Books by Ludvig Holberg

Denne komedie var i sandhed et tilløbsstykke - aldrig har et publikum grinet så meget, som af denne latterlige kandestøber der tror at kunne gennemskue hele politikken - meget aktuelt iøvrigt.

Denne version af Ludvig Holbergs komedier er bearbejdet af Victoria Jensen, hvor stavemåder og enkelte ord er ændret for at gøre historien lettere tilgængelig for læseren. For at bevare Ludvig Holbergs elegante sprog og humor er sætningsopbygninger og formuleringer overordnet bevaret, så det følger den oprindelige udgave..10 klassiske komedier af Ludvig Holberg, hvor alle samfundslag bliver udstillet for Holberg skarpe satiriske foragt. Næsten alt er tilladt for Holberg, der peger fingre af såvel samfundet som helhed som enkelt personers uterlige og foragtelige opførsel. Hovedkaraktererne i Holbergs komedier oplever horrible begivenheder, og ofte holdes hovedpersonen for nar af personer tæt på sig. Oplev en forrykt Barselstue, Jeppe der drikker for at holde livet ud, eler hovmod i Jean de France og Erasmus Montanus. Intrigerne står altid på spring i Holbergs komedier.I 10 komedier af Ludvig Holberg finder du disse kendte og elskede værker:JulestueMaskeradeBarselstuenJean de FranceJeppe på BjergetDen stundesløseUlysses von IthaciaErasmus MontanusDen politiske kandestøberDen forvandlede brudgom

Intriger og forviklinger udfoldes i fuldt flor i komedien Maskerade af Ludvig Holberg. Handlingen er omtrent som følger: Leander og Leonora skal giftes, det har deres forældre besluttet, men de to har aldrig set hinanden før. En aften mødes de tilfældigt til en Maskerade, og de bliver forelsket i hinanden. Men da de aldrig har set hinanden før, ved de ikke, hvem den anden er, så for at fastholde deres kærlighed, og ikke risikere at blive gift med den person, som deres forældre har bestemt, beslutter de sig for at stikke af sammen. Og således er vejen banet for adskillige genvordigheder for såvel Leander og Leonora, som for deres fædre – kan det mon ende lykkeligt…?Hans Peter Andersen har i denne udgave opdateret sproget, uden at gå på kompromis med Holbergs fantastiske komedie.

Ludvig Holbergs berømte komedie fra 1723. Komedien handler om den unge Rasmus Berg, der efter nogle års studier i København vender tilbage til sin fødeegn, nu som den lærde og belæste Erasmus Montanus. Han er arrogant og nedladende over for alle. For fin til at have en bonde som bror. Han skaber uro og snakken i den lille landsby. Folk mener at han spreder falsk lærdom, fordi han mener, at jorden er rund.

Barselstuen er en klassisk komedie af Ludvig Holberg, der gør grin med datidens mode med kvinder på barselvisitter. Handlingen i Barselstuen foregår omkring manden Corfitz på dagen, hvor hans kone holder barselstue for alle byens kvinder, der på tur kommer forbi for at gøre visit og sladre om de andre kvinder. Corfitz på 70 år er bange for, at hans meget unge hustru har gjort ham hanrej, og at han ikke er far til deres nyfødte datter. Gennem hans tjener og kvindernes sladder bliver han bekræftet heri, og han gør klar til at konfrontere sin kone. Men han spilles naturligvis et puds (eller flere) af den person, som han har mistænkt for at have forført konen. I denne version af Barselstuen er stavelsen moderniseret nænsomt af Victoria Jensen, hvor enkelte ord også er ændret for at gøre historien lettere tilgængelig for læseren. For at bevare Ludvig Holbergs elegante sprog og humor fra gamle dage er sætningsopbygninger og formuleringer overordnet bevaret, så det følger den oprindelige udgave.

Hovedpersonerne er to Brødre, af hvilke den ene er overtroisk, den anden vantro. Da imidlertid en Ven forsøger at helbrede begges Fejl, udarter den enes Overtro til Vantro og den andens Vantro til Overtro. Komedien viser altsaa, at enhver Fejl bestaar deri, at man løber for langt (omne vitium in præcipiti stare), og at Reformiver driver sig selv sa vidt, at vi glider over i den anden Yderlighed. Denne Komedie er dog morsommere at læse end at se.

