Books by Jeppe aakjær

24 blandede fortællinger fra omkring år 1900 med den fællesnævner, at de på en eller anden måde har en relation til emnet jul.Nogle af forfatterne er velkendte, andre bestemt ikke. Vi vil ikke postulere, at det er "forfatternes bedste" eller andet lignende, der kunne antyde et dybt og indgående kendskab til samtlige forfatteres hele produktion. Derimod kan vi garantere en afvekslende og underholdende samling fortællinger om vinterens hedeste emne: Jeppe Aakjær: Juleføllet G. E. Betzonich: Gabel fra Babel Erik Bøgh: Juleaftensbetragtelser Laurids Bruun: Jakob Leopold Budde: En historie om en stjerne C. C. Clausen: Jul Holger Drachmann: En juleaften Edv. Egeberg: I juletoget Carl Ewald: Julen H. F. Ewald: Julegildet på Olufsborg Børge Janssen: Den liden edderkop og den store konge N. P. Jensen: Englen, barnet og nissen Cornelia Levetzow: Ved juletid Carl Muusmann: Kais julegave Ludwig Mylius-Erichsen: En juleaften hjemme Peter Nansen: Et juleeventyr Vilh. Ohlsson: Et håndslag Vilhelm Østergaard: Sante Lucie-nat P. F. Rist: Juleaften i Kjøbenhavn 1771 Holger Rützebeck: Ouverturen Sophus Schandorph: En behagelig juleaften Fanny Sømod: En juleaften C. S. Torgius: Jul under Sydkorset Hedevig Winther: En jul i Dallerød

I “Vadmelsfolk”, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik. Aakjærs noveller i Vadmelsfolk er fortalt med humor, indfølelse og social indignation skildrer hedebondens barske liv i Midtjylland i slutningen 1800’tallet og begyndelsen 1900’tallet ”Vadmelsfolk” er indlæst af Kjeld Høegh i 1985 for Lytteratur hos AV ForlagetNoveller i bind 3Landstrygerens juleaften ; Jesper Kyvlings Markedsfærd ; Sidsels brudelys ; Lines bejlere ; Hellig krig ; Smedens overmand ; Brøndgravere ; Mens Ane levede ; Vildkoen ; Guds og verdens børn ; En mennesk ska ved, hwad en gjør ; Himlens dom ; Han-skrædderen ; En byge ; I nobolav ; Skrædder-Lone ; De ensomme ; Jens Pot ; Mod jul ; Tre på én stige ; Oplyst ; En sære kannis ; En far ; Hædersgaven ; Kjæn Håls arvinger ; Regnvejr ; Juleføllet

Novellesamling bind 2Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er havren... selv om hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I “Vadmelsfolk”, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik. Aakjærs noveller i Vadmelsfolk er fortalt med humor, indfølelse og social indignation skildrer hedebondens barske liv i Midtjylland i slutningen 1800’tallet og begyndelsen 1900’tallet ”Vadmelsfolk” er indlæst af Kjeld Høegh i 1985 for Lytteratur hos AV ForlagetNoveller i bind 2 To om én ; Julebagning ; Snaps ; På brandsyn ; Var Grundtvig ikke præst ; Når bier sværmer ; Kromand imod sin vilje ; Vesterfra ; Under sablen ; Antonius' fristelser ; Da hyrdedrengen skulle i skoven ; På aftægt

Da Jeppe Aakjærs "Vredens børn" udkom i 1904, blev der stor opstandelse i hele Danmark! Romanen beskrev de elendige og umenneskelige forhold som tyenet levede under på landet. Over 1000 avisartikler blev der skrevet, som stort set alle kritiserede Aakjær og hans roman - dog gav dette påstyr også anledning til, at der nedsattes en kommision der skulle se på, om man kunne forbedre forholdende for landarbejdere o.a..

