Books by Jens Rasmussen

Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.

Danmark har et af verdens dyreste uddannelsessystemer - men hvad "virker" egentlig inden for pædagogikken? I kølvandet på bl.a. den internationale PISA-undersøgelse og dens nedslående resultater mht. danske elevers skolefærdigheder er dette blevet et hovedspørgsmål til og en ny udfordring for den pædagogiske forskning.At holde lærere og pædagoger ansvarlige for resultaterne af deres undervisning giver nemlig kun mening, hvis de har kendskab til og kompetence i at anvende resultaterne af forskningen i deres arbejde.I Viden om uddannelse belyses forholdet mellem teori og praksis i pædagogikken, dvs. mellem produktion og formidling af viden om pædagogiske forhold.Bogens udgangspunkt er sociologisk systemteori. Forfatterne skelner mellem tre former for viden: videnskabelig viden, refleksionsviden og praksisviden. Idealet, de opstiller i bogen, er opnåelse af et respektfuldt samspil mellem de respektive vidensformer.Bogen handler derfor også om den særlige problematik, der er knyttet til formidlingen af pædagogisk viden mellem de forskellige aktører i uddannelsessystemet samt til offentligheden og de politiske beslutningstagere.Jens Rasmussen er professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet (DPU). Søren Kruse er lektor i didaktik og Claus Holm er prodekan, ligeledes ved DPU.

I løbet af sommeren 1967 valfartede 100.000 unge mennesker til byen, hvor de dyrkede kærligheden og sommeren ... og nu'et, friheden, fællesskabet, sex, stoffer, østlig spiritualitet, teater, happenings og masser af pop- og beatmusik. Den samme ånd og livsstil forplantede sig hurtigt til andre byer som London og København og mange andre steder.Bogen 1967 – Kærlighedens Sommer portrætterer kærlighedsåret 1967 med både tilbageblik og perspektiv primært via en række vidner, både danske og udenlandske nøglepersoner fra datidens hippie-, kunstner-, musik- og studentermiljøer samt de ældre beat-forfattere, der alle oplevede det skelsættende 1967, hvor også The Beatles blev stærkt påvirket af den indiske yogi Maharishi og af hårde bevidsthedsudvidende stoffer – og udgiver Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band.Udviklingen i Brøndby Pop Club går i 1967 fra pigtråd til blues- og syre-rock, Danske vidner er bl.a.: Hans-Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Carsten Grolin, Peter Belli, Anisette, Stig Møller, Beefeaters, Peter Ingemann, Preben Devantier, Ole Grünbaum, Kim Larsen, Wili Jønsson, Franz Beckerlee m.fl.

"Jeg er faktisk ligeglad med, om vi vinder eller taber, bare jeg ikke skal på banen. Og jeg er bange for, at vi skal komme bagud, for så ville jeg nok skulle på banen ligesom mod Frankrig.""Da vi fik overrakt pokalen, stod Flemming Povlsen og græd af lykke. Men jeg stillede mig bagerst sammen med de andre, der ikke havde spillet så meget eller slet ikke havde været på banen. Egentlig vil jeg bare hjem til hotellet, hvor jeg kunne føle mig tryg."Sådan erindrer landsholdsspiller og målkonge Lars Elstrup Danmarks vigtigste fodboldkamp nogensinde: finalen mod Tyskland i EM i 1992, og de efterfølgende jubelscener og overrækkelsen af EM-pokalen i fotografernes blitzlys, da UEFAs præsident Lennart Johansson over stadionhøjttaleren udråber Danmark til "EUROPAMESTRE 1992". Det skulle bare overstås.Lars Elstrup – Fra indersiden er den hudløse fortælling om et følelsesmæssigt turbulent liv, hvor lammende præstationsangst, tvivl og depression fylder livet på trods af en farverig, international fodboldkarriere og succes på landsholdet. I 1993 siger Lars Elstrup farvel til topfodbold og de autoriteter, han føler, tynger ham ned og definerer hans liv.Han flytter ind i en skurvogn hos sekten Solens hjerte, hvor han prøver at finde en ny spirituel vej videre i sit liv.Men Elstrups farvel til fodbold betyder ikke farvel til de dæmoner, der plager ham. Samtidig havner han på forsiden af formiddagsaviserne pga. sine happenings – udråbt som ’gak’.

Præstegården var i det 19. århundrede den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver, og præstegårdens kontor var en redningsplanke for mange af samfundets svageste. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere og af landbrug, og man havde råd til at bygge store imponerende præstegårde, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv.Alligevel forsvandt mange præstegårde på landet efterhånden i det 20. århundrede. Præsten blev tjenestemand og lejer med menighedsrådet som husvært. I dag står flere præstegårde tomme om dagen, fordi ægtefællerne oftest arbejder andetsteds, og børnene er i skole. Mange sælges eller rives ned, og landsbysamfund affolkes, og udfordringen er at tilpasse disse bevaringsværdige bygninger til nutidens krav, så præstegårde på landet stadig kan være et kulturelt kraftcenter i lokalsamfundet.I Præstegården i lokalsamfundet belyser Jens Rasmussen denne problematik med mange nye og gamle illustrationer af præstegårde fra hele Danmark, herunder de flotte grundmurede præstegårde fra det 19. århundrede og det 20. århundredes præstegårde, som var mere ydmyge i størrelse og efterhånden kom til at ligne moderne parcelhuse. Tillige beskriver bogen præsternes dagligliv med mange eksempler, især fra Fyn.Jens Rasmussen har arbejdet som sognepræst i både land- og bysogn samt som hospitalspræst på Odense Universitetshospital. Han er ph.d. i kirkehistorie og tidligere redaktør på Kirkehistoriske Samlinger. Derudover har han skrevet en række bøger om etik og religiøs kommunikation i medicinsk praksis, om religionstolerance og religionsfrihed og om forholdet mellem kirke og stat.

