Anton føler skyld

Anton er en dreng på ti år, og han har længe haft på fornemmelsen, at noget er galt. Helt, helt galt. Det hele begyndte en aften, Anton lå i sin seng og skulle sove. Antons mor havde lige læst en historie for ham, puttet ham og kysset ham på panden og sagt:

– Anton, ved du hvad? Du er sådan en god dreng. Pludselig slog det ham: Hvordan kan jeg, der er en god dreng overhovedet ligge og sove og smaske og drømme, når tusindvis af børn i verden slet ikke har en seng? Slet ikke har en dyne? Slet ikke har en mor?
Hvordan kan jeg det? ….