Den store danske forfatter Jeppe Aakjær (1866-1930) ser tilbage på sin ungdom og reflekterer blandt andet over sine oplevelser på højskolerne Staby og Askov. Han beskriver også sine udviklingsår i København i provisorietiden, som indimellem blev afbrudt af ophold på landet, hvor forældrene havde brug for hans hjælp på deres gård.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Sommertaler" er en udvalgt samling af Jeppe Aakjærs taler, afholdt mellem 1902 og 1913. Bogen indeholder taler om så forskellige emner som "Naturfredning", "Kvinden og Grundloven", "Bonden og Danmark" samt en række hyldest og mindetaler til og om store digtere som Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson og Robert Burns.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Konge, adel og andre sallingboer" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Fra min bitte tid" er Jeppe Aakjærs barndomserindringer, der i detaljer beskriver dagliglivet i 1870erne i en ganske almindelig bondefamilie. Helt konkret foregår det i en landsby syd for Skive, men forholdene var de samme i resten af Danmark. Vi møder børnene, moderen, faderen, tjenestefolkene og aftægtsmanden, den gamle, sure Jeppe. Både de daglige, men også de mere specielle arbejdsopgaver i en af datidens stort set selvforsynende bondefamilier ruller frem som perler på en snor. Desuden er der levende beskrivelser af bygningernes indretning, børneopdragelse, skolegang m.m. Det er kulturhistorie, når det er bedst!

Novellesamling Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er havren... selv om hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I “Vadmelsfolk”, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik. Aakjærs noveller i Vadmelsfolk er fortalt med humor, indfølelse og social indignation skildrer hedebondens barske liv i Midtjylland i slutningen 1800’tallet og begyndelsen 1900’tallet ”Vadmelsfolk” er indlæst af Kjeld Høegh i 1985 for Lytteratur hos AV Forlaget Noveller i bind 1: Fortale ; Mens pølsen koger ; Eros og bierne ; Da lampen tændtes ; Dødsfjender ; Bakgården og dens beboere ; Frederik Tapbjærgs plovgilde ; I Dålum Mølle ; Jens Tanderup ; Ene ; En omløber

"Før det dages" er tredje bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Her er det livet i 1890’erne, der bliver beskrevet – de økonomiske bryderier, tiden som soldat og senere højskolelærer, ægteskabet med Marie Bregendahl og udgivelsen af den første bog.Tredje bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Jydske Fortællinger" er en samling på 20 af Jeppe Aakjærs vers og fortællinger. Aakjær kunne både skildre det dybt tragiske, som i fortællingen "Dorres kat" og det meget komiske, som i "Da Lampen tændtes", og i dette udvalg er begge dele repræsenteret, ligesom der både findes tekster på dialekt og på rigsdansk.Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Fra Jul til Sankt Hans" fra 1905 er en samling af otte historier fra Aakjærs hjemegn. "Dorres kat" er en barsk historie om den unge pige, der mod sin vilje bliver gift med en ondskabsfuld., gammel mand. I den lange novelle "Julebagning" ser et bondepar skævt til en ubuden gæst - indtil det bliver klart, hvorfor han er kommet. Det gamle bondesamfund, Aakjær kendte så nøje og beskriver så levende, eksisterer ikke mere, men ved at læse hans fortællinger kan man få en forestilling om, hvordan en stor del af Danmarks befolkning levede og tænkte i en tid, der ikke ligger mere end et par generationer tilbage, men allerede virker helt fremmedartet.

6 Jeppe Aakjær-sange arrangeret for lige stemmer, bas og klaver. Indhold: 1. Alle mine længsler, 2. Sneflokke kommer vrimlende, 3. Spurven sidder stum bag kvist, 4. Stille, hjerte, sol går ned, 5. Hej, hvilken herlig vind, 6. Jeg er havren

I ”Vredens børn” følger vi Per, der som 11-årig bliver pranget bort af sognet. Han bliver vogterdreng - og vokser om som tyende blandt landarbejdere under strenge kår. Han bliver udsat for den tids hårde arbejde, mangel på søvn, mangel på skolegang og mangel på menneskelig omsorg. Per forsøger som ung at organisere landarbejderne, men det bliver - som så meget andet i hans liv - et hårdt arbejde. Vredens børn er en barsk roman om de stores magt over de små. Da romanen udkom i 1904, skabte den en voldsom debat om vilkårene for tyende og landarbejdere og bidrog samtidig til en revidering af tyendeloven. ”Vredens børn ”er indlæst af Kjeld Høegh i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

Barsk historie fra det vestjyske, hvor en rygende orkan og et læs mergel får skæbnesvangre følger.