Forkælet med frihed – Lars Ulrich og hans band Metallica fortæller hele historien om den danske verdensstjernes forunderlige forløb fra hans tid som skoleknægt, tennistalent og heavyrockfan til årtierne som trommeslager og hovedmand bag tidernes største heavy metal-fænomen Metallica, der har solgt mere end 125 millioner albums. I bogen møder vi Lars Ulrich (f. 1963) i studiet, bag scenen, i turnébilen, på redaktionskontoret, i bandhovedkvarteret, på natværtshuset, på hotellet og i hjemmebiografen. Vi følger ham og Metallica i hjembyen San Francisco, fødebyen København og rundtomkring i Europa – fra Lissabon til Oslo. I denne opdaterede udgave af bogen tilføjes det seneste tiårs Metallica-historie med bandets succesrige album Hardwired... to Self-Destruct og igangværende verdensturné, de omskiftelige perioder i Lars Ulrichs privatliv og hans nye kreative projekter som radiovært og filmmand. Historien fortælles af både Lars Ulrich selv, hans nærmeste familie og venner, bandmedlemmer, producere, kollegaer, mediefolk og samarbejdspartnere. Forfatteren Jens "Jam" Rasmussen (f. 1964) har fulgt Metallica siden debutpladen Kill 'Em All i 1983 og har skrevet om Lars Ulrich og bandet i mere end 30 år.

This book includes all of the papers presented at the NATO Symposium on Human Detection and Diagnosis of System Failures held at Roskilde, Denmark on August 4-8, 1980. The goal of the Symposium was to continue the tradition initiated by the NATO Symposium on Monitoring Behavior and Supervisory Control held in Berchtesgaden, F .R.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Kunnskap og symbolsk dominans – en studie av kampen om barnehagenKompetencemål i den nye læreruddannelseTvå läroböckers bild av recensionsskrivandeBarns medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkelse om barnehagens innholdKommentar: Dygtige lærere er en forudsætning for folkeskolens resultater

Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassensfællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Der er tale om et system, hvor læreren leder arbejdet i klassen, hvorefter eleverne kan overtage – i hvert fald en god del af – ansvaret for egen læring.Undervisningsdifferentiering – status og fremblik bringer ny viden i spil,idet en række centrale aktører på det pædagogiske forskningsfelt og enrække praktikere sætter fokus på området. Kapitlerne giver til sammen et bredt billede af undervisningsdifferentieringens formål, principper, midler og resultater. Bogen beskæftiger sig således med undervisningsdifferentiering i forhold til:• Enhedsskole• Læseundervisning• Elever med særlige forudsætninger• Praktisk orienterede elever• Læreruddannelsen• PPR• LP-modellen• Lærerassistenter• Nordiske erfaringerBogen indeholder bidrag af Frans Ørsted Andersen, Elisabeth Arnbak,Camilla Brørup Dyssegaard, Peder Haug, Dorthe Lau, Per Fibæk Laursen,Poul Nissen, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Dorthe Klint Petersen, JensRasmussen og Niels Egelund, der har redigeret bogen.

I Undervisning i det refleksivt moderne undersøger og genbeskriver Jens Rasmussen undervisningens betingelser og muligheder set i lyset af det moderne samfunds øgede kompleksitet og rehabiliterer begrebet undervisning, som i de sidste 25-30 år teoretisk har stået i skyggen af læringsbegrebet. Bogen bygger på den antagelse, at vi som samfund står i en overgangsposition, hvor en simpel forståelse af det moderne ikke længere holder, hvorfor Rasmussen lægger en kompleksitetsorienteret optik ned over sit objekt: undervisningen. §         Del 1 behandler det politiske systems styringsproblemer i forhold til uddannelsessystemet. Bogens grundlæggende antagelse er, at den restrukturering som skolereformer i perioden fra 1978 til 2000 er udtryk for, ikke kan forklares ud fra ideologiske forhold, men snarere må ses som mulige svar på funktionsorienterede spørgsmål til problemstillinger i samfundet.§         Del 2 undersøger læreres selvforståelse, som den kommer til udtryk i kvalitative interview med en række lærere. Her påvises, at kompleksitet mere end noget andet er det problem, som præger læreres selvforståelse. Tre temaer bliver tydelige i interviewene: lærernes syn på forholdet mellem undervisning og opdragelse, synet på forholdet mellem undervisning og forældresamarbejde og endelig læreres strategier i forhold til at reducere kompleksitetsbelastningen. Afslutningsvis diskuteres skolens måske mest påtrængende problem: forholdet mellem undervisning og opdragelse.§         Del 3 beskæftiger sig med teorier om læring, der har det til fælles, at de tager udgangspunkt i det moderne vilkår, at verden ikke kan betragtes som adskilt fra menneskelig erkendelse. Den grundlæggende antagelse er her, at kompleksitetsproblematikken udfordrer vante ontologiske forestillinger, fordi den kræver en teori, der er en foranderlig verden voksen. Denne del afsluttes med  en diskussion af forholdet mellem læring og undervisning med henblik på at præcisere de to begreber samt at rehabilitere undervisningsbegrebet.Jens Rasmussen (f. 1949) er professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.