Books by Henrik Ibsen

This sixth volume of Ibsen's plays, introduced by the playwright's biographer, contains "Peer Gynt", one of the greatest of 19th-century verse epics and one of Ibsen's most popular and frequently-performed works, and "The Pretenders", an earlier epic that was his first theatrical success.

Ibsen's best-known play displays his genius for realistic prose drama. An expression of women's rights, the play climaxes when the central character, Nora, rejects a smothering marriage and life in "a doll's house." A selection of the Common Core State Standards Initiative.

Nora Helmer, wife to Torvald and mother of three children, appears to enjoy living the life of a pampered, indulged child. But as her economic dependence becomes brutally clear, Nora's acceptance of the status quo undergoes a profound change. To the horror of the bewildered Torvald, himself caught in the tight web of a conservative society which de

These three plays, in translations by Michael Meyer, show Ibsen's concerns moving from the study of social problems to the sickness of individuals, and focus in particular on the way in which one person may gain a hypnotic hold over another.

Formerly part of the "World Dramatists" series of play collections by classic and modern playwrights, including foreign works in workable and accurate translations, this title and seven others are reissued in a new format under the heading, "World Classics".

"Meyer's translations of Ibsen are a major fact in one's general sense of post-war drama. Their vital pace, their unforced insistence on the poetic centre of Ibsen's genius, have beaten academic versions from the field" (George Steiner)

A collection of plays that focus on the family and how it struggles to stay together by telling lies - and exposing them.

A collection of literature anthologies and reference books for Key Stage 3 onwards.

Ibsens skuespil i tre akter blev første gang udgivet i 1881. Stykkets behandling af utroskab, kønssygdomme og dobbeltmoral i det borgerlige ægteskab har gjort det til et af Ibsens mest kontroversielle værker, men også et af hans mest fuldendte. Gengangere er en slags græsk tragedie, men udspiller sig blandt almindelige mennesker i det vestlige Norge.

I 1877 publicerede Ibsen sit første egentlige "nutidsdrama" — Samfundets støtter — om fusk i økonomiske affærer, om personligt og offentligt bedrag. Ibsen levede et regelmæssigt og tilsyneladende udramatisk liv. Men bag den konventionelle livsstil og lukkede maske fandtes der et nådeløst ironisk og kritisk blik på forstillelsen i det borgerlige samfund.

Johannes Rosmer, eier av Rosmersholm, er den siste av en gammel og innflytelsesrik slekt av geistlige, militære og embetsmenn. Han var tidligere sogneprest, men har trukket seg fra embetet. Før stykket tar til har hans kone Beate druknet seg i Møllefossen. Man mener hun var blitt sinnsforvirret av sorg fordi hun ikke kunne få barn og føre Rosmerslekten videre.I ungdommen var Rosmer svært påvirket av sin huslærer Ulrik Brendel, en fritenker og idealist. En ung kvinne, Rebekka West, har gjennom Beates bror Kroll skaffet seg innpass på Rosmersholm. Hun ser mulighetene i Rosmer og tror hun kan hjelpe ham med å virkeliggjøre hans tanke om å skape en verden av "glade adelsmennesker". Rosmer blir uten å innrømme det for seg selv forelsket i Rebekka. Samtalene med henne får stor innflytelse på hans livssyn, og en stund mener han å være klar for å begi seg ut i verden og aktivt engasjere seg i det politiske liv på venstre fløy. Det kommer til åpen konflikt mellom ham og den konservative rektor Kroll, som setter alle krefter inn på å redde ham tilbake fra de "frafalne".I løpet av stykket oppdager Rosmer at Rebekka har manipulert og lurt Beate til å tro at hun selv var gravid med Rosmer. Han forstår nå at det var dette som var årsaken til at Beate tok livet av seg, og han fylles av tvil og selvanklager.Rebekka på sin side oppdager i en konfrontasjon med Kroll at doktor West, som hun trodde kun var hennes pleiefar, var hennes virkelige far. Etter dette tilstår hun at det var hun som indirekte sto bak Beates selvmord fordi hun selv ville ta fruens plass på Rosmersholm. Men når Rosmer ber henne om å gifte seg med ham, sier hun nei. De to kaster seg i fossen fra det samme stedet som Beate gjorde det.(Nasjonalbiblioteket)