Peder Paars udkom i fire dele 1719-20. Med dette værk, der suverænt spiller på et bredt felt af intertekstuelle referencer, slog Holberg porten op for en ny fiktionsdigtning i dansk litteratur. Som sådan har Peder Paars dog en forløber i Povl Pedersens Kærligheds Ændrings og Undrings Spejl forestillet udi den spanske Herremand Don Pedro af Granada hans Liv og Levneds Historie, der formentlig er digtet allerede i 1690'erne, men først vides trykt 1724, altså efter Holberg. Hvor forskellige de to værker end er, er de fælles om at gå bag om 1600-tallets renæssancebevægelse ved stofligt at genbruge en ældre folkelig fantasidigtning og formelt at parodiere den kunststil, det havde været renæssancens og barokkens ambition at skabe. 1700-tallets tidlige fiktionsdigtning simulerer således ikke at skildre en virkelighed, men har karakter af leg.Som model for sin helt Peder Paars brugte Holberg Cervantes' Don Quixote, fantasten, der er for optaget af at posere som ridder til at se den tarvelige virkelighed, han lever i. Som Don Quixote har sin følgesvend – og kontrast – i realisten Sancho Panza, har Paars som væbner fået den snusfornuftigt bondske Peer Ruus, der kommenterer sin herres tåbeligheder. Omkring dette par er fiktionen groet frem af flere rødder. Holberg spiller dobbelt ved at skjule sig bag to masker, der placerer værket i hver sin litterære tradition. Det foregiver at være skrevet af en kalundborgsk hvidtølsbrygger Hans Mickelsen, der på titelbladet præsenterer digtet som skillingsvise, „En Sandfærdig Ny Vise (…) Siunges efter den Melodie: Arma virumque cano &cc“, mens det kommenteres med „sprænglærde Noter“ af Mickelsens ven, Just Justesen, der for „den skiønsomme Læser“ afslører, at der er tale om en parodi på det klassiske epos. Melodiangivelsen: „Arma virumque cano .“ er optakten til Æneiden. Med den romerske digter Vergils kanoniske værk som vandmærke fortælles i heroiske aleksandrinere (5-fods jamber) den „historiske“ beretning om kræmmeren Peder Paars' sejlads fra Kalundborg til Århus for at besøge sin fæstemø Dorothea:(Store Danske Encyklopædi)

”Den Vægelsindede” er en af Holbergs svære komedier. Fordi hovedpersonen Lucretia er skabt, inden psykologien blev opfundet. Hendes vægelsind grunder sig hos Holberg ikke på psykisk ustabilitet, men på fysisk ubalance i kroppens væsker. Ja, sådan troede man dengang.

I 1700-tallet var selvhøjtidelighed et typisk karaktertræk i den danske opfattelse af spaniere. Derfor har det spanske ægtepar i Holbergs skuespil en kæmpe stolthed i deres adelige slægt, selvom de ingen penge har. Deres stolthed går ud over dem selv, da de nægter deres datter Maria at blive gift med en mand af lavere rang, der har en god portion penge mere end de. Denne komedie fortæller hvordan datteren planlægger at blive gift udenom sine forældre, alt imens ægteparret blindt fastholder vigtigheden af deres status, uanset hvor absurd det synes udefra.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger i sin tid moderne dansk-norsk litteratursprog, og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

I denne Holberg komedie tages man med til Troja, hvor prinsen Paris holder den unge Helene kidnappet. Ulysses - Odysseus romerske navn - drager sammen med tjeneren Chilian afsted for at få hende tilbage og bekrige Troja. Det viser sig dog, at historiens umiddelbare helte ikke har så meget heltemod, som de praler med, og at de fornuftige og nyttige faktisk er tjenerne og bønderne. Den lange krigsfærd varer hele 40 år og har gjort plads til forandringer, før Ulysses er kommet hjem til sin kone igen.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger i sin tid moderne dansk-norsk litteratursprog, og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

