Books by Katrine Marie Guldager

En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med? Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på, at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om. En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. En moderne Lykke-Per.

Vibse er over halvvejs i livet, og tingene går ikke hendes vej. Mandag bliver hun fyret fra sit arbejde som gymnasielærer (røvhuller), torsdag flytter hendes datter Laura hjemmefra (lille ælling), og fredag har hun et kæmpeskænderi med sin mand Bent (idiot). Nu kan det være nok! Hun kører op i familiens afsidesliggende hus i Sverige for at være alene, men en snestorm rammer, strømmen går, og nu er Vibse ikke længere så sikker på, at turen til Sverige var en god idé. BJØRNEN er en roman om en kvinde, der på flere måder kæmper for sit liv. En fortælling om at skrælle tilværelsen ned til det mest basale for at nå ind til kernen, om tab og skam og om at stå ansigt til ansigt med sin egen angst – og en stor brun bjørn.

Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster lige er lidt tættere på jeres mor end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander din faster sig? Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform. “Det samme og noget helt andet” handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid og om familiens skrøbelige fællesskab. Mange mennesker her i landet bryder med et eller flere familiemedlemmer. “Det samme og noget helt andet” handler også om dette: At blive fremmed for sin egen familie

Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre. Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt? ET RIGTIGT LIV er en fortælling om jagten på lykke og kærlighed. Om den svære balance mellem familie og karriere, om forventningspres og forpligtelser, om venskaber og længslen efter at blive elsket for den, man er.

Ulven er første bind af den anmelderroste familiekrønike. Vi møder søskendeparret Henry og Leonora, der vokser op i Køge i tiden omkring Anden Verdenskrig i en tilsyneladende almindelig familie. Men kærlighed og gode intentioner er ikke altid nok, og under overfladen lurer mørket: Henrys had til lillesøsteren får konsekvenser. En ulv, der huserer på loftet, er sammen med en engel i haven med til at befolke denne stort anlagte fortælling. Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Et mylder af mennesker, der ikke kommer hinanden ved, men alligevel ustandselig støder sammen; en vrimmel af folk, der er knyttet sammen, men alligevel rager hinanden en høstblomst. Her er sære eksistenser, der går og taler med sig selv på gaden. Mennesker, som med større eller mindre lyst besøger deres slægtninge i fængslet. Og folk, der lytter sig til gode indbrudsemner på værtshuset og ikke går af vejen for et overfald for at nå deres mål. Elleve sammenflettede noveller om en flok københavnere på vej. Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Med bind fem i Køge-krøniken er Katrine Marie Guldager nået til 1976. Henry bliver løsladt fra statsfængslet, og Leonora prøver at finde sig til rette i rollen som mor. Familien er stadig samlet, men man kæmper hver især for at overvinde livets modsætninger. Forholdet mellem Henry og Leonora som altid har været præget af rivalisering og misundelse bliver markant dårligere, da det viser sig at Henry har snydt Leonora. Til gengæld ser det ud som om, at Henry omsider møder en kvinde, der kan rumme ham og give han en chance for at blive lukket ind i livet igen. Lilly kommer omsider overens med sin indre ulv, men den har endnu langt fra forladt den anmelderroste Køge-krønike. Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Peters død er fjerde selvstændige bind af Køge-krøniken og foregår i1972. Vi følger søskendeparret Henry og Leonora ind i den turbulente tid, hvor hippier og venstreorienterede sætter dagsorden. Henry er blevet far og flytter i kollektiv, mens Leonora er ulykkelig over sin barnløshed, og Lilly bliver forladt af Ib Berthelsen. Da Leonora finder faren Peter død, mærkes det som et jordskælv, hvis rystelser forplanter sig ud i familien og i resten af fortællingen. Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Lille hjerte er andet bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven, og vi er nået til 1950'erne. Lille har forladt Peter og deres to børn, Henry og Leonora, og er taget til København for at dyrke sin kunst og flytte sammen med sin gamle beundrer, den velstående Ib Berthelsen. Peter må trøste sig med sekretæren, og det er tvivlsomt, om han kan holde sammen på familien. Henry har vilde fantasier om krig og forfølgelse, og Leonora stifter for første gang bekendtskab med det modsatte køn. Og hele tiden lurer ulven i kulissen. Om forfatteren: Katrine Marie Guldager (1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. De senere år har hun koncentreret sig om den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken. Her følger vi en dansk familie fra 1938 og frem til nutiden.