Vildanden (1884) er det første paradoksale drama, en komedie, som bevæger sig i retning af tragedie, eller måske en tragedie på grænsen til komedie. Det drejer sig om forstillelse og illusioner, sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt, afslører idealistisk forkvakling med tragiske resultater for de uskyldige. Den 'ondartede idealist' Gregers Werle kræver ofre af andre for at få bekræftet sine egne forestillinger.(Store Danske Encyklopædi)

I Når vi døde vågner gør Ibsen direkte en kunstner til hovedperson. En billedhugger giver afkald på kærlighed og menneskelighed for at nå berømmelse. Dramaet behandler samtidig kunstens dobbelthed som udtryk for en utopisk og kritisk impuls.Henrik Ibsens dramaer har konflikten mellem individet og det omgivende samfunds institutioner som tematisk centrum. De udtrykker en oplevelse, som tilsyneladende indebærer, at individet søger forandringer, som baner vej ud af et snævert, gammelt samfund. Fremskridtet foregøgler både individuel og social frihed, men det viser sig, at længslen efter en eksistens, som tænkes at forsone det frie individ med samfundet, kun er en illusion. Idealerne knuses af realiteterne. Den sociale udvikling, som skulle frigøre individet fra det traditionelle samfunds lænker, afskærer enkeltmennesket fra en social helhed. Moderniteten indebærer fremkomsten af det løsrevne, isolerede individ.Denne ambivalens i forhold til moderniseringsprocesserne er en stadig tilbagevendende følelsesstruktur i Henrik Ibsens værker, og den kom til at blive bærende i 1900-t.s litteratur. På den måde kan Ibsen betragtes som den første moderne store internationale dramatiker.Han skrev på sin samtids dansk-norske skriftsprog, men var ikke primært nogen national forfatter. Hans værker påvirkede og provokerede intellektuelle, forfattere og dramatikere i samtid og eftertid.(Store Danske Encyklopædi)

Peer Gynt (1867) er et billede af mennesket uden kerne. Dramaet drejer sig om hovedpersonens søgen efter identitet. Det har en struktur, som er nært beslægtet med dannelsesromanen, den genre, der mere end nogen anden beskæftiger sig med, hvordan det moderne menneske skaber sin identitet. Det indeholder en mængde litterære allusioner og besk satiriske elementer. Peer Gynt er et antiromantisk stykke, men dets fantasirigdom og eventyragtige scener har været ophav til mange romantiske fortolkninger. Til dette har også Edvard Griegs musik (1875) bidraget.

Tomas Stockmann er en badelege og familiemann i en liten norsk by. Gjennom vitenskapelige undersøkelser over lengre tid har han oppdaget at kurbadet som han selv har hatt ideen til, og som er av stor betydning for byens økonomi og renommé, har forurenset vann og utgjør en stor helsetrussel for alle som oppsøker det. Han er overbevist om at badet må stenges inntil feilen er utbedret. Til å begynne med hylles han for denne oppdagelsen, men når det etter hvert blir klart at utbedringene vil bety store kostnader for byen, vender både presse og innbyggere seg mot ham. En av hans viktigste opponenter er hans egen bror og byfogd på stedet, Peter Stockmann. Doktoren blir fra flere hold bedt om å moderere seg i sitt absolutte krav om at badet må stenges, men han innkaller til et folkemøte der han vil legge frem sitt syn. Det har nå utviklet seg til å bli den generelle oppfatning at majoriteten alltid tar feil og minoriteten alltid har rett. De fremmøtte dømmer ham som en folkefiende og en trussel for byen, og han blir nødt til å forlate møtet. Hele denne saken har dramatiske konsekvenser for ham selv og familien: hans pasienter svikter ham, han blir oppsagt fra badet, datteren Petra mister jobben som lærerinne og familien blir kastet ut. I raseri og skuffelse vil han først reise utenlands med kone og barn. Men når folk begynner å knuse vinduene hans og han mottar lugubre tilbud og trusler, innser han hvor dårlig det står til med den frie ånd på hjemstedet. Han bestemmer seg for å bli og heller ofre seg for arbeidet med å oppdra byens innbyggere til et mer frittenkende folk.(Nasjonalbiblioteket)