Holbergs kendte skuespil ”Den Stundesløse” er fra 1700-tallet, men emnet er måske mere relevant i dag end nogensinde før. Stundesløs betyder nemlig at være rastløs og konstant i gang, selvom man aldrig får noget gjort. Det er det Hr. Vielgeschrey er. Konstant beklager han sig over ingen tid at have, og han vil have sin datter gift med en bogholder, så han kan hjælpe med regnskaberne. Datteren er forelsket i en anden, og Hr. Vielgeschrey bliver om noget kunne værre og værre, så det giver rum for masser af konflikt og komedie.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger i sin tid moderne dansk-norsk litteratursprog, og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

Litteraturforsker og Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansen analyserer og kommenterer Ludvig Holbergs værker og trækker litteraturhistoriske tråde til en ny og anderledes forståelse af den kendte danske forfatters litterære arbejder.12 bind.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Jean de France" er en komedie af Ludvig Holberg, opført første gang i 1722, trykt i 1723, om borgersønnen Hans Frandsen, der sendes på udlandsrejse og kommer hjem helt forskruet af påståede franske manerer.Da han truer med at nedbryde patriarkatets leveregler, sættes sanktioner i gang, som yderligere driver Jean ud i komiske og vanvittige ekstremer, og den uhelbredelige må flygte med hele sin galskab i behold.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger moderne dansk-norsk litteratursprog og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

Den norske student Niels Klim vender efter endt studentereksamen atter tilbage til sin fødeby Bergen. Da han en dag på en udflugt lidt uden for byen falder i et dybt hul i en klippe, lander han på en planet i Jordens indre kaldet Nazar. Her starter en forunderlig rejse for Niels, der bringer ham gennem mange besynderlige samfund. En underliggende satire løber gennem Ludvig Holbergs fortælling, idet han ved at gøre samfundene fiktive ustraffet kan gøre nar af sin samtid. Fortællingen formidles af Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansen, hvis udlægninger giver et solidt og nuanceret indblik i Holberg og hans samtid.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Den forvandlede brudgom er en typisk Ludvig Holberg komedie, hvor der laves intriger omkring nogle få personer. Fru Terentia er træt af at være enke, og vil giftes igen. Det syntes hendes døtre ikke om, og derfor får de hjælp af Kirsten Giftekniv til at snyde deres mor. Deres plan er, at klæde en ung kvinde ud som kaptajn, der skal gøre sig til for fru Terentia. Men vil planen blive en succes, eller vil fru Terentia opdage deres intrige...? Og hvad sker der med kaptajnen?Ludvig Holbergs Den forvandlede brudgom er her varsomt redigeret af Hans Peter Andersen, så det følger moderne retskrivning, men overordnet er formuleringer og sætninger bibeholdt for ikke at ødelægge Holbergs finurlige humor og sprog.God læselyst

Erasmus Montanus af Ludvig Holberg er en elsket dansk komedie. Efter flere års studier i København vender hovedpersonen Rasmus Berg tilbage til sin hjemby for at hente sin kæreste. Men han er slet ikke til at kende igen for sine omgivelser. Rasmus vil kaldes for Montanus, og hans bror må ikke længere kalde ham bror, da han jo kun er en bondedreng, mens Montanus er blevet en lærd mand. Og det eneste Montanus har lyst til, er at diskutere med andre lærde personer, altså personer som kan latin. Det lykkes ham at fornærme alle omkring sig med sine nye holdninger, for ingen andre i byen bifalder udtalelsen om, at jorden er rund (alle kan jo se den er flad). Montanus’ svigerfar truer med at ophæve forlovelsen med kæresten Lisbeth, såfremt han holder fast i, at jorden er rund. Men Montanus vil hellere stå fast på sin mening for tækkes de lærde i København end give efter for ulærde familie og venner på Bjerget. Der skal en smart Løjtnant til for at få Montanus til at indse, hvor tåbeligt han har opført sig siden sin hjemkomst og redde forlovelsen med hans elskede Lisbeth.Denne version af Erasmus Montanus er moderniseret nænsomt af Victoria Jensen, hvor stavemåder og enkelte ord er ændret

Holberg lader i sit komiske heltedigt i verslinjer, helten, en kræmmer, sejle fra Kalundborg mod Århus (som der står: Jeg siunger om en Helt den store Peder Paars,Som tog en Rejse for fra Callundborg til Aars.) og strande på Anholt.Undervejs opdager han, hvilket forråd af karikaturer og komiske indfald han sidder inde med.