Katrine Marie Guldager er en af nutidens spændende stemmer i dansk litteratur. Med sit udgangspunkt i familiære relationer har hun nu udgivet det tredje bind i sin meget populære familiekrønike. “Den ny tid” finder sted i slutningen af tresserne, og der er en ny tid på vej med store samfundsmæssige forandringer. Karakteristisk nok for Guldagers øvrige forfatterskab, rummer denne roman mange karakterer. Vi følger bl.a. Henry, som har netop udtjent sin værnepligt og vender snuden mod hovedstaden, hvor det er tid til at skeje ud sammen med hippierne. Samtidig følger vi også Leonora, og hendes forhold til sin konfliktsky familie. Ungdomsoprøret og blomsterbørnene står stærkt og smukt i “Den ny tid”, og generelt er dette en realistisk og fin roman, der sætter tanker om familien, samfundet i gang med et strejf af nostalgi.

Let-tal: 15, Lix-tal: 9 Frøken Ignora bor i et vandtårn. Det er rødt og en smule skævt. Hun skal stå på tæer for at se ud. men frøken Ignora kan godt lide sit tårn. Dette er første bog i serien om Frøken Ignora. Læsepædagogisk bearbejdet version.

Sidste bind i slægtskrøniken – 1400 sider i alt om familie, sorg, kærlighed, svigt, håb og forelskelse Med sjette og sidste bind i Køge-krøniken afslutter Katrine Marie Guldager sin store 1400 sider lange krønike om familien fra Køge. Vi følger søskendeparret Henry og Leonora i næsten 50 år gennem hele serien, og de er også centrum for sjette bind. Bogen handler på en gang om nogle af de problemer, der altid er i familien, mellem søskende og mellem børn og forældre, men også om en af de perioder i danmarkshistorien, hvor familierne ændrede sig dramatisk. Alle liv er unikke, men også en del af en større historie, og det er blandt andet den, Katrine Marie Guldager fortæller. Bind 6 handler især om Leonora og om hendes forhold til moren Lilly og broren Henry. Kan hun tilgive dem fortidens fortrædeligheder, og hvis hun ikke kan, kan hun så overhovedet slippe for dem? Katrine Marie Guldager skriver om familien i det felt, hvor den er alt det gode, og alt det, man ikke kan flygte fra.

Lydia skal være storesøster.Hun glæder sig. Men da lillesøsteren kommer,er det ikke spor sjovt. Babyen skriger hele tiden,og Lydias mor har slet ikke tid til at være sammen med Lydia.Nej, Lydia vil af med den baby!

Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.

Miranda og Bassemand skal flytte. De skal bo i et hus. Og de skal have en have. Men her møder de den rødstribede hankat, som de kender. Måske er det bedre at bo inde i byen ... LIX: 14

Kattemor sender Bassemand og Miranda på koloni. Men de er bange for, at de skal slagtes ... at de skal blive til lækre katte-bøffer ... Det er ikke nemt at være lejligheds-katte!

Miranda er træk af det hele. Hun er træt af, at Bassemand spiser hendes mad, tager hendes stol og jager hende gennem huset. Men nu kan det være nok! Miranda går amok!