Gengangere er et drama skrevet af Henrik Ibsen, udgivet 12. december 1881. Det kom som efterfølger til hans naturalistiske dramaer: Samfundets støtter (1877) og Et dukkehjem (1879).Gengangere forsætter i den naturalistiske stil, og formen er forsat baseret på den neo-klassiske form, som Ibsen mestrer.Værket er oversat til adskillige sprog, og på engelsk bærer det titlen "Ghost".Gengangere er et familiedrama i tre akter, uden intern sceneinddeling.Dramaet handler om fru Alving, som åbner et asyl i sin afdøde mand, kaptajn og kammerherre Alvings navn. Hun får hjælp af pastor Manders, barndomsven og præst af kaptajn Alving til at administrere de økonomiske forhold. Fru Alving er lykkelig over at hendes søn, Oswald, er vendt hjem fra det store udland på ubestemt tid. Ydermere findes bi-historien om forholdet imellem tjenestepigen Regine og hendes far Jakob Engstrand.(Wikipedia)Som dramaet udvikler sig, viser det sig at kaptajn Alving var en synder, som skejede sig ud og førte en dårlig livsstil. fru Alving tog opgaven at dække over denne adfærd, efter hun forsøgte at forlade Alving til fordel for præsten, efter et års ægteskab. Manders førte pligten over lykken, og overtalte fru Alving til at vende tilbage, hvorefter fru Alving begyndte at holde kaptajn Alvings livsstil skjult.Hun kunne dog ikke forhindre at kaptajnen forgreb sig på deres tjenestepige, som kom i ulykke. Hun fik 300 specier, og valgte at gifte sig med Jakob Engstrand. Johanne, tjenestepigen, fortalte det var en engelsk kaptajn som havde bragt hende i uføre, og hun fører dermed løgnene videre.Fru Alving tager barnet til sig senere Regine. Oswald forelsker sig i Regines ydre, og ønsker hun skal hjælpe ham, da han er blevet syg. Man antager der menes syfilis, en sygdom man dengang mente var arvelig, og som førte til sindsyge og anfald.Sideløbende narrer Engstrand Manders til at holde andagt i asylet, men efterlader et lys, så asylet går op i røg. Efter denne brand rulles alle løgnene op, og dramaet ender med Oswalds mentale død, og fru Alvings sindssyge.

Doktor Wangel er lege i en liten by på vestkysten av Norge. Han har to døtre fra sitt første ekteskap, Bolette og Hilde. Etter at hans første kone døde, giftet han seg med Ellida, som er mye yngre enn ham. Hun er datter av en fyrvokter, og har vokst opp ute i havgapet. Ellida og Wangel fikk en gutt sammen, som døde som spedbarn. Etter den tid har de ikke hatt noe ekteskapelig samliv, og doktoren er bekymret for Ellidas mentale helbred. Han har skrevet til Bolettes tidligere huslærer Arnholm og invitert ham til å komme og besøke dem, fordi han tror det vil ha gunstig virkning på Ellida. Men Arnholm misforstår og tror det er Bolette som går og venter på ham, og han frir til henne. Motstrebende går Bolette med på å gifte seg med sin gamle lærer, siden hun ser det som sin eneste mulighet til å komme seg ut i verden.Ellida var for ti år siden forlovet med en sjømann. Etter å ha begått et mord på en skipskaptein ble han nødt til å rømme, men han ba henne om å vente på ham til han kom tilbake for å hente henne. Hun forsøkte forgjeves å heve forlovelsen. Denne fremmede mannen har en dragende makt over henne, og når han nå etter alle disse årene kommer tilbake for å ta henne med seg, forstår Wangel at han er nødt til å gi Ellida valget i frihet mellom å bli hos ham eller reise med den fremmede. Hun velger da å bli hos sin mann, og stykket ender med at den fremmede drar sin vei mens Ellida og Wangel tar fatt på sitt nye samliv.(Nasjonalbiblioteket)