I Den stundesløse bruger hovedpersonen Vielgeschrey hele dagen på sine forretninger, og har ikke tid til andet. Men ingen andre kan dog forstå, hvad disse forretninger indebærer - han har med andre ord påtaget travlt. Denne travlhed udnytter hans datter Leonora, da hun skal giftes. Vielgeschrey har nemlig udpeget en bogholder som sin kommende svigersøn - det må jo være én, som kan bidrage til forretningerne. Men det vil Leonora ikke acceptere, for hun er forelsket i en anden. Sammen med husets tjenestepige og med hjælp fra nogle andre hjælpere går hun derfor i gang med at planlægge et spil af forvekslinger, som skal resultere i, at hun får sin elskede og ikke bogholderen.Hans Peter Andersen har i denne version af Den Stundesløse tilrettet de gamle stavemåder, så moderne læsere får fuld fornøjelse af historien. Sætningsopbygningen er dog overordnet bevaret for at yde respekt for Ludvig Holbergs humor.

Voyage de Nicolas Klimius dans le monde souterrain contenant une nouvelle théorie de la terre et l'histoire d'une cinquième monarchie inconnue jusqu'à présent... traduit du latin par M. de MauvillonDate de l'édition originale: 1741Titre original: Nicolai Klimii ter subterraneumLe présent ouvrage s'inscrit dans une politique de conservation patrimoniale des ouvrages de la littérature Française mise en place avec la BNF.HACHETTE LIVRE et la BNF proposent ainsi un catalogue de titres indisponibles, la BNF ayant numérisé ces oeuvres et HACHETTE LIVRE les imprimant à la demande.Certains de ces ouvrages reflètent des courants de pensée caractéristiques de leur époque, mais qui seraient aujourd'hui jugés condamnables.Ils n'en appartiennent pas moins à l'histoire des idées en France et sont susceptibles de présenter un intérêt scientifique ou historique.Le sens de notre démarche éditoriale consiste ainsi à permettre l'accès à ces oeuvres sans pour autant que nous en cautionnions en aucune façon le contenu.Pour plus d'informations, rendez-vous sur www.hachettebnf.fr

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind omhandler epistlerne 184-299.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

Litteraturforsker og Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansen analyserer og kommenterer Ludvig Holbergs værker og trækker litteraturhistoriske tråde til en ny og anderledes forståelse af den kendte danske forfatters litterære arbejder.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.12 bind.

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind omhandler epistlerne 300-446.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

Litteraturforsker og Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansen analyserer og kommenterer Ludvig Holbergs værker og trækker litteraturhistoriske tråde til en ny og anderledes forståelse af den kendte danske forfatters litterære arbejder.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.12 bind.

Ved betragtning af Holbergs essayistik må man gøre sig klart, at i almindelighed er en essayist langt mere kunstner end videnskabsmand. Det element af subjektivitet, som genrens nyskaber og navngiver, Montaigne, indpodede den moralsk-filosofiske afhandling, er aldrig uddøet. At essayet er subjektivt, betyder ikke nødvendigvis, at det er autobiografisk, men altid, at dets tanker står for forfatterens regning. Det er først og sidst synspunkter, hvis værdi afhænger af den personlige overbevisning og den litterære kunst, hvormed de fremstilles. Essayet kan være moraliserende, men virker da med overraskelsens slagkraft, ikke med opbyggelsens. En videnskabelig afhandling komponeres i overensstemmelse med det behandlede stofs omfang og natur. Som essayisten har sin private logik, står han helt frit i valget af stof og komposition. Hvilket materiale han vil medtage og hvilket udskyde, i hvilken rækkfølge han vil præsentere det udvalgte materiale, derover er han lige så enevældig herre som over det lys, han har stillet det i. Hans succes afhænger ikke som videnskabsmandens af konklusionens rigtighed eller synspunktets frugtbarhed ved videre forskning, men bestemmes af tekstens indtryk på læserens sind.F. J. Billeskov Jansen