Jeppe Aakjær blev født som Jeppe Jensen i Aakjær ved landsbyen Fly lidt syd for Skive. Senere i livet byggede han gården Jenle nord for Skive, og han var, ved siden af sit forfatterskab, redaktør for Skivebogen fra 1911 til 1926. I denne udgave af Skivebogen fra 1981 er han selv blevet genstand for hyldest, og der er således blevet sammensat et bredt udvalg af tekster og digte, der repræsenterer forfatterskabet.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Steen Steensen Blicher stod bag folkeforsamlingerne på Himmelbjerget – senere kendt som Himmelbjergfesterne. Idéen bag var en folkelig og national vækkelse med stærke bånd til de andre skandinaviske lande. Blicher var dog ikke nogen praktisk arrangør og det kulturelle parnas ignorerede mere eller mindre ham og hans idéer. Jeppe Aakjær, for hvem Blicher var det helt store forbillede, skildrer her, gennem samtidige breve, begyndelsen til enden for Blichers folkemøder.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Den store danske forfatter Jeppe Aakjær (1866-1930) ser tilbage på sin ungdom og reflekterer blandt andet over sine oplevelser på højskolerne Staby og Askov. Han beskriver også sine udviklingsår i København i provisorietiden, som indimellem blev afbrudt af ophold på landet, hvor forældrene havde brug for hans hjælp på deres gård.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær er i "En skarns præst og andre syndere" dykket ned i de lokalhistoriske arkiver, og præsenterer en række virkelige historier fra den jyske hede. Disse historier udspiller sig omkring det 17. og 18. århundrede og tæller blandet andet én om en præst, der nok ikke var helt rigtig i hovedet, én om forhøret af en mulig heks og én om en gruppe landsbyboere, der tyer til selvtægt med tragiske følger.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjærs skuespil "Himmelbjergpræsten" fortæller om St. St. Blichers dramatiske liv, der var så fuld af skuffelser og tragedier. Men skuespillet fortæller også om Blichers store kærlighed til den jyske hede og dens folk og hans ønske om at gøre livet bedre for dem.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Denne bog er Jeppe Aakjærs tredje bind i samlingen af hans erindringer. I dette bind møder vi forfatterens liv i 1890’erne. Her er højdepunkterne blandt andet livet som underviser, dernæst rollen som soldat. Hans ægteskab med Marie Bregendahl fandt sted i denne periode, omtrent samme tidspunkt som med hans første bogudgivelse, og dermed debuten som forfatter.

I denne bog beskriver Jeppe Aakjær sine erindringer fra han debutere som forfatter i 1899 og frem til hans sidste dage inden hans død, som han tilbragte på sin gård.

I denne bog af Jeppe Aakjær får man muligheden for at rejse tilbage til en hyrdedrengs tilværelse ude på den jyske hede. Derude er bondefamilien fælles om at forsyne dem selv med alt de har brug for. Dagligdagen foregår i 1870’erne, hvor forfatteren detaljeret beskriver sine erindringer fra barndomshjemmet til forandringen af tilværelsen, idet han bliver sendt i skole og læse.

Den danske digter Jeppe Aakjærs skuespil i samlet udgave: "Livet på Hegnsgaard", "Ulvens søn", "Når bønder elsker" og "Himmelbjergpræsten".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"På aftægt" er Jeppe Aakjærs stærkt socialrealistiske roman fra 1907 om aftægtsfolkenes hårde vilkår. Før begreber som pension og plejehjem blev opfundet, måtte aldrende bønder selv sørge for livets opretholdelse. Men selvom aftægtsaftalerne var indgået ved kontrakt, var aftægtslivet ofte hårdt og slidsomt, og det skete ikke sjældent, at det fik en tragisk udgang.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Muld og mænd" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Andet bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Tredje og sidste bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjærs bondekomedie fortæller om det lystige liv mellem gårdmanden på den vestjyske Hegnsgaard, hans familie og deres tjenestefolk i starten af 1900-tallet.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær var i mange år oppe på at skrive én artikel om dagen, og senere i sit liv holdt han ét foredrag om dagen. Her har han samlet et stort udvalg af sine artikler og taler fra sine meget produktive år mellem 1887 og 1918.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.