Da "Hedda Gabler" udkom, fik bogen dårlige anmeldelser. Men efterhånden har bedømmelsen ændret sig og især i de engelsksprogede lande anses det nu for et af Ibsens mesterværker - et indtrængende psykologisk portræt af en splittet kvinde.Nasjobalbibioteket i Oslo beskriver handlingen således:Hedda Tesman er datter av general Gabler, som nå er død og ikke har etterlatt henne noen formue. Hun er i slutten av tyveårene. Etter noen år med et aktivt sosietetsliv har hun giftet seg med Jørgen Tesman, en stipendiat i kunsthistorie. Jørgen har vokst opp hos sine to tanter Julle og Rina, og nå håper han å få tildelt et professorat ved universitetet. Når stykket begynner har Hedda og Jørgen nettopp vendt tilbake etter et halvt års bryllupsreise. Jørgen har benyttet tiden til studier og arkivarbeide, mens Hedda betror husvennen assessor Brack at hun selv har kjedet seg på reisen. Til tross for tydelig motvilje mot ektemannen er hun blitt gravid, noe hun hittil har benektet overfor omgivelsene. Jørgen blir ved hjemkomsten møtt med den dårlige nyheten om at han kommer til å få konkurranse til professoratet fra en av Heddas tidligere beundrere, Eilert Løvborg. Løvborg er kjent som en begavet men alkoholisert bohemtype, men de siste årene har han levd et nøkternt og tilbaketrukket liv og skrevet to avhandlinger under inspirasjon fra og i samarbeide med Thea Elvsted. Ved stykkets begynnelse har han kommet til byen, og har med seg et av manuskriptene. Thea, som er dypt forelsket i ham, har forlatt sin mann og reist etter ham. I løpet av knappe to dager setter Hedda i scene en rekke hendelser som får dramatiske følger. Hun får Løvborg til å drikke seg full og delta på et herreselskap hos assessor Brack. I løpet av festlighetene mister han manuskriptet til sin nye bok. Jørgen Tesman finner det, og overlater det i Heddas varetekt. Men Hedda unnlater å fortelle Løvborg at hun har manuskriptet. Hun gir ham en av farens pistoler for at han skal ta livet av seg "i skjønnhet", og brenner manuskriptet. Løvborg blir imidlertid drept ved et vådeskudd i et horehus, og Brack, som vet hvor pistolen kom fra, bruker sin kunnskap til å prøve å presse Hedda til å bli hans elskerinne. Thea og Tesman finner hverandre i arbeidet med å rekonstruere Løvborgs manuskript ut fra notater Thea har tatt vare på. Når Hedda skjønner at hun er i klørne på Brack, og uten livsoppgave, tar hun den andre av generalens pistoler og skyter seg.

Stykket foregår i løpet av halvannet døgn på ekteparet Rita og Alfred Allmers eiendom, ikke langt fra fjorden, noen mil fra nærmeste by. De to har en delvis lam sønn på ni år, Eyolf. Guttens handikap er et resultat av at han som spedbarn falt ned fra bordet etter å ha blitt overlatt til seg selv under foreldrenes heftige elskovsakt. Etter denne ulykken ser det ut til at Alfred Allmers har fjernet seg fra Rita både seksuelt og emosjonelt, og begravd seg i arbeidet med en filosofisk avhandling om "det menneskelige ansvar", som han har sett på som sitt store kall og livsverk. Rita føler seg avvist av ektemannen, og det gir seg utslag i utbrudd av voldsom sjalusi overfor sønnen og Alfreds halvsøster Asta, som han er sterkt knyttet til. Handlingen tar til etter at Alfred er kommet tilbake fra en tur i fjellene, der han har bestemt seg for å gi opp arbeidet med avhandlingen og helt ofre seg for Eyolfs lykke og utvikling. En gammel kone, Rottejomfruen, kommer til huset for å spørre om de har "noe som gnager i huset" og tilbyr seg å lokke rottene med seg ut på fjorden så de drukner, men ingen i huset mener de har noe slikt gnagende å kvitte seg med. Lille Eyolf er imidlertid fascinert av den uhyggelige Rottejomfruen, og trekkes etter henne ned mot vannet, hvor han drukner. Guttens død utløser kriser hos de som er tilbake. Vi forstår at Alfred er forelsket i Asta, som på sin side gjennom noen gamle brev etter moren har funnet ut at de to faktisk ikke er i slekt i det hele tatt. Hun reiser avgårde med Borgheim, en ingeniør som vil gifte seg med henne.Etter oppgjør og selvransakelse beslutter Rita og Alfred seg for å holde ut med hverandre tross alt. De vil innlede et nytt liv i omsorg for stedets fattige barn. Skyldfølelsen, sorgen og savnet etter Eyolf skal omdannes til sosial samvittighet.(Wikipedia)

