd kom fra lig der hang ned fra muren i jernbure. Hvem var det mon troldmanden Lothar straffede på denne grusomme måde? Fanger eller sine egne folk? Som ny ridder får Keladry kommandoen over en flygtningelejr, der er blevet oprettet efter scanranernes mange angreb ind over grænsen. Men kampen er ulige, for scanranerne får hjælp af Lothars uhyggelige dræberdroner ...

Ulveguden Gamle Hvidskind har bedt flokkens leder, Havtand, sende bud efter Daine, så hun kan forhindre at dalen bliver ødelagt. Herskerne over dalen er nemlig i fuld gang med at fælde træerne og grave minder for at skaffe opaler til den onde kejser Ozorne. Sammen med drageungen og troldmanden Numair begiver Daine sig til dalen for at stoppe ødelæggelserne. Numair må tilbage for at hente hjælp, og Daine er tvunget til at tage kampen op. For - som grævlingen siger - hun er den eneste der kan gøre det. Daine skal finde allierede, ikke kun blandt dyrene, men også blandt menneskene og de udødelige uhyre ...

”Jeg gav dig kraften, så du kunne bruge lidt tid på at øve dig med den,” sagde gravheksen til Daine, ”... men denne gang må I dødelige selv vælge. Vi stakkels guder kan kun forsøge at rette op på det hele bagefter!” Alanna, Numair og Daine er, sammen med en større delegation, sendt til Carthak for at forhandle om fred med kejser Ozorne. Men gudernes vrede over den magtsyge kejser er stor - så måske skal Daine bruge sin vilde magi for at få ryddet op i det plagede land. Hvis rotterne vil gå med til at forstærke hendes energi, kan hun lade den livgivende kraft fra gravheksen strømme over i alle de store skeletter ...

Uden tøven vadede Keladry ud fra bredden. Hun standsede brat, stående i vand til midt på lårene. En gigantisk, pelsklædt edderkop med menneskeansigt dukkede frem fra træerne på den modsatte bred. Den stirrede på hende og blottede sine skarpe tænder i et bredt grin. Keladry borede hænderne ned i flodbunden efter kasteskyts. Hun fandt to sten og slyngede den første af al sin kraft ... ”Piger er skrøbelige, mere følelsesbetonede og lettere at skræmme. De har ikke så stærke arme som mænd. De bliver hurtigt trætte. Denne pige kan blive en risiko for dem hun skal gøre tjeneste med.” Den indstilling møder Keladry hos lederen af Tortalls væbnerskole, hvor hun, som den første pige i ti år, er blevet optaget som page - på prøve! Skolens leder er ikke den eneste som ønsker Keladry langt væk, så hun må slås for at gennemføre det første år - selv Alanna kan ikke hjælpe hende.

I drømmen så grævlingen på Daine og sagde: ”Hvis du lytter grundigt og længe, kan du høre enhver af os, tilkalde enhver af os, når som helst du ønsker det.” Daine og dronningens staldmester er ved at drive en flok ponyer til Tortall, da de bliver angrebet af uhyrer, men skovens dyr kommer dem til hjælp. Efterhånden lærer Daine at udvikle sine magiske evner, og da Alannas borg bliver omringet af en overmægtig styrke, bliver hun for alvor tvunget til at bruge sin vilde magi for at gøre grævlingens ord til virkelighed ...

Bredfod, næbdyrenes gud, kom vraltende hen til Daine. ”Her fra gudernes rige holder vi øje med hvad der foregår hos menneskene,” sagde den. ”Derfor kunne vi komme dig til hjælp.” Tortalls fjender angriber igen, og Daine og Numair er i sidste øjeblik blevet reddet til gudernes rige. Men Daine opdager at de mægtige guder må kæmpe mod dronningen af Kaos, der forsøger at overtage al magt. Og stormvingen Ozorne har allieret sig med kaosdronningen for at være sikker på den endelige sejr ...

Beka er nu fuldgyldigt medlem af Profossens Drabantkorps. Hun sendes til havnebyen Caynn sammen med korporal Tana Norvig for at komme på sporet af dem der truer Tortalls økonomi ved at fremstille falske sølvdalere. Caynn med det rige forlystelsesliv og de mange fornemme spillehuse er det ideelle sted at sætte falske penge i omløb ... og et sted hvor det er svært at afgøre om nye bekendtskaber er venner eller fjender ...