Svend Brinkmann og Katrine Marie Guldager skriver en fast klumme i Politiken om moderne mennesker, og når man samler deres klummetekster, får man en bog med seks livsopgaver, som alle mennesker i løbet af deres liv bliver nødt til at tage stilling til.I bogen 'Livsopgaver' prøver de to forfattere at forstå sig selv, hinanden og os alle sammen. I Tid til bøger fortsætter vi samtalen, og får svar på, om man kan løse alle livsopgaverne?Redaktion: Janus Camara og Mia DallUdgivet af Politikens Forlag

Katrine Marie Guldager og Svend Brinkmann fortsætter samtalen om deres nye bog 'Livsopgaver'. Vi starter dog et lidt andet sted: De to forfattere er nemlig begge vilde med klimafænomenet Greta Thunberg, og snakken om hende glider over i, om man egentlig kan skrive en bog om 'mennesket' i disse tider, uden at den bliver alt for pessimistisk? Derudover er der uenighed om sortseeren Michel Houellebecq.Dette afsnit af Tid til bøger er tilrettelagt af Janus Camara og Mia DallUdgivet af Politikens Forlag

Hvad skal vi med livet?Hvad er vores opgaver som menneske i den verden, vi lever i, i livet som sådan, over for andre og os selv? Det diskuterer to af vores fremmeste menneskekendere i denne tankevækkende bog.Bogen er et møde mellem forfatter Katrine Marie Guldager og professor Svend Brinkmann og en samling af deres klummer ’Moderne mennesker’ i Politiken. Siden 2017 har de på skift skrevet om det, der lå dem på sinde. Efterhånden opstod tanken om, at der måske i samlingen af de enkeltstående klummer lå nogle universelle budskaber. De udpegede seks ting i livet, som ingen af os kan undlade at forholde os til. Livsopgaver, kalder de det. Derpå tjekkede de ind på et hotel i København for i et døgn at tale om dem.Livsopgaverne er: Vi skal elske, vi skal arbejde, vi skal stifte familie, vi skal udvikle os, vi skal indgå i en samtid, og vi skal dø.Forskellene på de to, forfatteren og psykologen, er tydelige i både samtaler og klummer, men sammen har de blik for både det nære og fjerne, det konkrete og abstrakte, det store og små. Begge henter inspiration i litteraturen og hos historiens store tænkere, og de er ikke bange for at udfordre sig selv og hinanden, når de forsøger at finde frem til, hvad vi skal med livet.Læs med, når de taler om blandt andet kærlighed, arbejdsliv og døden.

Katrine Marie Guldager og Rasmus Bregnhøis populære serie om drengen Frantz Frantz bor alene med sin gris Leif på en flot, gammel gård langt ude på landet. Hans bedste ven hedder Karl, men en dag leger Karl med Stoffer, den nye dreng i klassen. De har lavet en hemmelig klub, og man kan kun blive medlem, hvis man består optagelsesprøverne. Kan Frantz klare dem? Og vil han? Til både højtlæsning og selvlæsning. Fra ca. 5 år

Frantz bor på en flot, gammel gård langt ude på landet. Han kan godt lide sin gris, Leif, og han kan godt lide mad. Så snart der er noget, der generer Frantz, så snupper han en mad. Men en dag kommer der en ny dreng i klassen, og han hugger Frantz‘ madkasse ...Den populære serie om Frantz udgives nu som lydbøger. Fortællingerne beskriver Frantz' op- og nedture som skoledreng med klassefester, kammerater og kanoture. Sammen med sin bedste ven og værste fjende Karl, med det uhyggelige ar i ansigtet, begiver han sig ud i alverdens sjov og ballade. Uanset hvor han ender, vil ingen børn kede sig med lydbøgerne om Frantz i ørene!Katrine Marie Guldager (f.1966) er en dansk forfatter, der siden 1990'erne har markeret sig med sit mangfoldige og kritikerroste forfatterskab. Efter hun i 1994 debuterede med den prisbelønnede digtsamling "Dagene skifter hænder", har hun både udgivet romaner, noveller og børnebøger. Hendes evne til at overraske og udfordre læseren, har gjort hende til et af de mest anerkendte navne på den danske forfatterscene i dag. Særligt gjorde hun sig bemærket med "Køge-krøniken", en gribende familiesaga om tiden fra Anden Verdenskrig til 1980'erne. Katrine Marie Guldager bidrog desuden i en årrække med klummer til Politikens serie "Moderne mennesker".