Terje Vigen er et episk dikt, skrevet av Henrik Ibsen i 1861. Det ble utgitt i hans bok Digte fra 1871. Diktet ble senere utgitt separat med illustrasjoner av Christian Krohg.Diktet bygger på fortellinger fra sørlandskysten under napoleonskrigen og kornblokaden 1808–1811. På denne tida var Danmark-Norge i krig med blant andre England, som hadde innført handelsblokader og dermed kuttet all kontakt mellom Norge og Danmark. Dette medførte hungersnød i Norge. Diktets hovedperson ble tatt av et britisk marinefartøy og sendt i krigsfangenskap i Storbritannia, den såkalte «prisonen».I tidligere generasjoner gikk det sport i å kunne gjengi utenat så mye som mulig av diktet. Bakgrunnen for dette er at diktet inngikk i folkeskolens grunnpensum, og at det var påkrevd at alle barn skulle kjenne det.Diktet er regnet som sentralt i den nasjonale grunnfortellingen. Det er et av Norges mest berømte dikt og er høyt verdsatt, kanskje særlig i Grimstad-traktene hvor handlingen foregår.(Wikipedia)

Samfundets støtter fra 1877 tar for seg en velstående og hyklersk forretningsmann, hvis risikable kurs nesten tar livet av hans sønn. Kvinnefrigjøring og de unges kamp for å frigjøre seg fra de gamle er også sentrale temaer.Etter Kejser og Galilæer representerte Samfunnets Støtter nærmest et fullstendig brudd. Stykket er på nesten alle områder det motsatte av det Ibsen hadde gjort i sitt forrige verk. For første og eneste gang i forfatterskapet hans gikk det hele fire år fra et teaterstykke til det neste. Fra sitt veldigste drama kom han tilbake med et kort stykke. Det har ganske få, og svært ulike personer. Stykket kan uten større tilpasninger spilles på en kveld, og har en svært teatervennlig tekst. Det er et samtidsdrama, konfliktene handler om penger og posisjon i samfunnet på en måte som tilskuerne umiddelbart kunne kjenne igjen. Her er ingen mystiske og overnaturlige hendelser. De moralske konfliktene er ikke abstrakte og allmene, men jordnære og dagligdagse.Enkelte kritikere har fremholdt at stykkets største svakhet er den lykkelige slutten: Etter å ha stått fram som en kynisk spekulant som er villig til å sende andre i døden, står «hovedskurken» fram som angrende synder, og alle forsones til slutt. Det gjør slutten lite troverdig. Samtidig har det vært hevdet at en mer besk slutt kunne bli for sterk og samfunnskritisk for mange på den tid da stykket ble skrevet.I motsetning til Keiser og Galilæer ble Samfundets Støtter straks en stor internasjonal suksess på teatrene. Av avgjørende betydning var det at dramaet slo an i Berlin, som var en av Europas kulturelle hovedsteder på denne tida. Konfliktene i stykket appellerte både til tyske liberalere og sosialdemokrater, som gjorde Ibsen til en sentral figur i samfunnsdebatten. Med Berlin og Tyskland som utgangspunkt skulle Ibsens ry etter hvert spre seg til resten av Europa og Nord-Amerika.Samfundets støtter skulle bli retningsgivende for hele resten av Ibsens dramatiske produksjon. Alle hans seinere stykker var samtidsdramaer. Ibsen skrev aldri mer komedie, og ga seg aldri mer ut på reise til fjerne tider og eksotiske land. Stykkene var svært lett spillbare. De hadde replikker som la seg etter det daglige talemålet, Ibsen skrev ikke lenger på rim, som i Kjærlighetens Komedie, Brand og Peer Gynt. Om de skilte seg fra Samfunnets Støtter på noen måte, så var det ved at de ble enda kortere, fikk færre og mer skarpt ulike personer, og i motsetning til dette stykket fikk de som regel en tragisk slutt.(Wikipedia)