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. "Påmindelser," lød Bennats stemme bag hende. "Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ..."

Beka fortsætter jagten på falskmøntnerne i Caynn. Hun falder for den mystiske og charmerende Dale Rowan. Han rejser meget omkring og kan udmærket være medlem af falskmøntnerbanden, så hun ved ikke om hun tør stole på ham ... og endnu mere tvivler hun på Caynns viceprofos, Lionel, som ifølge rygterne er i lommen på den berygtede tyvedronning Mirja Bugflænser ...

Sandrilene gik ind ad den åbne dør og standsede. Der var blod alle vegne. Jamars maltrakterede lig lå på gulvet. det værste af det hele var at hans afskårne hoved hang ned fra en af lamperne i en slynge, lavet af hans turban. 'Kan jeg være med til at fange forbryderne ved at danse?' Pascos øjne lyste. Sandrilene nikkede. 'Det er tanken. Men det hele falder måske til jorden hvis jeg ikke kan arbejde den negative energi ind i et net ...'

Fru Zena pegede på Ikrums går armbind: "Vi begynder med at give jer et andet bandemærke end det snavsede las." Ikrum ville protestere. Han havde dræbt den forrige bandeleder for at overtage hans armbind. Inden han nåede at få et ord frem, lagde en kraftig arm sig om hans hals, og en hånd trak hans hoved bagud. Torn er kommet til byen Kamur. Her bliver han tvunget til at tage Evi som elev, for at hun kan få styr på sin magt over sten og krystaller. Men den rige fru Zena forsøger at få magten over både Evi og byens gadebander ...

Trisana løsnede båndet til en af sine mange fletninger og glattede hårlokken ud med fingrene. Gnister dukkede frem mellem de røde krøller og klæbede sig til hendes håndflader. Glaspusteren ignorerede hende. Glasdragen var sprunget op på den næste hylde, hvor der stod en krukke uden låg. Den rejste sig på bagbenene og kiggede nysgerrigt ned i krukken. ”Så er det nok,” sagde glaspusteren brysk. ”Det er ude med dig.” Han løftede stålpiben og sprang frem mod hylden. ”Jeg advarer dig,” sagde Trisana. ”Du får ikke lov til at dræbe den glasdrage ...”

Panteons Prøve er nært forestående.Om tyve dage vil guder, engle og efterkommere stå over for hinanden i Empyria.Derefter vil intet nogensinde være det samme.Fader Prias børn rejser mod den gyldne fæstning fra alle verdenshjørner for at nå frem inden Prøven begynder. Det samme gør Lucas og hans venner, men først venter et møde med fortiden, med Zonen, med Storbyen. Og med det mysterium der har opslugt Mehmet og Julia.Samtidig fører skæbnen Saida ned i det mørkeste dyb af dem alle: Empyrias underverden hvor en skjult sandhed venter. Og hendes eget indre hvor den røde engel blomstrer.Dette er anden del af Panteon-sagaen 3: Panteons Prøve.

Här är Lars. Han är glad. Lars är en liten, glad kanin.

Rafael har fyldt den første flaske med mana, og forandringen er tydelig at se på hans mor. Men opgaven er ikke slut. Pelikanen flyver Rafael ud til en sump hvor han skal fylde flasken med den farvede tåge. Flagermusen dukker op for at forhindre planerne, og Rafael må indse at han måske er ude hvor han ikke kan bunde.

Rafael og hans mor bor i Havana på Cuba. Rafaels far sidder i fængsel, og hans mor ligger syg og vil ikke tale med nogen. Pludselig en nat dukker en talende pelikan op på Rafaels seng.Den fortæller at han er blevet udvalgt til at redde Cubas sjæl som er ved at forsvinde. I samme omgang kan Rafael redde sin mor, men det er ikke uden problemer.

Nora har det svært. Hun passer ikke ind i skolen. Hun passer ikke ind blandt de andre piger. Og hun passer bestemt ikke ind i sin mors forestilling om hvordan en pige skal være. Men en dag møder Nora fru Drissing.Hun har også meget at slås med i forhold tilat kunne begå sig i verden. Men hun deler Noras store passion for bøger.Gennem deres venskab finder Nora ud afat det er godt nok at være som man er.Og måske, bare måske vil andre acceptere én hvis man tør være tro mod sig selv …