Books published by U Press

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA’er, den nye CT-scanner, en blodtryks-måler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser. Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen. Dette værk er licenseret under en 'Creative Commons Navngivelse'-licens.

#MeToo blev en af de mest spektakulære kulturbegivenheder i Vesten i 2018, og en af de voldsomste, 50 år efter 1968. Det gælder også i de nordiske lande, hvor bevægelsen har fået sin måske stærkeste gennemslagskraft uden for Nordamerika.I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen et indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.Tilgangen er humanistisk og kritisk. Ligeret forsvares, særret udfordres. Den overordnede pointe er, at #MeToo-revolutionens særlige amokløb i Norden må ses som udtryk for et politisk og værdimæssigt skred, hvor de sociale menneskerettigheder ikke længere supplerer de civile: Retten til ikke at blive krænket truer snarere den balance mellem lighed og frihed, som er grundlæggende for den nordiske velfærdsmodel.– ★★★★ (KRISTELIGT DAGBLAD)– "Hvis man virkelig vil til bunds i, hvad der kronologisk set skete, da #MeToo var på sit højeste, er Stidsens bog et godt sted at begynde" (NORDJYSKE, Nanna Holm Hansen)– "... meget velunderbygget ... en sober og saglig argumenterende kritik" (bibliotekarernes LEKTØRUDTALELSE)– "Stidsen har skrivit en både viktig, faktaspäckad, nytänkande, underhållande, allvarlig och fullkomligt partisk bok ... något hon också är noggrann med att informera läsaren om." (GÖTEBORGS-POSTEN, Sinziana Ravini)

Radiolegenden Torben Brandt er en del af den gyldne historie om danske radiomontager, der bogstavelig talt har skovlet internationale priser ind. Dette er hans bog til den næste generation af lydfortællere. Lydfortællingens historie og kunst bliver overleveret her. Fornyelsen af radioens virkemidler er foregået i et miljø befolket af originaler, og gennem et halvt århundrede har eksperimenter med lyd bidraget til en frigørelsesproces i samfundet, i takt med at bl.a. Beatles, beatniks og Brian Eno skubbede lydkulturer ud over deres grænser. Bogens indføring i radioens udvikling i en kunstnerisk retning er et must for gamle og nye lydfortællere i den aktuelle podcastrevolution.

"Tegn på dannelse" tilbyder praktiske svar på den aktuelle diskussion om evalueringsformer i tilknytning til den nye gymnasiereform. Det gøres anskueligt, hvordan elever og lærere sammen undersøger læringsudbyttet i en dialogisk proces ud fra mundtlige eller skriftlige præstationer og produkter i fagene dansk, engelsk, matematik, naturgeografi, samfundsfag, idræt og spansk.Inspiration til formativ feedback og peer-respons gives ud fra en aktionsforskningsprojekt på Rysensteen Gymnasium. I en række kapitler skrevet af de syv fags lærere præsenteres konkrete undervisningsforløb i "Tegn på dannelse". Forskeren Steen Beck analyserer lærernes aktioner på baggrund af observationer og interviews og behandler bogens tema i et teoretisk og kritisk perspektiv. Alle involverede bidrager til konklusioner om nutidens elever, motivation og lærergerningen i en afsluttende rundbordssamtale.

Prekarisering er en marginaliseringsproces, ikke en klasse. Den rammer bredt, både i og uden for arbejdsmarkedet, såvel højt- som lavtuddannede, er en af samfundets største udfordringer og risikerer at underminere velfærdssamfundet.Tolv forfattere præsenterer otte konkrete cases. De belyser prekariseringens konsekvenser og vilkår. Eksemplerne viser som førstehåndsstudier, hvordan prekarisering helt konkret opleves af mennesker, hvis liv forværres af arbejdsmarkedets forandringer og stigende marginalisering. Dagpengemodtagere, unge arbejdsløse, reformramte udsatte, grundforskere, akademikere, sømænd og folkeskolelærere mærker alle en stigende usikkerhed. Deres sociale sikring mangler på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed i stigende grad er den enkeltes ansvar, og hvor arbejde 'vareliggøres' og internationaliseres.Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser i socialvidenskaber og socialt arbejde, til personer knyttet til politisk arbejde, fagforeninger eller NGO'er, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, social inklusion, eksklusion og 'den danske model', og til forskere og andre, der professionelt er optaget af arbejdsmarkedsforhold i Skandinavien.

NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.

Tre nye essays af de internationalt anerkendte humanister Onora O'Neill, Stefan Collini og Rens Bod viser en anden side af humaniora, som dels er uadskillelig fra andre videnskaber, dels viser sig at have været selve forudsætningen for en del af vor tids mest avancerede teknologi. Opfordringen er klar fra bogens danske redaktør, professor Anders Engberg-Pedersen: "We need a better account of what the humanities are."INDHOLD Introduction:The Humanities in the WorldAnders Engberg-Pedersen, Mikkel Bille og Karen Gram-SkjoldagerOn Not 'justifying' the Humanities Stefan ColliniThe Humanities beyond InterpretationOnora O'NeillHow the Humanities have Changed the WorldRens Bod

Maurice Merleau-Pontys "Arbejdsnoter 1959-1961" er filosoffens forberedelser og anslag til sit aldrig færdiggjorte ”andet hovedværk”, hvis oprindelige arbejdstitel var "Sandhedens Oprindelse".Dagbøger er disse noter ikke. Vi får ikke ét ord om Merleau-Pontys privatliv. Der er tale om et konkret vidnesbyrd om det arbejde, det er at være ”professionel tænker”, hvad det vil sige at arbejde filosofisk og udvikle en tænkning. På den måde er arbejdsnoterne stadig intime. De er forsøg og overvejelser og var ikke tiltænkt offentligheden. Men da Merleau-Ponty den 3. maj 1961 blev fundet død ved sit skrivebord (med René Descartes’ lille traktat "La dioptrique", om lysets natur, opslået foran sig, samlede hans assistent og kollega Claude Lefort sin mesters mange notesbøger og begyndte at sortere dem. Han vidste som få, hvad der gemte sig af tanker i disse noter, og kendte til deres dybe originalitet.Merleau-Pontys "Arbejdsnoter" har ikke tidligere været oversat til dansk.

Migræne og andre hovedpinesygdomme er aldrig rigtig blevet taget alvorligt af lægevidenskaben. Det er dog ved at ændre sig nu. Bogen formidler den nyeste viden om hovedpinesygdommenes diagnose, deres årsager og behandling. Emnet er gjort let at forstå, samtidig med at alt forklares på en videnskabeligt holdbar måde. Forfatteren Jes Olesen er verdens førende hovedpineforsker. "Denne lille bog er skrevet for de 10% af den danske befolkning, som har et betydende hovedpineproblem. Men den bør også læses af praktiserende læger og andet sundhedspersonale, for ellers ved patienterne måske mere om hovedpine end behandlerne."

“Glem ikke Heidi – lydmontagen” er et supplement til bogen “Glem ikke Heidi” med Bonnichsen i hovedrollen. En juraprofessor, en filosof, en præst og en politihistoriker bidrager til at trække sagens etiske linjer op. Medvirkende: Eva Smith, Adam Diderichsen, Pernille Østrem og Frederik Strand. Tilrettelægning: Birgitte Langsted. Lydredigering: Andreas Holtti. Musik: Adrianna Krikl: “Every Way”; Podington Bear: “Sad Cyclops”, “Heavy Flutter” og “Cloud 9”.