Foregår i 1300-tallet i Norge, hvor kongHåkon ligger i strid med sin svigerfader jarl Skule der også pønser på, at blive konge. Her er det de samme mekanismer som der den dag idag lægger lande øde, der er drivkraften. Er det en iboende forbandelse hos mennesket der gør, at en fjende må man altid have?

Det er i Vildanden, vi finder det verdensberømte Ibsen-citat: "Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme." – (Vildanden, 5. akt). Og dette citat angiver hovedtemaet i Vildanden. Fotografen Hjalmar Ekdal lever tilfreds med sin kone Gina, datteren Hedvig og sin gamle far. Han føler ganske vist, at fotograferingen ligger under hans intellektuelle niveau, men han går og pusler med en i egne øjne stor opfindelse, og inde på loftet hygger han og faderen sig med at vedligeholde et kunstigt jagtterræn med duer, høns, kaniner – og som det fineste en skamskudt vildand. Men en dag kommer ungdomsvennen Gregers Werle hjem og trækker nogle begivenheder fra fortiden frem, der antyder, at Hjalmar lever i en falsk virkelighed. Gregers stiller Hjalmar over for den ideale fordring om, at det gode liv kun kan opnås ved at bygge på sandhed. Men den ideale fordring får fatale følger for Hjalmar og familien.Vildanden er et paradoksalt drama, en tragedie med komiske elementer eller en komedie med tragisk udgang. Det er præget af en flertydighed, som har gjort det til det mest omdiskurede af Ibsens dramaer med et utal af forskellige meninger og tolkninger."Vildanden er det ypperste blandt Ibsens 'moderne' skuespil, det mest fuldkomne af hans samfundsdramaer." – Frederik Schyberg"Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen." – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil

En folkefjende er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i en lille norsk kystby, hvor lægen ved det netop opførte kurbad, Dr. Tomas Stockmann, får mistanke om, at badevandet er forurenet. Hans mistanke bliver bekræftet, da analysen af en vandprøve kommer med posten. Badevandet er sygdomsfremkaldende. Dr. Stockmann forventer, på baggrund af sin opdagelse, at blive mødt af hele byens taknemmelighed, men ikke alle er lige begejstrede for lægens afsløring. I det samfundskritiske drama En folkefjende viser Ibsen, hvordan han mestrer balancen mellem det komiske og det tragiske i sin skildring af sammenstødet mellem idealisme og egoisme."Stykket hører til de skarpeste og vittigste, som Ibsen har skrevet, og han har fortræffeligt forstået at holde hovedpersonen ud fra sig selv og meddele den eget liv." Georg Brandes, Henrik Ibsen"Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen." – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil

Dette er en meget interessant samling af breve fra Henrik Ibsen, stilet til en mængde af tidens litterære personligheder, herunder Georg Brandes. Første bind dækker perioden fra 1849 til 1873 og andet bind omfatter tiden fra 1874 til 1900.