Anton er en dreng på ti år, og han har længe haft på fornemmelsenat noget er galt. Helt, helt galt. Det hele begyndte en aften, Anton lå i sin seng og skulle sove. Antons mor havde lige læst en historie for hamputtet ham og kysset ham på panden og sagt :–Anton, ved du hvad? Du er sådan en god dreng. Pludselig slog det ham: Hvordan kan jeg, der er en god dreng overhovedet ligge og sove og smaske og drømme, når tusindvis af børn i verden slet ikke har en seng? Slet ikke har en dyne? Slet ikke har en mor? Hvordan kan jeg det?

Anton har længe haft på fornemmelsen, at noget er galt.Helt, helt galt. Anton er begyndt at tro, at tingene har en sjæl.Antons far siger:-Selvfølgelig har tingene ikke en sjæl.Antons far hopper på græsset og knækker en gren af en lille blomsterbusk, der står i forhaven.-Hverken græsset eller busken kan mærke noget, Anton!Men Anton tror ham ikke. Han kunne høre busken skreg. Er der virkelig ikke en eneste i hele verden, der kan høre, hvad Anton kan høre?Velegnet til højtlæsning sidst i indskolingen og først på mellemtrinet.

Normalt er Anton den gladeste dreng i hele verden. Han kan godt lide at røre sig.Han kan lide at kaste bolden så højt op i luften, at den slet ikke kommer ned igen.Og han kan lide at dykke nede i søen. Helst så dybt, at selv fiskene holder op med at svømme.Og bare glor.Men en dag sker der noget mærkeligt. Det er, som om Anton har fået bly i sine sko.Han kan næsten ikke røre sig, og hans krop bliver tungere og tungere.Antons krop, der før var let som en fjer, er blevet så tung, så tung.Det er, som om at han bærer på den tungeste byrde.I hele verden!

Anton er en dreng på ti år, og han har længe haft på fornemmelsen, at noget er galt.Det er lørdag, og Anton skal til påskefrokost med hele familien. Med onkler og tanter og fætre og kusiner. Normalt hader Anton den slags. Der er altid så mange voksne, der kommer hen til én og dikker én og siger:-Hvor er du blevet stor!Eller: -Hvilken klasse går du i?-Nej, virkelig?Anton hader det, men hans mor og far glæder sig sådan.Velegnet til højtlæsning sidst i indskolingen og først på mellemtrinet.

Anton er en dreng på ti, og han har længe haft på fornemmelsen,at noget er galt.Helt, helt galt.Anton er begyndt at drømme. Ikke sådan nogle søde og rare drømme. Men lidt uhyggelige drømme. Meget uhyggelige faktisk. Fulde af dæmoner.Anton har spurgt sin mor om, hvorfor man har onde drømme. Men Antons mor har bare purret ham i håret og sagt:– Onde drømme, Anton, det er du slet ikke gammel nok til.Er der slet ingen, der vil tro på, at Anton er omringet af sorte dæmoner, som får ham til at ryste af skræk?Billedbog med tekst til det tænksomme og sensitive barn af Katrine Marie Guldager med illustrationer af Kirsten Raagaard.