"Das Meer beherrscht die Macht der Stimmungen, eine Macht, die wie ein Wille wirkt. Das Meer kann hypnotisieren. "- Henrik IbsenDr. Wangel lebt gemeinsam mit seiner zweiten Frau Ellida, seinen Wangels Töchtern in einem Haus am Ende eines kleines Fjordes des nördlichen Norwegens. Ellida fühlt sich in der Ehe mit Wangel nicht wohl, bekommt keinen Bezug zu seinen Töchtern. Wangel versucht mit allen ihm zur Verfügung stehenden Mitteln seiner Frau zu helfen, doch der Erfolg seiner Methoden ist zweifelhaft. Ellida taucht immer tiefer ab in Träume und Fantasien und stellt ihr gesamtes Leben in Frage…AUTORENPORTRÄTHenrik Ibsen wurde 1828 in Skien in Norwegen geboren. Er war der älteste Sohn einer traditionsreichen, vornehmen norwegischen Familie. Seiner Vater war Kaufmann Knud Ibsen. Von 1844 bit 1850 absolvierte Henrik Ibsen eine Ausbildung als Apotheker, aber sein Hauptinteresse galt inzwischen bereits der Literatur. 1850 vollendete er sein erstes Stück, und im Jahr 1857 übernahm er die künstlerische Leitung des Norske Teatret in Kristiania. Später im Leben bekam Henrik Ibsen ein Dichterstipendium für eine Studienreise, und von 1864 bis 1891 lebte Henrik Ibsen abwechselnd in Dresden, München und Rom. Henrik Ibsen starb am 23. Mai 1906.

„Ich möchte ein einziges Mal in meinem Leben die Herrschaft haben über ein Menschenschicksal"- Hedda Gabler‘Hedda Gabler’ - die Madame Bovary der Bühne - erzählt von der Situation einer Ehefrau an der Seite ihres ungeliebten und uninteressanten Ehemannes, Wissenschaftler Jörgen Tesman, und ihrer Sehnsucht nach ihrem verflossenen Liebhaber. Hedda gabler träumt von einem wildes und schönes Leben, aber an seiner Seite findet sie Konventionen, Bedachtsamkeit und Langeweile.Da taucht sein alter Bekannter Eilert Ljövborg in der Stadt auf, seit jeher Tesmans Rivale in Sachen Sex und Karriere. Und die Protagonistin nimmt in verzweifelter und unguter Weise Einfluss auf das Schicksal der beteiligten Personen.AUTORENPORTRÄTHenrik Ibsen wurde 1828 in Skien in Norwegen geboren. Er war der älteste Sohn einer traditionsreichen, vornehmen norwegischen Familie. Seiner Vater war Kaufmann Knud Ibsen. Von 1844 bit 1850 absolvierte Henrik Ibsen eine Ausbildung als Apotheker, aber sein Hauptinteresse galt inzwischen bereits der Literatur. 1850 vollendete er sein erstes Stück, und im Jahr 1857 übernahm er die künstlerische Leitung des Norske Teatret in Kristiania. Später im Leben bekam Henrik Ibsen ein Dichterstipendium für eine Studienreise, und von 1864 bis 1891 lebte Henrik Ibsen abwechselnd in Dresden, München und Rom. Henrik Ibsen starb am 23. Mai 1906.

Gregers Werle, ein ehemaliger Leutnant, der wegen illegaler Geschäfte, deren Drahtzieher der Großhändler Werle war, im Gefängnis gelandet ist, kehrt nach Jahren zurück in sein Elternhaus. Zu Hause trifft er seinen Jugendfreund Hjalmar Ekdal wieder, mit dem er auch lange keinen Kontakt hatte. Durch diese Familie zieht sich eine Lebenslüge, die von Hjalmars Jugendfreund Gregers Werle, dem Sohn des Großhändlers, aufgedeckt wird. Gregers findet er die Aufgabe seines Lebens: Er will seinem Freund die Wahrheit sagen, damit dieser daraus Wissen und Kraft für Höheres, eine ideale Zukunft schöpfen kann. Doch damit zerstört er das Leben Hjalmars, der den hohen Idealen Gregers’ nicht gewachsen ist.Die Wildente ist ein Schauspiel in fünf Akten.AUTORENPORTRÄTHenrik Ibsen wurde 1828 in Skien in Norwegen geboren. Er war der älteste Sohn einer traditionsreichen, vornehmen norwegischen Familie. Seiner Vater war Kaufmann Knud Ibsen. Von 1844 bit 1850 absolvierte Henrik Ibsen eine Ausbildung als Apotheker, aber sein Hauptinteresse galt inzwischen bereits der Literatur. 1850 vollendete er sein erstes Stück, und im Jahr 1857 übernahm er die künstlerische Leitung des Norske Teatret in Kristiania. Später im Leben bekam Henrik Ibsen ein Dichterstipendium für eine Studienreise, und von 1864 bis 1891 lebte Henrik Ibsen abwechselnd in Dresden, München und Rom. Henrik Ibsen starb am 23. Mai 1906.

Henrik Ibsens Drama "Nora - Ein Puppenheim" aus dem Jahre 1878 ist ein gesellschaftskritisches Theaterstück mit feinst ausgeklügelten Charakteren. Es beschreibt die Wandlung einer Frau vom Püppchen zur selbstbewussten Frau, die sich nichts mehr von ihrem Mann bieten lässt.Ibsen konfrontiert sein Publikum mit Figuren, die an ihren Lebenslügen zugrunde gehen. "Ein Puppenheim" gehört zu Ibsens bekanntesten Werken, und gilt alt Paradestück weiblicher Emanzipation. REZENSION"Nora sehr schön! … Sehr lesenswert und spannend, auch hat man es sehr zügig gelesen da es wirklich nicht lange ist.Wer Ibsen mag, nur zu empfehlen!" - Ein Kunde, Amazon.de"’Nora’ ist ein mustergültiges Drama." - Ein Kunde, Amazon.de4/5 Stelle auf Amazon.de!AUTORENPORTRÄTHenrik Ibsen wurde 1828 in Skien in Norwegen geboren. Er war der älteste Sohn einer traditionsreichen, vornehmen norwegischen Familie. Seiner Vater war Kaufmann Knud Ibsen. Von 1844 bit 1850 absolvierte Henrik Ibsen eine Ausbildung als Apotheker, aber sein Hauptinteresse galt inzwischen bereits der Literatur. 1850 vollendete er sein erstes Stück, und im Jahr 1857 übernahm er die künstlerische Leitung des Norske Teatret in Kristiania. Später im Leben bekam Henrik Ibsen ein Dichterstipendium für eine Studienreise, und von 1864 bis 1891 lebte Henrik Ibsen abwechselnd in Dresden, München und Rom. Henrik Ibsen starb am 23. Mai 1906.

Der junge Peer Gynt versucht mit Lügengeschichten, der Realität zu entfliehen. Er verdrängt, dass sein Vater, der einst sehr angesehene Jon Gynt, Hof und Habe durch Misswirtschaft und zahlreiche Alkoholeskapaden verloren hat. Er lebt in einer Fantasiewelt, in der die heruntergekommene Behausung ist jedoch nach wie vor ein strahlender Palast.Auf der Suche nach Liebe und Abenteuer findet er sich bald in einer Welt von Trollen und Dämonen wieder. Er entführt Ingrid, die Braut eines anderen. Gleichzeitig verliebt er sich in die aus pietistischem Elternhaus stammende Solvejg, die ihn anfangs nicht erhört, sich ihm später jedoch anschließt.‘Peer Gynt’ rast durch die Welt zwischen nicht er selbst sein zu wollen und nichts anderes als er selbst sein zu wollen, zwischen dem Begehren, zwischen seinem unbändigen Freiheitsdrang, und der Sehnsucht nach einem starken, unverwechselbaren Ich.AUTORENPORTRÄTHenrik Ibsen wurde 1828 in Skien in Norwegen geboren. Er war der älteste Sohn einer traditionsreichen, vornehmen norwegischen Familie. Seiner Vater war Kaufmann Knud Ibsen. Von 1844 bit 1850 absolvierte Henrik Ibsen eine Ausbildung als Apotheker, aber sein Hauptinteresse galt inzwischen bereits der Literatur. 1850 vollendete er sein erstes Stück, und im Jahr 1857 übernahm er die künstlerische Leitung des Norske Teatret in Kristiania. Später im Leben bekam Henrik Ibsen ein Dichterstipendium für eine Studienreise, und von 1864 bis 1891 lebte Henrik Ibsen abwechselnd in Dresden, München und Rom. Henrik Ibsen starb am 23. Mai 1906.