LektørudtalelseAnvendelsesmuligheder/målgruppe/niveauSmuk billedbogsfortælling med fokus i skolen om en dreng på 10 år, der ikke selv forstår at han savner sin far. Kan bruges både i skole, institution og hjem til på en blid og indirekte måde at nærme sig et udbredt fænomen: en travl og fraværende far med en sød og veltilpasset søn, der indimellem mister gnistenBeskrivelseAnton på 10 år mærker, at alting bliver gråt omkring ham, selv beskriver han det som at han er ramt af sorgens pil. Hans mor kan ikke forstå og forklare, Anton plejer at være glad for at gå i skole. De søde lærere gør hvad de kan for at forklare hvor dejlig tilværelsen er ud fra hver deres vinkel, men forgæves. Selv rektor, der om nogen må forstå livets mening, kommer det ikke nærmere, men sender Anton ned til pedellen i kælderen. Han sætter sig stille med Anton på skødet og fortæller, at når man er ked af det, så er der altid en årsag. Da kommer Anton i tanker om, at far igen rejste bort til sit arbejde og ikke engang nåede at sige farvel. Det lettede, nu er Anton køreklar igen. Teksten er veldrejet, Kirsten Raagaards tegninger medfortællende både i udtryk, farveholdning og motivvalg, det store billedbogsformat muliggør oplæsning for grupper Samlet konklusionEn yderst anvendelig hverdagsfortælling der har sit fokus i skolens verden og som tager sin 10-årige hovedperson og hans livsstemning alvorligtJens Raahauge i FolkeskolenAf og til er det mol, der dur. Dette er tilfældet i historien om Anton, der pludselig bliver ramt af sorgens pil. Han selv står uforstående over for det uventede stemningsskift i sindet. Han spørger de voksne omkring sig, moren, lærerne og rektor, uden at få svar eller endsige hjælp. Men på skødet af pedellen går det op for ham, hvad han savner: Farens nærvær.Katrine Marie Guldager mestrer et sprog i mol, et sprog så afstemt, at man bliver fanget uden at føle sig manipuleret. Tonen er spinkel, solidarisk og begribelig.Kirsten Raagaards legende billedsprog indtager suverænt det rum, som ordfortællingen må lade stå åbent: at verden rundt om den, der er ramt af sorgen, fortsætter i sin egen groteske gang.Tilsammen giver forfatter og illustrator et indblik i en savnende drengs møde med både sine egne forvirrede tanker og omgivelser, der synes blottet for empati. Dette indblik må kunne give børn ord for at formulere savn, og det kan i hvert fald få os voksne, der er omgivet af børn, til at overveje vores egen grad af lydhørhed, når vi har grinet færdigt af bogens kolleger.

I forbindelse med først en nær venindes pludselige, voldsomme død og så faderens lige så pludselige, voldsomme død, begge inden for samme uge, påbegyndte Katrine Marie Guldager en psykoanalyse, der varede i ni år. Fire gange om ugen begav hun sig af sted til sin psykoanalytiker for at lægge sig på briksen. Det foregik meget diskret, hun fortalte intet om det til nogen, hverken familie, venner eller kolleger. Det er dette forløb, der fortælles om i Lysgrænsen. Lysgrænsen er hverken en erindrings- eller en terapibog; den er en nøgtern og afklaret beretning om et forsøg på at komme til rette med sit livs op- og nedture, om en barndom i halvfjerdserne, om opbrud og svigt, rejser og dans - og om at nå til en ny forståelse af sig selv.

Når en god dag pludselig bliver dum ... Rikke og hendes mor skal cykle hen til børnehaven, og Rikke glæder sig. Men undervejs bliver turen farligere og farligere. Ikke fordi Rikke cykler forkert, men fordi hendes mor bliver så bekymret over trafikken. Og Rikkes mor kan ikke lade være med at råbe, gispe og være meget, meget farverig i sine beskrivelser af de farlige biler. Selvom der ikke sker noget. Pludselig er det overhovedet ikke sjovt at cykle til børnehaven længere. Og Rikkes humør daler. Er det da overhovedt sikkert at bevæge sig udenfor? En bog om, hvordan voksne nogle gange kan gøre børn bange, selvom de gør det i bedste mening. En billedbog af Katrine Marie Guldager (og illustreret af Otto Dickmeiss), der henvender sig lige så meget til voksne, som den gør til børn, fordi den beskriver angst, set med barnets øjne. Og fordi den bare bekræfter det, alle forældre sikkert godt ved, at det handler om at give sit barn selvværd, og ikke lægge sine bekymringer over på dem. Katrine Marie Guldager har en lang række anmelderroste titler til børn og voksne bag sig. Otto Dicmeiss har illustreret mange billedbøger med sin smukke, poetiske streg, som appellerer lige så meget til voksne, som den gør til børn.